Atuagagdliutit - 10.01.1990, Blaðsíða 13

NR. 04 1990
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
13
Kukkussutivut
aaqqinniartigik
All.: Seth Marcussen, Aasiaat

kernikui qassit Hvad med
qatsigH? ■ stofferne
All.: Henriette
Rasmussen
Af Edvard Møller, formand for
KANUKOKA.
Pisartut avaanngunar-
tut eqqugaasunut eqqui-
sunullu, soorunami ta-
matigut, qamuuna misi-
geqatiginartarput tun-
ngavigalugit eqqartuiso-
qaleraangat.
Ukiorpassuit tassa 1953-
miit imigassaq eqqartortua-
lerparput ullorlu manna ti-
killugu suli aaqqiivinnata.
Susoqartorlu pillaassuu-
gut, ullut aalajangersimasut
matoqqatitsilluta, kingor-
nalu nuannatsitsilluta, ila
pilluakasissuugut, qanorlu
allanngortoqassanani. Tak-
uuk aassersuut: Ukiut arla-
lialuit matuma siomatigut
maaani illoqarfitsinni Aasi-
anni pisoqarmat qammat
ataaseq matoqqatsitsisoqar-
poq, naalakkersuisut aala-
jangigaannik.
Taamatorluinnaq piso-
qartarpoq illoqarfinni alla-
nittaaq, avannaani kitaani,
tunumi kujataanilu pisoqa-
raangat, irnmaqa oqartussat
ataqqinartut allatut qanoq
periusissaqartarsimanngin-
neramik?
Pingaaluarujoq, maan-
nakkut aaamma qinikkat
nuimanerusortaat amerla-
nerit, taamatut ataatsimut
eqqarsaateqalerput inuiaqa-
tigiit ataatsikkut qaam-
mammik sivisutigisumik
matusiffiginiarlugit, sooru-
nami ammaqqillarpata pi-
sussat kingunissat akisus-
saaffigissavaat.
Kisiannili malugisassat
nalunn gisallu ilagisarpaat
taamatut matoqqatitsereer-
nerit kingorna, tamatigut
aallaqqaataaniit aallarteqqi-
tuaannartarluta, soorlumi
matusigallartarnerit tama-
tigut pisunik qaagiiniar-
fiuinnartartut, puigortitsi-
niutaaginnartartullu. Ilami
allanik iliuuseqartoqarneq
ajormat, pissutsit ajoraluar-
tumik kingumut aallaqqaa-
taaniit aallarteqqittarput,
qujanartumilli annertoor-
suunngitsumik sunniute-
qarnerlunnernik pisoqar-
tarluni.
Ukiuni arlaqalersuni imi-
gassaq atorneqarneralu
isornartorsiortuarparput,
taamaaallaalli matusigutta
killiliiguttalu allamik naa-
mik.
Sunaluunniit isornartor-
siortuarutsigu allamillu qa-
noq iliuuseqassanata, peri-
aatsit eqqarsartaaserlu qan-
ganitsat atortuassavagut.
Soorlu irnmaqa taalliortut
pikkorissut ilaata taalliaani
ima oqaasertaqartoq: »oqa-
lulunnguarlunilu arliortut
qimappai«. Tassa tamatta
taamaattuarunarpugut,
asuli oqaluinnartarluta, qa-
norli annertunerusumik
iliuuseqassanata. Tamanna
pissusis samisuunngilaq
aammalu maligassiuineru-
nani. Isumaga imatut saq-
qummiullara.
Siullermik ukiuni siuliini
imigaassaq pillugu allagara
imatut nangikkusuppara.
Killilersueqattarunnaarlusi
tamaat ammarniarsiuk asu-
li paatsiveerussaaginnarpu-
si. Inissat, suliffissat, ilinni-
arfissat amerlanerit piorsar-
sigit, innuttaasunullu sul-
lissiniamerit annertuneru-
sumik pitsanngorsarlugit.
