Atuagagdliutit - 26.02.1990, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR
24 1990

»Naalagarsuit« angalanerat
SISAMANNGORMAT Nuup timmisartunut
mittarfiannit immikkut ittunik aallartussa-
qartoq nalunanngilaq. Mittarfiup illorsuartaa
akissateqqortuunik ulikkaarpoq, naallu kaffi
sodavandillu kisimik Dash 7-imi sassaalliuti-
gineqarsinnaagaluartut taamaattoq immiaaq-
qat Gammel Danskillu karsikkuutaaginnarlu-
git issorameqarput.
Kalaallit Nunaanni Namminersomerullu-
tik Oqartussat allaffeqarfianni pisortat tulliilu
tamarmik, katillutik inuit 25-it aallartussaap-
put. Ilulissani Hotel Arcticimukarlutik oqa-
luuserissavaat namminersornerullutik oqar-
tussat allaffeqamikkut ingerlatsinerata pit-
saanerusunngorlugu allanngortitemeqarnis-
saa.
NAMMINERSORNERULLUTIK Oqartus-
sat allaffeqamikkut ingerlatsinerata pisariilli-
sarlugu allanngortitemeqarnissaa pillugu
isumasioqatigiit ukioq sinnerlugu sulisimap-
put siunnersuusiorniarlutik. Atassup ukiuni
arlalinni isomartorsiuartarsimavoq pisorta-
qarfiit amerlavallaamerarlugit, namminer-
sornerullutillu oqartussat isornartorsiorne-
qartuartarsimapput allaffeqarfitsigut inger-
latsinerminnik annertusaavallaamerarlugit.
Allaffissuarmi Nuummiittumi sulisut ullu-
mikkut 350-it missaanniipput saniatigullu al-
laffimmi Danmarkimiittumi sulisut 100-it
missaanniillutik.
Namminersornerullutik Oqartussay allaf-
fitsigut ingerlatsinerat, ilaami pisortaqarfiit
allaffissornerat tamarmi, pisariillisameqarta-
riaqavippoq. Kingullermik ataasinngormat
»Regnstokken«-ip naatsorsorsimavaa kom-
munini sulisut 1200-it missaanniittut, kisitsi-
sinillu paasisimasaqartortarput aperivoq:
Inuit 54.000-it missaanniittut allaffitsigut su-
lissutissagaanni ilumut inuit 1200-it sulisori-
sariaqassappat?
Soorunalimi taamaanngilaq. Kommunini,
kommunit namminersornerullutillu oqartus-
sat akornanni aammalumi namminersorne-
rullutik oqartussani asuleerniusappassuit
marloqiusamillu sulinerpassuit amerlaqaat.
AJORNARTORSIUT namminersomerullu-
tik oqartussani ilisimaarilluameqarpoq, kisi-
annili allanngortitsinissamut piumassuseqar-
toqarlunilu piginnaaneqartoqarpa? Isumaqa-
tigiissutigineqarsinnaagunaraluarpoq soorlu
Nunaqarfmnut Isorliunerusunullu Pisorta-
qarfiup atorunnaarsinneqarnissaa. Tamanna-
li imminit annikillilerinerunngilaq, tassami
suliassat allaffinnut allanut nutserneqaannas-
sammata immaqalu pisortatut atorfik ataaseq
kisimi atorunnaarsinneqassalluni.
Sapaatip akunnerata naanerani Ilulissiar-
neq annikillileriumassutsitut oqaatigineqar-
sinnaanngilluinnarpoq. Akerlianilli imaagu-
narpoq, annikillileriarneq taalliullugu »naala-
garsuaasaamiliunneqarsimasoq«. Sianiitsor-
pannemngaarpoq namminersornerullutik
oqartussat akissarsiakkaartaat Nuummi atsi-
miissinnaanngimmata annikillilerillutillu.
