Atuagagdliutit - 07.04.1989, Blaðsíða 15

NR. 38 1989
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
15
OQALLINNEQ - DEBAT
ISUMMAT SAQQUMMIUGUK-SKRIV DIN MENINGTILAG
Inuiattut oqaatsivut
illersornerusariaqarpavut
Allattoq Johannes Jeremiassen, Itilleq
Inuiattut oqaatsitta suli
aaqqissuussaanerusumik
patajaal lisam eqarnissaat
anguniartariaqarparput, ar-
lalitsigummi oqaatsivut il-
lersorsinnaaniassagutsigit
periarfiit arlallit assigiin-
ngitsut atorlugit patajaalli-
saaneq ingerlanneqarsin-
naavoq.
Meeqqanut paaqqinnit-
tarfiit oqaatsitigut meeqqa-
nut inerisaasinnaanerusari-
aqarput, taamaattaarlu ilin-
niarfnt tamat nunatsinniit-
tut aaqqissuussaanerusu-
mik oqaatsitigut ilinniartit-
siviusariaqarput, minne-
runngitsumik meeqqanut
perorsaasunngorniat atuar-
fiini, taamatullu nunatta
ilinniarfissuani ilinniartitsi-
sunngorniartut atuarfianni.
Nalitsinni meeqqerivip-
passuaqarpoq qallunaar-
paalunnik kalaallit mee-
raannut minnernut peror-
saasuusunik, aammalumi
suli meeqqeriveqarpoq ka-
laaliaqqat qallunaaqqallu
ataatsimut perorsameqaa-
teqarfiannik, taamaammal-
lu oqaatisitigut paasisima-
saqarnialerlaanut assut
sunniisinnaassuseqartunik.
Meeqqat oqalunnialerlaat
oqaatsinillu ilinnialerlaat
oqaaseqatiminnik paarsiso-
qartariaqameri aalajangiut-
tariaqarparput, aammalu
meeqqeriviit inuiaassutsi-
mik oqaatsinik atuifliusut
meeqqanut paaqqinniffiusa-
riaqarput, kalaaliugunik ka-
laallisut qallunaagunillu
qallunaatut. Oqaatsimmi
ilikkaqqaagassat tunngavi-
lerluameqassappata taman-
na pingaaruteqarpoq.
Kalaallisut oqaasilerineq
malittarisassarinnerulluni,
aammattaarlu aaqqissus-
saanerulluni ilinniartitsis-
sutigineqarnissaa aaqqitta-
riaqarparput. Nalunngilar-
pummi suli sukumiisumik
oqaasilerissutinik peqan-
nginnatta, aammalu oqaasi-
lerissutit oqaasilerinermik
sammisaqatsiartarsimasut
suliarisimasaat ilaatigut as-
sigiinngissuteqartarmata,
tamannalu malugineqarsin-
naavoq oqaasilerissusiat
saqqummersinneqarsima-
sut misssuataaraanni. Taa-
matullu ilinniassagaanni
tulleriissitaartunik suliaa-
saratik.
Oqaatsivullu arlalippas-
suartigut suli sanngiillisar-
neqartuarput, nalunngilar-
pummi sullissiviit naalak-
kersuisoqarfiit, kommune-
qarflit allallumi sulliviit pi-
ngaaruteqartut qallunaa-
ginnangajavinnik ingerlan-
neqarmata inuttaqarlutillu.
Aammattaaq tusagas-
siuutit naqitat annerit qal-
lunaanik aaqqissuisoqarput
minnerpaamilluunniit ka-
laallisut allagaasut oqaase-
qatigiliomerisa innarluu-
taannit malussarsinaassu-
seqanngitsunik, tusagas-
siuutigullu aaqqissuisoqar-
sinnaasariaqarput oqaatsit-
ta aamma tusaruminartuul-
lutik atuaruminartuullutil-
lu naqinneqartarnissaan-
tiik.
Oqaatsitta akuugaanerat
kisimi annilaanganartutu-
aanngilaq, aammaliuna
oqaatsivut ullutsinni tusar-
nerunnaariartorlutillu san-
namikkut pissusaat atome-
eruttoq, taamalu oqaaisle-
rissutip tunngavigisaannik
isumaarukkiartorlutik, tu-
pinnaannartumillu paasiu-
minaalligaluttuinnartumik
oqaloriaaseqariartomeqar-
poq. Isumaqarpungalu
oqaasilerinerup artornan-
nginnerusumik sapernan-
nginnerusumillu ilinniame-
qarsinnaalernissaa nguniar-
tariaqarluinnaripput. Tusa-
gassiuutitigut tusarnaaru-
maneqar pianngitsukku t
oqariartaatsinik aallakaatit-
siniapaluinnarunnaarluta
pisortatigoortumik aalaja-
ngiussisalertariaqarpugut.
Taamaaliomikkut pisus-
saaflittut isigineqaleruni
ilikkariartuaameqalissaaq.
