Atuagagdliutit - 14.06.1989, Page 8

Pilluaritsi!
Inuiattut ullorsiorflssarput qanillivoq, iluatsillugulu
naUiuttorsiussavarput namminersomerulemerup
ukiunik quliliinera. Nalliuttorsiornissarlumi aallar-
tereerpoq. NaUiuttorsiornissamut piareersaatitat pi-
areersaateqarsimaqaat, ilaatigut soqutaavallaanngit-
sutut taasariaqaraluartunik. Qanormiaa akeqassa-
qaat, fem millioner, syv millioner imaluunniit amer-
lanerit? Suut tamarmik akitsoriartuinnarfianni ileq-
qaarnialeruttomermilu aningaasat ikigisassaanngil-
lat - pingaartumik innuttaasunut ataasiakkaanut pi-
sortanut aningaasaliissuteqartariaqartunut. Ineqar-
neq, sarfaq, imeq, kiassagaaneq, assartuussineq allar-
passuillu akiligassaasarput; taamaakkaluartorli an-
ingaasarsiat qaffanneqartarnerat qaqutigooqaaq. Su-
liassaqarfiit qanga taakkutoqaasimagaluartut unit-
tutut oqaatigisariaqalerput. Assersuutigisigu sanaar-
torneq, taamatut sulisartut aningaasarsiutigisinnaa-
junnaalivigaat.
Ilumummi, pissutsit taamaalisut qanoq taassaner-
pavut. Taamaakkaluartorli: Nalliuttorsiornissamut
million-ialuppassuit tamakku matussutississin-
naanngilaat, nalliuttorsiomerli aamma ukiuni kin-
gullerni qulini pereersimasunik takutitsivissatut asu-
li aningaasaataanavianngilaq. Pinngitsoorinnguatsi-
akkanuku ujartorneqarnerusartut. Tamatumanilu
pineqamerusarlutik inuussutissarsiornermut, ilinni-
artitaanermut kulturimullu tunngasut 1979-imut na-
leqqiutissagaanni 1989-imi allanngorujussuarsima-
sut. Allatulli ajornaqaaq ineriartorneq, siumukaru-
sunneq nammineerusulemerlu tamarmik taamatut
naleqartussaas arput.
Nalliuttorsiornissami iliuusaaniartut takuinnarlu-
git ajorisassaanngillat. Kulturikkut iliuuseqarnialer-
neq ukiut qulit matuma siornaniit annertusinerusoq
malunnarpoq. Kisianni Kalaallit Nunaat taamaaliin-
narlugu oqaatigineqarsinnaanngilaq, Nuuginnarmi-
luunniit pisussat qanoq annertutigitinniarneqaralu-
arpata. Aningaasartuutissat kikkunnut tamanut -
isorliunerusuniittunullu - tutsinneqartariaqarput.
Silamiut sinersortinniassagaanni aningaasatigut as-
sigiinnassavaa Europamiunik angalaartitsinissaq,
piffissaq tamatigut aningaasanik naleqartarmat. AG
namminertaaq ullut arlarllit atorlugit inoqarfinnut
assigiinngitsunut anngunniarsarisarpoq, taamaattu-
mik siusinaassanngilagut nalliuttorsiortussat
maannangaaq pilluaqqoriissallutigit. Suut tamarmik
eqqortuliorneruneq ajoraluartut maannamut angusi-
masavut annikigisassaanngillat, tamakkulu tulluusi-
maarutiginiartigik.
Tillykke!
Så er det snart nationaldag, hvor 10 året for hjemmesty-
rets indførelse skal fejres officielt. Festlighederne er alle-
rede begyndt. Jubilæumspræsidiet har tilrettelagt næ-
sten et overflødighedshorn af et program, og millionerne
ruller. Fem millioner, syv millioner eller yderligere et par
millioner? Det er mange penge i en sparetid, hvor alting
stiger - ikke mindst den enkelte borgers regning til det
offentlige. Boliger, el, vand, varme, transport og en mas-
se afgifter er steget på det sidste, mens lønningerne
nærmest står stille. En række fag, der traditionelt har
haft travlt, ligger desuden næsten stille. For eksempel
inden for byggesektoren er der mange firmaer, der har
kraftige lommesmerter.
Jo, krisen - eller den økonomiske opstramning - krad-
ser. Men: Jubilæums-millionerne kan ikke løse disse
problemer, og midt i de økonomiske problemer kan jubi-
læet være med til at fokusere på de mange gode ting, der
er sket i det grønlandske samfund de sidste 10 år. Det er
altid nemt at se manglerne. Men det hører med i billedet,
at udviklingen inden for erhverv, uddannelse og kultur
nærmest er eksploderet, hvis man sammenligner 1979
med 1989. Næsten intet er, som det var, og den domine-
rende hovedtendens er udvikling, fremgang og selvstæn-
diggørelse.
