Atuagagdliutit - 05.05.1989, Síða 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 49 1989

wmmmmsimMmm
Grønlandsfly annaasaqartoq
Aningaasatigut aaj or nartorsiuteqameq silarluttameralu
pissutaallutik aqqutitigut aalajangersimasutigut
ingerlassisameq 13 millioner kroninik
aningaasartuutaasimavoq
Namminerso rnerullutik
Oqartussat aningaasar-
tuutiminnik sukangane-
rusumik ingerlatsileme-
rat silarluttameralu
1988-imi Grønlandsfly-
mut 13 millioner kroni-
nik naleqarsimapput,
timmisartunillu attar-
tortitsisarflk Glace in-
gerlalluarpallaarsi-
manngikkaluarpat an-
gusat suli ajornerusi-
massagaluarput.
Grønlandsflyp 1988-imut
ukiumoortumik naatsor-
suutai 1987-imut ukiumoor-
tumik naatsorsuutaasut pit-
saatiginngillat. Timmisar-
tuutileqatigiiflik tam armi
1988-imi 21 millioner kronik
sinneqartooruteqarfiusima-
voq, tassa 1987-imi angusa-
nit 13 millioner kroninit
ikinnerusut.
Direktør Jan K. Rasmus-
senip isertunngilaa 1988-
imi ingerlanerbornerusi-
mallutik, taamaakkaluar-
torli erseqqissaatigaa 88-imi
angusat tassaasut timmi-
sartuutileqatigiifliup oqa-
luttuarisaanerani angusat
pitsaanersaasa tullii.
Uaguttaaq angusat
naammaginngilagut, taa-
maattumillu suliffipput
isomartorsiornerullugu isi-
ginialersimavarput. 1987-ili
tassaavoq ukioq, timmisar-
tuutileqatigiifliup angusa-
rissaamerpaafligisimasaa.
88-imi naatsorsuutitigut
takuneqarsinnaavoq inger-
latat pingaarnersaata,
Grønlandsflyp, sinneqartoo-
rutimi 13 milliuuniusut
ilaat 12 milliuunit annaasi-
magai.
- Aqqutitigut aalajanger-
simasutigut timmisartuus-
sisameq ajomartorsiorfiusi-
magami, Jan K Rasmussen
nassuiaavoq. - Namminer-
sornerullutik Oqartussat
aningaasatigut sukangane-
rusumik ingerlatsilemerata
kingunerisaanik angalari-
aatsip allannguuteqamera
malugisimaqaarput. Sa-
naartornerup unikaallatsin-
neqamerata malitsigisaanik
angalasartut ikiliabassi-
mapput, tamannalu uagut
timmisartuutitsinni malu-
gisinnaasimavarput. 1988-
imittaaq ukiup aflaa kingul-
leq naatsorsoruminaatsoru-
jussuarmik ingerlasimavoq.
Silarluttaqaluni, tamannalu
aamma uagut aningaasa-
qamiarnitsinnut sunniute-
qapilussimavoq.
Akisooq
Aningaasaqamermut pisor-
tap Egon Sørensenip asser-
suutitut taavaa, ulloq silar-
lufliusoq ataaseq Grøn-
landsflymut 2-300.000 kr-
inik naleqarsinnaasartoq.
- Kinguaattoomerit nalu-
gisaqaagut. SAS-ip timmi-
sartua minutsinik 30-iin-
narnilluunniit kinguaat-
toorpat Grønlandsfly tim-
misartuutaasa 17-it aallar-
nissaat kinguartinneqarta-
riaqalissapput, kinguartitsi-
nerillu tamarmik aningaa-
sanik naleqartarput. Ta-
makkulu silarlummik ilane-
qaroata taava aningaasat
amerlilertortarput.
Jan K. Rasmussenip er-
seqqissaatigaa attartortitsi-
sarfittaaq Glace 1988-imi in-
gerlalluarsimasoq, ukiu-
moortumilli naatsorsuutini
takuneqarsinnaanngilaq
tim mis artunik attartortitsi-
sameq qanoq amerlatigisu-
nik sinneqartooruteqarfiu-
simanersoq.
- Immikkoortortatta an-
gusaat saqqummiunneq
gjorpagut pissutigalugu
timmisartuutileqatigiifllup
aningaasaqameranut tunn-
gasut tamarmik ataqati-
giimmata, pisortaq oqarpoq.
Grønlandsflyp angalanis-
samut pilers aarutaa aatsaat
taama annertutigilersima-
voq, annikillilerinissamillu
pilersaaruteqartoqanngilaq.
- Ilaatigulli naleqqussaa-
sariaqar tars innaavu gut,
Jan K. Rasmussen oqarpoq,
oqaatigaalu pingaartumik
Danmarkiliartartut aam-
malu sermersuaq qulaallu-
gu Tunuliartartut Islandili-
artartullu ikileriarsimasut.
Billettit tungujortut aki-
kitsut atuutiinnassanersut
majip ingerlanerani aalajan-
giifligineqartussaavoq.
»Illsarlslmaneqartoq« timersornermi slunner-
sortlnngorpoq: Kalaallit Nunaanni Timersoqa-
tigiifilit Kattufliata 1989-imi mgjip aallaqqaa-
taaniit atorflnitsippaa 38-inik ukiulik Karl Step-
hensen timersomermi siunnersortinngortilugu.
