Atuagagdliutit - 17.03.1989, Blaðsíða 16

AUakkenvimmi immersugassaq ■ Reserveret postvæsenet
Rektorertaaq
Henrik Wilhjelm Nuummi seminariami -
Ilinniarfissuarmi - pisortanngorpoq
Ci#
Henrik Willy elm
Qinnuteqarsimasunit
quliinnaagaluartunit
cand. theol. Henrik Wil-
ly elm Ilinniarfissuarmi
Nuummiittumi rekto-
rinngussasoq naalakker-
suisut aalajangersimap-
put.
- Allat tupigissagunaralu-
arpaat suna pillugu danski-
usoq toqqarsimagiga Ilinni-
arfissuarmi pisortartaassa-
tut, naalakkersuisut siulit-
taasuat Jonathan Motzfeldt
AG-mut oqarpoq. - Henrik
Wilhjelmili kalaallisut eq-
qarsartaatsitsigut qaUunaa-
ginnartut naatsorsuussin-
naanngilarput. Kalaallit
Nunaat kalaallinit amerla-
nerpassuarnit ilisimaneru-
aa, aamma kalaallinit amer-
lanerniit kalaallisut oqallo-
rinneruvoq.
Henrik Wilhjelmip taar-
serpaa Ingmar Egede, ukioq
kingulleq rektoritut tunuar-
toq, Wilhjelmilu aasaru
atorfittaaminut ikkutis-
saaq.
Henrik Wilhjelm ullumik-
kut kalaallit palasinngorni-
at ilinniarfianni Ilisimatu-
sarfimmiittumi pisortaa-
voq, kisianni Kalaallit Nu-
naanni sulileqqaarami Ilin-
niarfissuarmi ilinniartitsi-
suuvoq.
Kalaallisut
Henrik Wilhjelm palasitut
ilinniarsimasuusoq 1964-
imi Nuummut tildppoq se-
minariami ilinniartitsisuus-
salluni. Ukioq qaangiutiin-
nartoq aalajangerami ka-
laallit oqaasii ilinniarniarlu-
git Kangaatsiap eqqaani Ni-
aqornaarsummi ilinniartit-
sisunngorpoq. Tassaniip-
porlu ukiuni pingasuni, tas-
sa 1968-imi Kangaatsiamut
nuukkami, ilinniartitsisu-
tut palasitullu sulilerluni,
assufiu kommuneqarfiup
piorsamiagaaneranut iki-
uulluarsimalluni. Sammi-
nerpaasaasa ilagisimavaat
piginneqatigiiffimmik aal-
lartitsiniameq.
1977-imi Danmarkiliar-
poq Københavns Universi-
tetimi eskimologi bifagitut
soraarummeerutigiartorlu-
gu, ukiullu marluk tappava-
niinnerminissaaq Dan-
marks Lærerhøjskolemi lek-
toriulluni Holstebromilu
Kalaallit Illuanni pisortaal-
luni.
1981-imi Kalaallit Nu-
naannut uteqqippoq Ilinni-
arfissuarmi ilinniartitsi-
sunngoriartoqqilluni. Tikis-
simatsiaannartorli palasis-
sanut ilinniarfiliorniarner-
mi piareersaaqatissatut su-
liaqartitaalerluni, 1983-imi-
lu ilinniarfissaq taanna ajo-
qinngorniat ilinniarfittaa-
vattaaq ilanngullugu pisor-
taaffigilerlugu.
Henrik Wilhjelm kalaalli-
sut oqaluttarpoq allattarlu-
nilu.
Ny rektor
Henrik Wilhjelm er blevet ny rektor for seminariet i Nuuk
Blandt små ti ansøgere
har landsstyret udpeget
cand. theol. Henrik Wil-
hjelm som ny rektor for
Iliniarfissuaq - Grøn-
lands Seminarium - i
Nuuk.
