Atuagagdliutit - 17.01.1990, Blaðsíða 5

NR. 07 1990
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5

Aalisartunut ajukkugit!
All.: Hans Christian Lynge, Blå Korsinut siunnersorti
Pingasunngornermi, ja-
nuarip lO.-nni unnukkut
radioaviisip q allun aa-
tuuani, nunatsinni imer-
niartarfiutillit hoteliu-
tillillu siulittaasumut
tulliusup »nunaminnut
angerlarserunnaanngik-
kut ilaata«, hr. Jørgen
Lingsinnguakkuluup,
kalaallit aalisartuinut
ilunngersornangaartu-
mik, aasaappat ukiuuga-
luarpalluunniit, silarsu-
aq qanoq ikkaluarpat
inuutissarsiortortatsin-
nut, nunattalu ukiuni
makkunani immami pi-
satigut tunisassiornera-
ni, nunarsuarmioqatit-
sinnut ima nallersuus-
sinnaatilemiarluta sulil-
luartunut, ilaanni allaat
imarsuarmit sapersisi-
taanermikkut inuuner-
minnik annaasaqartar-
tunut - maajunartumik
kannguttaalluinnartu-
millu nikassaalluni
oqaaseqarpoq. Assersuu-
tigigamigit aalisartut
qjomartorsiuuteqaler-
sillugit, inuiaqatigiit
tungaanniit eqisariaate-
qartoqartarnera.
Imemiartarfiutillit hotel-
iutillillu, namminneq assa-
tik sarlissiullugit issiavissu-
armut ingiinnarlutik ilorri-
simaaqalutik »kalaallip aa-
vanik« akilerlugu, amiilaar-
narluinnartumik aningaa-
sarpassuarnik, kalaallinik
imipajutsitsinermikkut pis-
sarsiapajumminnut, aali-
sartortatta aningaasarsior-
nerat assersuuppaa.
Jørgen Lingsinnguakku-
luup taamak assersuussine-
ra, ataani atsiortunga, ka-
laaleq, nunami suliffilik, aa-
lisartuu simanngisaannara-
luarlunga, aalisartortagut
sinnerlugillusooq assorujus-
suaq mamiatsaatigisimava-
ra.
Ilumullu kingumut up-
pernarseqqillugu, qallunaat
nunatsinni imemiartarfiu-
tipalaallit, taakkualu ikior-
taat hr. Jørgen Lingsikku-
tut ittut, nunatsinni pissut-
sinut piviusunut, suminin-
nguamilluunniit paasisima-
saqanngilluinnartuusut!. -
Aammami tamatta nalun-
ngilarput, qallunaat amerla-
nerpaartaasa nunatsinni
pissutsinut soqutigisaqan-
ngilluinnarnerat, allammi
pinnginnamikkit aningaa-
sat - aammami aningaasara-
mik!.
Hr. Jørgen Lingsip kalaal-
lit, juutarsitut isilluni, us-
serpai ima oqarami:
- Imerniartarfiit sulisori-
saallu, ukiumut milliuuni-
lippassuamik nunatta kar-
sianut akiliuteqartartuu-
sut.
Naammi imemiartarfiu-
tillit hoteliutillillu iluanaa-
russuisa annersaat, apeq-
qut? - Ilumut kalaallinik
imipajutsitsinissi annikilli-
neratigut (killilersomeqa-
lissagaluarpata, matuissa-
galuarpata imlt. imerniar-
tarfinni akiusut - nunarsu-
armi nallersimaneqanngit-
sumik angissusillit, amii-
laamaqisut) aningaasatigut
ajomartorsiuteqalernissas-
sinnut sunaana ersissutigi-
gissi???
Soormiuna nunatsinni
ilaatigullu Horsensimi taa-
mak amerlatigisunik nerini-
artarfiuteqalersimallusilu
hoteliuteqalersimasusi???
Ilam i aningaasatigut ajor-
nartorsiuteqartut kikkuu-
galuartut, ukiut 20-innaat
ingerlaneranni, milliuunit
tusindit sinnerlugit nalilin-
nik pigisaqalersinnaanngil-
lat! Suminngaaniinuna ta-
makku aningaasarpassuit
aallaqqaataaniit pissarsiasi,
apeqqut?
Imerniartarfinni sulisussi
- 90 pct.-at angullugu - kik-
kunukua?-. Keermiaasiit
qallunaaqatisi nunassinni
suliffissaqannginnamik, nu-
natsinnut annagiat!. Anin-
gaasarpassuamik qalooriar-
lutik, nunatsinnit aallartus-
sat - qaqugulu kalaallit qut-
savissatik eqqaaqqinngi-
saannarlugit. Tassa asu!
