Atuagagdliutit - 21.08.1989, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLIUT1T/GRØNLANDSP0STEN
NR. 76 1989
Isiginnaartitsinermut
ilinniarfik Sisimiuni
Knud Rasmussenip Højskoliata ilassutissata ilua taama isikkoqassaaq.
Sådan kommer den nye hal, som Knud Rasmussenip Højskolia vil bygge, til at se ud indefra.
Knud Rasmussenip Højskolia nutaamik
illorsualiomissamik siunnersuuteqarpoq,
isiginnaartitsinermut, timersomermut, oqalugiarnermut
atuartitsinermullu atomeqartartussamik
(PL) Sisimiut kommuni-
ata kissaatigaa kalaallit
isiginnaartitsisartunn-
gorniat ilinniarfissaaan-
nik pilersitsisoqassasoq,
Knud Rasmusaenillu
Højskoliata ilinniarfis-
saq nutaaq taanna illu-
talerumavaa.
- Pissusissamisuussagalu-
arpoq isiginnaartitsisunn-
gorniat ilinniarfissaat nara-
miner somerullutik oqar-
tussat Sisimiuniitissasuup-
passuk, borgmester Ove Ro-
sing Olsen AG-mut taama
oqarpoq. Borgmeste rip naa-
lakkersuisut siulittaasuat
Jonathan Motzfeldt aam-
malu piorsarsimassutsimut
atuartitaanermullu naalak-
kersuisoq Jens Lyberth ta-
manna pillugu oqaloqatige-
reersimavai.
- Paasisakka malillugit
siunnersuutigisarput ilas-
silluarneqarpoq, Ove Rosing
Olsen oqarpoq.
Isiginnaartitsisartunn-
gomiat ilinniarfissaat inis-
saqartikkumallugu Knud
Rasmussenip Højskolia pi-
lersaaruteqarpoq illutani
ilaniarlugit - illorsuarmik
angivallaanngitsumik, isi-
ginnaartitsisartunngomiat
ilinniarfissaattut atome-
qarsinnaasussamik, tama-
tumalu saniatigut aamma
timersornermut, oqalugiar-
nermut Sisimiunilu suliniu-
tinut allanuttaaq atomeqar-
tarsinnaasussamik.
- Assigiinngitsorpassuar-
nut atomeqarsinnaasussa-
mik allinissarput pisaria-
qartipparput, forstander
Lars Olsvig AG-mut oqar-
poq.
Tamatigoortoa
Sisimiuni Højskolep allileri-
nissaminut pilersaarutini
naammassereersimavai. Al-
lilerinissamut akis sat 9 mil-
lioner kronit missaanniit-
tussat kisimik amigaatigi-
neqarput.
- Pilersaarusiorneq ta-
maat nammineerluta akiler-
simavarput, Sisimiullu
kommuniata pilersaarusior-
nitsinni 1,5 millioner kroni-
nik qulamaveeqqusiffigisi-
mavaatigut, Lars Olsvig
oqaluttuarpoq.
Sanatitassarput illussa-
nik titartaasameq eqqar-
saatigalugu pissanganarto-
rujussuusussaavoq, ingerla-
tassanullu assigiinngitsor-
passuamut atorneqarsin-
naasussaalluni. Inersuar-
tassaa kippareqatigiiussaaq
atisan ik taarsiisarfeqassal-
luni, filmertitsisumut inis-
saqassalluni qullilerifieqas-
sallunilu, atisaasiveqassal-
luni igafleqassallunilu.
- Illorsuaaraliorniamer-
mut pissutaavoq inersuup
taamaattup ingerlatassanut
assigiinngitsunut naleqqus-
saruminamerusussaanera.
Inersuaq taamaattoq inger-
latassanut assigiinngitsor-
passuamut atorneqarsin-
naasussaavoq - soorlu ti-
mersomermut, isiginnaar-
titsinermut, filmertitsiner-
mut, saqqummersitsiner-
mut, oqalugiarnermut atu-
artitsinermullu, Lars Olsvig
oqarpoq. - Assersuutitut
taaneqarsinnaavoq inersu-
armik taamaattumik peqa-
lemikkut timersuutit assi-
giinngitsut højskolimi ilin-
niartitsissutigineqarsinnaa-
lemissat.
Inatsisartuni ilaasortaq
Emilie Lennert højskolep
siulersuisuini siulittaasuu-
soq AG-mut oqarpoq, høj-
skolep maanna aningaasaa-
teqarfiit assigiinngitsut al-
lallu maanna saafilgissagai
aningaasat pisariaqartinne-
qartut pissarsiarinissaat an-
guniarlugu.
- Tamanna nammineerlu-
ta akissaqartinngilarput,
akileeqataj u ma vu gulli,
Emilie Lennert AG-mut
oqarpoq nangillunilu: - Høj-
skolip 1980-81-imi allissutaa
maanna akilereerpoq, høj-
skolilu akiitsoqarani inger-
lalereerluni.
