Atuagagdliutit - 08.11.1989, Qupperneq 7

NR. 110 1989
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
7

mmsmssm 1 i SfrSvSw-A- M&vX v.vXv.vM-.v-v. W-Iv.v.v.s&v.v.v.v.vXv .v.-.v.vXv.vXv.v.v.v .V.V.V.V w.-.v.v.v.w. 1 1
Sisimiuni akileraarut qaffappoq
Aningaasartuutissalli ukiumannamut naleqqiullugit ikilipput
SISIMIUT(IO) - Sisimiut
illoqarfittaani ukiuni
kingullerni aningaasar-
siorneq unikaallassi-
maarsimavoq, nunaqar-
flnnili, tassa Sarfanngu-
ani Itillimilu, siuaallan-
neq m alunn al aar simal-
luni, taamatut paasinar-
poq sapaatip akunnera-
ta kingulliup naanerani
kommunalbestyrelsip
ukiumut tullermut anin-
gaasartuutissanik aku-
ersineranut atatillugu
nalunaarutigineqartu-
mi.
Siomatigut kommune-
mut akileraarut proænti
ataaseq 4,2 millioner koroo-
ninik naleqaraluartoq 1990-
mi 3,7 millioner korooniin-
narnik naleqartussanngor-
toq borgmesterip Ove Ro-
sing Olsen-ip oqaatigaa.
Kisianni kommunep anin-
gaasartuutissai milliallat-
tussaapput. 1989- mut anin-
gaasaliinermi akissaajaatit
128 millioner korooniusima-
sut 1990-mi 127,5 millioner
korooniusussanngorput, ki-
sitsisillu kingulliup iluaniip-
put inuutissarsiornermut
taper siissutissatut immik-
kut akuersissutaasut 1,5
millioner korooniusut.
1990-mi sanaartomissa-
mut immikkoortinneqarput
20,5 millioner koroonit.
26. oktober 1989 kommu-
nalbestyrelsip ataatsimiin-
nermini akuersissutigaa,
kommunip akileraartarner-
mut procentia 23-nngussa-
soq - kingullermut naleq-
qiulluni procentinik mar-
lunnik qafTariarluni. Borg-
mester Ove Rosing Olsen
oqarpoq, taamatut qaffaa-
nissaq pisariaqarsimasoq
Sisimiut kommuneata anin-
gaasatigut ingerlanera
unittuussanngippat ilutiga-
lugulu sanaartomikkut pe-
qataaneq allissappat. Sisi-
miuni sanaartomeq inger-
lanniartariaqarpoq anin-
gaasarsiorneq unittuus-
sanngippat, taamatut isu-
malimmik borgmesteri
oqarpoq, aammami Sisimiu-
ni inissarsiortorpassuit
naatsorsuu tigisariaqaler-
put. Illoqarfik Kalaallit Nu-
naanni Uloqarfiit pingasut
inissaaleqiffiunerpaat ila-
gaat.
Sorlak rydder op
Grønlands Ungdoms Fællesråd
vil have alle i arbejde
NUUK - Når Sorlak
holder møde til mqj i
Uummannaq, vil man
få hele byens befolk-
ning i samarbejde
med deltagerne om at
tage fat på byens op-
rydningsarbejde. Alle
ungdomsforeninger
samt borgerne i byen
skal engageres til for-
årsoprydningen, så al-
le i Grønland kan se,
at Sorlak virkelig vil
gøre noget med den
natur, som vi er omgi-
vet af.
I sidste efterår, da bør-
ne- og ungdsomsorgani-
sationen Sorlak holdt et
landsmøde i Ilulissat
havde man Miljø som ho-
vedtema. Alle deltagerne
i landsmødet besluttede
derfor at etablere lokale
miljøgrupper i samtlige
grønlandske kommuner.
Derefter oprettede Sor-
lak en miljøgruppe, som
skal være rådgivende for
de kommende lokale mil-
jøbevægelser, og det er så
denne miljøgruppe, der
holder møde i disse dage,
hvor fem af gruppens
medlemmer skal komme
med flere løsninger til be-
varelse af den rene na-
tur, som omgiver os.
Under miljøkonferen-
cen, der fandt sted i Ilu-
lissat, sidste år havde
man som mål at få opret-
tet lokale miljøgrupper,
der vil blive etableret i
det nærmeste fremtid
ude i kommunerne, og
som skal være selvstæn-
dige miljøgrupper inden-
for et år.
Næstformanden for
Sorlak, Peter Grønvold
Samuelsen siger, at
Grønlands Miljøbevægel-
se skal være en folkelig
bevægelse, men med tæt-
te kontakter til kommu-
nerne og hjemmestyret,
og dens opgaver skal
blandt andet være at råd-
give de lokale miljøbevæ-
gelser, som er under op-
bygning i disse dage.
