Atuagagdliutit - 19.07.1989, Blaðsíða 8

8
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 70 1989
Takorluugaq pitsak
Takorluuisarluniuna ajunngivissoq, tamatumunn-
galu assersuutissaqqippoq Tegnestuen Nuuk-p
Nuup Kommuneanut pilersaarusiarisimasaa, si-
unnersuutigalugu Qasigiannguit qeqertartaanni
nutaamik illuliortiterfiliomissaq angallateeqqa-
nullu annertuumik umiatsialiviliomissaq. Titar-
taasarfimmiullu isumaat malillugu inissianngooq
200-t tamaani sananeqarsinnaapput umiatsialive-
qarsinnaallunilu umiatsiaaqqanut 1000-inut, aam-
magooq saputeqassaaq ilulissanut assiaqutissamik
angallatillu avalariarfeqassallutik qaartiterlugu
itisilikkamik.
Pilersaarut piviusunngortinneqassaguni akilrit-
suunavlanngilaq. Mannali tikillugu Nuummi kom-
munalbeslyrelsep aalajangiusimajuarsimavaa Qa-
sigiannguit eqqaat sanaartorfiussanngitsoq, in-
nuttaasut asiartarfigissammassuk. Pissutsini
taakkunani marluusuni pisussat nalunarumaann-
gillat qaquguugaluarnersoq paasineqarpat Qasigi-
annguani iliuusissatut pilersaarusiaagaluartoq
atorsinnaannginnersoqatorsinnaanersorluunniit.
Pilersaarusiaq qanorluunniit torrallataatigisi-
magaluarpat akerlianilluunniit allatut taaneq ajor-
narpoq takorluukkersaarutaaginnartoq. Ataasia-
runnaarpugut illoqarfiup pilersaarusiorneranik
nittavigineqartarluta, kinguneqartanngitsunilli. -
Nuullu kommunia eqqarsaatigalugu Nuussuarmi-
ut eqqaamassavaat illoqarfittaami najugaqartitaa-
nialeramik neriorsuutaasimagaluartut, kingornali
kommunalbestyrelsep aalajangiineratigut meeqqe-
riviit, atuarfik, pisiniarfiit bussillu atulersitaasut
isumaaqqaasimagaluartut uniorlugit.
Nuuk Tegnestuep pilersaarusiarisimasaa uagut
oqallisissiaaginnarallartutut naatsorsuupparput.
Imaappoq isumaliutersuutitut aaqqeeriarnerusoq
illoqarfiup kommunellu ajomartorsiutaannik.
Uungami siaarlugulusooq marluinnagaluarluni-
luunniit oqallisissaqqissuuvoq. Tamatumunngalu-
mi piukkunnarpoq, kommunemmi siunissamut pi-
lersaarumminik oqallisissiisarnera maqaasisarat-
sigu.
Længe leve visionen
Det er fint at have visioner, og visioner mangler der
ikke i et projekt, som Tegnestuen Nuuk har sendt
til Nuuk kommune. I projektet foreslår man etab-
leret et nyt boligområde og en kæmpe lystbåde-
havn ved Qasigiannguit-øen. 200 boliger og plads
til 1000 lystbåde regner folkene på tegnestuen med
at kunne presse ind i området, der også skal udsty-
res med kombineret dæmning/is fjeldsbeskyttelse
og en udsprængt sejlrende til åbent farvand.
Projektet lyder ambitiøst, og ambitioner plejer at
være dyre. Dertil kommer, at kommunalbestyrel-
sen i Nuuk hidtil har holdt fast ved, at Qasigiann-
guit-området skal friholdes til rekreative formål. I
disse to forhold skal årsagen nok søges, når og hvis
man på et tidspunkt må konstatere, at Qasigiann-
guit-projektet alligevel ikke blev til noget.
Der er imidlertid ting ved projektet, som er mere
afgørende end dets udsigt til succes eller fiasko, og
det er visionerne. Vi har tit nok set fantasiforladt
byplanlægning - Også i Nuuk kommune, hvor de
fleste Nuussuaq-beboere uden tvivl stadig har en
ubehagelig erindring om, hvordan det var at bo i
satellitbyen, inden kommunalbestyrelsen havde
fået sig taget sammen til at etablere den mest
elementære infrastruktur i form af børneinstitu-
tioner, skole, indkøbsmuligheder og busdrift.
Vi vil tillade os at opfatte projektet fra Nuuk
Tegnestue som værende i første række et debatop-
læg. Forstået på denne måde er det udtryk for
engagegerthed i byens og kommunens problemer.
Det er illustrativt, og det kan umiddelbart diskute-
res mand og mand imellem. Det er fortrin, som
man jævnligt har savnet, når kommunen har lagt
op til debat om byens fremtid.