Imaaliortoqarsinnaavoq:
Uagut inersimasunik taane-
qartartugut aallaaviginata,
kinguaagulli aallaavigalugit
paasisitsiniaaneq, atorluaa-
nissamik qanorlu atorner-
lunneqartamerannik, (ator-
nerlunneqartarpammi?)
taakkualu kingunerisinnaa-
saannik imalimmik inger-
latsineq tunngaviatigut paa-
sisitsiniaassutigalugit aal-
lartittariaqarpugut ilioriu-
sissaq taanna orniginarner-
paavoq.
Isumaqartuarpungalu ua-
gut angajoqqaat salliulluta
tamatumap ingerlannissaa
pisussaafligigaluaripput pe-
rorsaatigissallugu.
Aali isumalluutit
Kisiannili suli ullumi ma-
lunnarmat tamanna »naam-
maassisinnaanngikkipput«.
Pissusissamisoortuassaaq
meeqqeriviit aallarnerliga-
lugit, atuarlitsigut inuusut-
tullu illuini, unnukkullu
atuartitsinernut ilaami al-
laat peqatigiiffiit meeqqanik
inuusuttunillu suliniute-
qartut peqatiginerisigut
tunngavilimmik paasisitsi-
niaaneq qaammarsaanerlu
ingerlattariaqaleripput pi-
moorullugu. Taamaalilluta
qaammarsaaneq kinguni-
limmik aalllartissagaluarat-
sigu. Soorunami sunngif-
fimmi pisortaqarfik suleqa-
tigalugu. Pisortallu suliffe-
qarfiisa, tassa inunnik isu-
maginnittoqarfiisa, ullu-
mikkornit pitsaanerusumik
aaqqissuunneqarnerisigut,
inuttaatigullu sulisutigut
pikkorissaanerit annertu-
samerisigut, innuttaasunik
sullissineq pitsaanerusumik
piorsarluarneqarnerusin-
naagaluarpoq.
Ullumikkut pissutsit illo-
qarfmni amerlanerusuni su-
li imaakkamik, amerlanerti-
gut inuit saafliginnittut,
pingaartumik suliflissaale-
qisut, allatulluunniit anner-
tuumik ajornartorsiuteqar-
tut, annertunerusumik
ajomartorsiutaasa paasillu-
arnissaannulluunniit piffis-
saqartoqameq ajorpoq, tas-
sali saafliginnittut, ullor-
mullu ammanerup nalaani
naammassisassat aamerla-
sangaarmata. Massa imma-
qa iluamik piffissaqarfigine-
qartaraluarunik, ajornar-
torsiutaasa annertusival-
laannginnerini, pitsaaneru-
sumik siunnersorneqarlu-
tillu ikiorserneqarnerusin-
naagaluartut, timikkut tar-
nikkullu. Soorunalimi ilaa-
tigut paasinartumik innut-
taasut saaffiginnikkaluarlu-
tik iluamik piflissaqarfigi-
neqartannginnertik qat-
tuuttarpaat, immaqalu ilaa-
tigut pissusissarinngisamik
allaat iliuuseqarnernik kin-
guneqartinneqartartunik.
Matumanilu piorsartaria-
qartoq tassa inunnik isuma-
ginninnermi allaffia inutta-
tigullu piorsarneqamissat
oqartussaasunit, oqaasiin-
nartiguunngittumillu timi-
talimmik piorsameqartaria-
qarpoq, ajomartorsiutit
oqaluinnarani akiorniassa-
gaanni.