Pissusiviusut tikillugit sipaarniarlutillu oqa-
loqatigiikkumagunik Inatsisartut ataatsimiit-
taifianni Nuulluunniit Timersortarfissuani
ataatsimiissinnaalluaraluarput. Taamaattorli-
aasiit pitsaanerutippaat Grønlandsfly Hotel
Arcticilu ikiorserunikkit, kangerluup alia-
naatsup qulaakkiartulemissaanut nuanni-
saarluarumanermit immiaaqqanik Gammel
Danskinillu najorsillattaajutigalutik. Taamaa-
liomerli aningaasanik atulussinnaaneruvoq -
sipaamiamerup nalaani asuli qinngasaariner-
tut illuni. Tamanna Landskassip aningaasaa-
taaruttoorutiginavianngikkaluarpaa, taa-
maattorli naalagarsuaasaarumatussutsimut
ersiutissaalluarpoq, namminersornerullutillu
oqartussat allaffeqarfianni qullersat taamaat-
tuunerat takullugu toqqissisimananngilluin-
narpoq.
IMMAQA UTOQQATSISSUTIGINIASSA-
VAAT asiarluni akomusersomeqarnanilu
eqqarsarluamamerusamera. Akissaatik-
kaarsuilli suliffik Nuummiittut tikillugit ilua-
mik sulisinnaasimassanngippata taava nam-
minersomerullutik oqartussat ulluinnami in-
gerlatsineranni ileratsannartumik ajortoqar-
simassaaq. Taamaassimappat taava immaqa
allaffitsigut ingerlatsinermi aseruunneq ili-
magisamit siaruaassimanerusimassaaq.
Pamper-tur
TORSDAG var der specialafgang fra Nuuk
lufthavn. Lufthavnsterminalen var fuld af hø-
je lønrammer, og selvom der normalt kun er
servering af kaffe og sodavand om bord på
Dash 7, så blev der båret kasser med øl og
Gammel Dansk ombord.
Det var samtlige direktører og vicedirek-
tører i Grønlands Hjemmestyres centralad-
ministration, i alt en 25 mennesker, der skul-
le afsted. De skulle på weekend på Hotel
Arctic i Uulissat for at diskutere, hvordan
hjemmestyrets administration kan organise-
res bedre.
I OVER ET ÅR har et særlig organisations-
udvalg arbejdet med forslag til omlægning og
rationalisering af hjemmestyrets centralad-
ministration. Atassut har i mange år givet
udtryk for, at der er for mange direktorater,
og hjemmestyret er ofte blevet kritiseret for
at være for bureaukratisk.
I dag er der omkring 350 ansatte i central-
administrationen i Nuuk plus cirka 100 på
hjemmestyrets kontor i Danmark.
Det er vigtigt at få effektiviseret hjemme-
styrets administration, ja hele den offentlige
administration i Grønland. Sidste mandag
havde »Regnestokken« regnet ud i AG, at
der er små 1200 ansatte i kommunerne, og
vores talkyndige medarbejder stillede
spørgsmålet: Er det virkelig nødvendigt at
have et personale på 1200 for at klare den
kommunale administration af cirka 54.000
mennesker?
Selvfølgelig er det ikke det. Der er masser
af tomgang og dobbeltadministration både i
kommunerne, mellem kommuner og hjem-
mestyret og internt i hjemmestyret.
MAN ER KLAR over problemet i hjemme-
styret, men er der vilje - og evne - til at skære
igennem? Man kan nok blive enig om at
nedlægge for eksempel Direktoratet for Byg-
der og Yderdistrikter. Men det er ikke i sig
selv en rationalisering blot at flytte rundt på
kontorerne og måske droppe en enkelt di-
rektørstilling.
Weekend-turen til Uulissat vidner om alt
andet end evne og vilje til at skære igennem.
