Atuagagdliutit - 19.04.1989, Page 5

kil I l\(.l SAAQ 5
Siulittaasuusima-
sut suli sulipput
AAP’p aamma AAK’p siulittaasorisimasaat APK’s
siulersuisuini ingerlaqqipput
Siulittaasuujunnaarneq
isumaqartariaqanngilaq
soqutigisaqaqatigiiffim-
mi siulittaasuuffigisima-
sami suliat tunuillugit
qimattariaqartut. Taa-
maattoqartariaqanngin-
neranut takussutissaal-
luarput AAP-usimasumi
aamma AAK-usimasumi
siulittaasuusimasut.
Aammami nunatsinni ua-
gut sungiusimavarput inuit
soqutigisaqaqatigiiffinni su-
lissussinissaminnik soquti-
gisaqartut inuiaqatigiinni
qaffaatigisinnaasatik ima-
luunniit immiimut iluaqu-
taasinnaasut eqqarsaati-
ginngivillugit sammisamin-
nik tamaviaaruteqartartut
soqutiginninnertik kisiat
tunngavigalugu. Ukunani
soqutigisat inuiaqatigiit ka-
laallit inuunerannut kallu-
aasorujussuupput. Taman-
naannarli pissutigineqann-
gilaq siulittaasuusimasut
taakku kilisaataatileqatigiit
siulersuisuini ingerlaqqin-
nerannut.
Aallartimmalli
AAK-miit anillutik AAP
1983-mili aallartinneqar-
mat siulittaasunngortinne-
qarpoq Jens Kreutzmann.
Jens Kreutzmann ukiut ar-
finillit AAP-p peqatigiiffiu-
nerani tamaviaarluni suli-
niuteqartuarsimavoq peqa-
tigiiffiup siunertaa pingaar-
neq piviusunngortinniarlu-
gu, tassa kilisaatit avataa-
siutit annertunerpaamik
aalisartutut inuutissarsiu-
teqavissunit nunatsinneer-
sunit pigineqamissaat. An-
ingaasaliisullu sinneri aam-
ma nunatsinni takussutis-
sartalimmik najugaqavis-
suussasut anguniagaallu-
nittaaq.
Kilisaatillu kikkunnit pi-
gineqamissaanik apeqqut
taannarpiaavoq taamanik-
kut AAP-p pilersinneqame-
ranut pissutaasimasoq
AAK-miit anisunit. Apeqqut
tamanna kilisaatit rejemiu-
tit eqqarsaatigalugit inissa-
minut pisinneqarpoq aali-
sarneq pillugu inatsisip al-
lannguutissaata akuersissu-
tigineqarneratigut. Taama-
tut allannguisoqamera
AAP-p pingaartumillu siu-
littaasorisimasaata Jens
Kreutzmannip tamaviaaru-
teqamerisa kingunerisa ila-
ginngitsuunngilaat. Suliarli
tamaanga killeqassanngi-
laq. Kilisaatit rejerniutit
aaqqiffigineqarnerata kili-
saatinut allanuttaaq atuuti-
lersinneqarnissaannik suli-
nissaq suliassaavoq tulliut-
toq kattu fiittaamut ingerla-
tassanngortitaasoq. Taa-
maammat »AAP-toqqat«
Jens Kreutzmann sakkor-
tuumik kajumissaarsima-
vaat tassani suliani annerto-
oq ingerlateqqeqqullugu.
Jens Kreutzmann avataa-
siorluni aalisamermut pu-
lanngikkallarami ukiorpaa-
lunni sanasutut namminer-
sortutut ingerlataqarsima-
voq. Jens Kreutzmann
AAP-mi siulittaasunngor-
nermi kingoma sulilumi ul-
lumikkut tatigisaalluni toq-
qagaaffippaalussu armini
sulivortaaq.
Aamma APK-p siulersui-
suisa Jens Kreutzmann aa-
lisarnerup ineriartortinne-
qamerani qitiusumut inis-
sissimavaat. Tassami Aali-
s arnermut Umiartorner-
mullu Ilinniarfimmi Paa-
miuniittumi tamakkuleri-
sut ataatsimiititaliaanni -
brancheudvalgimi - ilaasor-
taatitatut tikkuarsimaga-
mikku. Tassanimi ilinniar-
tinneqarput inuusuttut ava-
taasiutini aalisartunngor-
tussat.
