Atuagagdliutit - 08.11.1989, Qupperneq 4

4
ATUAGAGDLIUT1T/GRØNLANDSP0STEN
NR. 110 1989
Nivinngagaassava
ipititaasavaluunniit?
Suna ajomerua: Imeqarfeqarluni uuliamik
mingutsitaasimasumik imaluunniit nakorsa-
qarfeqarluni innuttaasut tatigisinnaanngi-
saannik?
Maannakkorpiaq oqartariaqarunarpoq na-
korsaqarfik ajomartorsiutaanerpaasoq, tas-
sami emgup mingutsitaanera nuummiuin-
namut attuumassuteqarpoq, nakorsaqarfiilli
ingerlatsinerlunnerat Kalaallit Nunaanni in-
nuttaasunut tamanut attuumassuteqarluni.
Ajornartorsiutilli taakkua arlaat sorleq
ajomerunersoq nalilersorniassagaanni quia-
saarutitoqqalluunniit ilaat eqqaaqqajaanar-
poq: toqumut eqqartuussaasimasoq nivin-
ngassavarput imaluunniit ipitissavarput?
Peqqinnissamut ministeri Nuummut tike-
raaraluallarami peqqinnissap tungaatigut sul-
lissinermi pitsannguallaataasussannguamik
ataatsimilluunniit eqqaasaqanngilaq. Oqaasii
imatulluunniit paasisariaqamemgunarput,
soorlulimi tamakku tamarmik aningaasanut
attuumassuteqanngitsut. Ilanngulluguli aam-
ma oqaatigaa, Kalaallit Nunaanni pisortat an-
ingaasaliiffigineqartariaqartut peqqinnissa-
mut tunngasut namminneerlutik aqussinnaa-
lemiassagamikkit.
Tamanna tamatta tamakkiisumik akuer-
saarsinnaavarput, taamatulli oqarnera qallu-
naat erliguussiumatussusiannik tunngave-
qarnerugunarpoq pissusiviusunik paasinnin-
nermik tunngaveqannginnerulluni.
Tamattami eqqaamavarput illoqamermut
tunngasut ajorluinnaqqissaartut namminer-
sornerullutik oqartussanit tiguneqarmata qa-
noq ajomartorsiortoqartigisimasoq. Sulias-
saagaluit kinguarsarneqarsimasut iluarsaa-
tassaagaluillu iluarsaanneqanngitsoorsima-
sut amerlangaarmata illoqamermut tunnga-
sut tiguneqaramik nakkaattoortitsingajal-
luinnarpulluunniit.
Taamatut pisoqaqqittariaqanngilaq. Pin-
gaartumillu peqqinnissamut tunngaasut taa-
matut misigisaqarfiusariaqanngilluinnarput.
Aningaasaliisoqamissaanut napparsimma-
veqarfiillu sapinngisamik piaartumik kalaalli-
nit tiguneqarnissaannut isumaqataavugut.
Tassami paasereerparput peqqinnissamut
tunngasut ullumikkut ajungaaramik ajome-
ruleqqeriarfissaqanngiusalersimasulluunniit.
Aningaasaliisutissalli imatut amerlatigisaria-
qassapput, namminersornerullutik oqartus-
sat ingerlatsisinnaassallutik innuttaasut piu-
masarisaannut naapertuuttumik pitsaassusi-
limmik.
Nuummi imeq pillugu oqarsinnaavugut,
namminersornerullutik oqartussat avatangii-
sit pillugit oqartussaasoqarfianni atorfillit
ilaat ulluni makkunani kissarullersimanngu-
atsiarput. Nalunaarusiarpassuit tulleriiaat
imaaginnavipput, iluamilli qanoq iliuuseqar-
toqarneq ajorpoq.
Qanormi taakkuulluni ajortigaa, uagullu
kommunini inatsisartunilu naalakkersuiner-
mik suliaqartut piumasaqaatitut saqqum-
miuttareersimasaat oqaatigeqqiinnarsinnaa-
vagut:
Atuisartut imermik uuliamik mingutsitaa-
simasumik pilersomeqartariaqanngillat -
»uuliaarluertitsisuusullu« suliffeqarfissuit
marluk imminiiginnartariaqanngilluinnarput.