Karl Stephensen Grønlandsflymi atorfeqarsima-
voq. Nalunaarasuartaaserivimmi ilinniarsima-
smilluni. Karl Stephensen timersornerup tun-
gaatiguut nutaraanngilaq. Kalaallit Nunaanni
Badmintonertartut Kattufliata siulersuisuini
ilaasortaavoq, aammalu B-67-ip badmintoner-
nermut immikkoortoqarfiata siulersuisuini ilaa-
sortaareemikuulluni. Taamaattumik Kalaallit
Nunaanni Timersoqatigiiffiup atorfilittariligaa
»ilisimaneqarluartuuvoq «. Assimi takuneqar-
sinnaapput Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiif-
fiit Kattuffianni allattuunerusup Jens Lenner-
tip siunnersortinngorlaaq tikilluaqqugaa.
»Kendt ansigt« som ny idrætskonsu-
lent: Grønlands Idræts Forbund har pr.
1. maj 1989 ansat den 38. årige Karl
Stephensen som idrætskonsulent. Karl
Stephensen kommer fra en stilling ved
Grønlandsfly. Han er uddannet inden-
for Televæsenet. Karl Stephensen er ik-
ke ukendt med at arbejde som idrætsle-
der. Han er med i Grønlands Badminton
Forbund’s bestyrelse, og tillige bestyrel-
sesmedlem i B-67’s badmintonafdeling.
Det er således et »kendt ansigt« Grøn-
lands Idræts Forbund ansætter. Vort
billede viser Grønlands Idræts For-
bunds generalsekretær Jens Lennert,
som byder velkommen til forbundets
nye konsulent. (Foto: LIL).
Qaanaaq/Thule
WPituWik/Thule Air Base
pemavik
N S fogR.
Cu'.stahle Pvnt
lummannaq
iuiissat / Jakobshavr,
Qasigiartnguit/Christianshåb
kangériussuaq / Stir: Strømfjord
Nuuk/Godthåb
Paartoit / Fraderiksl
,.#.xKabgilinngait/
Grønlandsflyp timmisartuussisarfii.
Grønlandsflys rutenet.
Grønlandsfly har
mistet millioner
Økonomisk krise og dårligt vejr har kostet rutetrafikken
13 millioner
(PL) Hjemmestyrets øko-
nomiske opbremsning og
dårligt vejr kostede i
1988 Grønlandsfly 13 mil-
lioner kroner, og hvis ik-
ke charterselskabet Gla-
ce havde klaret sig me-
get fint, så ville det gået
endnu værre for flysel-
skabet.
Grønlandsflys årsregn-
skab for 1988 er ikke den
samme succes-historie som
årsregnskabet for 1987. He-
le koncernens overskud kom
i 1988 kun op på 21 million-
er, hvilket er 13 millioner
mindre end resultatet i
1987.
Direktør Jan K Rasmus-
sen lagde ikke skjul på, at
1988 havde været et dårligt
år for koncernen, men han
understregede, at 88-resul-
tatet alligevel er det næst-
bedste i selskabets historie.
- Vi er ikke selv tilfredse
med resultatet, og det har
naturligvis fået os til at se
kritisk på hele vores organi-
sation. Men 1987 var også
det bedste år, selskabet no-
gensinde har haft rent re-
sultatmæssigt.
Det fremgår af 88-regn-
skabet, at det er modersel-
skabet Grønlandsfly, der
har mistet 12 af de 13 mil-
boner.
- Det er rutetrafikken, der
har haft problemer, forkla-
rer Jan K. Rasmussen. - Vi
har i sidste halvår af 1988
tydebgt mærket et ændret
rejsemønster som følge af
hjemmestyrets økonomiske
opbremsning. Det var typisk
rejsekontiene, der først blev
skåret ned på, samtidig med
at byggeaktiviteten faldt
drastisk, og det kan vi også
mærke i vore fly. Desuden
havde vi en meget dårhg re-
gularitet i sidste halvår af
1988. Det var ganske enkelt
elendigt vejr, og det koster
mange penge for os, når
vejret driller.
Dyrt
Økonomidirektør Egon Sø-
rensen nævner som eksem-
pel, at en dag med dårbgt
vejr godt kan koste Grøn-
landsfly 200.000-300.000
kr.
- Vi er meget følsomme
over for forsinkelser. Hvis
for eksempel SAS-maskinen
er bare 30 minutter forsin-
ket, så påvirker det ialt 17
Grønlandsfly-afgange, og
hver gang en Grønlandsfly-
afgang forsinkes, koster det
os penge. Så det løber hur-
tigt op, når der er meget dår-
bgt vejr.
Jan K Rasmussen under-
streger, at charterselskabet
Glace har klaret sig fint også
i 1988, men af årsregnska-
bet kan man ikke se, hvilket
overskud charterflyvningen
har givet.
- Vi oflentbggør ikke vore
datterselskabers resultater,
fordi hele koncernens øko-
nomi hænger som meget
sammen, siger han.
Grønlandsflys nuværende
trafikprogram er det mest
omfattende nogensinde,
men der er ikke aktuebe pla-
ner om at reducere det.
- Men der kan bbve tale
om nogle justeringer, siger
Jan K. Rasmussen, der pe-
ger på, at passagernedgan-
gen har koncentreret sig om
Danm arks-trafikken og tra-
fikken over indlandsisen tb
både Østkysten og Island.
Hvorvidt de blå rabatpri-
ser fortsætter, så bbver det
afgjort i løbet af maj måned.