Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 15.09.1989, Blaðsíða 14

Atuagagdliutit - 15.09.1989, Blaðsíða 14
14 SIKKERSOQ SEMTEMBER 1989 m Tunisassiat annertuseriamissaat siunertaralugu akissarsisitsisarnerup eqquimeqarnissaa qullersat sulisullu suleqa tigiinn erisigu t atulersinneqassaaq. Indførelse af produktivitetsfremmende lønsystemer skal ske i et samarbejde mellem ledelse og ansatte. (Toqqorsivimmit) (Arkivfoto) Arne Mathiesen, lønkonsulent i KAD, har besøgt flere af KTU’s virksomheder i Vestgrønland. Arne Mathiesen, lønkon- sulent i Kvindeligt Ar- bejderforbund i Dan- mark, har besøgt en ræk- ke af KTU’s virksomhe- der i Vestgrønland. For- målet har været at bi- bringe ansatte og ledelse i Grønlands fiskeindu- stri og de lokale organi- sationer S.I.K. og KTU oplysning om produkti- vitetsfremmende lønsy- stemers opbygning og virkemåde. Han skriver: Uanset, hvilke lønsystemer man vælger, er der nogle krav, man må stille til det. Systemet skal være ret- færdigt. Det skal være let at forstå - ellers kan det være vanske- ligt at motivere medarbej- derne. Det skal være let at admi- nistrere. Det kan ikke nytte noget, at man »spiser« hele ratio- naliseringsgevinsten op i et uigennemsigtigt system. En nok så vigtig ting, for at et lønsystem skal blive en succes er, at det indføres i samarbejde mellem ledelse og de ansatte. Det kan ske ved, at der nedsættes et løn- systemudvalg, som et un- derudvalg under samar- bejdsudvalget. Udvalgets opgave kunne være at væl- ge, hvilket lønsystem man ønsker, stå for opbygningen og indførelse og vedligehol- delsen af systemerne. For at kunne varetage en sådan op- gave er det vigtigt at give medlemmerne sådanne for- udsætninger, at de er i stand til at forstå og vurdere pro- duktivitetsfremmende løn- systemers opbygning, virke- måde og relationer til orga- nisationsforhold, overens- komstforhold, fagretslige forhold og samarbejdsfor- hold. Samme problemer - Fra mine besøg på en ræk- ke af KTU’s virksomheder i Vestgrønland er det mit ind- tryk, at fiskeindustrien i Grønland er underlagt de samme problemer som fi- skeindustrien i Danmark, svingende leverancer af rå- varer, svingende kvalitet på råvarerne, ujævn efter- spørgsel, sæsonsvingninger med mere. Herudover forekommer maskinparken ikke at være helt i overensstemmelse med den teknologiske ud- vikling i området. Det kan selvfølgelig skyldes mang- lende kapital til investerin- ger. - Jeg har haft lejlighed til at se en række eksempler på lønsystemer, fortrinsvis bo- nussystemer, som i deres opbygning er ret enkle, men som alligevel kunne fore- komme vanskeligt gennem- skuelige for de ansatte. Det har været mit generelle ind- tryk, at lønsystemernes op- bygning og indførelse, i stort omfang har været et ledel- sesanliggende, hvor det er min erfaring, at det bør væ- re et samarbejdsanliggende. Om dette skyldes manglen- de vi^e fra ledelsens side, el- ler manglende engagement fra de ansattes side, skal jeg lade være usagt. Men det er min opfattelse, at man mangler en overord- net målsætning og strategi på dette, for produktiviteten og konkurrenceevnen så vigtige område, nemlig ud- vikling og indførelse af pro- duktivitetsfremmende løn- systemer. Forskellen Jeg skal også berøre det, for mig i forhold til dansk fi- skeindustri paradoksale problem, nemlig manglen på stabil arbejdskraft. Det vil være en næsten umulig op- gave at planlægge optimalt, hvis man ikke kender de res- sourcer, man råder over. Dette vil selvsagt resultere i en meget svingende produk- tion, som vil vanskeliggøre overholdelse af leveringster- miner, kuldkaste langtids- prognoser, udregning af kal- kulationer, konsekvensbe- regningeer osv. osv. Jeg ken- der ingen patentløsning på problemet, da jeg ikke ken- der årsagerne til dets op- ståen - man kunne skæve til de løsningsmodeller, der lig- ger i lønsystemet »mødebo- nus«. Et system, hvor den helt klare målsætning er at honorere den del af de an- satte, som er stabile. Generelt kan det siges, at dansk fagbevægelse tager afstand fra lønsystemer af denne karakter, men jeg skal ikke udelukke, at det kan være nødvendigt at tage drastiske skridt for at deci- mere eller helst helt afskaffe problemet med den ustabile arbejdskraft. - Som menneske er jeg fa- cineret af den filosofi, der ligger i at være fri og ubun- den i forholdet til det »faste« arbejde på fabrikken. Men... Denne livsform er ikke for- enelig med at opbygge en moderne og konkurrence- dygtig forædlingsindustri. Og med den store betyd- ning, fiskeindustrien har for det grønlandske samfund, kan der efter min mening ikke ofres ressourcer nok på at løse dette helt centrale problem.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.