- Der vil måske være nog-
le, som undrer sig over,
hvorfor jeg har valgt en dan-
sker som ny rektor for semi-
nariet, siger landsstyrefor-
mand Jonathan Motzfeldt
til AG. - Men Henrik Wil-
hjelm er bestemt ikke nogen
almindelig dansker i grøn-
landsk sammenhæng. Han
ved mere om Grønland end
de fleste grønlændere, og
han taler bedre grønlandsk
end mange grønlændere.
Henrik Wilhjelm afløser
Ingmar Egede, der gik af
som rektor sidste år, og han
ventes at tiltræde stillingen
til sommer.
Henrik Wilhjelm er i dag
leder af den grønlandske
præsteuddannelse på Ilisi-
matusarfik, men han starte-
de i sin tid sit virke i Grøn-
land netop på Iliniarfissuaq.
Lære grønlandsk
Henrik Wilhjelm er uddan-
net præst og kom i 1964 til
Nuuk som lærer på semina-
riet. Efter et år besluttede
han at ville lære grønlandsk
og blev lærer i bygden Nia-
qomaarsuk ved Kangaatsi-
aq. Her boede han i tre år,
hvorefter han i 1968 flyttede
til Kangaatsiaq. Han arbej-
dede både som lærer og
præst, og han engagerede
sig meget i distriktets udvik-
ling. Blandt andet var han
meget aktiv omkring etable-
ring af en lokal andelsbevæ-
gelse.
I 1977 flyttede han i lidt
over to år til Danmark, hvor
han tog bifagseksamen i
eskimologi på Københavns
Universitet, var lektor på
Danmarks Lærerhøjskole
og forstander for Grønlæn-
derhuset i Holstebro.
11981 flyttede han tilbage
tU Grønland for igen at blive
lærer på Iliniarfissuaq. Han
blev hurtigt inddraget i ar-
bejdet omkring en grøn-
landsk præsteuddannelse,
og i 1983 blev han leder af
den nye uddannelse samt af
den nye kateketuddannelse.
Henrik Wilhjelm taler og
skriver grønlandsk.
Agguaasoq
Nuummi politut talliman-
ngormat martsip qulingani
Nuummi Brugsenimit sia-
nerfigitipput aggeqquUugit.
Brugsenermiut paasisima-
vaat imigassaarniarfimmi
sulisoq karsi immiaaqqanik
imalik tunniussimagaa, -
akilersinnagu. Sulisoq so-
raarsinneqarpoq politiillu
malersoqqinngUaat soraar-
sitaanera pUlarneqaatigisu-
tut isigigamikku, aamma
oqaatigisinnaanngikkaluar-
lugu agguaassisoq amerla-
nemik tunioraasimanersoq.
Uddeler
Politiet i Nuuk fik et opkald
fra Brugsen Nuuk fredag
den 10. marts kl. 16.40. Man
havde opdaget, at en ansat
ved kassen for øl, vin og spi-
ritousa havde givet en kasse
øl ud tU en kunde, - uden
betaling. Den ansatte blev
fyret, og det mente politiet
var straf nok, selv om de ik-
ke kunne sige, om 'uddele-
ren’ havde givet mere end én
kasse ud.
Taarseraannersuaq
Pingasunngormat qineqqusaarnermi
GFI-p sulisuinik taarseraannerujus-
suup ajomartorsiutaanerata aaqqin-
mameqamissaanut tigussaasumik
siunnersuuteqartoqanngilaq
Qaammatit 2 1/2-it inger-
lanerinnaanni Nuummi
aalisakkanut suliffissu-
aq 56-nik sulisoqarsima-
voq, tamarmik sapaatit
akunneri marluk inorlu-
git sulisimasunik. Ilan-
ngui akunnerni 4-5-iin-
narni GFI-mi atorfeqar-
simapput.
Sulisunut pisortaq, Peter
Olsen Lennert, GFI, oqar-
poq 1989-mi januarip aallaq-
qaataanut marts-ip qeqqata
tungaanut agguaqatignssU-
lugu raajaleriffimmi nerpi-
lerifiimmUu 150-inik suUso-
qarsimasoq.