Være rådgivende
- Miljøbevægelsen skal
står for miljøkampagner,
arrangere lokale og na-
tionale miljøaktiviteter,
være et forum, der kan
påpege og foreslå hjem-
mestyret, kommunerne
og private foretagender i
deres håndtering af mil-
jøsager, være oplysnings-
forbund om miljøforure-
ning og at være folkebe-
vægelse imod enhver
miljøforening.
Den kommende
Grønlands Miljøbevæge-
lse skal kunne omfatte
både de eksisterende or-
ganiserede organisation-
ger og uorganiserede be-
vægelser, kommuner, in-
stitutioner og private fo-
retagende samt enkelte
personer.
Som ønsket fra konfe-
rencen sidste år har man
i dag et koordinationsud-
valg, der skal sørge for, at
de lokale miljøgrupper
bliver etableret. Og når
miljøgrupperne langs
kysten er blevet en reali-
tet, så vil Sorlaks egen
koordinationsudvalg, der
indtil nu har syv med-
lemmer blive opløst,
hvorefter man har Grøn-
lands første Miljøbevæ-
gelse.
Sorlammi siulittaasup
tullJa, Peter Gr. Samuel-
sen Kalaallit Nunaanni
Avatangiisit illersome-
qarnissaannut suleqati-
giifTimmik pilersitseqa-
taaniartut ilagaat.
Næstformanden i Sor-
lak, Peter Gr. Samuelsen
er en af initiativtagerne
til oprettelse af Grøn-
lands Miljøbevægelse.
Skatten stiger
i Sisimiut
Kommunens udgifter er faldende
SISIMIUT(IO) - I de se-
neste år har økonomien
stagneret i selve Sisi-
miut, mens en vis frem-
gang spores i kommu-
nens bygder, Sarfanngu-
aq og Itilleq, fremgår det
af det kommunale bud-
get, der er vedtaget på
kommunalbestyrelses-
mødet i Sisimiut.
Før var den kommunale
skatteprocent 4,3 millioner
kroner værd, som borgme-
ster Ove Rosing Olsen ud-
trykker det, men nu er den
kun 3,7 millioner kroner
værd.
Men kommunens udgifter
er faldende. 11989 budgettet
var der udgifter på 128 mil-
lioner kroner, mens udgifts-
siden for 1990 vil være på
127,5 millioner kroner. I det
sidste beløb er oven i købet
inkluderet 1,5 mili. kr., som
er afsat til erhvervsfremme i
kommunen.
Til anlægsopgaver i 1990
er der afsat 20,5 mill.kr.
Kommunalbestyrelsen ved-
tog på sit møde den 26. okto-
ber, at den kommunale skat-
teprocent i 1990 skal være
på 23 procent - en stigning
på 2 procent i forhold til
1989. Borgmesteren oply-
ser, at stigningen er nødven-
dig, hvis kommunens øko-
nomi skal styrkes samtidig
med, at kommunens med-
virken i anlægsopgaverne
øges. Derfor må byggeakti-
viteten i Sisimiut bibeholdes
for ikke at økonomien stag-
nerer, og for at tage hensyn
til de mange boligsøgende i
Sisimiut. Byen hører til de
tre byer i Grønland, der har
de største boligproblemer.
1989-% 1990-%
Nanortalik Kommune 25 25
Qaqortoq Kommune 22 23
Narsaq Kommune 24 24
Ivittut Kommune 20 20
Paamiut Kommune 26 26
Nuuk Kommune 21 22
Maniitsoq Kommune 21 23
Sisimiut Kommune 21 23
Kangaatsiaq Kommune 26 26
Aasiaat Kommune 28 28
Qasigiannguit Kommune 29 29
Ilulissat Kommune 23 26
Qeqertarsuaq Kommune 25 25
Uummannaq Kommune 25 25
Upernavik Kommune 22 22
Avanersuaq Kommune 24 24
Tasiilaq Kommune 25 25
llloqqortoormiut Kommune 25 25

Sorlak saliivoq
Kalaallit Nunaanni Inuusuttut
Kattuffiata kikkut tamaasa
saliisinniarpai
-Sorlak upernaaru
mqjimi Uummannami
ataatsimiileruni illo-
qarfiup inui peqatiga-
lugit saliiniarpoq.
Inuusuttut peqatigiif-
fii tamarmik inuttaa-
sullu upernalernera-
ni saliissapput, tassa
Kalaallit Nunaamiut
tamarmik takusin-
naaniassammassuk
ilumut Sorlak pingor-
titap tungaanut qa-
noq iliuuseqarusut-
toq
Ukiarmi meeqqat
inuusuttullu kattuffiat
Sorlak Ilulissani nuna
tamakkerlugu ataatsi-
meersuarmat Avatangii-
sit annermik sammine-
qarput. Taamaammat
peqataasut tamarmik aa-
lajangerput nunaqarfim-
minni kommuneqarfinni
tamani avatangiisinut
suliniartussanik pilersit-
sisoqassasoq. Taamaa-
limmat Sorlak avatangii-
sinut tunngasunik sulia-
qartussanik pilersitsivoq
siunissami sumiiffikkuu-
taartumik suliniartussa-
nut siunnersuisartussa-
mik. Suliniartussallu
taakkorpiaat tassa ulluni
taakkunani ataatsimiis-
sapput, ilaasortanit talli-
mat pinngortitap avatan-
giisittaa eqqiluitsuutin-
niarnerani suliniutissa-
nik arlalinnik saqqum-
miussaqassallutik.
