Atuagagdliutit - 28.08.1989, Blaðsíða 8

8
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 79 1989

Kinguppalerineq
Radioaviisip tusagassiortuisa pikkorissorsuit ip-
passigami oqaatigaat GFI-gooq ingerlalluaruttu-
lersoq Proeks namminersorlutillu kinguppannik
nioqqutissiortut ingerlanerliulersimapput. Taa-
matut naliliipput Nuummi Aalisakkanik Suliffis-
suaq nalunaarsimammat GFIp kinguppaatini aki-
gissaartillugit tunisarai.
Radioaviisip saqqummiussaanut tunngaviuvoq
silarsuarmi kinguppaat akiisa sapaatip akunnera-
ni qaangiuttumi arlaleriartumik sammineqartarsi-
manerat, tamannalu aallartippoq Radioaviisip na-
lunaarutigimmagu Proeksinngooq kinguppaatai
akikilleriarsimasut.
Ajomartorsiulli unaavoq - tamannalu kingup-
pannik nioqquteqarnermik ilisimasaqalaartut ta-
marmik uppemarsarsinnaassagunarpaat - Radioa-
viisi nunatta nunanut allanut nioqqutaasa pin-
gaamersaat pillugu minnerpaamilluunniit ilisima-
saqannginnguatsiarmat. Radioaviisip kinguppat-
tut pissigarluni pissusiviusut ularutivissimanngu-
atsiarpai.
Kinguppaat kdnguppaallu - assigiinngitsorparu-
jussuupput. Umiarsuami nioqqutissiarineqartar-
put kinguppaat mikisut angisuullu uussimasut oo-
qanngitsullu, tamarmik qalipaajameqanngitsut.
Suliffissuami nioqqutissiarineqartarput kingup-
paat ooqanngitsut uussimasullu, taakkuli tamar-
mik qalipaajameqartarput. Tamakkulu tamarmik
soorunalimi qalipaajameqartarput.
Kinguppaat mikisut qalipallit Royal Grenlandip
Japanimut tunisartagai 10-15 procentinik akikille-
rialaarsimapput, tassa yen-ip 10 pct-inik nalikille-
riarsimanera ilanngullugu naatsorsuutigalugu.
Namminersortut arlallit taamatuttaaq annerusu-
milluunniit akikillisoorsimapput. Tamannalu tu-
pinnanngilaq ilanngullugumi eqqaamasariaqar-
mat kinguppannik taamaattunik Kalaallit Nu-
naanni tunisassiortarneq ukiuni kingullerni an-
nertusiartupiloortorujussuusimasoq. Isertitat
amerliartortillugit akit agguaqatigiissinnerat ap-
pariartorsimavoq. Akerlianilli namminersortut
Proeksillu Japanimut kinguppaarutigisartagaat
angisuut akigissaartinneqartuarsimapput. GFIp
Tuluit Nunaannut nioqqutigisarpai kinguppaat
ooreerlugit qalipaajariikkat. Proeks aamma taa-
maaliortarpoq, Proeksili GFI-mit akigissaartitsi-
nerusarpoq. Taamaattumik Radioaviisip ippassi-
gami naliliinera piumasaarsuutannaviuvoq.
Tusagassiortut pissusiviusunik paasiniaanngip-
pallaartarput. Taamaaliussagaannimi piffissaqar-
luarluni attuumassuteqartut tamarmik paasini-
aaffigilluaqqaartariaqartarput.
Rejehop
Forleden konkluderede en af Radioavisens ildsprudlende
journalister, at mens det går godt for GFI, så går det
dårligt for Proeks og de private rejeproducenter. Det var
konsklusionen efter at Godthåb Fiskeindustri havde op-
lyst, at GFI fik gode priser for sine rejer.
Indslaget i Radioavisen var et af flere i den forgangne
uge om rejepriserne på det internationale marked, og det
hele startede med, at Radioavisen oplyste, at Proeks’
rejepriser var gået ned.