Oqitsorsiunngitsut
Knud Rasmussenip Højsko-
liata atuartitsisamini sior-
na allanngortippaa, ukiuu-
nerani sivisuumik ataavar-
tumik atuartitsisarneq ato-
runnaarlugu marloriarluni
sivisunngitsumik atuartitsi-
salerluni - ataaseq ukiakkut
qaammatinik marlunnik si-
visussusilik upemariartor-
neranilu alla sivisunerusoq.
- Misilittagakippallaarat-
ta suli erseqqissumik oqaa-
seqarsinnaanngikkallarpu-
gut, Lars Olsvig oqarpoq.
Qaammatit marluk immaqa
sivikippallaalaarput. Atuar-
tut sungiusseruttulerlutillu
aallartariaqalersarput. Suli-
li ukiumi ataatsimi taamaa-
liorallassaagut. Immaqa
atuaqatigiiaat marluk taak-
ku ataqatigissittalissavagut,
ilinniartut piumasut ukioq
naallugu ingerlaannarsin-
naalersillugit.
Lars Olsvigip ilanngullu-
gu oqaatigaa højskole alla-
tut ajomartumik aningaa-
satigut oqitsorsiuinnarani
ingerlasoq, tamannalu tupi-
suguutigaa.
- Ilinniartorisinnaasavut
tamaasa ilinniartorisarpa-
gut, atuartitsinerullu ava-
taatigut piffissaq tamakki-
villugu pikkorissamemut
allanullu atorneqartuartar-
luta. Taamaattorli sinne-
qartuungaatsiarneq sapivit-
tarpugut, allaat atuarfik
ukiut tamaasa qalipatsin-
neq sapertarlugu. Uagut
nammineq annerusumik
ilioqqissinnaanngilagut,
taamaammat pisortat høj-
skolemut tapiissutigisarta-
gaat ikippallaarsimassap-
put.
Aningaasat pissarsiame-
qarsinnaappata atuarfiup
ilassutissaa piaartumik sa-
naneqalissaaq.
'.v.-.vA->.-.-/.v>.v.-^'x-:vWA-x*:'>w^.v>>A-XvA'Xv.'Av.v>xwxv/X-!w:v!vjj:->:-XvWw>Xw:,!vX,S>x-x*Xv.^-!vA<'X-x-wx-X':iXvXv^Xv/>x-x-x->XvXvA-X'j:w;-X'!v:-wyy/!vi':v
Sisimiut foreslår
ny teaterskole
Knud Rasmussenip Højskolia har forslag til ny hal, der
kan bruges til teater, sport, foredrag og undervisning
Sisimiut kommune vil
gerne have en ny grøn-
landsk teaterskole til by-
en, og Knud Rasmusse-
nip Højskolia vil gerne
huse den nye skole.
- Det vil være en oplagt
ide, hvis hjemmestyret pla-
cerer sin nye teaterskole i
Sisimiut, siger borgmester
Ove Rosing Olsen til AG.
Borgmesteren har allerede
taget spørgsmålet op med
landsstyreformand Jona-
than Motzfeldt og landssty-
remedlem for kultur og un-
dervisning, Jens Lyberth.
- Det var mit indtryk, at
vores forslag blev positivt
modtaget, siger Ove Rosing
Olsen.
For at lå plads til teater-
skolen har Knud Rasmusse-
nip Højskolia planer om at
bygge en tilbygning - en
mindre hal, der kan bruges
af teaterskolen, og som i øv-
rigt kan bruges til sport, fo-
redrag og andre større ar-
rangementer i Sisimiut.
- Vi har brug for denne
udvidelse til mange forskel-
lige formål, siger forstander
Lars Olsvig til AG.
Alsidig hal
Højskolen i Sisimiut har sit
byggeprojekt helt færdigt.
Nu mangler man blot de ni
millioner, som det vil koste
at bygge udvidelsen.
- Selve udarbejdelsen af
projektet har vi betalt, og
Sisimiut kommunen har gi-
vet projektet en garanti på
1,5 millioner kroner, fortæl-
ler Lars Olsvig.
Der er tale om en arkitek-
tonisk meget spændende
bygning, der vil kunne bru-
ges til mange forskellige for-
mål. Hallen er kvadratisk
med tilhørende omklæd-
ningsrum, operationsrum
til film og lys, garderobe og
køkken.
- Hele ideen er at bygge en
lille hal, der er meget fleksi-
bel, og det er lykkedes at løse
denne opgave. Hallen vil
meget nemt kunne skifte
meDem meget forskellige
anvendelser - alt fra sport,
teaterforestillinger, film,
udstillinger og til foredrag
og undervisning, siger Lars
Olsvig. - For eksempel vil
det være oplagt at lave sær-
lige højskolekurser med
sport, hvis vi får bygget hal-
len.
Landstingsmedlem Emi-
lie Lennert, der er formand
for højskolens bestyrelse, si-
ger til AG, at skolen nu vil
søge diverse fonds og andre
for at rejse de nødvendige
penge.
- Vi kan ikke betale det
selv, men vi vil gerne bidra-
ge, siger hn og tilføjer: - Til-
bygningen til højskolen fra
1980-81 er nu betalt, så høj-
skolen er i dag gældfri.