Hr. Jørgen Lings eqqaa-
majuk!. -Kalaallit Nunatsin-
ni pisiassat suugaluarpata-
luunniit, ilissinnguakkuluit
imemiartarfiutillit, qanoq
akeqartitsinissamut min-
nerpaannguamilluunniit
aalajangiisinnaatitaaffe-
qannginnassi, HERMED
BASTA!. -Aalajangiisus-
sammi tassaammata, ka-
laallit naalakkersuinikkut
oqartussarisaat.
Taamaattumik, ila qaa
kalaaleqat, qallunaallumi
kalaallinik ataqqinittut nu-
natsinnilu inooqataalluaru-
masusi kikkuugaluartusi ta-
massi, nunatsinni asasat-
sinni pisunut - suli piffissaa-
gallartillugu - itemiarta. Isi-
gut siutigullu ammartillu-
git.
Inuiaammi kikkuugaluar-
tut akuerinngisaannarpaat -
aamma uagut kalaallit aku-
erinngisaannassavarput,
»suliartorlutik tikisitat»,
oqartussaanermik ingiaa-
jartuinnarnerat.
Taamaattumik, kalaallit
Nunatsinniittut neriniar-
tarfiit hotelillu tamarmik
qallunaanit pigineqartut,
kalaallinit inuiaqatigiinnit
pigineqartussanngortitaa-
niarlit!. - Piginnittuisami
kalaallinik imipajutsitsine-
rasigut »kalaallip aava
kuuttoq naammareeqaaq«.
Ilami allaat nioqqutissanik
qanoq akeqartitsinissaq kii-
sa aamma tassa aalajange-
mmallermatigit.
Taamaattoqassagaluar-
pallu, inatsisartunut nutaa-
mik qinersinissaq inuiaqati-
giit kalaallit piumasarisaria-
qar parput!...
Skam dig over
for fiskerne
Af Hans Christian Lynge, konsulent for Blå Kors
Onsdag den 10. januar
1990 fremkom en af de
»fastgroede fremmedele-
menter«, stakkels hr.
Jørgen Lings, næstfor-
mand i Hotel- og Restau-
rationssammenslutning
i Grønland med en for
vore fiskere usmagelig
og aldeles uforskammet
udtalelse om, at samfun-
det reagerer, når fisker-
ne kommer i økonomiske
vanskeligheder. Fisker-
ne, der uanset sommer
eller vinter, godt eller
dårligt vejr, tjener til de-
res føde ved utroligt
hårdt slid. Af og til må de
betale med deres værdi-
fulde menneskeliv. Ved
deres ukuelighed, eks-
portproduktion og akti-
vitet er de med til at
bringe det grønlandske
samfund på niveau med
andre nationer.
Hotel- og restaurations-
ejerne sidder jo blot mage-
ligt på deres velpolstrede
kontorstole med hænderne i
skødet og skovler uhyggeligt
mange penge ind på bekost-
ning af grønlændernes drik-
keri. Ja, man kan jo fristes
til at sige, at der er blod på
de penge, de skovler ind.
Denne form for »indtjening«
tillader han sig at sammen-
ligne med vore fiskeres ind-
tjening.
Undertegnede, der er
»landkrabbe« og aldrig har
prøvet at være fisker, er så
at sige på vegne af vore fi-
skere meget fornærmet og
vred over en så uforskam-
met sammenligning.
Endnu engang har vi her
fået et meget tydeligt bevis
på, at danske hotel- og re-
staurationsejere og deres la-
kajer som hr. Jørgen Lings
overhovedet intet begreb
har om de faktiske forhold
her i Grønland! Men det er
jo også et uomtvistelig fak-
tum, at de fleste danskere
heroppe er fuldstændig lige-
glad med, hvad der rører sig
i det grønlandske samfund,
da det eneste, de har i hove-
det, er at rage til sig.
Hr. Jørgen Lings leger Ju-
das over for os ved at sige, at
hotellerne og restauratio-
nerne årligt indbringer
mange millioner i skat til
landskassen ved at give bl.a.
arbejdspladser.
Man kan jo fristes til at
spørge, hvor hotel- og re-
staurationsejernes enorme
overskud bliver af?
- Hvad f..... er I økonomisk
bange for, hvis jeres forban-
dede servering skulle gå lidt
ned (det være sig ved ratio-
nering, totallukning eller
uændrede serverings- og ud-
handlingspriser, der jo i for-
vejen er en uhyggelig ver-
densrekort størrelsesmæs-
sigt)?