Problemet har imidlertid været - og det vil alle, der blot
har den mindste forstand på salg af rejer, skrive under på
- at Radioavisen tilsyneladende ikke besidder blot et
elementært kendskab til landets absolut vigtigste eks-
portvare. Det er simpelt hen lykkedes Radioavisen med
sine rejehop at blande alt sammen.
Rejer og rejer - det er mange forskellige ting. På skibe-
ne produceres både store og små rå og kogte rejer, men de
beholder alle skallen på. På fabrikkerne produceres både
rå og kogte rejer, men de får alle fjernet skallen. Og der er
naturligvis forskellige priser på de forskellige produkter.
Royal Greenland har haft en prisnedgang på 10-15 pct.
på de mindre skalrejer i Japan, inklusive et yen-kursfald
på 10 pct. Flere private har haft lignende eller større
prisfald. Det er ikke så mærkeligt i betragtning af, at
produktionen af netop disse rejer i Grønland er vokset
eksplosivt de senere år. Det betyder større indtjening,
men mindre gennemsnitspriser. Derimod holder priser-
ne fint på de store, skalrejer til Japan både for de private
og for Proeks. GFI sælger kogte og pillede rejer til Eng-
land. Det gør Proeks også, blot får Proeks endnu højere
priser end GFI. Derfor er Radioavisens konklusion forle-
den noget gedigent sludder.
Vi har alt for lidt kritisk journalistik. Men forudsæt-
ningen må være, at man sætter sig ind i tingene og kan
»Smugling« af kuttere
Øjenvidne-beretning af Peter Josefsen, Maniitsoq
Den 30. juni 89 om aftenen
ved 18-tiden var jeg på vqj
fra Isortup Uummannaa,
hvor vi havde holdt som-
merlejr, til Maniitsoq. Lige
så snart jeg kom ud med
min jolle, kunne jeg se et
stort skib, som lå ved Isor-
toq-mundingen syd for
Igdlulissuaq. Det er meget
sjældent, at noget fartøj
ligger netop dér for at fin-
de ly for uvejr - og den på-
gældende dag var vejret
fint og havet blankt.
Jeg fandt situationen
mærkværdig og sejlede
over til skibet. Da jeg nåe-
de derhen - jeg holdt cirka
7-10 meter fra skibet - så
jeg, at det var ved at sætte
en fiskekutter af glasfiber
på cirka 30 fod i vandet
med sin forreste bom, og
da båden var blevet sat i
vandet, kom der folk om
bord fra en lystbåd, »Git-
te«, som havde ventet ved
skibet. Jeg kunne tydeligt
se, at kutterens bestem-
melsessted var Sisimiut,
da der var påtrykt et 8-tal
på siden. Da jeg havde væ-
ret tilskuer tU det hele, sej-
lede jeg rundt om skibet,
og da så jeg to andre lig-
nende kutteren om bord.
Kutterne så ud til at være
af samme fabrikat og sam-
me størrelse, men måske
ikke helt samme model. De
var bygget til fiskeri. Den
ene var til Sisimiut, den
anden til Aasiaat. Derefter
sejlede jeg videre til Ma-
niitsoq.
Mens jeg sejlede, tænkte
jeg på, hvorfor mon skibet
ikke lossede de kuttere i
Maniitsoqs havn? Så
tænkte jeg, at de måske
indfører kutterne ulovligt
til Grønland. Lige umid-
delbart efter, at jeg var an-
kommet til Maniitsoq, rin-
gede jeg til politiet, så de
kunne undersøge sagen
nærmere. På det tids-
punkt var skibet ved at sej-
le ind i Maniitsoqs havn,
og jeg kunne se, at dets
bom var på plads, som om
den slet ikke havde været
anvendt for lidt siden. Da
jeg havde telefoneret,
spadserede jeg over til ka-
jen ved KTU-anlægget. Da
jeg nåede kajområdet kom
den tidligere omtalte lyst-
båd »Gitte« i havn, og om-
bord var der en mand og
formentlige hans store
søn. Der var en mand og to
drenge, som ventede på ka-
jen - manden er kok på ho-
tellet, fik jeg oplyst, og han
havde en kuffert, der så ud
som om den ingenting in-
deholdt. Kokken og den
mindste af drengene kom
om bord, og lystbåden sej-
lede væk igen. Senere på
aftenen skulle lystbåden
have ankommet tU havnen
igen, men det så jeg ikke.
