Atuagagdliutit - 19.04.1989, Qupperneq 6

6 Kil i im;i saaq
Tikilluaritsi!
Namminersornerullutik oqartussat nalunaarusiaat
nutaaq aqqutigalugu aalisarsinnaatitaanermut
akuersissutinik nakkutilliisut angalaqataasinnaalerput
Aalisartunik nakkutilliisoq Per Herholdt Jensen Aalisarsinnaatitaanermut Nakkutilliiso-
qarfiup Nuummi allaflianiittoq. Takuneqarsinnaavortaaq aalisarsinnaatitaanermut nak-
kutUliisoqarfiup pisortaa Bent Bøllehus.
Fiskerilicenskontrollør Per Herholdt Jensen ved plottekortet på Licenskontrollens kontori
Nuuk. Sammen med ham ses licenskontrollens chef Bent Bøllehuus.
Velkommen om bord
Ny bekendtgørelse fra hjemmestyret giver mulighed for
fiskerihcenskontrollørerne at tage med på togt
Aalisarainnaatitaaner-
mut akuersissutinik
nakkutilliisut maanna
kilisaatinut angalaqa-
taasinnaatitaalerput,
taamalu nakkutigisin-
naalerlugu kilisaatit aa-
Usarnermut inatsit taas-
sumallu nalunaarutai
tunngavigalugit pisin-
naatitaaffinik malilluin-
narlugit aal isart arner-
sut. Aal is arner mik nak-
kutilliisut suliassaat pi-
sinnaatitaaffiilu pillugit
nalunaarusiaq nutaaq
aalisarnermut naalak-
kersuisumit atsiorneqa-
reersimalerpoq, sulili
naqitemeqarsimanani.
Maanna tikillugu inuk
ataasiinnaagallartoq
taamatut suliaqartussa-
tut atorfinitsinneqarsi-
mavoq. Pilersaarutaa-
vorlu suli allanik mar-
lunnik, immaqaluunniit
pingasunik piffissami
qaninnerpaamik atorfi-
nitsi tsisoqarumaartoq.
Taakku nakkutigisassa-
rissavaat kilisaatit 60-it
missaanniittut.
Maannakkut Per Her-
holdt Jensen kisimiilluni aa-
lisartunik nakkutilliisuu-
gallarpoq. Taannalu »Killin-
gusaaq«-mut oqarpoq, piler-
saarutaasoq aalisartunik
nakkutilliisut angalaqataa-
sassasut, nakkutiginiarlugu
kilisaatit aalisarnermut in-
atsimmi nalunaarutinilu
piumasarineqartut malil-
luinnarlugit aalisamersut.
Suliassat pisussaffiillu
Aalisartunik nakkutilliisut
suut suliassarigamikkit?
Suliassaasa suuneri nalu-
naarusiami nutaami prg. 5-
imi atuarneqarsinnaapput,
tassanilu ilaatigut allassi-
mavoq, akornusemeqama-
APK 8. marts 1989 piler-
sinneqartorlu allaffe-
qarfissaa aaqqissuullu-
gu aallartinneqarsima-
voq, AAP-usimasoq aam-
malu AAK-usimasoq ina-
tuneqarlutik, kiisalu
kattuffittaami allaffe-
qarfik inuttalersorlugu-
lu inissitsiterneqarlutik
Suliat tam akku kiisami
killissaminnut pilerput.
APK-lu ullumikkut pissu-
sissamisut ingerlalerpoq.
Telefoni
APK telefonikkut attave-
qarfigin iar aann i sianerfis-
saavoq telefon nr. 2 40 00.
Aamma telefaxikkut allaf-
feqarfik attavigineqarsin-
naavoq. Taamatut APK-
mut nassitsiniaraanni nor-
tik angallatip aalisarnermut
nioqqutissiomermullu im-
mikkoortuinut isersinnaati-
taallutillu assiliisinnaati-
taassasut, aammalu nakku-
tigisassallugu pisat nioqqu-
tissiaareersimasullu qanoq
usilersuunneqamersut. Pi-
sixmaatitaassapput pisanik
tigusillutik misissuinissa-
minnut, pisinnaatitaassal-
lutillu misissugassatut tigu-
samik isumannaatsumik
toqqortarinissaannut.