Avatangiisit pillugit
Ilulissani ataatsimiin-
nermi siorna pisumi ava-
tangiisinut tunngasuni
suliniartussat piffissani
qaninnerpaani kommu-
neni ukioq ataaseq
atuuttussatut pilersior-
torneqarnissaat anguni-
agaavoq. Sorlammi siu-
littaasup tullia Peter
Grønvold Samuelsen
oqarpoq, Kalaallit Nu-
naanni Avatangiisinut
tunngasunik suliniute-
qartartussat, suleqati-
giiffiussasoq kommune-
nut Namminersornerul-
lutik Oqartussanullu qa-
nimut suleqateqarlutik
ingerlaniartussat, sulias-
saasalu ilagissallugu nu-
naqarfmni suleqatigiis-
sulianut maanna piler-
sinniarneqartunut siun-
nersuisarneq.
Siunnersuisut
- Avatangiisinut tun-
ngasunik suliniuteqarfik
maligassiuiniartassaaq,
sumiiffinni tamani nu-
namilu tamarmi avatan-
giisinut tunngasunik su-
liniuteqartitsilluni, oqal-
liffiulluni Namminersor-
nerullutik Oqaartussa-
nut kommunenullu aam-
malumi namminersortu-
nut avatangiisinut tun-
ngasumik suliassaataan-
ni tikkuartuifTnillunilu
siunnersuuteqartarluni.
Paasisitsiniaanernik in-
gerlassaqarfiulluni, ava-
tangiisinillu mingutsitsi-
neq akiorniarlugu peqa-
tigiiffinnut sunulluun-
niit inunnit kikkunnil-
luunniit peqataaffiusu-
mik suleqatigiiffiulluni.
- Kalaallit Nunaanni
Avatangiisinut suliniar-
fik suleqatigiiffinnik su-
nilluunniit pioreersunik,
kommuneninik, suliffe-
qarfinnik namminersor-
tunillu inuinnarnillu
ataasiakkaanik suleqate-
qarniartussaavoq.
Siorna ataatsimeersu-
arnermi kissaatigineqar-
tutut ataqatigiissaari-
sussamik ataatsimiitita-
liaq ullumi piuvoq su-
miiffinni avatangiisinut
tunngasuni suleqatigiis-
sanik pilersitsiniartus-
saq. Sinerissamilu sule-
qatigiit pilersiortorneqa-
reerpata Sorlaap ataqati-
giissaarisua arfineq mar-
lunnik ilaaasortalik ato-
runnaassaaq, taamalu
Kalaallit Nunaanni Ava-
tangiisinut suliniarfik
siulleq piulissalluni.
1990-mi procentissavut aajuku
Akileraartarnermut pro-
centissavut tamarmik
maannakkut piareersi-
malerput. 1975-mi anin-
gaasarsiatigut akile-
raartarneq eqqunneqar-
mat kommuneni tamar-
luinnangajanni procen-
tit 15-upput. Maannak-
kullu, ukiut 15-t qaangiu-
tiinnartut, akileraartar-
nermut procentit marlo-
riaatinngorsimapput.
Ukiuni kingullerni akile-
raartarnermut procentip
qafTakkiartornerinut malu-
gisaqarnerpaasimapput Aa-
siammiut, 1982-miilli 20
procentit sinnerlugit akile-
raartalersimagamik, ullu-
mikkullu qaffasinnerpaat
tullersortigilersimavaat,
procenti 28-nngormat. Nu-
narput tamakkerlugu akile-
raarnerpaalerput Qasigi-
annguarmiut procenteqalis-
sagamik 29-mik. Ivittuut
kommuneat procentikin-
nerpaaffiuvoq.
Her er så procenterne for 1990
Næste års skatteprocent fo-
religger nu i alle kommuner.
Da man i 1975 indførte ind-
komstskatten lå næsten alle
kommuners skatteprocent
på 15. Og nu, 15 år senere, er
skalaen fordoblet til stor
glæde for kommuner og til
stor ærgrelse for skattebor-
gerne.
En af de kommuner, der
har mærket mest til skatte-
forhøjelser de senere år, er
Aasiaat, der siden 1982 har
været helt nede på 20 pro-
cent, og som i dag har den
næsthøjeste skatteprocent,
nemlig 28 procent. Den hø-
jeste skatteprocent, der fin-
des i dag over hele Grøn-
land, har Qasigiannguit
Kommuneat, der nu har 29
procent. Ivittut Kommune
har den laveste skattepro-
cent på 20.