Den 1. august var jeg hos
politiet i anden anledning,
og jeg spurgte dem, hvor-
dan sagen gik. De oplyste,
at hverken skipperen om-
bord på skibet, eller rederi-
et kendte noget til det på-
ståede.
Derfor besluttede jeg at
skrive et indlæg til en
landsdækkende avis, så
hele befolkningen kan føl-
ge med i sagen - og for at
forhindre, at lignende situ-
ationer finder sted langs
kysten.
Skibet, der havde de tre
kuttere ombord, var »Po-
lar Nanok«.
Såvidt jeg ved, har KNI
eneret på disse indførsler.
Redaktionelt svar: Mange
tak for indlægget. Læsere,
der oplever noget mistæn-
keligt, er altid velkomne til
at henvende sig til AG. Vi
har undersøgt sagen. Læs
artiklen andetsteds. Red.
Rederi bryder KNI’s
monopol på fragt
KNI får konkurrence til søs: »Polar Nanok« fragter både til Grønland, KNI
anmelder sagen til politiet, politimester finder retsgrundlaget »tvivlsomt«
(PL) - Der er ikke noget
fordækt eller ulovligt i,
at »Polar Nanok« fragter
kuttere eller andre skibe
til Grønland og søsætter
dem uden for tre-sømile
grænsen i internationalt
farvand.
Sådan siger direktør An-
ders Brøns fra Egede og
Brøns, der er en af de priva-
te rejeeksportører, som står
bag rederiet Polarline, der
ejer fryseskibet »Polar Na-
nok«.
Anders Brøns lægger hel-
ler ikke over for AG skjul på,
at »Polar Nanok« i ny og næ
tager et skib eller en båd
med til Grønland og søsæt-
ter dem i internationalt far-
vand.
- Vi reklamerer ikke med
det, men hvis nogen henven-
der sig, så tager vi sagen op
og ser, om vi kan hjælpe.
Anders Brøns kender også
sagen om de tre fiskekutte-
re, som Peter Josefsen fra
Maniitsoq har anmeldt til
politiet, og som Peter Josef-
sen skriver om i AG i dag.
- Der er intet som helst
ulovligt i det.
AG: - Peter Josefsen skri-
ver, at den ene af kutterne
blev søsat ved Isortoq-fior-
dens munding. Er det uden
for tre-sømilegrænsen?
- Jeg ved ikke, hvor kut-
terne er blevet søsat. Det er
er kaptajnen på »Polar Na-
nok« ansvarlig for, og der
står helt tydeligt i papirer-
ne, at kutterne skal søsæt-
tes uden for tre-sømile-
grænsen.
Problem for KNI
KNI-direktør Flemming Bo-
lø bekræfter over for AG, at
KNI’s direktion har bedt po-
litiet se på sagen.
- Hvis der er tale om sø-
sætning af fartøjer fra Dan-
mark inden for tre-sømile-
grænsen er der ingen tvivl
om, at det er ulovligt, og ef-
ter min opfattelse må det og-
så være ulovligt uden for
tre-sømilegrænsen. Hvis
man blot kan sejle både til
Grønland sælge dem tre sø-
mil fra land, så bryder hele
ideen bag KNI’s nuværende
transportmonopol til Grøn-
land sammen. Det vil øde-
lægge solidaritetsprincip-
pet, det vil ødelægge mulig-
heder for at kontrollere,
hvad der kommer ind i
Grønland, og det vil ødelæg-
ge de importstatistikker,
som KNI er pålagt at udar-
bejde. Den konkrete sag
handler om skibe, men hvis
der nu blev tale om afgifts-
belagte varer, der sendes til
Grønland på den måde, så så
ville det også være en om-
gåelse af afgiftsloven.