Akisuallaaqaat
Minnerunngittumik
ukiuni makkunani imigas-
samik atornerluisut atuipi-
luttullu nipiliuutigineqartu-
arput, annertunerusumillu
qanoq iliuuseqarfigineqas-
sanatik ila! taarna eqqartor-
neqartuarluni qanoq aam-
ma tarnikkut nanertisima-
nartartigaa, annertuneru-
sumillu ikiorsemeqassana-
ni. Ukiuni kingullerni ilaati-
gut imigassamik »ajornar-
torsiutillit« nunanut alla-
nut ilaatigut akisuujusartu-
nik katsorsariartortinne-
qartarput amerlanertigut
kinguneqarpiartanngitsu-
nik. Matumanilu aamma pi-
sooqataasarpoq, taamatut
aallartitsisoqartillugu, pe-
qataaasut avatangiisillu
ilanngunneqarneq ajorma-
ta, soorunalimi utertoqar-
nerani kingumut ajornar-
torsiummut uteqqiinnarto-
qartarluni irnmaqa suli
» sakkortunerusunnguin-
nartartunik«. Pissutsillu
taamaattut qaangertariaqa-
lerput.
Piorsarneqartariaqaler-
poq nunats inni imigassamik
»atuipiluttunut« katsorsaa-
viliortitertoqartariaqarpoq
pissutsit ajornartorsiutillu
qimannagit iluarsiiniarfiu-
sinnaasunik. Illoqarfmni ta-
mani akissaqartoqanngip-
pat nunatta iluani aalian-
gersimasuni marlussunni-
luunnit. Matumanilu kat-
sorsaasoqartillugu katsor-
sarneqartoq kisiat pinnagu
aammali avatangiisai ilan-
ngullugit ikiorserneqartari-
aqassapput, sunniutilimmik
malunnaatilimmillu kingu-
neqartinneqassappat. Ilaa-
tigummi inuit piffissaqarfi-
galugit oqaloqatigalugit
siunnersorlugillu qanoq
iliuuseqannginnermik pi-
aamerusumik ajornartor-
siutinik qaangiisitsilertor-
nerusarput. Periarfissat al-
larpassuusinnaagaluartut,
taamatut ilioriuseqartoqar-
sinnaaneranik innersuussi-
vunga, tassami 1953-miilli
oqalorusaaginnarata allori-
arfissaqartariaqarpugut,
maannalu piffissanngorpoq
alloriamissatsixmut.
Naggataatigut sinerissa-
mi eqqarsaatit kusanartor-
passuit amerlanertigut ilio-
riusissat isumaqatiginartip-
pakka, matuseqattaamerul-
li nappaaterput ikorsersin-
naanngilaa, ilami allaat ma-
mitissinnaanagulunnniit
asuli mattusipalaaginnar-
tarniarutsigu, taamaattu-
mik aaqqivinnissaa naqqa-
niit aaallartittariaqarpar-
put, qulaani innersuutikka
ilaatigut aallaavigalugit.
Naak amigaraluartut.
Inuusuttorpassuit nunat-
sinni imminoortarnerisa,
Narsamilu pisup alianaqi-
sup takutippaatigut inuu-
suttatta qanoq annertutigi-
sumik inuiaqatigiinnit sa-
panginneqarsimanerannik.
Naalakkersuinikkut an-
guniakkanik siunertanillu.
Tam akku maanna ilinniu-
taarsariaqarput - inuiaqati-
giillu iluanni pissutsit equn-
galluinnarnerat, naalakker-
suinermi suliaqartunit nas-
suerutigineqartariaqarpoq.
Qaaammat ataaseq kuja-
taamiut kisimik pinnatik
nunarpullu tamarmi imi-
gassartaqanngitsumik eq-
qarsarfeqamiarli.
Piflissarlu taanna kom-
munalbestyrelsit innuttaa-
sunik ataatsimiisitseqat-
taarnerminnut atomiarlis-
suk, innuttatik isumasiorlu-
git, pisimasunut naliliiner-
mut. Ataatsimut pilersaaru-
sioqatiginniarta ajomartor-
siutigut qanoq anigorniar-
sarissanerlutigit.
Kujataaanimi imigassaq
matullugu sunnata utaqqi-
sinnaanngilarput sumi alla-
mi ajortumik pisoqamissaa.
Borgmesterit kisimik isu-
masiorneqaratik kommu-
nalbestyrelsit isumasioqati-
giinniarlik.
