Atuagagdliutit - 20.11.1989, Qupperneq 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR
115 1989

ICC Columbusilu
1992-imi ukiut 500-nngussapput italiamiup
Christopher Colombusip Amerika »nassaa-
rimmagu« spaniamiunut kiffartuussinermi
nalaani, taamanissamilu suna tamaat tikillu-
gu nalliuttorsiortoqassaaq. Silarsuarmi nu-
narsuit marluk ajunngitsutigut ajortutigullu
ataqatigiilerput. Taamanilu uagut silarsuup
assiuterput tunngavilerneqarpoq, Silarsuullu
aappaanik nunasiaqameq aallartilluni. Kin-
goma'Silarsuup pingajuanik nunasiaqarneq
pilerpoq, kiisalu silarsuup sisamaa qisuariaa-
teqartalerpoq: Inuiaat nunat inuii, Christo-
pher Columbusip Amerikamik »nassaamera-
ta« kingoma nunasiaalersut.
ICC’p FN pigaluarpaa ukioq 1992-rpiaq nunat
assigiinngitsut inuiinut ukioritinniarlugu, ta-
maaliomikkut europamiut Amerikamik nu-
nasiaqalerneratigut indianerit aammalu ilaa-
tigut Inuit ajomartorsiortitaalernerinut allar-
tiffiunera malunnartinniarlugu. Tamannali
USA’p Europallu Spania siuttoralugu akue-
riumanngilaat, taavalu tassa 1992-mi nunasi-
aqalerneq nalliussissavarput. Taarsiullugu
1993 FN-imi nunami inuiit ukiorissavaat, ta-
matumalu tungaanut piffissaq ICC’p atomiar-
paa Inuit ullumikkut atugaannik paasisitsini-
aaffittut. ICC-mi vicepræsidenti Aqqaluk
Lynge, maanna suleqatigiinni siulittaasun-
ngoqqammerpoq inuiaqatigiit-Inuit moder-
niusut tamanit ilisimaneqarnerulemissaat
sulissutigissallugu.
Tamanna tallimanngormat ICC’p siulersui-
suinut ilaasortat kalaallit, aasaq qinigaallutik
siulersuisunngortut siullermeerlutik ataatsi-
miinnerisa kingoma Nuummi tusagassiortu-
nik katersortitsinerini nutaarsiassaritinne-
qarpoq. Aasaq ICC-ip ataatsimeersuamerani
- pisamertut - arlalipparsuarnik aalajanger-
saaneqarpoq. Naak ICC aningaasatigut atu-
gassanik 8 mio kr.-nik missingersuusiaqara-
luarluni taamalu nunat assigiinngitsut kattuf-
figalugu, taamaattoq naammassisinnaasaat
aamma killissaqarpoq.
Katillugit ICC’mit sammisassat pingaartut
arfineq-marluk salliutinneqarput. Avatangii-
sinut pisariaqavissunik suliniuteqarneq in-
gerlaqqissaaq. Piniartut aalisartullu piniagaat
nalunaarsorneqarlutik paasissutissartaat qa-
rasaasianut katersomeqassapput, taamalu
ineriartorneq avatangiisinillu atuineq malin-
naaffigineqartuaannarsinnaassallutik. Taama
suliat ukiumi tullermi inaarsarneqassapput,
aammalu sumiiffimmi avatangiisinut allaffik
Canadap issittortaata kitaani, Alaskamut kil-
leqarfimmut qanittumi, Inuvik’miittussaq pi-
lersinneqassaaq.
ICC’p issittumi peqqinnissamut tunngasu-
mik suliniutissaq FN’p peqqinnissamut kat-
tuffissua WHO suleqatigalugu suliarissavaa.
Issittumi ataatsimoorussamik ineriartor-
titsinerup sulissutigineqarnera nangissaaq,
tassunga ilanngullugu minnerunngitsumik
issittumi sorsunnermi sakkussaqarneq mis-
issuiffigeqqissaarneqarluni. FN’mi sulissute-
qarneq ataavartinneqassaaq, Sovjetimi Inuit
suleqatiginerat assut salliutinneqassaaq, kii-
salu aamma qangaanit oqaluuserineqartartoq
ataatsimut allattaaseqalemissaq sulissutigi-
niameqaqqilerpoq, taamaalilluni Inuit akor-
nanni qanimut innerat ippinnanngitsumik
nukittorsarumallugu.