Tusagassiortut politikerillu
Allattoq Flemming Seiersen, Radioavisimi sulisut sinniisaat
AG-p aaqqissuisuunera
maanna aappassaaneertu-
mik paasinerluimmat Ra-
dioavisimi sulisuusut politi-
kerininngooq qunusaagaa-
sarsimanerat pillugu, Ra-
dioavisimi sulisunut sinnii-
suugaUartutut inuk taanna,
atuartartullu, nassuiaate-
qarfiginiarpakka:
Radioavisimi sulisuusu-
gut tamakkerluta 10.
marts 1989 Sermitsiaq-mut
allagaqarsimavugut nassui-
aalluta politikeriniit qanoq
pineqartarsimanerput pillu-
gu, tamannalumi Sermitsi-
akkut allaaserisaasarsima-
qaaq, kalaallit politikeriisa
qanoq ilioriartamerat upa-
ruartorneqarluni, politike-
rillu periaasaat amerlaner-
nit akuersaameqarsinnaa-
simanani.
Imatut paasillugu Radioa-
visimi sulisut qanoq iliori-
useqareersimapput,
naak AG-p akisussaasuata
aappassaaneerluni taamaa-
liorsimaneranngikkaluarai -
uffa pissutsit tamakku pil-
lugit oqallisaariniarluta al-
laaserisaqareeraluartugut.
Anersaana Philip Laurit-
zen isumaqalersimanngin-
nersoq tamakku saqqummi-
unneqartutut naatsorsuus-
saasariaqanngitsut nammi-
neq aviisimini ilanngutaasi-
manngippata, imaluunniit
inuusimanerpa puigutooru-
jussuaq.
Aaqqissuisoqarfiup akissu-
taa: Siullermik utoqqatser-
ta Flemming Seiersenip
akissutaa aatsaat ilannguk-
katsigu, tassami aallarsima-
nerma feriarnermalu nalaa-
ni uannut tigusassanngor-
lugu nassiussimariarmagu
uninngatiinnarneqarsi-
mammat.
Radioavisimi sulisut
ilanngussarisimaneragaat
s oo ru na mi arqjutsisimann-
gilarput - aamma nalunngi-
larput 88-imi ukiakkut poli-
tikerit tusagasiortullu
akunnerminni aaqqiagiin-
nerusariaqarnerarmik Ra-
dioavisip aaqqissuisuunera-
ta Uvdlorianguaq Kristian-
senip uagut aviiserput aq-
qutigalugu saammarsaane-
rigigalua.
Flemming Seiersenili, Ra-
dioa visimilu suleqatai,
Journalistforbundip atua-
gassiaanut »Joumalisten«-
imut oqaaseqarsimasut,
kikkuunertilli isertuullugu,
sualuppallaalerunarput.
Ukioq ataaserluunniit naa-
nagu sulisuusimasut nas-
suerput politikerinit qunu-
saarneqartarsimallutik, tu-
sagassiuisinnaanermik kif-
faanngissuseqartitaaneq
navianartorsiortitaasoq kii-
salu Kalaallit Nunaat tas-
saanerarlugu »inatsisaatso-
qarlik«. Taamaattumingu-
na isumaqartunga AG eq-
qortumik allassimasoq tupi-
galugu »Joumalisten«-ip
sooq uku inuit taamak sas-
sartaarsimatigisut kikkuus-
susii ilisaritissimannginne-
rai, aammami tulluanngilaq
Radioavisimi sulisuusut
sassartaassappata atitik
taaqqunagit, naak politike-
rit pineqartut atersiorlugit
isomartorsioraluarlugit.
Sooq Radioavisip aaqqia-
giinnginneq tamanna iner-
nilemiarlugulusooq tama-
nut tusagassiarisimanngi-
laa, uku akerleriit tamaasa
oqaaseqaateqartillugit? Ila-
mi unnerluassagunaralua-
qigamik. Isumaqartuarpun-
ga Radioavisermiut qunu-
saameqartutut misigisima-
gunik nutaarsiassatut saq-
qummiuttariaqaraat. Toq-
qartaarilluni oqarneq patsi-
sissaqarluartoq pitsaaneru-
sarmat pujorsuullusooq ilu-
ani pisuutitsiniamipiluin-
narnit. Maannali Radioavi-
simik tusamaartartut, avii-
sinillu atuartartut nalujun-
naarpaat kikkut pisuussute-
qarnersut. Kinarlermiuna
upperissagipput eqqortu-
mik tunngavilimmik aviisi-
lioriaaseq tusagassiueriaa-
serlu imaluunniit isertor-
tukkullusooq iliortarneq.
Atorlileqatissitut inuullu-
aqquassi
Philip Lauritzen
akisussaasoq,
Dansk Journalistforbundi-
milu ilaasortaq.