Allattugaatittaaq nakku-
tigisassavaat. Nalunaarum-
mi allassimavoq nakkutillii-
sut pisinnaatitaasut umiar-
suup ingerlanera pillugu al-
lattugaatinik misissuinissa-
minnut. Tassanilu pineqar-
put usit nioqqutissiallu pil-
lugit allattukkat, umiar-
suup ingerlanerani pillugu
allattukkat, aalisamermik
nakkutilUisoqarfimmut, ki-
lisataateqarfunmut assigi-
saannullu nalunaarutit. Pi-
sinnaatitaappullu allattu-
gaatinik tamakkuninnga as-
siliinissaminnut. Pisinnaa-
titaangillalli umiarsuup
naalagaata aaUsarfiit assi-
giinngitsut pillugit allattu-
gaataanik misissuinissa-
minnut. Umiarsuup naala-
gaata nammineerluni allat-
tugaataa »suliffeqarfiup
isertugaataatut« isigineqar-
tarput. Taamaattumik umi-
arsuup naalagaata nammi-
neerluni allattugaatai nak-
kutilliisunit takuneqartus-
s aann gi liat.
Nakkutilliisut isersinnaa-
titaapput umiarsuup aqut-
tarfianut, naalakkersuisar-
lianut oqaloqatiginnittarfia-
nullu. Umiarsuup aalisar-
fiillu sumiinneri aalajanger-
niartillugit atorsinnaaUugit
umiarsuup sumiissusersior-
nermut atortuutai takusin-
naallugillu nunap immallu
mu atorneqartussaq tassaa-
voq 2 56 89.
Telex atorlugu aamma
APK-mut nalunaartoqar-
sinnaavoq. Telexikkut APK
attaveqarfiginiaraanni nor-
mu atorneqartussaq tassaa-
voq 90 667 apkgd.
Telefonip normui qanga
AAP-mi aamma AAK-mi
atomeqarsimasut taamaal-
lillutik atorunnaarsinne-
qarput. Taakku atorlugit si-
aneriaraluaraanni asuliin-
naq sianertoqartussaavoq.
Telefonitta normuata ilik-
karluameqamissaata tun-
gaanut normukut immik-
kut akisartoqamissaannik
Telemut paasiniaagaluarat-
ta ajoraluartumik taamaa-
liortoqarsinnaanngitsoq tu-
sartinneqarpugut.
assmgi umiarsuup pigisai.
Aalisamermik nakkutil-
liisoq allaffitsik Nuummut-
toq atassuteqarfigissagu-
niuk pisinnaatitaavoq umi-
arsuup atassuteqarnermut
atortuutaanik atuinissami-
nut.
Akulikitsumik?
Tamakku suliassaapput pi-
sariusut. Aamma pissutiga-
lugu nalunaamsiap nutaap
atsiomeqarneratigut
GFLK-ip suliassarisimasai
qasseerpassuariaatinngor-
tinneqarsimmata.
Naluneqanngitsutut kili-
saatit avataasiutit katillutik
60-it 70-illu missaanniip-
put, namminersortunit pi-
sortanillu pigineqartut. Aa-
lisamermik nakkutilliisup
Per Herholdt Jensenip
oqaatigaa inuk ataasiinnaa-
gallartoq nakkutilliisutut
atorfmitsinneqarsimasoq,
kingusinnerusukkullu suli
marlunnik pingasunilluun-
niit atorfinitsitsisoqam-
maartoq.
Angalanerit qanoq sivisu-
tigisamerat aalisartunillu
nakkutilliisut qanoq amer-
latiginerat eqqarsatigissa-
gaanni oqartariaqarpoq, ki-
lisaatit nakkutilliissunik
ujameriannavianngitsut.
Nalunaarusiarli aamma
soorunalimi pinaveersaar-
titsiniutitut atorneqartus-
saavoq, kilisaatit nakkutil-
liisunik ilaasoqartamis-
saannik peqqussutitut illu-
ni, taakkua nakkutigisarni-
assammassuk kilisaatit sa-
pinngisaminnik iliornersut
aalisameq pillugu inatsit
taassumaUu nalunaarusiar-
tai eqqortumik malissinnaa-
jumallugit.
Taamaattumik umiarsu-
arnut ikilluaritsi!
Allaffiup ammasarfli
APK-p allaffeqarfia ulluin-
nami ataasinngornermiit
tallimanngorneq ilanngul-
lugu ammas ar poq ullaakkut
nal. 08.00-miit ualikkut nal.
17.00 ilanngullugu.