Flemming Bolø peger på,
at det allerede længe har
været et problem for KNI, at
mange private trawlere
bunkrer tU havs.
Flemming Bolø har bedt
Handel- og Trafikdirektora-
tet om en vurdering af pro-
blemet.
Efterforskes
Stationsleder Kristoffer Pe-
tersen, politiet i Maniitsoq,
bekræfter over for AG, at
politiet har modtaget en an-
meldelse fra Peter Josefsen
og senere fra KNI’s direk-
tion i Nuuk. Men efterforsk-
ningen er endnu ikke fær-
dig.
- Vi har afliørt kaptajnen
på »Polar Nanok«, som sag-
de, at han intet kendte til de
tre kuttere. Vi ved imidler-
tid, at en af kutterne er an-
kommet til Sisimiut og en
anden til Aasiaat. Vi har
derfor bedt vore kolleger i de
to byer efterforske sagen, og
vi mangler endnu rapporten
fra en af byerne.
AG: - Er den anmeldte los-
ning sket uden eller inden
for tre-sømilegrænsen?
- Ifølge de oplysninger, vi
har fået, så er der ingen tvivl
om, at losningen har fundet
sted inden for tre-sømile-
grænsen, siger Kristoffer
Petersen.
Tvivlsomt
Politimester Jens Wacher
siger til AG, at denne og lig-
nende sager handler om,
hvorvidt Landstingets be-
kendtgørelse om søtrans-
port er overtrådt eller ej.
Den er fra 8. november
1985, og heri fastslås det, at
godstransport til Grønland
kun kan ske med KNI eller
efter særlig tilladelse fra
landsstyret.
- Der findes en landsrets-
afgørelse i en sag fra Thule,
hvor noget spiritus blev los-
set fra et skib til et andet,
der var på vej mod land, da
det blev pågrebet. Der blev
rejst tiltale for ulovlig ind-
førsel, men de tiltalte blev
pure frifundet af landsret-
ten, som fastslog, at der ikke
er tale om indførsel før va-
rerne er på land. Denne dom
rejser derfor tvivl om, hvor
grænserne går, og derfor
kan det meget vel igen være
nødvendigt at få en
domstolsafgørelse.
Politimester Jens Wacher
understreger, at han endnu
ikke har set den konkrete
sag.
Fortsætter
»Polar Nanok« begyndte i
85-86 at sejle grønlandske
fiskeprodukter fra Grøn-
land til dansk eller anden
europæisk havn, men skibet
sejler stort set tomt retur til
Grønland.
- Selvfølgelig er KNI ikke
glad for, hvis vi tager noget
med på turen herop. Det for-
hindrer jo KNI i at gøre,
hvad man vil. Vi kan for ek-
sempel se, at efter vi be-
gyndte at sejle med »Polar
Nanok« har KNI slet ikke
hævet sine fragtpriser fra
Grønland til Danmark.
AG: - Har I en organiseret
fragt af mindre skibe og bå-
de til Grønland?
- Nej, slet ikke. 99 procent
af vores fragt er fisk fra
Grønland.
AG: - Vil I konkurrere
med KNI om import til
Grønland?
- KNI har godt af lidt kon-
kurrence, og vi kan forår og
sommer, når vejret er godt,
tilbyde fragt af mindre skibe
til en mindre pris end KNI.
Anders Brøns oplyser, at
fragtpriserne på »Polar Na-
nok« til Grønland ligger en
trediedel til halvdelen under
KNI’s priser.
nuancerne.