Journalister og politikere
Af Flemming Seiersen, tillidsmand på Radioavisen
Da chefredaktøren for AG
nu for anden gang stiller sin
uvidenhed til skue i sagen
om politikeres trusler mod
medarbejdere på Radioavi-
sen, skal jeg - som fungeren-
de tillidsmand for journali-
sterne på Radioavisen - da
fortælle ham og læserne føl-
gende:
Alle Radioavisens medar-
bejdere skrev den 10. marts
1989 en kronik i Sermitsiaq
om de oplevelser, vi har haft
med politikerne. Et indlæg,
der medførte en lang debat i
Sermitsiaq om visse grøn-
landske politikeres handle-
måde. I langt de fleste ind-
læg blev der taget fifstand
fra deres trusler. Radioavi-
sens medarbejdere har altså
allerede gjort det, som den
ansvarshavende chefredak-
tør for anden gang påstår, vi
ikke har, nemlig at få skabt
debat om disse forhold her i
Grønland. Men måske me-
ner Philip Lauritzen, at in-
tet er offentliggjort, før det
har stået i hans egen avis,
eller også lider han af hu-
kommelsestab.
Redaktionelt svar: Først
skal jeg beklage, at vi først
bringer Flemming Seiersens
svar nu, men det var sendt
til mig personligt og ikke re-
daktionen, hvorfor det har
ligget, mens jeg har været
bortrejst og på ferie.
Selvfølgelig kendte vi den
kronik som medarbejderne
fra Radioavisen har skrevet
- ligesom vi kendte indlæg-
get fra Radioavisens chefre-
daktør, Uvdlorianguaq Kri-
stiansen, her i avisen i efter-
året 88, hvor han sagligt for-
søgte at appelere om et sagli-
gere og mere respektfuldt
samarbejde mellem politike-
re og journalister.
Udtalelserne fra Flem-
ming Seiersen og en række
anonyme medarbejdere på
Radioavisen i Journalistfor-
bundets blad »Journali-
sten« gik imidlertid langt vi-
dere. Nu var der tale om, at
alle medarbejdere inden for
et år havde oplevet trusler,
at ytringsfriheden var truet,
og Grønland blev udråbt til
en »bananrepublik«. Derfor
var det eller min mening
kun rimeligt, når AG skrev,
at det var mærkeligt, at
»Journalisten« slet ikke
blev citeret af Radioavisen,
som ellers ikke er karrig
med citater, og at det er bil-
ligt, når Radioavisens jour-
nalister udtaler sig ano-
nymt, mens der sættes navn
på politikerne. Hvorfor tog
Radioavisen ikke initiativ til
en konfrontation for åben
mikrofon, så begge parter
kunne komme til orde? Det
var dog meget hårde ankla-
ger. Endelig mener jeg fort-
sat, at hvis Radioavisens
journalister lår de trusler,
som de påstår, så kan de jo
blot offentliggøre dem, når
de sker. Konkrete sager med
navns nævnelse er betydelig
mere overbevisende end kol-
lektive, anonyme beskyld-
ninger. Så ved lyttere og læ-
sere, hvem der vil stå til an-
svar for hvad. Ellers forsvin-
der grænsen mellem saglig
journalistik og følelsesladet
hetz.
Med kollegial hilsen
Philip Lauritzen
ansvarshavende redaktør,
medlem af
Dansk Journalistforbund
AG og telefonbog - igen
I et læserbrev i Nuuk Uge-
avis skriver Jens Erik An-
dersen, informationsmed-
arbejder i Nuuk kommu-
ne, at AG vildleder sine læ-
sere ved at påstå, at det vil
give arbejde til Grønland,
hvis AG producerer Teles
telefonbog.
Han mener, at det ikke
holder stik, fordi telefon-
bogen ikke skal trykkes i
Grønland, selvom den »na-
turligvis«, som han skri-
ver, kunne blive det »lige
så billigt og godt, som i
Danmark«.
Det er korrekt, at tele-
fonbogen ikke skal trykkes
i Grønland, men AG har
ikke vildledt nogen som
helst - kun dem, der meget
gerne vil lufte deres uvi-
denhed.
Der var tale om en of-
fentlig licitation, hvor Nu-
na-Tek Tele til sidst valgte
mellem AG’ forlag og et
rent dansk firma Ingen af
de to firmaer ville trykke i
Grønland, fordi det ganske
enkelt ikke ville være kon-
kurrencedygtigt, og Syd-
grønlands Bogtrykkeri
havde ikke - som nævnt i
sidste uge - afgivet tilbud
på produktionen.
Imidlertid er arbejdet
med udgivelse af en tele-
fonbog betydelig andet og
mere end selve tryknin-
gen. Når AG laver bogen,
så bliver hele udarbejdel-
sen og tilrettelægningen,
herunder det typografiske
arbejde, lavet i Grønland,
og det giver arbejdspladser
her i landet. Det burde væ-
re indlysende.
Om nogen så vil betale
ekstra for trykning i Grøn-
land, det kan AG’s forlag
ikke afgøre. Forlaget og
AG har heller ingen indfly-
delse på Sydgrønlands
Bogtrykkeris høje priser
(beklagelig vis!), men det
er desværre noget sludder
og vrøvl, at en telefonbog
kan trykkes lige så billigt
her som i Danmark.
Men Jens Erik Ander-
sen og Nuuk Ugeavis ville
måske hellere have hele
produktionen flyttet til
Danmark, i stedet for at
AG laver arbejdet her i
Grønland?
Philip Lauritzen
chefredaktør