Selve jubilæumsprogrammet illustrerer det meget
godt. Det kulturliv, der nu sendes rundt i landet, eksiste-
rede stort set ikke for 10 år siden. Men Grønland er ikke
blevet mindre. Et billigt jubilæum ville have været en
fest i Nuuk. Størsteparten af pengene går til at sikre, at
alle - også yderdistrikterne - får noget at se og opleve. Når
for eksempel Silamiut kommer på turné i Grønland, så
svarer det til at sende en teatergruppe Europa rundt, og
det tager tid og koster penge. Selv AG er flere dage om at
nå ud i alle hjørner af samfundet, så derfor iler vi allerede
nu med at ønske alle tillykke med jubilæet og nationalda-
gen. Alt er ikke perfekt, men meget er nået, og det kan
alle være stolte af.
SINERIAK
KYSTEN
Fra Grønland
til Alaska
Tre studerende fra Gymna-
siale Uddannelser i Aasiaat,
Nuuk og Qaqortoq rejser om
to dage fra København til
Universitetet i Fairbanks i
Alaska for at deltage i et
seks ugers sommerinstitut,
Rural Alaska Honors Insti-
tu te, sammen med særligt
udvalgte indfødte unge fra
Alaska og Canada.
Rådgiver for landsstyre-
medlemmet for uddannel-
ser, Ingmar Egede, skriver i
sin pressemeddelelse, at de
tre fra Grønland bliver Bent
Sørensen, Aasiaat, Ester
Jensen, Maniitsoq og Jo-
hanne Rosing fra Paamiut.
De tre har netop afsluttet
deres 2. år på GU, og deres
ophold i Fairbanks vil blive
betalt af deres hjemkommu-
ner, Grønlandsbanken og
Grønlands Hjemmestyre.
Nunatsinniit
Alaskamut
Ilinniamertuunngorniarlu-
tik ilinniartut GU-rtut pin-
gasut, Aasianniit, Nuum-
miit Qaqortumiillu ullut
marluk qaangiuppata Kø-
benhavnimiit ilmniarner-
tuut ilinniarfissuannut
Fairbanks-imiittumi Ala-
skamukassapput sapaatit
akunnerini arfmilinni aa-
saanerani ilinniaqatigiin-
nermut peqataassallutik.
Ilinniaqatigissavaat naggu-
eqativut immikkut toqqak-
kat Alas kam inngaan-
neersut Canadaminngaan-
neersullu.
Ilinniartitaanermut naa-
lakkersuisumut siunnersor-
tip Ingmar Egedep tusagas-
siuutinut nalunaarummini
allaaseraa, nunatsinnin-
ngaanneersut pingasut
taakkua tassaasut Bent Sø-
rensen, Aasiaat, Ester Jen-
sen, Maniitsoq Johanne Ro-
sing-ilu Paamiuninngaan-
neersoq. Taakkulu ukiuni
marlunni GU-rsimanertik
naammasseqqammerpaat,
Fairbanksimiinnissaallu
akilerneqartussaavoq kom-
muniminnit, Grønlands-
bankinimit Namminersor-
nerullutik Oqartussanillu.
Peqarluarpoq
Paamiut - Karl Lyberth.
Ulluni makkunani Paamiu-
ni aalisakkanut suliffissuaq
aalisariutinik kilisaatinik ti-
kittoqartarunnaarallarpoq,
ilimagineqalermat bundgar-
nersortut tikiussisalemis-
saat.
Maannakkut Paamiuni
aalisakkanik suliffissuarmi
aalisakkanik tunisaasima-
sunik assigiinngitsunik pe-
qarluartoq, pisortaata Uja-
rak Joelsenip oqaatigaa.
Ilanngullugu oqaatigine-
qarsinnaavoq ulluni makku-
nani Paamiuni ullut taman-
gajaasa aammalu sila atus-
saatillugu puisinik arlalis-
suarnik tikiussisoqartuaan-
nangqjattoq, taamaattumik
paamiormiut puisit neqi-
gungitsorsuupput.
Atuarfik
Paamiut - Karl Lyberth.
Ulluni makkunani Paamiu-
ni atuartut aallaarsimaar-
nerat ingerlanneqarpoq,
Paamiut eqqaanni Agigaani.
Ukioq manna atuarneq
kingulleq pissaaq ulloq
20.06.89. Atuamermik
naammassisut soraarum-
meernermut allagartartaas-
sapput 19.06.89.
Paamiuni atuartut atua-
leqqissapput augustip 16-
anni.
Ilinniartut
Paamiut - Karl Lyberth.