Hård økonomi
Knud Rasmussenip Højsko-
lia ændrede for et års tid si-
den sin højskolevirksom-
hed, således at et langt vin-
terophold blev afløst af to
mindre - et om efteråret på
et par måneder og et noget
længere om foråret.
- Det er endnu for tidligt
at sige noget om vore erfa-
ringer, siger Lars Olsvig. -
Måske er to måneder for
kort. Eleverne begynder
netop at fungere godt, når
tiden er ved at være udløbet.
Men vi fortsætter endnu et
år. Måske ender det med at
vi kombinerer de to hold, så
eleverne kan fortsætte året
igennem, hvis de vil.
Lars Olsvig siger i øvrigt,
at højskolen er nødt til at
køre meget stramt økono-
misk, og han undrer sig over
det.
- Vi har fuldt elevtal, og
uden for selve højskoleperio-
den, har vi skolen fuldt hoo-
ket med diverse kurser. Alli-
gevel kører vi ikke med et
rimeligt overskud, så vi for
eksempel kan male skolen
en gang om året. Vi kan ikke
gøre mere selv, så det offent-
lige tilskud til højskolen må
være for lille.
Hvis pengene rejse vil sko-
len påbegynde tilbydningen
hurtigst muligt.
SINERIAK
KYSTEN
Tunisat 20
millioner
koroonillit
Qeqertarsuarmi rejerni-
arneq ingerlalluarpoq.
KTU-p Qeqertarsuarmi
tunisassiorfiata ukioq
manna pisassami 1600-
uusut 3/4-ii pissarsiare-
reersimavai, rejenik tu-
nioraasut 15-t missaan-
niittunit tunineqarsima-
sut. Qeqertarsuup tunu-
ani aal is artut arlallit tu-
nioraaqataasimapput.
Tunisassiorfiup pisortaa
Niels Bjerregaard AG-mut
oqarpoq, naatsorsuutigil-
luinnaritsik pisassarititaa-
sut tamakkerlugit ukioq
naatinnagu pissarsiarereer-
simassallugit.
- Aprilimi tunisassioqqit-
talerattali maluginiarsima-
varput, tunisassiomeq sior-
natulli ingerlqjumaartoq,
siomami tunis assiassavut
pissars iaripallakkatsigik.
- Illoqarfimmiunilli suli-
sussaalatsivugut, ulluinnar-
ni 60-t sulisorisaraluarlugit.
Ullaakkut nal. arfinermut
aallar tikku tta, unnukkut
nal. qulinut unittarpugut.
Holdit marluk aasaq naallu-
gu sulisorissallugit ikippal-
laaqaat, tunisassiomerput
malinnaavigissagutsigu.
- Aasap ingerlanerani
amerlanerit sulisariaqaralu-
arput, qanoriliorsinnaasi-
manngilagulli illoqarfinnit
alian inngaanniit tikisitsi-
sinnaannginnatta.
- KTU-p Qeqertarsuarmi
tunisassiorfiata - Godhavn
Shrimp-ip rejet tunisassiari-
neqqittussat suliarisarpai -
ooriikkat qerisullu, taakku-
lu Ålborgimut Royal Green-
landimut ingerlateqqinne-
qartarput, tassanngaanniit
tuniniaqqinneqartaramik.
indhandlet for
20 millioner
kroner.
Det går godt for rejefi-
skeriet ved Qeqertarsu-
aq/Godhavn. KTU’s fa-
brik i Qeqertarsuaq,
Godhavn Shrimp, har
for dette år fået en kvote
på ialt 1600 tons rejser,
og 3/4 af rejerne på ialt
1100 tons er allerede nu
indhandlet af omkring
15 rejeindhandlere, som
delvis bliver hjulpet af
andre kuttere, som kom-
mer fra andre Disko-
bugtbyer.
Fabrikschef Niels Bjerre-
gaard siger til A/G, at de reg-
ner med at kunne nå at £å
indhandlet alle rejerne in-
den årets udgang.
- Siden vi startede pro-
duktionen af rejer i april
måned har vi mærket, at
indhandlingen vil gå nogen-
lunde det samme som sidste
år, hvor vi meget hurtigt fik
de rejer, som vi skulle få fra
fiskerne.
- Men det har knibet med
at få arbejdskraft fra byen,
hvor vi ellers har 60 perso-
ner i arbejde. Vi starter pro-
duktionen klokken seks om
morgenen og stopper klok-
ken ti om aftenen. De to
hold, som vi holder beskæf-
tiget hele sommeren igen-
nem har slet ikke være nok
til at holde vor produktion
igang.
- Der burde være flere folk
på arbejde under sommer-
sæsonen. Men vi har ikke
kunnet gøre noget ved det,
da vi foretrækker lokal ar-
bejdskraft fremfor at »im-
portere« fra andre byer.
KTU’s fabrik i Qeqertarsu-
aq »Godhavn Shrimp« pro-
ducerer halvfærdige rejer
dvs. kogte og frosne rejer,
der bliver sendt videre til
forarbejdning i »Royal Gre-
enland« i Ålborg, hvor de så
bliver solgt videre derfra til
andre verdensdele.