Tværtimod, nu har man også fået forpampret
tankerne om rationalisering. Det er fuld-
stændig tåbeligt, at alle hjemmestyrets høje-
ste lønrammer ikke kan mødes i Nuuk og
rationalisere. De kan samles i alt fra Lands-
tingssalen til Godthåb Hallen, hvis man vir-
kelig vil være saglig og sparsommelig. Det er
selvfølgelig godt for Grønlandsfly og Hotel
Arctic at få en bestilling, det er selvfølgelig
rart at få en bajer og en Gammel Dansk på vej
til mødet, og det er inspirerende at bo hygge-
ligt med smuk udsigt til Isfjorden. Men det er
spild af penge - og det er provokerende i
disse sparetider. Selvfølgelig ruinerer det ik-
ke Landskassen, men det siger noget om
forpamprede holdninger, som er alt andet
end betryggende i hjemmestyrets admini-
strative top.
MÅSKE VIL man undskylde sig med, at der
er brug for at isolere sig og få gennemtænkt
problemerne i fred og ro. Men hvis de høje
lønrammer ikke er i stand til det på deres
arbejdsplads i Nuuk, så siger det noget helt
katastrofalt om det daglige arbejde i hjemme-
styret. Så er svampen i administrationen
endnu mere udbredt end hidtil antaget.
Pingaarnerusumik
allaatigisaq
paasinerluu-
taasinnaasoq
All.: Radiofonimi pisortamit Hans A. Hansenimit
AG-mi pingaarnerusumik
allaaserisami 21. februar
1990-imeersumi qallunaa-
tut qulequtaq »En udfor-
dring for KNR« qanoq isu-
maqartinneqarnersoq uan-
nit paasiuminaatsinneqar-
poq. Kalaallisut qulequtaa
»KNR-imut unammiller-
neq« («KNR-ip tungaanut
unammillerneq) pingaarne-
rusumik allaatiginnittup
oqaatsimik sumik atuiniar-
nera, qanorlu isumaqarner-
mini oqaatsinik qanoq atui-
niarnera paasiuminaappoq.
Allaatigisami pingaarner-
mi pissutsit assigiinngitsut
taagorneqartut oqaaseqarfi-
ginianngilakka, pissusiviu-
sunut tunngassuteqan-
ngimmata. taamaallat allaa-
serisami pingaarnermi pis-
sutsit marluk taaneqartut
eqqunngilluinnartut uparu-
aafligiumallugit.
1. Oqaatigineqartoq KNR
Landskassimut 120.000 kro-
ninik, radiokkut aallakaatit-
sinermini aasap tungaanut
misiliinissaminut atugassa-
minik qinnuteqarsimasoq,
taanna pissusiviusunik
tunngaveqanngilluinnar-
poq. Aningaasat atorfissa-
qartinneqartut KNR-ta
ukioq manna aningaasaliis-
sutissaminit pigereerpai.
2. AG-mi pingaarnerusu-
mik allaatigisami oqaatigi-
neqartoq, KNR december
1989 aatsaat aallakaatitas-
sani pillugit ataatsimiititali-
amik pilersitsisimasoq, eq-
qunngilluinnarpoq. Sulifle-
qarflup iluani pissutsinik al-
lanngortitsinissaq pillugu
KNR januar 1989-mili sule-
qatigiissitaliorpoq, ilaatigut
radiokkut aallakaatitsisar-
neq pillugu allanngortitsi-
nissamik suliaqartussamik.
Tamanna pissutsit nutaat
naapertorlugit ingerlatsi-
nissamut naapertuuttumik
iluarsiiniarneruvoq, kiisalu
immikkoortortaqarfmni su-
lisoqarniameq tamatigut
uuttuuffigalugu.
Ukioq taanna august
qaammataaginnalersoq ra-
diokkut aallakaatitsisarnis-
sat pillugit iluarsiissutissa-
tut siunnersuusiaasoq nu-
taaq suliarineqarluni naam-
massineqarpoq. Tamanna-
luuna Radiop siulersuiso-
qarfiata, qanittukkut ataat-
simiinnermini, akuersissu-
tigaa.