Qaammatit taakkua in-
gerlanerini inuit katillugit
231-it fabrik-imi sulisorine-
qarsimapput. Assersuutitut
taaneqarsinnaavoq kingul-
lermik akissarsititsinermi,
marts-ip 10-nganni inuit
150-it akissarsitinneqarsi-
mapput.
Piffissami taaneqartumi
raajaleriffimmi sulisussatut
pisariaqartinneqarsimap-
put inuit 72-it, nerpilerif-
fimmilu 18-it missaat. Tassa
katUlugit 90-iinnaat pisaria-
qartinneqarsimallutik. Taa-
maakkaluartorlu tassa GFI-
p sulisorisimavai inuit 231-
it. 231-it 90-Ulu nikingassu-
taasa sulisorisat taarseraan-
nerujussuat ersersippaat.
Uffa maanna ukiuusoq,
inuillu aalisariarpallaaratU-
iu piniariarpaUaanngikka-
luartut.
Susoqanngilaq
Nuup eqqaani Nipisani, Aki-
annttumi, sapaatiummat
unnukkut aqqarngup qeq-
qata missaani Qaqortumnt
kalerrisaarut qorsuk taku-
neqarpoq politiinuUu kaler-
riunneqarluni.
Aalajangiunneqarpoq po-
litiit angallataat »Nakuaq«
Akialiartinneqassasoq sine-
riaflu sinerlugu misissuisin-
neqassasoq. Ujaasinerigalu-
arli majunnartorsiffiusi-
manngUaq.
Qorsummik kalerrisaari-
neq isumaqartinneqarpoq
angaUat (soorlu motorimi-
nik) ajomartorsiuteqartoq,
namminerli aaqqissinnaasa-
mik. Ukiukkulli issittumUu
politut kalerrisaarisut or-
ninniartarpaat, ajomartor-
siummi aaqqissinnaasori-
saq inuunermut ulorianar-
torsiortitsisunngoriataar-
sinnaasarmat, inuiUu aap-
paluttuerullutik qorsuit ka-
lerrisaarutigilersimasinnaa-
saramikkit.
Taamaattumik politut
angallatai aasakkut ukiuk-
kuUu piareersimatitaajuar-
tarput.
Falsk alarm
Et grønt signal ved Nipisat
på Akia (Nordlandet) ved
Nuuk, blev observeret søn-
dag ca. halv elleve om afte-
nen, fra Qaqortoq (Mygge-
dalen), og indberettet tU po-
litiet.
Det blev besluttet at sen-
de politikutteren »Nakuaq«
ud tU Akia, og undersøge
strækningen. Der var dog
intet at berette fra eftersøg-
ningen.
Et grønt signal betyder, at
et fartøj har problemer,
(f.eks. med motoren), men
at man dog selv er i stand tU
at klare problemerne. Om
vinteren tjekker politiet de
fleste indberetninger på
grønne signaler, da et tilsy-
neladende uskyldigt uheld
hurtigt kan udvikle sig til en
livsfarlig situation, samt at
de folk, der sender det grøn-
ne signal, kunne være ud-
gået for røde. Politikutteren
er derfor altid sejlklar, som-
mer som vinter.
Krybskytte
Politiet i Nuuk pågreb søn-
dag den 12. marts en mand,
der havde skudt 36 ryler.
Disse strandfugle er total-
fredede og manden får der-
for en bøde på omkring 400-
500 kroner, for at have fan-
get rylerne. Rylerne er ble-
vet givet ud tU beboerne i
Alderdomshjemmet i Nuuk.
Bødernes størrelse i for-
bindelse med krybskytteri
afhænger af hvilken fangst,
det drejer sig om. For rens-
dyrs vedkommende kan bø-
den være på omkring 1000
kroner, samt konfiskation
af fangsten. Politiet fortæl-
ler, at det for det meste er
fiskerne og fangerne, der
indberetter krybskytteri.
