Atuagagdliutit - 15.09.1989, Side 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 87 1989
200.000 kr. avata-
ngiisinut atugassat
amigaataapput
Kisiaimi Nuummi uuliakumik akuiaaffissaq ingerlanneqarpoq
(RS) Nuummi ikuallaa-
vissuup eqqaani uulia-
kumik akuiaavissaq sa-
naneqarpoq, oktoberimi
naammassineqartussaa-
galuarpoq, kisianni
Nuup kommunea sanaa-
mut aningaasatigut
amikkisaaruteqalerpoq.
Namminersornerullutik
Oqartussat ataatsimeeqati-
gisussaavavut aningaasati-
gut amikkisaaruteqalerner-
put iluarsiiviginiarlugu,
oqarpoq Bernhard Sembt,
kommunep sanaartorner-
mut immikkoortortaqarfia-
neersoq. Avatangiisinut
tunngasumik inatsit eqquu-
tikkumaliugu saliinerup
(akuiaanerup) tungaatigut
arlalinnik suliniuteqartus-
sanngorpugut, tamatumani
pineqartut qanoq annertuti-
gineri sanaaq aallartinne-
qarmat ilisimasisimanngi-
larput aammalu ihsimanis-
saanut periarfissaqarsima-
nata. Suliniutissat ataatsi-
mut 200.000 kr.-qartus-
saapput, taakkulu piginngi-
lagut. Taamaattumik Nam-
minersomerullutik Oqar-
tussat, avatangiisinut tun-
ngasumik oqartussaaasut
oqaloqatigissavavut.
Uuliakumik akuiaavis-
saq, 1,6 miil. kr.-neqartussa-
tut missingigaasoq, Kalaal-
lit Nunaanni kisiartaavoq.
Namminersornerullutik
Oqartussat 1 miil. kr.-ær-
put, Nuup kommunea sa-
naassamut 600.000 kr.-nik
tunisisut.
Bernhard Sembtip naat-
sorsuutigaa uuliakumik
akuiaaneq upernaamut aal-
lartivissasoq. Tamanna pi-
tinnagu aallartisarnissaq
ingerlagallassaaq, aammalu
Kommunekemi Nyborgi-
miittoq takuniaavigineqas-
sasoq qanoq ingerlassisar-
nersut takuniarlugu.
UuUakussaaleqinassan-
ngeqaaq. Nuuginnarmi ton-
sit tuusintillit arlahssuit
uuliakut utaqqiinnarput sa-
linneqamissaminnut - ta-
mannalu perærpat ikual-
laavissuarmi ikuallanneqas-
sallutik.
Nuuk renser spildolie
Miljøinvestring på 1,6 miil bliver 200.000 kr. dyrere
(RS)I Nuuk er der ved
forbrændingsanstalten
ved at blive opført et
olierensningsanlæg til
spildolie. Arbejdet med
opførelsen ventes afslut-
tet i næste måned, men
Nuuk kommune er kom-
met i pengemangel i for-
bindelse med opførelsen.
- Vi skal nu have et møde
med hjemmestyret for at få
afklaring på de økonomiske
forhold, oplyser Bernhard
Sembt, kommunens tekni-
ske forvaltning. For at over-
holde miljøloven, skal der en
række foranstaltninger til
på rensningsanlægget, og
det er ting, vi ikke har taget
og kunne tage højde for, da
anlægget blev projekteret.
Det er foranstaltninger, der
samlet koster 200.000 kr.,
og det er penge, vi ikke har.
Derfor skal vi nu have en
snak med Hjemmestyret,
der er miljømyndighed.
Olierensningsanlægget,
der er projekteret til at koste
1,6 mili. kr., er det første af
sin art i Grønland. Hjemme-
styret er gået ind med 1 miil.
kr., mens Nuuk kommune
har afsat 600.000 kr. til an-
lægget.
Bernhard Sembt regner
med, at rensningen af spild-
olie i det nye anlæg for alvor
kan komme i gang til forå-
ret. Inden da skal anlægget
gennem en længere indkør-
ingsperiode, ligesom man
skal på besøg på Kommune-
kemi i Nyborg for at se,
hvordan tingene kan og skal
fungere.
Og der er olie nok at tage
fat på. Alene i Nuuk står der
mange tusinde tons spildolie
venter på en rensning - og
når det er sket, kan olien
afbrændes på forbrændings-
anstalten.