Uggornartuuvoq anguni-
akkanik siunniussaqarluni
sakkortunerusumik iliuuse-
qartamerit tigunerlunne-
qartaannameri, kingunios-
samut iluaqutaasussat ulloq
ataasiinnaq ilikkameqar-
sinnaanngitsut ilisimaariso-
oreeraluarlugit. Pissutsit
innarluttut akisussaaqa-
taafligivagut timikkut tar-
nitsigullu. Pissutsit taamaa-
ginnassappata itisileritigani
oqaasilerinerit pissarsinaq-
qartuaannassapput, taman-
nalu akuersaarnanngilluin-
nartuuvoq oqaatsitigut taa-
ma aserorsimatigereerluta.
Inunnik isumaginnit-
tunngomiartut atuarfiat sa-
pinngisamik pitsaasumik
kalaalisoornikkut tunngavi-
lersorluagaasumillu ilinni-
artitseriaaseqartariaqar-
poq. Kalaallittaaq Ilinniar-
fissuat taama piumaffigisa-
riaqarpoq, naluneqanngit-
sutummi ilinniartitsinerit
taakkunani qallunaagin-
nangajavinnik ingerlanne-
qarmata. Taakkuinnaan-
ngillat aammattaaq inuutis-
sarsiutitigut ilinniartitsiviit
taama sakkukitsigisumik
ilinniartitseriaaseqarput.
Naggataatigut isumaqar-
punga ukiuni kingullerni
utoqqartatta uparuartuiju-
arsimagaluit tusaanngit-
suusaarneqameri ingasagi-
n artut, maalaartuaraluar-
lutimmi ilaat peerutereer-
put, ingerlaaseq una suli in-
gerlavoq naanaviarunanngi-
larlu aaqqitassat pingaaru-
teqamerit aaqqereersi-
manngikkaanni.
»Kisiat« qanoq isumaqarpa?
Allattoq Søren Møller, Maniitsoq
Naalaarutikkut tusamaar-
luni oqaasinnguaq »kisiat«
atorneqaraangat assut paat-
suunganartarpoq, imaluun-
niit atuagassianik atuartil-
luni aamma »kisiat« siumu-
gassaasarluni, apererusun-
nartarlunilu qanormitaava
isumaqalik.
Assersuutigalugu atua-
gassiami »Qivi«-mi Inga
Hansen allaaserisaqarpoq
inuusuttut aappariit inis-
saaleqisut allaaseralugit,
naammagittarnerallu ima
oqaasertalerlugu: »Kisiat
tamanna naammagittarlu-
taasiit atorparput«. Eqqor-
tumik oqassagaanni, ima-
luunniit eqqortumik allas-
sagaanni ima allanneqassa-
gunarpoq: »Kisianni taman-
na naammagittarluta ator-
parput«.
Oqaaseq »kisiat« oqaatsi-
mut »kisianni«-mut taar-
siullugu atorniarneqaleriar-
torpoq. Assersuutigalugu
oqariarta; una »kisiat« pis-
savara, »kisianni« una pis-
sanngilara. Imaluunniit;
una »kisiat« ilagissavara,
»kisianni« una ilagissanngi-
lara. Malugineqarsinnaavoq
oqaatsit taakku marluk qa-
noq imminnut oqalunnik-
kut ataqatigiissinneqarsin-
naagaluarlutik atorneqar-
nerminni avissaarsimatigi-
sut, imminnullu paarlaan-
neqarsinnaanatik. Taassu-
minnga atuisut tusagassior-
tut apererusunnarput oqaa-
seq »kisiat« taamatut ator-
neqartamera suminngaan-
nik ilikkarsimaneraat.
Taannaannaanngilaq
oqaaseerannguit allat aam-
ma tusarniitsumik atorne-
qartartut ilagaat: »Taa«.
Imaanniassagunaraluarpoq
»taava«. Aamma taanna tu-
sagassiortunit atomeqarlu-
arpoq. Oqaatsitsinnit pi-
ngaartitsisut ilaannit Ullo-
riannguaq Kristiansenimit
atorneqartarpoq, immaqalu
pissusissamisuussaaq taa-
matut atuisut nassuiaati-
laartuuppatigut oqaaseeq-
qat sooq allanngortillugit
atorneqartalersimasut.
Maanna nalitsinni inuu-
suttut nuannaartorisamin-
nik ilaarsiniartaleriartor-
put, maanilu illoqarfltsinni
siomatigut taamak oqartar-
tunik tusarneq ajorpugut,
maannakkulli tusartakka-
tik atuartakkatillu ilaarlu-
git oqaatsit atorfissarinngi-
saminnut atorneqartut
ilaarlugit oqaluttalerput,
tusagassiortullu patsisaaqa-
taapput oqaatsinut siornati-
gut eqqortumik atortakkat-
ta ukiuni kingullerni torin-
ngitsumik atomeqartaler-
nerannut.
TAXA
FUGLE og DYR
Udstoppes livagtigt og de-
korativt. Opstilling gerne ef-
ter Deres ønske.
Alt bedes sendt som fryse-
gods med KNI.