1,3 million
til ICC-TV
Hjemmestyret forsø-
ger nu at finde 1,3 mil-
lioner kroner, så som-
merens ICC-konfe-
rence i Sisimiut kan
dækkes »live« på TV.
- Vi vU forsøge at finde
pengene fra eksisterende
bevUlinger, siger vicedi-
rektør Henrik Lennert,
Kultur- og Undervis-
ningsdirektoratet, tU
AG.
Det er Radiostyrelsen,
der har søgt om de 1,3
mUlioner, således at
KNR kan være medie-
vært ved konferencen, og
således at der kan etable-
res en "satellitforbindelse
fra Grønland tU resten af
verden.
Med en satellitforbin-
delse vU diverse TV-sel-
skaber kunne få bUleder
direkte fra konferencen,
og det er planen, at satel-
litforbindelse etableres
så tidligt, at også hjem-
mestyrets 10 års jubi-
læum og Dronningens
besøg kan dækkes direk-
te. Dermed vU Grønland
få en enestående mulig-
hed for TV-omtale i Dan-
mark og de øvrige ver-
den.
ICC-konferencen star-
ter den 24. juli.
ICC-ip TV-
koornissaa
ICC-ip Sisimiuni
ataatsimeersuamis-
saata TV-koortinnis-
saa anguniarlugu
Namminersornerullu-
tik Oqartussat 1,3 mil-
lioner kroninik pis-
sarsiulerput.
- Aningaasaliissutaa-
reersimasut allanngor-
tinngikkaluarlugit ani-
ngaasat pissarsiarinias-
savagut, Piorsarsimas-
sutsimut Atuartitaaner-
muUu pisortap tullia
Henrik Lennert AG-mut
oqarpoq.
Radiup aqutsisoqarfia
1,3 millioner kroninik
pissarsioreersimavoq
ataatsimeersuarneq Uaa-
tigut qaammataasat aq-
qutigaligut Kalaallit Nu-
naannnt silarsuup sinne-
ranut aallakkatittarsin-
naajumaUugu.
Qaammataasakkoor-
titsinikkut TV-qarfiit as-
sigiinngitsut ataatsi-
meersuamermnt toq-
qaannartumik aallakaa-
titsivigineqarsinnaas-
sapput, taamalu aamma
namminersornerulerne-
rup lUuunik qulinngor-
torsiomera Dronningillu
tikeraamera UuatsUlugit
aallakaatitassiarineqar-
sinnaassapput. Taamaa-
liomikkullu Kalaallit
Nunaat immikkorluin-
naq ittumik TV-kut Dan-
markimut sUarsuullu
sinneranut saqqummi-
unneqarsinnaalissaaq.
ICC-ip ataatsimeersu-
amissaa aallartittussaa-
voq julip 24-ianni.
Naqqiut
Kangaatsiaq
Kingullermi AG-mi Ka-
ngaatsiap kommuneani
kommunalbesfyrelse-
mut qinigassanngortit-
tut aUattomeranni ajo-
raluartumik kukkune-
qarpoq, tassa Inuit Ata-
qatigint qinigassanngor-
titaat Issittup Partuata
qinigassanngortitaattut
allassimagatsigit. Ta-
manna utoqqatsissuti-
gaarput, aajukulu Inuit
Ataqatigut qinigassan-
ngortitaat:
Inuit Ataqatigiit:
Sakæus Olsen, Thomas
Qaavigaq, Gabriel Ha-
gæussen, Ole Siegstad.
Rettelse
Kangaatsiaq
I sidste nummer af AG er
der fejl i listen af opstiUe-
de kandidater tU kom-
munevalget i Kangaatsi-
aq kommune. Inuit
Ataqatigut’s kandidater
stod under Issittup
Partiet’s kandidatsliste,
hvad der er forkert. Vi
undskylder fejlen og
kommer med de rigtige
her:
Inuit Ataqatigiit:
Sakæus Olsen, Thomas
Qaavigaq, Gabriel Ha-
gæussen, Ole Siegstad.