Hvordan kan det gå til, at
I har så mange restauratio-
ner og hoteller her i Grøn-
land og f.eks. i Horsens? In-
gen i økonomiske vanskelig-
heder kan aldrig nogen sin-
de komme til eje million- el-
ler milliardværdier bare i lø-
bet af 20 år. - Hvor har I
hentet jeres startkapital?
Hvem er 90 pct. af jeres
arbejdskraft? Det er jo blot
jeres landsmænd, der på
grund af arbejdsløshed i de-
res hjemland er »emigreret«
til Grønland- Personer, der
efter at have raget mange
penge til sig her i Grønland,
blot rejser hjem - og aldrig
nogensinde retter en tak til
det grønlandske samfund.
Dermed basta!
Hr. Jørgen Lings, én ting
må du aldrig glemme. Uan-
set hvilken vare det drejer
sig om her i Grønland: Hvad
prisfastsættelse angår, så
har I, hotel- og restaura-
tionsejere, intet at skulle ha-
ve sagt. Dermed Basta!. - De
eneste, der kan bestemme
her, er de grønlandske poli-
tikere.
Derfor, kære landsmand
og danskere, der med re-
spekt for det grønlandske
samfund og normerne øn-
sker at bo heroppe, lad os
vågne op til dåd, mens tid er.
Intet samfund, mindst det
grønlandske samfund, må
nogensinde acceptere, at de
»tilkaldte« mere og mere
overtager »magten«.
Det er derfor på tide, at de
danskejede hoteller og re-
stauranter overdrages til
det grønlandske samfund
(nationaliseres). - Den
blodsudgydelse, der sker ved
deres udskænkning og ser-
vering er nok. - De forsøger
nu endda at fastsætte priser
på bestemte varegrupper.
Skal det realiseres, bør
det grønlandske samfund
kræve landstingsvalg.
NUUK KOMMUNE
SULIFFILIORFISSAT
Nuup kommunia ataasiakkaanik atorneqanngitsunik toqqavissaateqarpoq nunap
immikkoortuani 1.06 - Entreprenørdalenimiittunik aamma 2.08 - Nukappiapiluk-mit-
tunik.
Toqqavissaq Entreprenørdalimiittoq ataaseq 450 m2-inik angissuseqarpoq.
Toqqavissat Nukappiapilummiittut marluk 420 aamma 1400 m2-inik angissuseqar-
put.
Nunap immikkoortuinut pilersaarutit atuuttut, kommunillu toqqavissanik tunniussi-
sarnermini piumasarisai atuuttut malinneqassapput.
Pineqartuni toqqavissanik qinnuteqaataareersimasut uppernarsaqqinneqassapput,
taamaaliunngikkunikatorunnaassagamik.
Toqqavissani taakkunani sanaartortussat naatsorsuutigissavaat sanaffigiuminar-
saanermut aningaasartuutinut akileeqataatinneqarsinnaanertik.
Toqqavissap sumut atorneqarnissaa taallugu qinnuteqaatit kommunimi tiguneqare-
ersimassapputl. marts 1990 nallertinnagu.
Qinnuteqaat uunga nassiunneqassaaq Nuuk Kommune, Forvaltning for Teknik og
Miljø, Box 1005, 3900 Nuuk. Annerusumik paasiniaasoqarsinnaavoq atorlugu tele-
fon 2 33 77, lokal 112 imaluunniit lokal 276.
Nuuk Kommune
Forvaltning for teknik og miljø.
ERHVERVSGRUNDE
Nuuk kommune har enkelte ledige byggefelter i lokalplanområderne 1.06 - Entrepre-
nørdalen og 2.08-Nukappiapiluk.
I Entreprenørdalen er der 1 grund på 450 m2.
I Nukappiapiluk er der 2 grunde på henholdsvis 420 og 1400 m2.
De gældende lokalplaner, samt kommunens almindelige vilkår for arealtildeling skal
overholdes.
Tidligere ansøgninger vedrørende arealtildeling i de ovennævnte områder skal
genbekræftes, da de ellers bortfalder.
For begge områder gælder det, at der må påregnes betaling af en andel af bygge-
modningsomkostningerne.
Ansøgning med angivelse af formål skal være kommunen i hænde inden den 1.
marts 1989.
Ansøgningen skal sendes til Nuuk kommune, Forvaltningen for Teknik og Miljø, Box
1005, 3900 Nuuk. Nærmere oplysninger kan fås på telefon 2 33 77, lokal 112 eller
lokal 276.
Nuuk Kommune
Forvaltningen for teknik og miljø.