Suliassat erseqqissumik ICC’p siulersuisor-
taavini tulleriinnilersorneqarput. Sumiiffinni
suliassanik ikiorsiisarnermit maanna ICC
ajomartorsiutit ataatsimoomerusut pingaar-
tut samminerulissavai, tamarmik Inunnut
tunngasut. Siunissami ICC sumiiffinni ajor-
nartorsiutinut »ikiorsiisarsinnaanngilaq« -
kattuffimmi sulisut taama ikitsigigallartillu-
git-
ICC og Columbus
I 1992 er det 500 år siden, at italieneren
Christopher Columbus »opdagede« Amerika
i spansk tjeneste, og det vil blive fejret efter
alle kunstens regler. To verdensdele blev
knyttet sammen på godt og ondt. Det var
dengang vort nuværende verdensbilled blev
grundlagt, og kolonisationen af Den anden
Verden startede. Senere kom kolonisationen
af Den tredie Verden, og endelig kom Den
ijerde Verdens reaktion: Reaktionen fra alle
de oprindelige folkeslag, som blev kolonise-
ret efter Christopher Columbus’ »opdage-
lse« af Amerika.
Aqqaluk Lynge
skal
»markedsføre«
nutidens Inuit
ICC HAR forsøgt at få FN til at lade netop
1992 være de oprindelige folks år for at mar-
kere, at den europæiske kolonisation af
Amerika var starten på utallige indianeres og
delvis Inuits problemer. Det har USA og
Europa med Spanien i spidsen ikke villet
være med til, så i 1992 skal vi fejre kolonisa-
tionen. Til gengæld bliver 1993 de oprindeli-
ge folks FN-år, og tiden indtil da vil ICC
benytte til at fortælle verden om Inuits situa-
tion i dag. Vicepræsident i ICC, Aqqaluk
Lynge, er netop blevet formand for en komi-
te, der skal tage sig af denne »markedsfø-
ring« af det moderne Inuit-samfund.
DETTE KOM frem i fredags, da de grøn-
landske medlemmer af ICC’s bestyrelse
holdt pressemøde i Nuuk efter det første
bestyrelsesmøde i den bestyrelse, der blev
valgt i sommer. På sommerens ICC-konfer-
rence blev der - som sædvanlig - vedtaget et
hav af resolutioner. Men godt nok er ICC
med et budget på omkring otte millioner
danske kroner en international organisation,
men der er grænser for, hvad man kan over-
komme.
I ALT HAR ICC prioriteret syv væsentlige
emner.
Arbejdet med en kritisk miljø-strategi skal
fortsætte. Fangeres og fiskeres ressourcer
skal kortlægges i en data-bank, så man hele
tiden kan følge udviklingen og anvendelse af
miljøet. Dette arbejde skal færdiggøres de
næste år, og et nyt regionale miljø-kontor i
Inuvik i det vestlige arktiske Canada på
grænsen til Alaska bliver oprettet.
ICC vil udarbejde en sundheds-strategi for
det arktiske område i tæt samarbejde med
FN’s sundhedsorganisation WHO.
Arbejdet med en samlet arktisk udvik-
lingsstrategi skal også fortsætte, herunder
ikke mindste analyserne af den militarise-
ring, der foregår i det arktiske. Arbejdet i FN
skal fastholdes, samarbejdet med Sovjets
Inuit skal have en særlig høj prioritet, og så
vil man nu gøre noget ved den gamle ide om
et fælles skriftsprog, så fællesskabet mellem
Inuit kan styrkes på en naturlig måde.
DER ER en klar linie i den prioritering, som
ICC’s nye bestyrelse har foretaget. Fra at
bruge tid på en lang række lokale anliggen-
der, har den nu klart markeret, at ICC skal
koncentrere sig om de overordnede fælles
problemstillinger, som vedrører alle Inuit.
ICC vil fremover ikke være »støttepædagog«
for lokale problemstillinger - i hvert fald ikke
med de beskedne ressourcer, som organisa-
tionen har i dag.

Polenimi
saammaassaasut
WARSZAWA - Polenimi
naalakkersuisut aalajanger-
simapput pamaarussaasi-
masunik iperagaatitsiortor-
niarlutik, taamaalillutillu
pamaarussaasimasut
17.500-it - Polenimi parnaa-
russaasimasut pingasorar-
terutaat - iperagaasussan-
ngorsimapput, polenimiut
tusagassaqartitsiviat PAP
taama nalunaarpoq.