Aftale i hus
Arkitekter får ligeløn
DOA og danske Arkitekters
Landsforbund/Ansatte Ar-
kitekters Råd, har ved midt-
vejsforhandlingerne indgået
aftale for overenskomstens
3. og 4. aftaleår - årene frem
til 1991.
Aftalen har virkning
med tilbagevirkende kraft
fra den 1. april i år, og den
indebærer, at der indføres
Uge løn for hjemmehørende
Saperngusut
Sisimiuni poUtiit angalla-
taat »Ilik« Amerlup paavani
Assaquttamut ippassigami
aallartinneqarsimavoq, taq-
og tilkaldte arkitekter. Hele
Grønlands-tillægget overfø-
res til grundlønnen, og for
en tyemmehørende arkitekt
betyder dette en lønfrem-
gang på meUem 500 og 1000
kr. om måneden.
Ud over dette er der aftalt
generelle grundlønsstignin-
ger på meUem 266 kr. og 377
kr. pr. måned, fordelt over
de to aftaleår.
qamani silap ajornera pissu-
tigalugu saperngusumik ka-
lerriiartortinneqarluni, ka-
lerritassaminillu Sisimiu-
nukaassiartorluni.
- Ulluni kingullemi silap
ajomerata ilaatigut aavar-
tut Amerlumi saperngusis-
simavai, amerlanerillu
Amerlup paavani nunaqar-
fiusimasumut Assaqutta-
mut oqquiartorsimapput,
silamik atorsarorsiillutik,
Sisimiuni poUteeqarfiup pi-
sortaa Karl Kristian Len-
nert oqarpoq.
Nanortalimmi
annaassiniat
Marlunngormat unnukkut
qulingiluat missaanni Na-
nortahmmi poUtiit annaas-
siniarsimapput, aalisariut
30 fodsitut angitigisoq, ka-
tiUugiUu talUmanik inutta-
qarlunilu ilaasoqartoq, Ike-
rasassuarmiit Nanortalim-
mukartilluni motoorii ar-
mat. Aalisariutip Ikerasas-
suarmi silasiorfimmi suUsu-
nik, Danmarkimut ingerlaq-
qittussanik, aallerærluni
Ikerassassuarmi avanner-
sorsuugaa motooriiarsima-
voq. Mo too rip geareqarfia
qaarsimagami.
Nanortalimmi pohtut,
Qaqortup Radiua aqqutiga-
lugu, ajunaalemermik ka-
lerrisaarutit pUlugit nalu-
naarfigineqarærlutik Nu-
naTekip angallataa »Sanna-
tit«, namminersortullu an-
gallataa »Colo« kiyammut
annassiniariartortippaat.
»Colo« siulUulluni aaUsa-
riummut apuussimavoq.
Sunaaffa aahsariut nuna-
mut qanittuararsuulluni,
kitsat marluk ikiorsiuUugit,
tippussaanngisungatsiaan-
narsimasoq. Ajunaalerner-
mik kalerrisaarutit siulliit
tutsiuterærsullu akunnerit
marluinnaat qaangiumma-
ta aahsariut kalinneqarluni
Nanortalhp tungaanut aal-
larunneqarpoq.
Redningsaktion
i Nanortalik
Tirsdag aften ved 21-tiden
måtte poUtiet i Nanortalik
på redningsaktion, da en 30
fods fiskekutter, fik motor-
stop på vej til Nanortalik fra
Ikerasassuaq/Prins Christi-
an Sund. Kutteren havde
hentet mandskab fra vejrs-
tationen i Prins Christian
Sund, da den under en nord-
vestUg kuling fik motorska-
de i sundet. Gearkassen eks-
ploderede i motoren.
Efter at poUtiet i Nanorta-
lik, via Qaqortoq Radio, var
blevet informeret om kutte-
rens nødsignaler, sendte det
NunaTeks tjenestebåd
»Sannatit« og en privat kut-
ter »Colo« afsted sydover.
»Colo« nåede som den første
frem til fiskekutteren, som
med nød og næppe havde
undgået at bhve smidt op på
land, ved at smide to ankre i
vandet.