AUaffeqarfimmi naapinne-
qarsinnaapput allaffiup pi-
sortaa Karl Olsen, paasissu-
tissiinermi pisortaq Jens
Mikkelsen aammalu inger-
latsinitsinni atorfissaqartit-
tuagarput allaffimmioq Ka-
ren Kleinschmidt. Taakku
atuagassiami uani ilisaritin-
neqarputtaaq. Naatsorsuu-
serinermut pisortamik APK
atorfinitsitsisussaavortaaq,
atorfillu taanna atuagassia-
mi uanittaaq inuttassar-
siuullugu allagarsiisoqarsi-
mavoq.
Nu skal fiskerilicenskon-
trollørerne om bord p&
trawlerne, og der kon-
trollere, om trawlerne fi-
sker i henhold til fiskeri-
loven og de medfølgende
bekendtgørelser. Den
nye bekendtgørelse om
fiskerilicenskontrollø-
rers opgaver og beføjel-
ser er underskrevet af
landsstyremdlemmet for
fiskeri, men er endnu ik-
ke trykt. Og foreløbig er
der ansat kun een til at
klare denne opgave. Men
det er tanken, at der skal
ansættes yderlige to, må-
ske tre i den nærmeste
fremtid. De skal kontrol-
lere lige omkring 60
trawlere.
Foreløbig er Per Herholdt
Jensen den eneste fiskerili-
censkontrollør. Han siger til
»Killingusaaq«, at tanken
er, at fiskerilicenskontrollø-
ren skal med på et helt togt
for at kontrollere, om traw-
leren fisker i henhold til fis-
keriloven og bekendtgørel-
serne.
Opgaver og beføjelser
Og hvad er det så, fiskerili-
censkontrolløreme har som
opgaver? Det kan man læse
om i den nye-bekendtgørel-
ses § 5, hvor der bl.a. står, at
de uhindret skal have ad-
gang til at observere og foto-
grafere i de afdelinger af far-
tøjet, hvor der foregår
fangst og produktion, Uge-
som de skal kontroUere,
hvordan man stuver fangst
og de producerede varer. De
har ret til at udtage prøver
af fangsten og få opbevaret
disse prøver et betryggende
sted.
Også papirarbejdet skal
de kontroUere. I bekendtgø-
relsen står, at kontroUører-
ne har ret til at gøre sig be-
kendt med fartøjets opteg-
nelser, der er tilført skibsdo-
kumenter. Og det inklude-
rer last- og produktionsdag-
bøger, skibslogbog, medde-
lelser til fiskeriUcenskon-
troUen og rederiet og Ugnen-
de. Og de får ret til at tage
kopier af disse papirer. Men
det inkluderer ikke, hvad en
skipper måtte have af egne
private optegnelser om de
forskelUge fiskefelter. Skip-
pers egne optegnelser be-
tragtes som »firmahemme-
Ughed«. Skippers egne op-
tegnelser har kontroUøren
end ikke ret til at se.
Kontrolløren skal have
adgang tU de afdelinger,
hvor der navigeres, manøv-
reres og komunikeres. Og
han har ret til at bruge far-
tøjets navigationsinstru-
menter tU at afsætte fiske-
pladser, positioner m.m. på
kort, som stiUes til rådighed
af fartøjet.
Han får også ret tU at be-
nytte kommunikationsud-
styret til at kontakte fiskeri-
UcenskontroUens kontor i
Nuuk.
Hvor ofte?
Disse mange opgaver må
kræve sin mand. Også fordi
man med underskrivelsen af
denne nye bekendtgørelse
har mangedoblet GFLK’s
fysiske opgaver.
Som bekendt er der mel-
lem 60 og 70 havgående
trawlere, såvel private som
offentUgt ejede. I henhold til
FiskeriUcenkontroUør Per
Herholdt Jensen er der p.t. 1
ansat som sådan, og der for-
ventes ansat yderUgere to el-
ler tre.
Når man tænker på de en-
kelte tures længde og det
faktiske antal af fiskeriU-
censkontroUører, er der vel
ikke så store chancer for, at
trawlerne bUver overrendt
af disse godtfolk.
Men bekendtgørelsen er
vel også Uge så meget et fo-
rebyggende instrument,
som det er et pålæg tU traw-
lerne om at modtage kon-
troUørerne om bord, så de
kan forvisse sig om, at traw-
lerne mere end efter evne
forsøger at efterleve fiskeri-
loven og dertU hørende be-
kendtgørelser.
Så velkommen om bord!
APK’p ammasarfii
APK’p allaffeqarnikkut aaqqissuunneqarnera
inissaminut pivoq.