Atuagagdliutit - 31.05.1989, Blaðsíða 8

Erngup nukinga
Nuup kommunalbestyrelsiani ilaasortat 17-iusut ilaasa
13-it akuersaarpaat Nuuk erngup nukinga atorlugu nu-
kissiorfimmiit innaallagialersorneqalissasoq. Apeqqut
marlunngormat ualikkut saqqummiunneqarmat ilaa-
sortat ilaat sisamat taaseqataanngitsoorput.
Ilumoorpoq erngup nukinga iluqutissaqqissorujus-
suusoq. Uuliamik nioqquteqarfiit, ajomartorsioqqajaa-
saqisut apeqqutaajunnaassapput, erngup nukinga min-
gutsitsissutaasanngilluinnarpoq, nukissatullu isigalugu
nungutsuitsungajaalluni.
Eqqarsaatigigaannili suliffiutillut namminersortut pi-
sortalluunniit Kalaallit Nunaanni erngup nukinga ator-
lugu innaallagissiorflnnik sanatitsisuussanersut, taava
nalornisoomeq pilersarpoq. Ajornartorsiutaalersinnaa-
summi assigiinngitsut aamma ilanngullugit eqqarsaati-
gisariaq arput.
Nalunngilarpummi Namminersomerullutik Oqartus-
sat namminersortut allatigut kisermaassisivissorneq
ajoraat - soorlu immat pisuussutaat uumassusillit eqqar-
saatigalugit, taamatorluinnaq aamma eqqarsartoqarsin-
naavoq erngup nukingata inuiaqatigiinnit aningaasaler-
sorneqarlunilu iluaqutigineqamissa eqqarsaatigalugu.
Erngulli nukinganik iluaqutiginninnissamut aningaa-
saliissutissat annertussutsimikkut kinguppanniutinut
aningaasaliissutissanit allaanerujussuusussaapput,
NamminersornerullutUlu Oqartussat anguniagarim-
massuk maannakkut akiitsuninnaveersaamissaq, taava
aasiit oqaannartariaqarunarpugut, piitsuulluni akiso-
qaaq. Erngup nukinga atorlugu nukissiortussat milliar-
tikkuutaanik Uuanaaruteqartussaassapput, taakkulu
nunami allamiunut namminersortunut, aningaasalii-
suusunut tuttussaassapput.
Erngup nukinga atorlugu nukissiortoqalissappat Nu-
na-Tek Energi atuisussaatitaarnerminik allanngortitsil-
luinnarumaarnersoq takussallugu pissanganassaaq.
Maannakkummi sapinngisannguaminnik iliortarput
atuisartut innaallagissamik sipaartinniarlugit, tassa
nammineq innaallagissiorfmnut nutaanut aningaasalii-
nissartik pinngitsoorumallugu. Erngup nukinga atorlu-
gu nukissiorfeqalissagutta immaqa Nuna-Tek Energi
ilungersortalissaaq nukissamik suli annerusumik atui-
tinniarsaraluta, namminersortut nukissiorfiliorliaata
innaallagissiaanik atuisussaanikkut pisussaafliit ilua-
mik naammaassiumagaluarlugit.
Privat vandkraft
13 ud af Nuuk kommunalbestyrelses 17 medlemmer si-
ger principielt ja til, at Nuuk skal forsynes med elektrici-
tet fra et vandkraftværk. Fire medlemmer afholdt sig fra
at stemme, da spørgsmålet blev stillet tirsdag eftermid-
dag.
At vandkraft er en oplagt god ide, siger sig selv. Den
giver uafhængighed af olieleverancer, som tit kommer
fre potentielle kriseområder, den er helt fri for forure-
ning, og som ressource betragtet er vandkraften nær-
mest uudtømmelig.
Om det skal være en privat entreprenør eller det of-
fentlige, der bygger og driver vandkraftværk i Grønland,
er derimod en andet spørgsmål, hvor svaret ikke er så
indlysende. I hvert fald ikke, hvis man tillader sig at se
helt ideelt på problemstillingen.
Det er jo for eksempel en kendsgerning, at Hjemmesty-
ret ikke lader udelukkende private om at udnytte andre
ressourcer - eksempelvis havets levende ressourcer, og
helt de samme tanker kunne man uden videre lægge til
grund for en af samfundet finansieret og styret udnyttel-
se af vandkraften.
Nu er vandkraftinvesteringer imidlertid af en helt
anden størrelsesorden end investeringerne i en rejetraw-
ler, og da Hjemmestyret har en klar målsætning om ikke
at gældsætte sig ud over det nuværende niveau, må vi
nok atter en gang konstatere, at det er dyrt at være
fattig. I vandkraftsammenhæng kommer det til at koste
en produktionsgevinst i milliardklassen, som private,
udenlandske investorer i stedet stikker i lommen.