Konservator Palle Libner
Jensen
Smedegade 11, Rårup
7130 Juelsminde
tlf. (05)68 5173.
17.00 Fredagsbio
I dag 'dses den sidste
film med indianerpigen
Karina. Det meste af
dagen går med arbejde,
også for Karina. Hun
hjælper med at vanske
tøj i søen; lærer alt ar-
bejde i huset for at
blive en god kone en-
gang. Det er kun dren-
gene, der kommer i
skole. Til slut ser vi på
flere søde sager fra Tyr-
kiet.
17.30 Vinden fra piletræerne
Engelsk dukkeserie.
Tudse på ski.
Det er vinter, og sneen
ligger tykt overalt.
Tudse bliver besat af
ideen om at lave en sne-
sportskonkurrence for
alle dyr i skoven. Han
regner naturligvis med
selv at blive den sikre
vinder.
17.50 Pause
19.30 TV-avisen
20.02 Fra TV-foreningen
20.15 Livet på isen
20.50 Det fjerde møde
En kasserer på et post-
hus har tre gange været
udsat for røveri. Alle
tre gange stod den
samme røver over for
hende med en pistol og
tvang hende til at udle-
vere pengene. DR-
Dokumentar har konf-
rontreret dem med hi-
nanden, det blev til et
fjerde møde.
21.30 Bare mænd
Mænd er en naturlig del
af vores hverdag, det
22.00 Mens vi taler om mord
Amerikansk kriminal-
lystspil fra 1978.
Lou Peckinpaugh er en
af disse hårdkogte pri-
vatdetektiver, vi kender
så godt fra de gode,
gamle Bogartfilm, og de
farlige forbrydere og
spændende kvinder, han
møder i løbet af sin ef-
terforskning, er næsten
lige så skrappe. Men
Lou kan bare det der
med at opklare forbry-
delser!
23.30 Lørdagens TV og radio
Arfininngorneq/Lørdag
14.00 Sportslørdag
TV-Sportens aktuelle
program med indslag
fra ind- og udland,
præsenteret af Karin
Palshøj.
17.05 Pippi Langstrømpe
(11:13)
11. afsnit: Pippi som
skibbruden.
17.35 Batman
Batman bliver gal.
Anden og sidste del af
historien om den udspe-
kulerede Joker, der
prøver at afsløre Bat-
man’s identitet. Den dy-
namiske duo må kæmpe
i røg og damp for at
redde Gotham City.
18.00 Pause
19.30 TV-avisen
20.05 Cosby & Co
Den amerikanske kome-
dieserie med Bill Cosby
i hovedrollen som fami-
liefar og fødselslæge.
20.30 Drømmerejser
Aftenens drømmetur
går til Cuba, hvor der
ses på de enorme kyst-
strækninger, hvide
strande og det grønne
hav.
20.40 Fleksnes
På dataskærmen foran
Himmerigets port kan
vi for allersidste gang i
denne omgang se Marve
Flemsnes som ivrig ra-
dioamatør med venner
over hele verden. Han
forstår at udnytte æte-
ren i menneskehedens
tjeneste.
21.10 Dame Edna Show
I aftenens udsendelse
har den australske en-
tertainer Barry Hum-
phries, som kalder sig
Dame Edna, besøg af
bl.a. Germaine Greer og
Nana Mouskouri.
21.55 Deer Hunter
Amerikansk film fra
1978.
00.50 Søndagens TV og radio
Sapaat/Søndag
15.00 Vil du se min smukke
navle
Dansk film fra 1978.
Claus skal på lejrskole i
Sverige på en dejlig
ødegård. Han glæder
sig, men han er også
lidt nervøs og forvirret,
fordi han har forelsket
sig i Lene, en af klas-
sens piger.
16.30 Så er der tegnefilm
17.00 Muppet Show
17.25 Tegn en bog
Jens Olesen tegner og
fortæller sin historie om
et stort dansk dyr, man
sjældent ser.
17.50 Pause
19.30 Fra TV-foreningen
20.00 TV-avisen
20.35 GM i hundeslædekørsel
Reportage fra Grøn-
lands første officielle
hundeslædevæddeløb.
21.10 Jeg, Allison
— et portræt af en ikke
helt almindelig pige. Al-
lison er handicappet i
svær grad, spastiker og
har svært ved at tale.
Til gengæld har hun en
utrolig livsvilje. Man
følger hendes udvikling
som ung og voksen.
Man er med til hendes
bryllup og følger hendes
uddannelse indenfor den
offentlige sektor.
21.50 Fup eller Fakta
22.25 Charles, kronprins,
40 år
I november måned sid-
ste år blev Prinsen af
Wales 40 år. I den an-
ledning producerede
ITV en udsendelse om
ham, og det er dette
portræt vi skal se i dag.
Det indeholder billeder
fra prinsens barndom,
ungdom og fra hans
voksne tid — og nok så
meget — en række af
hans meget fremra-
gende taler.
23.20 Mandagens TV og radio