Ukiut pingasut inorlugit
sivisussusilimmik parnaa-
russivimmiittussanngorti-
taasimasut iperagaasus-
sanngortitaasimapput.
Ukiut pingasut sinnerlugit
isersimatitaasussat parnaa-
russivimmiinnissaat pinga-
jorarterutaannarmik sivi-
sussuseqartussanngortin-
neqassapput, toqumullu eq-
qartuussaasimasut ukiuni
25-ini pamaarusimaneqar-
tussanngussapput, PAP
taama nalunaarpoq.
Saammaassiortornermili
pineqanngillat inuit arlalis-
saaneerlutik parnaarussi-
vimmiittut arlaleriarlutillu
pinngitsaaliillutik atoqati-
ginnittarsimasut tillin ni ar-
tars imasullu.
Aningaasan-
nanniarfik
KØBENHAVN - Danmarki-
mut takomariat qallunaat
aningaasanoortarfiini 1991-
imiit aningaasannanniutigi-
sarsinnaalerpaat aningaa-
sannanniutit roulette, bac-
carat aamma black jack.
Danmarkimi aningaasan-
nanniarfiliortoqarsinnaa-
lemissaanik inatsisinik
atortitsinermut ministerip
Hans Angellip (K) siunner-
suutaa Folketingimi amer-
lanerussuteqarluartut aku-
ersaarsimavaat. Kristeligt
Folkeparti kisimi siunner-
suummut akerliunerarluni
nalunaarsimavoq.
Det Radikale Ventret kis-
saatigisimanngilaat anin-
gaasanoortarfiit naalakker-
suisuni isumaqatigiinngis-
sutaanissaat, taamaattu-
millu partii taanna aamma
akuerseqataasimavoq.
Filmi
taperaagu
KØBENHAVN - Eqqumiit-
suliortup Jens Jørgen Thor-
senip Jesusip inuunera mis-
igisaalu pillugit filmiliornis-
saanut tapiissutigisimasa-
raluani 3,3 mio. kroniusut
Filminstitutip maanna taa-
maatissimavai.
Tamaaliornermut pissu-
taanerarneqarpoq, isuma-
qatigiissutit pisariaqartut -
ilaatigut filmiortartup Finn
Madsenip immiussisuunis-
saanut tunngasut piffissap
sisamanngormat naanerani
inaarutaasumik atsioqati-
giissutigineqarsimanngim-
mata, filmiliortamerup tun-
gaatigut siunnersuisartoq
Erik Crone taama ilisimatit-
sivoq. Taamaatitsinermut
filmip paquminaatsuliuu-
taasussanera naalakkersui-
nermulluunniit tunngasut
pissu taannginnerarpai.
Polsk amnesti
WARSZAWA - Det polske
parlament har besluttet at
gennemføre en amnesti, der
vil betyde, at 17.500 indsatte
- hver tredie indsatte i lan-
dets fængsler - løslades, op-
lyste det polske nyhedsbu-
reau PAP.
Amnestien omfatter ind-
satte, der afsoner domme på
under tre års fængsel. Ind-
satte med domme over tre år
vil få disse reduceret med en
trediedel, mens dødsdømte
vil få deres domme omstødt
til 25 års fængsel, oplyste
PAP videre.
Undtaget fra amnestien
er dog indsatte med flere
domme bag sig tillige med
folk der er dømt for gruppe-
voldtægter, samt indbruds-
tyve.
Så går rouletten
KØBENHAVN - Fra 1991 vil
danske spillefugle og spille-
glade turister kunne gøre
deres indsats i roulette, bac-
carat og black jack i danske
spillekasinoer.
Et bredt flertal i Folketin-
get er tilhængere af et for-
slag fra justitsminister
Hans Engeli (K) om spille-
kasinoer på dansk grund.
Kun Kristeligt Folkeparti
erklærede sig som modstan-
der af forslaget.
Det Radikale Venstre har
ikke ønsket, at kasinoerne
skulle skabe splid i regerin-
gen, og partiet bakker derfor
forslaget op.
Filmstøtte
sløjfet
KØBENHAVN - Filminsti-
tuttet har trukket sin støtte
på 3,3 mio. kr. tilbage til
multikunstneren Jens Jør-
gen Thorsens andet filmpro-
jekt om Jesu liv og levned.