Ulluni makkunani Paamiu-
ni Umiartomermut Aalisa-
nermullu Ilinniarflmmi ilin-
niartut soraarummeersin-
neqarput katillugit inuit 20-
t missigisaat.
Soraarummeertussat kin-
gulliit soraarummeersinne-
qassapput 16.06.89. Kingu-
sinnerusukkut tamanna er-
seqqinerusumik ilanngutas-
siarineqarumaarpoq.
Talittarfik
Qasiginnnguit - Søren
Lange. Sapaatip akunnera-
ni kingullermi Qasigianngu-
ani kiisami aalisartut talit-
tarfiat atuleqqippoq, raajar-
niutit ilaasa namminneq si-
ku aserorterlugu pulaffi-
gimmassuk. Umiarsuit ta-
httarfianniit raajanik usi-
ngiaasameq lastbilinillu
umiarsualivimmiit suliffis-
suup tungaanut assartui-
sameq, raajarniutit minne-
rusut pisaannik pinngit-
soorneqarsinnaalerpoq.
Qeqertasussuk
Qasigiannguit - Søren
Lange. Akulliit kujataan-
niittup Saqqaq-kulturimik
nassaarfiusumi Qeqertar-
sussummi aasaq manna
misissuinissamut atortut
nutaat tikereersimalerput,
ukiumilli ataatsimik misis-
sueqqissaarnissaq kinguar-
tinneqarsimavoq, misissui-
sussat ilaata napparsimaler-
simanera pissutigalugu.
Qasigiannguani timersor-
tar- fissarsuuup toqqavissaa
aal- lartinneqarpoq majip
16-anni, decemberillu qaam-
mataani taas- suma qulile-
reersimanissaa ilima- gine-
qarpoq.
Qeqertasussuk
Qasigiannguit - Søren
Lange. I Qeqertasussuk
ved Akulliit i Qasigiannguit
fandt man en del rester af
Saqqaq-kulturen for nogle
år tilbage. Og den endelige
forundersøgelse skulle el-
lers have startet til sommer.
Men planen er nu ændret,
sådan at undersøgelserne
først starter om et år på
grund af sygdom blandt for-
skerne. Instrumenterne til
forundersøgelserne er alle-
rede kommet til Qasigiann-
guit.
Qatanngutlgiit sisamat kuisittut. Majip 7-ani Aasiaat
oqaluffianni Kalaallit Nunaata oqaluttuarisaanerani
aatsaat qatanngutigiinnik sisamanik ataatsikkut kuisit-
toqarpoq. Saarliit saamillermiit: Orpa Reimer, 4-nik
ukiulik, Aqqalu Minik Reimer, 5-nik ukiulik, Pallu Rei-
mer, 6-nik ukiulik kuisittullu nukarlersaat Rebekka Ju-
dithe Reimer, 4-nik qaammatilik. Tunuaniipput kuisit-
tut anggjullersaat kuisereersoq Paornaq O. Siegstad, 10-
nik ukiulik, anaanaallu Helga Siegstad ataataallu Kaale-
eraq Reimer. Tamassi pilluaritsi.
Fire søskende døbt på én gang. For første gang i Grøn-
lands historie blev fire søskende døbt på én gang i Aasiaat
Kirke den 7. maj. I forreste række ses: Orpa Reimer, 4 år,
Aqqalu Minik Reimer, 5 år, Pallu Reimer 6 år og den
yngste på fire måneder Rebekka Judithe Reimer. I bage-
ste række ses den ældste Paornaq O. Siegstad, 10 år
gammel, deres mor Helga Siegstad samt deres far Kaalee-
raq Reimer. Tillykke med dåbsdagen til Jer allesammen.
Niaqornaarsummiut NuummiittuL Aasiaat pigisaanni
Niaqomaarsummi 9. klassimi atuartut sapaatip akunne-
ra Nuummiissimapput suliffeqarfinnik assigiinngitsu-
nik paasisassarsiorsimallutik ilinniartitsisortik Anike
Petersen ilagalugu. Ilinniartut ikinngumminni nalun-
ngisaminnilu najugaqarsimapput. Ilaasartaammut Ku-
nuunnguamut ilaasinnaasimapput tapiiffigineqarsima-
gamik sanilerisatik Iginniarfimmiut marluk 9. klasser-
tut iluaqutigalugit.
Bygdeelever i Nuuk. 9. klasseelever fra Niaqomaarsuk
ved Aasiaat har været på en studietur i Nuuk, hvor de har
besøgt en række institutioner og virksomheder sammen
med deres klasselærer Anike Petersen. Eleverne har boet
hos venner og familier under opholdet, og de har kunnet
få rabat ved transporten med »Kununnguaq« ved hjaslp
af to Iginniarfik-elever, da det kræves, at man er ti om
rejsen.