En barok situation bliver det uden tvivl også at opleve
en 180 graders vending i Nuna-Tek Energi’s salgspolitik,
hvis vandkraften indføres. I øjeblikket tigger, beder og
presser man kunderne til at spare på elektriciteten for at
undgå store investeringer i ny elværkskapacitet. Bliver
vandkraft en realitet, vil vi komme til at opleve Nuna-
Tek Energi som den, der presser på for at få forbruget i
vejret, så aftager-forpligtelserne over for den private
vandkraft-entreprenør kan overholdes.
Ingen hemmeligheder
IA havde ingen særstandpunkter under USA-rejse
IA har ikke indtaget sær-
standpunkter i USA,
selvom partiet g&r ind
for afvikling af de ameri-
kanske baser og andre
militære aktiviteter i
Grønland og det øvrige
Arktis.
- Jeg var ikke i USA for at
føre intern grønlandsk par-
tipolitik - det kan jeg gøre i
Landstinget, hvor vi fast-
lægger, hvad der skal ske
her i landet.
Sådan siger IA’s formand,
Aqqaluk Lynge, til AG efter
at han er kommet tilbage fra
den orienterings- og infor-
mationsrejse til USA og de
amerikanske baser i Grøn-
land, som Landstingets sik-
kerhedspolitiske udvalg net-
op har været på. Aqqaluk
Lynge repræsenterer IA i
udvalget, som blev etableret
i 1987 af Landstinget efter
■ en heftig politisk debat om
Thule-basen - en debat, der
udløste et landstingsvalg.
- Jeg sagde tydeligt, at IA
ikke accepterer den almin-
delige militarisering af det
arktiske område, og at vi
helt står bag ICC’s krav om
afmilitarisering. Men det
skal gælde for begge super-
magter, og jeg er helt enig i,
hvad udvalgets formand,
Lars Emil Johansen, forkla-
rede amerikanerne, at her
og nu giver det en række al-
vorlige problemer for det
grønlandske samfund, hvis
amerikanerne skærer plud-
seligt ned på for eksempel
Kangerlussuaq og DYE-sta-
tioneme. Derfor skal vi have
en rimelig frist, så Grønland
og Danmark kan finde en
løsning på de problemer for
civil luftfart og kommunika-
tion, som vil opstå.
Nyt budget
Aqqaluk Lynge siger, at rej-
sen til USA drejede sig om at
redegøre for, hvordan tinge-
ne hænger sammen i den
grønlandske infrastruktur.
- Vi var ikke i USA for at
forhandle forsvarsaftale, og
jeg er ikke så naiv, at jeg
tror, at vi alene kan gøre
Arktis til en demilitariseret
zone, siger Aqqaluk Lynge.
AG: - Fik du nye oplysnin-
ger om, hvorvidt Thule-ra-
daren er til forsvar eller an-
greb?
- Nej, det gjorde vi ikke, og
vi slæber - heldigvis - ilcke
rundt med militære hemme-
ligheder efter rej sen.
AG: - Var rejsen spild af
tid? - Slet ikke. Jeg er godt
tilfreds. Man skal ikke have
urealistiske forventninger
til en rejse.
På et pressemøde mandag
fortalte formanden for det
sikkerhedspolitiske udvalg,
Lars Emil Johansen, at der
ikke blev truffet afgørelser
under rejsen.
- Der skal vedtages en nyt
budget i USA og det er in-
gen hemmelighed, at der er
planer om kraftige nedskæ-
ringer på militærbudgetter-
ne. Vi har gjort amerikaner-
ne opmærksomme på, hvil-
ke konsekvenser en nedlæg-
gelse af f. eks. DYE-statio-
nerne og Kangerlussuaq vil
have for det grønlandske
samfunds civile dagligdag.
Vi har fortalt, at vi er helt
klare over Grønlands cen-
trale strategiske beliggen-
hed. Vi har også fortalt, at vi
ser de militære anlæg som
en helhed, og at deres civile
fordele spiller en rolle. Jeg
kan f. eks. ikke se, hvorfor
jeg skulle acceptere Thule,
hvis Kangerlussuaq nedlæg-
ges.
Lars Emil Johansen un-
derstreger, at udvalget ikke
forhandlede på landsstyrets
vegne, men at der var tale
om en række grønlandske
parlamentarikere, der ori-
entede amerikanerne om de-
res synspunkter. Rejsen
blev gennemført sammen
med embedsmænd fra det
danske udenrigsministeri-
um. Udvalget besøgte det
amerikanske udenrigsmini-
sterium, forsvarsministeri-
et Pentagon, forsvarsledel-
sen i Colorado Springs, Thu-
le Air Base og Kangerlussu-
aq. Udvalget består foruden
Lars Emil Johansen og Aq-
qaluk Lynge af Mikael Pe-
tersen, Siumut, og Peter
Ostermann samt Lars
Chemnitz, Atassut.