Det skete med den be-
grundelse, at der ikke ved
fristens ophør torsdag forelå
de nødvendige kontrakter -
herunder om producenten,
Finn Madsen, har fået de
fornødne filmrettigheder,
oplyser filmkonsulenten
Erik Crone. Han afviser, at
der skulle ligger enten mo-
ralske eller politiske grunde
bag beslutningen.
Underholdning
i politik
KØBENHAVN - Under-
holdning er nøgleordet i den
kommunale valgkamp. De
mest opfindsomme og medi-
ebevidste politikere scorer
point, mens argumenterne
er kørt ud på et sidespor,
mener valgforskeren, lektor
Johannes Andersen fra Aal-
borg Universitetscenter.
Den nye mediestruktur i
Danmark med to store
landsdækkende tv-kanaler
har skabt en ny måde at føre
politik på. Mediet er budska-
bet, politik opfattes i bille-
der.
Vælgermøderne i forsam-
lingshusene har stort set
udspillet deres rolle. Kun
hvis der er skarpe modsæt-
ninger i kommunen, kan
vælgermøderne appellere til
folk, mener han.
Qineq«
qusaarnermi
KØBENHAVN - Kommuni-
mut qineqqusaarnermi
aliikkusersuisinnaaneq pin-
gaaruteqartorujussuusar-
poq. Naalakkersuinermik
suliaqartut tusagassiuuti-
nik atuillaqqinnerpaat ilu-
atsitsinerusarput, oqaatsilli
qineqqusaarnermi tunnga-
vigineqartut pingaarute-
qannginneru sarput, qiner-
sisarnermik misissuisartoq,
Aalborg Universitetscenter-
imi lektoriusoq Johannes
Andersen taamatut isuma-
qarpoq.
Danmarkimi nunamut ta-
marmut atuuttunik mar-
lunnik tv-qarfeqalernerati-
gut tusagassioriaatsip al-
lanngomera naalakkersui-
nikkuttaaq periarfissanik
nutaanik pilersitsisimavoq.
Oqaatiginiakkat tusagas-
siuutit aqqutigalugit nalu-
naarutigineqartarput, naa-
lakkersuinerlu assilian-
ngorlugu paasineqartarpoq.
Katersortarfinni qineqqu-
saartameq naleerutingajas-
simavoq. Kommunimi sak-
kortuumik akerleriittoqar-
simatillugu aatsaat qineq-
qusaamerit omigarneqar-
tarput, misissuisoq taama-
tut isumaqarpoq.
Aningaasa-
killiorneq
REYKJAVIK - Qaammatit
siulliit qulit ingerlaneranni
biilit Islandimut eqqunne-
qartut 1988-imi piffissamut
tassunga sanilliullugit af-
faannarmik amerlassuseqa-
lersimapput. Nunami tassa-
ni aningaasassakilliulemeq
biihnik nioqquteqartuttaaq
malugilluarsimavaat.
Ukiortaamiit oktoberip
naaneranut biilit 5437-it eq-
qunneqarsimapput sioma
10.980-iusimallutik. Biilit
nioqqutissanik assartuutit
biilillu usisarfillit ilanngul-
lugit naatsorsuutigissa-
gaanni kisitsisit tassaapput
6527 siorna 13.557. Anin-
gaasakilliomerup malun-
niutaasa ilagaattaaq biilit
akitsoraluttuinnarnerat.
Aviisillu Morgu nbladidip
misissuinermigut paasisi-
mavaa biilit agguaqatigiis-
sillugu august-september
1987-imut naleqqiullugit
105 pct-inik akisunerulersi-
masut.
Krisen kradser
REYKJAVIK - Importen af
nye biler i Island er i årets
første 10 måneder halveret i
forhold til samme tidsrum i
1988. Udviklingen i bilbran-
chen er et af mange sympto-
mer på den økonomiske kri-
se i landet.
Fra årsskiftet til slutnin-
gen af oktober var importen
på 5437 personbiler mod
10.980 i fjor. Medregnet va-
re- og lastbiler er tallene
henholdsvis 6527 og 13.557.
Foruden krisen synes også
stigende priser at spille ind.
Ifølge en undersøgelse, som
avisen Morgunbladid har la-
vet, blev biler i gennemsnit
105 pct. dyrere fra måneds-
skiftet august-september
1987 til samme tidspunkt i
år.