Taassuma saniatigut Jens
Kreutzmann Peqatigiifiiit
Illuutaata Nuummiittup
siulersuisuini APK-p sinnii-
soraa.
Taamaatitsisussatut
siulittaasoq
AAK immikkut ittumik
ataatsimeersuarmat 15. dec.
1988 siulittaasutut qineme-
qarpoq Pterus Biilmann.
Siulersuisoqatinilu sulias-
samittut pingaamertut ti-
guaat siunnersuusiussallu-
tik soqutigisaqaqatigiit
marluusut ataatsimut kat-
tunnissaannut aqqutis-
siuussinissaq siunnersuu-
siomissarlu. Siunnersuut
taamaattoq inereersimane-
qartussaavoq soqutigisaqa-
qatigiit taakku marluk ileq-
quusumik ataatsimeersua-
lersinnagit marts -89-mi.
Pterus Biilmannip sulias-
sarisimavaa peqatigiiflik
siulittaasuufflgisani ato-
runnaarsinneqassasoq siun-
nersuusiorfigissallugu.
Oqartariaqarporlu isuma-
qatigiinniartoqatinilu suli-
assiissutigineqartoq kusa-
nartumik inersimagaat.
Aammami Petrus Biilmann
aatsaat peqatigiiflimmik in-
gerlatseqataalinnginnami.
Petrus Biilmann AAK-p
ataatsimeersuamerani
ilaaqqaarpoq 1984-mi. 1985-
mi siullermeerluni AAK-p
siulersuisuinut ilaasortann-
gorpoq tassanilu ingerlaan-
narsimalluni. Oqaatigineqa-
reersultullu dec. 88-mi
AAK-mi »taamaatitsisussa-
tut siulittaasunngorpoq«.
Soqutigisaqaqatigiiflixmi al-
lanissaaq Petrus Biilmann
saqqummertarsimavoq. Nu-
natsinni Sisorartartut Kat-
tu fTianni ukiorpassuami
siulersuisunut ilaasortaasi-
mavoq, tassanilumi qini-
Jens Kreutzmann
DAGBLAD
HVER ANDEN DAG
AG i AG I AG
ULLORMUT
ULLOO ALLORTARLUGU
gaaffik ataaseq siulittaasuu-
simalluni.
Ulluinnarni Petrus Biil-
mann kilisaatinut arlalin-
nut allaffeqamikkut inger-
latsisuuvoq. Ullumikkut in-
gerlatarai kilisaatit avataa-
siutit sisamat, tassa »Qaa-
siut II«, »Asummiut«, »E.H.
Lennerth« aammalu »Napa-
rutaq«. Tam akku saniatigut
allalTeqarfikku t alianik in-
gerlataqaaluppassuaqarpor-
taaq.
Petrus Biilmann nammi-
nersortut kilisaataannik al-
laffeqarfikkut ingerlatsisu-
tut aallartitsinnani ukiut 13
taamanikkut KGH-usumi
sulisimavoq, taakkunannga
ukiut 10 atorfilittut.
Aamma Petrus Biilmann
»AAK-toqqanit« sakkortuu-
mik kajumissaarneqarluni
avataasiutinik piginneqati-
giit kattuffianni siulersuisu-
nut ilaasortatut sulinini in-
gerlateqqippaa. Petrus Biil-
mann APK-p siulersuisuini
siulittaasup tulliatut toqqa-
gaavoq, taamalu aamma ul-
luinnarni aqutsisunut ilaal-
luni.
Petrus Biilmann
Afgåede formænd
er stadig i arbejde
De tidligere formænd for AAP og AAK fortsætter i
bestyrelsen for APK
At være afgående for-
mand betyder nødven-
digvis ikke, at man slip-
per alt, hvad der har med
at gøre den formands-
funktion, man har vare-
taget i en interesseorga-
nisation. Det er de to for-
henværende formænd
for hhv AAP og AAK et
godt eksempel på.
Her i Grønland er vi jo også
vant til, at mennesker, som
er interesserede i et stykke
foreningsarbejde, uden ske-
len til egen vinding eller evt.
opgradering i samfundssti-
gebarometeret, fuldt ud gi-
ver sig selv i et interessefæl-
lesskab. I dette tilfælde er
det et interessefællesskab,
hvis resultater berører en
lang række samfundsfuktio-
ner. Men det er ikke kun
det, som ligger til grund for
de to afgåede formændé
fortsatte bestyrelsesarbejde
i trawlerorganisationen.