Hvor mange
blomster-
knopper skal
brækkes af
Af Henriette
Rasmussen
De mange selvmord blandt
unge, og den tragiske begi-
venhed i Narsaq viser os, at
samfundet har mistet gre-
bet, når det drejer sig om
unge og deres liv.
Politikken i vores land er
altfor kortsigtet, og befolk-
ningen ved ingenting om po-
litiske mål for samfundet.
Det må vi lære noget af nu,
og politikerne må indrømme
at der er noget rav ruskende
galt med vores samfund.
Ikke kun sydgrønlænder-
ne, men hele Grønland bør
tørlægges for spiritus og ha-
ve en tænke- og strategi-
pause.
Lad kommunalbestyrel-
serne få ansvaret for at hol-
de borgermøder i løbet af
den tid, og rådføre sig med
borgerne og vurdere situa-
tionen sammen. Lad os sam-
men drøfte, hvordan vi kom-
mer ud af vore problemer.
Vi kan ikke lukke for spi-
ritus i Sydgrønland og så
vente på at der måske sker
noget andet forfærdeligt et
andet sted før vi foretager os
noget.
Ikke kun borgmesterne,
men kommunalbestyrelser-
ne bør samles til samråd om
de videre skridt der skal fo-
retages.
Foranlediget af tragedien
nytårsnat har debatten om
misbrug af alkohol og andre
rusmidler fået kraftig næ-
ring, og der er kommet man-
ge udtalelser i den anled-
ning. Udtalelserne går lige
fra total tørlægning af lan-
det til det modsatte syns-
punkt.
Med hensyn til debatten
om alkohol skal man ikke
underkende de mange initi-
ativer der er i gang på dette
område, og man skal passe
på, at debatten ikke ødelæg-
ger det store arbejde, der er
gjort, og som man endnu ik-
ke har set resultatet af.
Problematikken synes
snarere at dreje sig om hash,
snifning og andre stoffer.
Der mangler en tilkendegi-
velse om, hvorledes dette
misbrug bliver stoppet.
Hvordan undgår man
hashen overhovedet kom-
mer ind i landet, og endnu
vigtigere: Hvorledes undgår
man, at der overhovedet op-
står et behov for hashen.
Der kan etableres stren-
gere kontrol i lufthavne og
skibshavne samt mere politi
på gaderne, således at ind-
førsel og handel med stoffer-
ne kan holdes nede. For at
undgå, at der opstår behov
for stoffer, er det i første
række forældre og skoler, de
må præge de unge, og her-
udover må der stilles facili-
teter til rådighed for de un-
ge, hvor de kan være på de-
res egne præmisser. Det er
ikke tilstrækkeligt med
sportsfadliteter, ikke alle
unge er sportsinteresseret,
men faciliteter hvor man
kan dyrke musikinteresser,
amatørteater, eller hvor de
unge bare kan være sig selv.
Lokalsamfundene opfor-
dres til at debattere, om
man har gjort nok for dem,
der er udsat for fristelse af
misbrug enten af alkohol el-
ler andre russtoffer, og hvil-
ke aktiviteter man yderlige
kan iværksætte for at hind-
re misbrug.
Landstinget vedtog en
forhøjelse af ølafgiften på 2
kr. på efterårssamlingen
1987, hvor det blev forudsat,
at den ene krone skulle an-
vendes til kulturelle formål.
Disse penge er blevet opkræ-
vet hos forbrugerne, men er
de blevet anvendt til formå-
let!
Landsforeningen skal ef-
terlyse en redegørelse for
anvendelsen af disse midler.

I m
LIL-FOTO
v/Louise-Inger Lyberth
Industrivej 49 • Box1149
Tlf. 2 39 50 • 3900 Nuuk
Speed*
Den nye farvefriske
generation af Speed
SnowJogg. Nyt vand- t /77
afvisende materiale og
med kontrastfarvet for.
Kobolt - sort
Str. 36 - 48
Fuxia
Str. 36 - 41