Qanoq ilioriusussaaruttoqartariaqanngilaq,
atortussanik sulisussanillu pikkorissarluarsi-
masunik pissarsisoqartariaqarpoq, ajomar-
torsiut maannakkorluinnaq aaqqinneqarsin-
naaqqullugu.
Hænges eller druknes?
Hvad er værst: At have et vandværk, der
leverer olieforurenet vand, når man åbner for
hanen, eller at have et sundhedsvæsen, som
befolkningen ikke har tillid til?
I øjeblikket må sundhedsvæsnet nok siges
at være den mest problematiske af de to
størrelser, idet vandforureningen trods alt
»kun« er aktuel for Nuuks befolkning, mens
sundhedsvæsnets manglende effektivitet er
et problem for hele den grønlandske befolk-
ning.
Men at skulle tage stilling til en priorite-
ring af de to problemkomplekser minder ær-
ligt talt på en kedelig måde om det klassiske
dilemma, der finder udtryk i spørgsmålet om,
hvorvidt den dødsdømte ønsker at blive
hængt eller druknet.
Sundhedsministerens besøg i Nuuk lukke-
de ikke umiddelbart op for noget, der blot
kunne ligne et tilløb til forbedringer i sund-
hedssektoren. Hendes budskab kan vel ko-
ges ned til noget i retning af, at det ikke er
penge, det drejer sig om. Og så det betimeli-
ge i, at grønlandske myndigheder får en ram-
mebevilling at operere ud fra og ellers selv
styrer sundhedsvæsnet.
Det sidste kan vi helhjertet sige ja til, men
det med pengene er nok mere affødt af bor-
gerlig dansk kræmmermentalitet end af rea-
litetssans.
Vi husker udmærket det dødsbo, hjemme-
styret overtog, da boligområdet skiftede fra
dansk til grønlandsk regie. Efterslæbet var
enormt, og vedligeholdelsesstandarden på
den overtagne boligmasse var for store deles
vedkommende katastrofalt.
Det må ikke ske igen. Og slet ikke med
sundhedsvæsnet.
Vi er enige i en rammebevilling og en
grønlandsk overtagelse af sundhedsvæsnet
så hurtigt som muligt. Om ikke for andet så
ud fra en erkendelse af, at det næsten ikke
kan blive dårligere, end det er i øjeblikket.
Men bevillingen må være så rimelig, at hjem-
mestyret får lejlighed til at oparbejde den
standard, som befolkningen har krav på.
Om vandet i Nuuk er der det at sige, at en
hel del embedsmænd m/k i hjemmestyrets
miljømyndighed må sidde tilbage med meget
røde ører i øjeblikket. Den ene rapport efter
den anden er landet på deres bord, uden at
der er sket noget som helst.
Det kan man selvsagt ikke være tjent med,
og det krav, der på denne plads allerede er
blevet fremsat og bakket op af såvel kommu-
nale som landstingspolitikere, bliver ikke
mindre aktuel af at blive gentaget:
Der skal ikke lukkes olieforurenet vand ud
til forbrugerne - og slet ikke for at friholde to
store virksomheder for at få del i »olieeven-
tyret«. Der må kunne mobiliseres så megen
fantasi, skaffes så meget materiel og engage-
res så megen ekspertise, at dette problem
kan løses her og nu.
Hotelini
tillittartut
paasisaasut
KØBENHAVNIMI - Inuit
sisamat Perumeersut, angu-
tit pingasut arnarlu 29 - 35-
nik ukiullit tillinniartarsi-
masutut Københavnimi in-
atsisit tunngaviusut malil-
lugit killisiorneqarsimap-
put.
Ataasinngormat ullaak-
kut japanimioq Hotel Impe-
rialimi ullaakkorsiutissami-
nik aallartilluni tilliffigisaa-
simavoq. Kinguningasatsi-
anngua tillinniartartut Ka-
strupimi attaache-taskeq
70.000 amerikamiut dolla-
riinik imalik tillissimavaat.