Fra starten af
Da udbryderorganisationen
AAP dannedes i 1983, blev
Jens Kreutzmann valgt som
formand for foreningen.
Jens Kreutzmann har igen-
nem de 6 år, AAP har eksi-
steret, arbejdet ihærdigt på
at få realiseret foreningens
hovedformål, nemlig at de
havgående trawlere skal
ejes i størst mulig grad af
aktive fiskere med fast bo-
pæl i Grønland. Og resten af
kapitalinvesteringen skal så
komme fra andre med fast
fysisk bopæl her i landet.
Det var netop spørgsmå-
let om ejerkredsen, som var
baggrunden for, at AAP i sin
tid blev dannet af en gruppe
udbrydere fra AAK. Dette
spørgsmål har man nu for
rejetrawlernes vedkommen-
de fået løst ved. vedtagelsen
af ændring af fiskeriloven.
Og dette ændring har AAP
og ikke mindst den afgående
formand Jens Kreutzmann
en stor del af æren af. Men
dette arbejde er ikke slut
endnu. De fortsatte bestræ-
belser på, at ordningen for
rejetrawlerne også kommer
til at gælde for andre, er den
næste store opgave, der er
videredelegeret til den nye
organisation. Og der har »de
gamle AAP-ere« kraftigt op-
fordret Jens Kreutzmann til
at fortsætte sit store arbej-
de.
Jens Kreutzmann har, in-
den han blev involveret i det
havgående fiskeri ved Grøn-
land, i en række år drevet
privat tømrervirksomhed.
Siden han blev formand for
AAP har Jens Kreutzmann
bestridt en hel del tillids-
hverv.
Også den nye bestyrelse i
APK har placeret Jens
Kreutzmann centralt i fis-
keriudviklingen. Han er
nemlig valgt som medlem af
brancheudvalget for Sø-
farts- og Fiskeriskolen i
Paamiut, hvor der uddan-
nes unge til fiskerierhvervet
tilsøs.
Udover denne udvalg-
spost er Jens Kreutzmann
også valgt som APK’s re-
præsentant i bestyrelsen for
Organsisationemes Hus i
Nuuk.
Afviklingsformand
Petrus Biilmann blev valgt
som formand i AAK ved den
ekstraordinære generalfor-
samling den 15. dec. 1988.
Hans og den nyvalgte besty-
relses hovedopgave blev at
få udarbejdet et forslag om
at fusionere de to organisa-
tioner. Forslaget skulle væ-
re færdigudarbejdet inden
de de to organisationers or-
dinære generalforsamlinger
i marts -89.
Petrus Biilmanns opgave
blev at nedlægge den fore-
ning, som han var formand
for. Og man må sige, at han
og den øvrige forhandlings-
gruppe har løst deres opgave
fuldt ud tilfredstillende.
Men Petrus Biilmann er jo
heller ikke en novice i fore-
ningsarbejdet.
Petrus Biilmann deltog
for første gang i AAK’s gene-
ralforsamling i 1984. Allere-
de i 1985 blev han valgt ind i
bestyrelsen for AAK og har
siden da uafbrudt siddet i
denne bestyrelse. Og som
førnævnt blev han valgt som
»afviklingsformand« for
AAK dec. -88. Også i andre
interessesammenhænge har
Petrus Biilmann optrådt på
arenaen. Han var i mange år
med i hovedbestyrelsen for
Grønlands Skiforbund, hvor
han også var formand' i en
valgperiode.
Petrus Biilmann er til
daglig korresponderende re-
der for en række private
trawlere. Han administrer
for øjeblikket 4 havgåedne
trawlere, nemlig »Qaasiut
II«, »Asummiut«, »E.H.
Lennerth« samt »Naparu-
taq«. Derudover har han re-
lativt store administrative
opgaver i andre sammen-
hænge.
Inden Petrus startede
som administrator for de
private trawlere og andre,
har han arbejdet i 13 år hos
daværende KGH, heraf 10
år som tjenestemand.
Også Petrus Biilmann er
af »de gamle AAK-ere« ble-
vet kraftigt opfordret til at
videreføre sit bestyrelsesar-
bejde for trawlerorganisa-
tionen. Han er valgt som
næstformand i APK., og
dermed også medlem af For-
retningsudvalget.