Sakkutooqarfinmt
Ozon misissor-
neqalersoq
Danmarki maanna
ozonip misissuiffigi-
neqamerani aallaa-
vinnit m arlun nit pe-
qataalerpoq, ukiup
tulliup ingelanerani
Kalaallit Nunaanni
pilersinneqartussa-
nit. Ukioru stationi
siulleq Thulemi piler-
sinneqariissaaq, aap-
paagulu aappassaa
Kangerlussuarmi am-
marneqassalluni, Mil-
jøstyrelse taama nalu-
naarpoq.
Misissuiffissatut sta-
tionit taakku uUut ta-
maasa ozonimik, seqern-
gup qinngomerinik ulo-
rianartunik illersuum-
mut uuttortaaviussap-
put. Silaannatta ameraa-
saa ilaatigut CFC-gassi-
nit soorlu freonimit ku-
salu qamisaammit halo-
nimit ajoquseriartuaar-
neqarpoq. Miljøs ty relsep
2,7 mili. kr.-it uuttor-
taaffissanut, aammalu
naasut misissorneqar-
nissaannut tapiissutigai,
taavalu Københavns
Universitetianit naasule-
ritooq stationit qanitaan-
ni naasunik misissuis-
saaq.
Naasut misissuiffigi-
neqamerat ukiuni pinga-
suni ingerlassaaq, tas-
suunalu paasiniarneqas-
saaq qinngomerit uloria-
nartut naasunut silaan-
naap allanngoramerinut
misikkareqisunut qanoq
sunniuteqamersut.
Miljøstyrelse suli ta-
piifiigisassanut marlun-
nut aappaa Danmarks
Meteorologiske Instituti-
mit aammalu Køben-
havn Universitetimit
aappaalu Forskningscen-
ter Risømit peqataaffiu-
sussanut tunissuteqas-
samaarpoq.
Ozonforskning
fra baserne
Danmark går nu ak-
tivt ind i udforsknin-
gen af ozonlaget med
to nye målestationer,
der i løbet af det næ-
ste år vil blive opret-
tet i Grønland.
Allerede i løbet af vin-
teren vil den første sta-
tion bUve åbnet i Thule,
og næste år vil endnu en
station bhve åbnet i Kan-
gerlussuaq, oplyser Mil-
jøstyrelsen.
De to målestationer
skal bruges til dagUgt at
måle tykkelsen på det
ozonlag, der beskytter
mod solens ultraviolette
stråler. Ozonlaget trues
af blandt andet CFC-gas-
ser som freon samt af
brandslukningsmidlet
halon. Miljøstyrelsen har
givet 2,7 millioner kro-
ner i støtte til målestatio-
nerne samt til en plante-
undersøgelse, som bota-
nikere fra Københavns
Universitet vil foretage
nær stationerne.
Planteundersøgelsen
skal løbe over tre år og
fastslå, hvilken effekt de
ultraviolette stråler har
på kUmafølsomme plan-
ter.
Miljøstyrelsen venter
at give støtte til yderhge-
re to ozonprojekter med
deltagelse af Danmarks
Meteorologiske Institut
og Københavns Universi-
tet i det ene og Forsk-
ningscenter Risø i det an-
det.
Isumaqati-
giissut
Arkitektit akissarsiaat qaffattut
Pisortat isumaqatiginninni-
artartuisa aammalu Arki-
tekters Landsforbund/An-
satte Arkitekters Råd qiter-
paartumik isumaqatigiinni-
arnermi 13. septemberimi
pisumi isumaqatigiissutit
ukiuisa pingajuinut sisa-
maannullu - ukiunut 1991
tikillugu isumaqatigiissute-
qarsimapput.
Isumaqatigiissut ukioq
manna 1. april aallarnerfiga-
lugu atulersussaasoq, assi-
giimmik akissarsiaqarfiu-
lerpoq maani nunaqavissu-
nut aggersitanullu immik-
koortitsinngitsumik. Tapi-
siaq Grønlands-tillæg akis-
sarsiat tunngaviannut
nuunneqassaaq, arkitekti-
nullu maanimiunut qaam-
mammut 500 kr.-t 1000 kr.-
illu akornanni qaffaffiussal-
luni.
Taassuma saniatigut tå-
rn anut akissarsianut tun-
ngaviusoq qaammammut
266 kr.-t aamma 377 kr.-t
akornanni qaffassaaq, ukiu-
nut marlunnut isumaqati-
giiffiusunut agguataarne-
qartumik