Ataasinngormat killisior-
neqarlutik inuit sisamat
taakku nassuersimapput.
Tyskit kiffaanngis-
suseqarusupput
BONN - Inuit hundredetu-
sintilippassuit ataasinngor-
mat unnukkut Leipzigimi
qangaanit pisarnertut kif-
faanngissutsip aqqani oqa-
lufTinni arlalinni naalagissa-
tereerlutik pissutsit pit-
sanngortinnissaat pillugu
isummaminnik malunnar-
titsiniarlutik angalaaqati-
giipput, aammattaaq Dres-
denimi Schwerinimilu inuit
tusintillit arlaqartut killiler-
sugaanngitsumik qinersi-
sinnaaneq piumasaralugu
aqqusinersuartigut anga-
laaqatigiinnerat nalunaaru-
taavoq.
Angalaaqatigiissut alla-
gartarsualisarsimapput ima
oqaasertalinnik: »killilersu-
gaanngitsumik qinersineq«
aamma »akornuteqanngit-
sumik angalasinnaatitaa-
neq«.
Mittarfik
uninngavoq
TORS HA VNIMI - Tirnmi-
sartuussineq Savalimmiu-
nut avammullu unittuuip-
poq. Mittarfimmi Vagarimi
qatserisartut Flogfelag Før-
oyami sulisunik 40-nik akis-
sarsiat isumaqatigiinniuti-
gineqarnerini sapaatit
akunneri marlussuit qaan-
giuttut nutaamik isumaqa-
tigiissuteqarniarnermi unit-
toortunik tapersersuillutik
suliumajunnaarmata.
Tapersersuissummik su-
liumajunnaameq qanoq si-
visutigissanersoq taane-
qanngilaq. Mittarfimmi qat-
serisartut suliumajunnaaq-
qatillugit Vagarimi mittar-
fimmit timmisartumik ilaa-
sulimmik mittoqamanilu
aallartoqarsinnaanngilaq.
Stoltenberg
kommissæritut
WASHINGTON - Norgemi
udenrigsministerip Thor-
vald Stoltenbergip FN-imi
qimaasunut højkommissæ-
rinngortitaanissaanik ilima-
gisaasoq immaqagooq de-
cemberip aallaqqaataanit
atuuttumik pissaaq.
Tasså ullormi tassani FN-
generalsekretærip Javier
Perez de Cuellarip, schwei-
zimiup Jean-Pierre Hockep
piaamerpaamik soraartup
taartissaanik ikkussinissaq
naatsorsuutigaa. Angut
taanna atorfimmi tassani
siulimi Poul Hartlingip ilas-
sinninnermi atugassaasut
immikkoortinneqarsimasu-
nik atuileraluaqisoq paasi-
saavoq.
Sulisitsisut Nunat
Avannarliit
sussak- keerpaat
KØBENHAVN - Qallunaat
sulisitsisuisa Nunani Avan-
narlemi nuannisaassanga-
galuarneq paasisoorlugu
naalakkersuinikkut siut-
tuulersoq EF qissimigaaler-
paat, tassami nunani avan-
narlerni suleqatigiinneq
unittuuimmat, Dansk Ar-
bejdsgiverforeningip (DA)-p
siulittaasua, direktør Poul
Hedegaard, DA’p ilaasorta-
minut atuagassiaani, Ar-
bejdsgiveren-mi oqarpoq.
- Ukiut qulit matuma
siorna qallunaat suliffiutil-
lit Nunani Avannarlernik
suleqateqarlutillu niueqate-
qarneq ingerlallualeraluar-
paat. Nunani avannarlerni
inuusuttut siunissami Eu-
ropami akimmifliusinnaa-
sut peerneqarnissaat piu-
masaraat, taamaalillutik
nunani allani ilinniagaqar-
lutillu, sulillutillu nunassis-
sinnaajumallutik.
Qallunaat suliffiutillit
Europami siunissamut aq-
qutissiuussisuusinnaagalu-
arput, kisianni naalakker-
suinermik suliaqartunit
akornusersimaneqarlutik
naalakkersuinermi eqqarsa-
riaaseq taannaajuartoq
unifiigalugu aallariaqqis-
sinnaajunaartunit, Poul He-
degaard isumaqarpoq.