En vildledende leder
Af radiofonichef Hans A. Hansen, Nuuk.
Hvad der så menes med
overskriften »En udfordring
for KNR« til AG’s leder den
21. februar 1990, er mig en
gåde. Også fordi den grøn-
landske overskrift »KNR-
imut unammillerneq« (»En
udfordring overfor KNR«)
gør, at lederskribentens for-
virrede tanker bare skal ha-
ve en eller anden form for
nøgleord.
Jeg vil ikke spilde tid på at
kommentere lederartiklens
løsslupne påstande om for-
skellige forhold, som ikke
har med virkeligheden at gø-
re. Blot skal jeg påpege ar-
tiklens 2 påstande som di-
rekte er usandheder.
1. Påstanden om, at KNR
skulle fra Landskassen have
søgt kr. 120.000 for at æn-
dre radioens programflade
på forsøgsbasis frem til som-
meren, er grebet ud af luf-
ten. Beløbet haves i KNR’s
budgetramme i år.
2. AG lederartiklens på-
stand om, at KNR først i de-
cember 1989 skulle have
nedsat et sendefladeudvalg,
er ikke rigtig. Et KNR-ud-
valg for en ny struktur for
virksomheden har siden ja-
nuar 1989 beskæftiget sig
med bl.a. sendefladen i ra-
dioen. Det er en proces som
håndteres i nøje overens-
stemmelse med kravet om
tidssvarende virksomheds-
pricipper, - og i relation til
bemandingssituationerne i
vore afdelinger.
Allerede i august måned
samme år havde vi en skitse
til en ny sendeflade i radio-
en. Det er den, som er god-
kendt af Radiostyrelsen un-
der mødet fornylig.
Svsér transport fra Canada
Af Anny Jensen, Nuuk
Der er måske ikke meget
gods med de forbindelser,
som KNI sender til St. John
N.B. Canada.
Men det betyder jo ikke
automatisk, at der er mang-
lende interesse for at hente
varer fra det amerikanske
kontinent, den væsentlige
grund til minimale fragt-
mængder skal søges helt an-
dre steder.
1. Tidspunkterne for besej-
lingen. Besejlingen foregår i
henholdsvis vintermåneder-
ne, samt sent efterår, (altså
når der er lukket for besej-
ling fra Diskobugten og
nordefter samt til Østgrøn-
land).
2. Oplysninger vedr. besej-
ling oplyses meget sent. Mi-
ne egne varekøb skal bestil-
les hos fabrikkerne i sen-
sommer/tidligt efterår til le-
vering det følgende år - og
kan man ikke få oplyst be-
sejlingstidspunkt, kan man
ikke afgive ordre.
3. Selve afsejlingstidspunkt:
St. John N.B. ligger meget
akavet for levering af gods
fra Canada. De store pro-
duktionssteder ligger langt
inde i landet, og landtrans-
port - forfragt er meget dyr,
idet Canada jo har en enorm
udstrækning.
En besejling fra Quebec/
Montreal ad St. Lawrence
floden ville give helt andre
indkøbsmuligheder, og sejl-
tiden ville være den samme.
4. Endnu en årsag vil også
være det stoppede byggeri
(træ), samt afmatningen
økonomisk i det hele taget.
For en ny kunde hos en
udenlandsk leverandør er
der ingen kreditmuligheder.
Alt købes kontant med ga-
rantistillelse ved bestilling,
og med vigende omsætning i
alle typer forretninger i
Grønland tror jeg ikke, at
der er ledig kapital til at »lig-
ge stille« i 3-6 mdr.
En kontinuerlig - i tide
planlagt - besejling en anden
afsejlingshavn vil være de
væsentligste faktorer til me-
re gods fra Canada. At der så
også blev solgt nogle fisk/re-
jer fra Grønland tU det Ame-
rikanske kontinent, ville ik-
ke gøre det dårligere.