Toqutseriaraluarsimasoq
Nuummi politiit politeeqatiminnik suliartortitsisariaqarsimapput 25-nik
ukiulik puummat
An gut 25-nik ukiulik
Nuup eqqartuussiviani
sapaatit akunnerini pi-
ngasuni tigummigalla-
gassanngortitaasima-
voq, qoorortuumik sak-
kulerluni ujajaasimasu-
tut, marloriarluni toqut-
siumalluni sioorasaarisi-
masutut, annersaasima-
sutullu pasisaalluni.
An gut taanna ataasin-
ngormat unnuakkut,
mqjip 30-inngoreersoq,
puuilluni puussimavoq,
tigus arineqamissaatalu
tungaanut Nuummi poli-
tiit suleqatiminnik,
freertunik, aggersitsisa-
riaqarsimapput, isuman-
naatsuunissamullu ator-
tulersortariaqarsimallu-
tik.
Siullermik KNI’p pisini-
arfissuata Brugsenillu akor-
nanni taxartartup takusi-
mavaa amaq masarsummi
nalasoq. Politiit takkumma-
ta arnaq taanna ilisimasi-
manngilaq, sivisuumillu ili-
simasimanngissimanissaa
politiit naatsorsuutigaat.
Paasineqarpoq imerniartar-
fiup »Taava«-p silataatun-
gaani peeqqanilu kamaassi-
masut, peeraatalu, politiit
takkummata peqanngitsup,
unatarsimagaa. Politiit am-
bulancemik qaaqqusipput.
Taamaalinerani nalunaaqu-
taq unnuakkut ataatsip-
qeqqata missaraa.
Kmgusinnerusukkut,
marlo-qeqqata missaani,
aappariit politiinut nalu-
naarput sakkulimmit uja-
jaafligineqarsimallutik, ni-
uertarfiup »Deres Bager«-ip
tunuatungaani. Angut qoo-
rortuuaqqamik »Sako 222«-
mik qunusaaruteqarluni
aappariit aningaasaataan-
nik ujajaasimavoq. Aappa-
riit 80 kr.-utitik tunniussi-
mavaat. Ujajaanerup nalaa-
ni ujajaasup sakkuni imme-
riaraluarsimavaa, patronili
katassimallugu. An gutip
ujajaafligineqartup takusi-
mavaa alla nik imassaate-
qartoq.
Aappariit, sanioqqusima-
sullu allat, apersomeqame-
risigut politiit paasisima-
vaat ujajaasoq tassaasoq, ar-
nap masarsummi nassaari-
neqartup - maannalu Sana-
mi itersimasup - peeraa. Ar-
nammi taassuma iterami
politiit oqaluttuussinnaasi-
mavai kiap taamatorsuaq
pisimaneraani. Politiillu
maanna kina ujassaUugu
paasivaat.
Kingusinnerusukkut, un-
nuap ingerlanerani, politiit
aappariinnit sianerfigine-
qarput, peqqarniisaarfigine-
qarlutik. Angutinngooq
namminneq panitsillu to-
qunniarlugit sioorasaar-
paanni. Angut taanna aal-
laasersornerarpaat.
Taava paasineqarpoq ar-
nap, Sana-mut unitsitaasi-
masup, angerlarnissani su-
kataarutigisimagaa, akueri-
neqarlunilu, naak siutimi il-
luatigut suli aanaaraluarlu-
ni. Nuup ilaani angajoqqaa-
minut anger larsimavoq.
Tassani peeraa ta nassaa-
risimavaa, maannalu peeq-
qani angajoqqaavilu qooror-
tuuaqqamik »Sako«-mik to-
qunniarlugit sioorasaariler-
simalluni.
Politiit, unnuakkut pin-
gasuinnarnik pigaartoqar-
tartut, suleqatiminnik ag-
geqqusisimapput, illumillu
qanillattuilerlutik, aaqann-
gitsunik aallaasip aqerlua-
nik pitarneqarsinnaanngit-
sunik, niaquertinnaveeqqu-
tinillu atorlutik, aamma
gas-imik qulliliomartumik
aallaasinillu »US-karabin«-
inik sakkoqarput.
Angulli tigusarineqarsin-
naasimavoq ataasiarluni-
luunniit aallaammik igin-
nertaqanngitsumik.
Pinerlunniaq tigusarine-
qarami qulinik patroniute-
qarsimavoq, aallaasaalu
ataatsimik imaqarsimavoq.
Pisimasoq tamarmi 2 1/2 ti-
me-nik sivisussuseqarsima-
voq, ippassarlu 25-nik ukiu-
lik sapaatit akunnerini pi-
ngasuni tigummigallagas-
sanngortitaavoq.