Hotelrotter
i fælden
KØBENHAVN - Fire perso-
ner fra Peru, tre mænd og
en kvinde i alderen fra 29 til
35 år, er fremstillet i grund-
lovsforhør sigtet for tyverier
i København.
Mandag morgen blev en
japansk turist frarøvet sin
taske, mens vedkommende
forsynede sig ved tag-selv-
bordet på Hotel Imperial.
Kort tid efter var tyvene i
Kastrup, hvor de stjal en at-
tache-taske med 70.000
amerikanske dollar.
Ved en afhøring mandag
erkendte de fire personer
forholdene. De til Danmark
fra Milano den 27. oktober.
Tysk krav om
frihed
BONN - Flere hundrede tu-
sinde mennesker demon-
strerede mandag aften i
Leipzig for reformer efter de
traditionelle fredsgudstje-
nester i liere kirker, og også
i Dresden og i Schwerin blev
der rapporteret om, at liere
tusinde mennesker gik i op-
tog gennem gaderne og kræ-
vede frie valg.
Demonstranterne bar
transparenter med opfor-
dringer til >frie valg< og
til > rejsefrihed uden ind-
skrænkninger <. Der var
også klare opfordringer til
kommunistpartiet om at op-
give førerpositionen.
Arbejdgivere
dropper Norden
KØBENHAVN - Danske
virksomheder må gøre op
med nordisk romantik og
rette øjnene mod EF, som er
blevet en politisk drivkraft,
mens det nordiske samar-
bejde er groet fast, siger
Dansk Arbejdsgiverfore-
nings (DA) formand, direk-
tør Poul Hedegaard, til DA’s
medlemsblad, Arbejdsgive-
ren.
- For 10 år siden satsede
danske virksomheder inten-
sivt på at markedsføre og
samarbejde i Norden. I
fremtiden kræver nordiske
unge, at barriererne 1] er nes
i Europa, så de kan uddan-
ne, arbejde og bosætte sig i
andre lande.
Danske virksomheder
kan blive banebrydere for
fremtidens Europa, men
hæmmes af politiske kredse,
som er fastgroet i politisk
vanetænkning, mener Poul
Hedegaard.
Lufthavn
lammet
TORSHAVN - Flytrafikken
til og fra Færøerne bliver er
lammet. Brandmandskabet
i lufthavnen i Vagar har ind-
ledt en sympatistrejke med
godt 40 ansatte hos Flogfe-
lag Føroya, som har strejket
siden forhandlingerne om
en ny overenskomst brød
sammen for et poare uger
siden.
Der er der ikke sat et tids-
rum for sympatistrejken. Så
længe brandmandskabet i
lufthavnen strejker, kan in-
gen fly, der bringer flere end
ti passagerer lande eller let-
te fra lufthavnen i Vagar.
Stoltenberg
som kommissær
WASHINGTON - Den ven-
tede udnævnelse af den tid-
ligere norske udenrigsmini-
ster Thorvald Stoltenberg
til ny FN-llygtningehøjkom-
missær kan eventuelt vil
måske ske med virkning fra
den 1. december.
Det er den dato, som FN-
generalsekretær Javier Pe-
rez de Cuellar sigter på at få
indsat en efterfølger efter
den i hast fratrådte schwei-
zer Jean-Pierre Hocke. Han
blev grebet med fingrene i
en repræsentationskasse,
der var reserveret hans for-
gænger i jobbet, Poul Hart-
ling.
Nordiske
sendemænd
KØBENHAVN - Nordisk
Råds præsidium ventes for-
ud for den ekstra session på
Ålandsøerne på tirsdag at
vedtage et dansk forslag om
at sende en delegation af
nordiske politikere til de tre
baltiske lande.
Den danske delegationsle-
der, fhv. statsminister An-
ker Jørgensen (S), har fået
fuld opbakning til forslaget
på Christiansborg. Ifølge
Anker Jørgensen skal dele-
gationen muligvis også til
Moskva for at udbygge kon-
takter til sovjetiske parla-
mentarikere.