Atuagagdliutit - 15.09.1989, Blaðsíða 3

1989 SEPTEMBER
SIKKERSOQ
3
Sulisartut katuffeqarnerat aatsaat taama avissaartuuf-
fmtigilerpoq. Suliaqatigiikkuutaat peqatigiifflisa ataa-
siakkaat sulisartoqarnikkut ingerlatsineq ullumikkut
atuuttuusoq tatigineqarunnaarsinniartuarpaat, S.I.K.-
lu partiilersuussinikkut ingerlanneqarnerartuarlugu.
Sunaana pissutigalugu kalaallit sulisartut kattuffiat
taamatut aserorterniarneqartoq? Inatsisaatsutut in-
gerlajumanerujussuarmut suut tunulequtaappat? Qal-
lunaat namminissarsiornikkut politikikkullu soqutigi-
saat suut tunulequtaappat?
Sumi inunngorsimaneq tunngavigalugu akissaaser-
suineq maanna taamaatinneqartariaqarpoq. Tamatu-
ma kingunerissavaa kalaallit katuffii kisimik sulisarto-
qarnikkut illuatungerisanut allanut isumaqatiginnin-
niartalernissaat.
Taamaattoqassappat soorunalimi ataasioqatigiitto-
qartariaqarpoq. Misigiuartarsimavarput allaat uagut
nammineq naalakkersuinermik suliaqartortatta uuka-
paasiariniartuartaraatigut:
- Akinut iluarsiisarnerup atorunnaarsinneqarnera.
- A-kassiliorniarneq piviusunngorsinnaajunnaaria-
taartoq.
- Sulinngiffeqarnersiutit erniaat tunniunneqanngit-
soortut.
- Soraarnerussutissiaqalernissaq allaffilersuussine-
rujussuarmit kinguarsarneqartoq.
Tam akku a tamarmik nukittunerulernissamut ataa-
sioqatigiittuarnissamullu pingaaruteqarput. Suliner-
mimmi inuussutissarsiuteqartut tamarmik assigiissu-
nik anguniagaqarput. Ataatsimooruttalu aatsaat nu-
natsinni sulisitsisut pingaarnersaannut, tassalu pisor-
tanut, sunniutilimmik illuatungiliuttuusinnaavugut.
Ilaasortatta amerlanersaat - »inuiaqatigiinni puigu-
gaasimasunik« taaneqartartut - akissarsiatigut atorfi-
nitsitaanikkullu ullumikkut atugaqarput piaarnerpaa-
mik iluarsaanneqartariaqalersimasunik.
Ilaasortarpassuattattaaq illoqarnikkut inuttullu pe-
riarfissaqamikkut atugaat tamakkiisumik iluarsaan-
neqartariaqalersimapput.
Suliaqaqatigiit ataasiakkaat ilinniakkanik tun-
ngaveqartumik pitsaanerusumik pineqartarnissaat
akuersaarsinnaanaguluunniit akuersaarumanngilar-
put, tamakkumi kattuffik, akissarsiatigut atugaris-
saartitaannginnerusut sullinneqarnissaannik siuner-
taqamerulluni pilersinneqarsimasoq, avissaartuutitin-
niarpaat namminneq kisimik pissarissaarnerulernis-
sartik akissarsiaqarnerulernissartillu anguniarlugit.
Inuiaqatigiinnguani taama ikitsigisuni suliallu tun-
gaasigut taama assigiinngitsigisunik tunngavissaqar-
fiusuni kattuffik ataasioqatigiiffiusumik ingerlanne-
qartariaqarpoq. Sulisartoqarnikkut isumaqatigiinngis-
sutit soqutigisallu aporaaffii aaqqinneqartariaqarput
atugarissaannginnerusut puigornagit. Isumaqatigiin-
ngissutit kattuffiup iluani aaqqinneqartariaqarput -
avataaniillu isigalugu qularutigineqassanngilaq suli-
sartut ilumut ataatsimoorlutillu nukittuujusut.
Sulisartoqarnikkut ullumikkut suleqatigiikku man-
nginnerup kingunerisimavaa inuiaqatigiit pissariti-
taannut sunniuteqarsinnaajunnaarsimaneq. T aam aat-
tumik sulisartut kattuffiat nammaqatigiiffiusoq pisari-
aqartinneqarpoq.
Fagbevægelsen herhjemme står i dag splittet som aldrig før. Den
ene gule fagforening efter den anden mistænkeliggør den eksiste-
rende fagbevægelse og beskylder S.I.K. for at være et partipoli-
tisk organ.
Hvorfor er det så vigtigt at få bombet den hjemlige fagbevægel-
se sønder og sammen? Hvilke motiver skjuler sig bag de anarki-
stiske tilbøjeligheder? Hvilke danske egoistiske og politiske inter-
esser står bag?
Nu skal fødestedskriteriet afskaffes. Konsekvensen heraf bli-
ver, at det udelukkende vil være grønlandske organisationer, der
kan forhandle med arbejdsmarkedets øvrige parter.
Det kræver naturligvis sammenhold. Vi har gang på gang
oplevet, hvorledes vore egne politikere driver gæk med os:
- Suspenderingen af dyrtidsreguleringen.
- A-kasseordningen, der pludselig ikke kunne lade sig gøre.
- Manglende udbetaling af feriepengerenter.
- Pensionsreformen, der er druknet i bureaukratiet.
For at disse helt elementære krav kan få den fornødne gen-
nemslagskraft er det nødvendigt at stå sammen. Overordnet har
alle lønmodtagere de samme mål. Og kun samlet kan vi få den
fornødne gennemslagskraft over for vores største arbejdsgiveror-
ganisation: Den offentlige sektor. De fleste af vore medlemmer -
som kan kaldes »den glemte samfundsgruppe«, - lever i dag
under løn-, arbejds- og ansættelsesvilkår, der kræver øjeblikkelig
forbedring.
Ligeledes skal der ske øjeblikkelige forbedringer af mange af
vore medlemmers boligforhold og sociale muligheder generelt.
Vi kan og vil ikke tolerere, at enkelte favoriserede grupper på
grund af uddannelsesmæssig baggrund, større socialt overskud
og højere lønninger skal føre sig frem med det ene formål at få
splittet den faglige organisation, der i vid udstrækning repræsen-
terer de dårligst stillede lønmodtagergrupper.
I et så spredt og befolkningsmæssigt lille et samfund skal og
må grundlaget for det faglige arbejde være en solidarisk enheds-
organisation. De interne uoverensstemmelser og interessekon-
flikter bør ikke forsøges løst ved at udskille de dårligst stillede.
Konflikterne kan og skal løses inden døre - udadtil kan og skal der
ikke herske tvivl om fagbevægelsens sammenhold og styrke.
Den manglende samarbejdsvilje inden for fagbevægelsen i dag
er baggrunden for den manglende indflydelse til samfundets
midler. Derfor er behovet en solidarisk enhedsorganisation.