Atuagagdliutit - 21.03.1990, Qupperneq 6

6
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 34 1990
Qallunaaqqat kalaallisut ilinniarlik
Sisimiuni ilinniartitsisut isumaqarput, kalaallisut ilinniartsitsissutit ikippallaartut
SISIMIUT (10) - Sisimiu-
ni ilinniartitsisut isuma-
qarput, qallunaaqqat ka-
laallisut ilinniartinne-
qartalerpata kalaaliaq-
qanik ilinniartitsineq ki-
gaallassasoq, ilinniartit-
sisut ilinniartitsiner-
minni qallunaaqqat eq-
qarsaatiginerusalissam-
matigit.
Sisimiut kommuneanni
ilinniartitsisut tamarmik
ulluni marlunni ataatsimee-
qatigiipput ulluinnarni atu-
artitsinermi pissutsit siu-
nissamilu anguniagassat eq-
qartorneqarlutik.
Kalaallisut atuartitsisut
Todelt-vind-og vandtæt
snescooterdragt - grå -
dame og herre str.
S-M-L-XL.
KUN FORUDBETALING.
SIUMUT
AKILEEREERLUNI.
Pris incl. luftpost
Kr. 3.750,00
HELDRAGT-sort
Herrestr. S-M-L-XL
Pris incl. luftpost
Kr. 2.655,00
KUN FORUDBETALING
oqallinnerat Namminersor-
nerullutik Oqartussat ator-
filittaannit marlunnit peqa-
taafligineqarpoq, kalaalli-
sut atuartitsinermi siunner-
sortinit Hans Anthon
Lynge-mit Reginald Høegh-
imillu.
Kalaallisut atuartitsiner-
mi atortut eqqartorneqar-
mata ataatsimut isigalugu
atuakkat naqitat amerlas-
susii ikigisassaannanngitsu-
tut oqaatigineqaraluarput,
ullutsinnulli naleqqunneru-
sunik atortussaaleqineq
uteqqiaffigineqarpoq. Ator-
tussatut innersuussut 1983-
meersoq misissuataarneqa-
SISIMIUT - Ukioq manna
Sisimiuni ukiorissaarneru-
neq pissutigalugu siorna-
mut naleqqiullugu suliffis-
saaleqisut ikinnerupput.
Ukiormanna martsip aal-
laqqaataani angutit 114-t ar-
nallu 89-t, katillutik 203-
nik amerlassuseqartut illo-
qarfimmi suliffissaarusi-
mapput, siornalu taamaasi-
nerani arnat 138-t angutillu
33-t, katillutik 271-t, Sisi-
miuni suliffissaaruteqqap-
put.
Suliffissarsiuussisarfim-
mi siunnersorti Bikki Olsen,
Sisimiut, oqarpoq, suliflis-
saarusimasut ikileriarsima-
nerannut patsisaasoq, ukioq
SISIMIUT - Takket være
den milde vinter i Sisimiut
er antallet af arbejdsløse i år
faldet i forhold til sidste år. I
år var der 114 mænd og 89
kvinder, i alt 203 arbejdsløse
pr. 1. marts i byen, mens der
i 1989 på samme tidspunkt
var 138 kvinder og 33
mænd, ialt 271, ledige på ar-
bejdsmarkedet i Sisimiut.
Arbejdsmarkedskonsu-
lent Bikki Olsen, Sisimiut,
siger, at faldet blandt de le-
dige skyldes, at fabrikken i
reermat naleqquttuujun-
naarsimasutut isumaqarfi-
gisat arlaliullutik.
Ilinniutit immikkut sam-
mineqarneranni periarfis-
sat ilaattut uteqqinneqar-
toq tassa ilinniartitsisoq ki-
naluunniit ilinniartitsisul-
luunniit suleqatigiillutik
ilinniusiorsinnaammata su-
liatillu Nuummut nassiullu-
git tassani suleqatigiinnit
nalilerneqassallutik ilinniu-
titut piukkunnarneri isum-
merfigalugit. Tassunga ata-
tillugu Nuummit tikeraartit
piffissami qaninnermi un-
gasinnerusumilu ilinniusi-
assatut pilersaarutit saq-
manna suliffissuaq sulisu-
nik amerlanernik sulisoqa-
lersimammat, kinguppan-
nillu tulaassuisoqarneruler-
nera.
Tunisassiornermut pisor-
tap Jørgen Peter Labansen-
ip nalunaarutigaa, sulisut
80-t paarlakaallutik sulisin-
neqartartut.
Angallatit annerumaat
qulit tunisassiorfimmut
kinguppannik tulaassui-
suupput.
Ulloq manna tikillugu
kinguppaat tuneriaannaat
1800 tonsit suliarineqareer-
simapput Aalborgimut in-
gerlateqqitassat.
år beskæftiger flere folk end
sidste år, da der indhandles
flere tons rejer om dagen.
Produktionschef Jørgen
Peter Labansen oplyser, at
der er to hold på omkring
80, der arbejder skiftevis på
fabrikken.
Der er ti større kuttere i
byen, som leverer rejerne til
fabrikken.
Indtil nu er der færdig-
produceret 1800 tons, som
skal sendes videre til Aal-
borg for videresalg.
S 1 N El RI IAI K
KYSTEN
Suliffissaaleqisut
ikileriartut
Færre arbejdsløse
VIKNES 24 COMBI
VIKNES-serien består af 3 kendte og velsejlende fartøjer
til brug for fritids- og erhvervsfiskere i Norden. Leveres
med specielt forstærket forskib til brug i Grønland.
i
SIGER
UJMM
VIKNES 24SJARK
Få tilbud nu for levering i sæsonen 1990.
Ageni for: DANMARK - GRØNLAND - FÆRØERNE - NORDTYSKLAND
STRANDVEJEN 52 - 8000 ARHUS C - TLF. 86 12 28 11 - FAX. 86 12 26 04
WitES
57
qummiuppaat.
Atuaqatigiinnit atuaqati-
giinnut atortussat oqaluu-
serineqarneranni ilinniar-
titsisut isumaqatigiissuti-
gaat ilinniartitsissutit peri-
aatsillu pillugit isumasioqa-
tigiittarnitik ikippallaartut -
atuarfiup ataatsip iluani
atuarfiillu kommunemiittut
akornanni. Tamanillu ta-
perserneqarpoq. Sisimiut
kommuneanni ilinniartitsi-
sut naapikulanerulernis-
saannik isuma, isummiun-
neqarporlu ulluni taaneqar-
tuni naapeqatigiinnerup
pissuseqataanik minnerpaa-
mik ukiumut ataasiarluni
ataatsimeeqatigiinneqartas-
sasoq.
Qallunaaqqat
Gruppikkaarluni oqallin-
nermi qulequttat aalajan-
gersimasut aallaavigalugit
atuartitseriaatsit periaatsil-
lu assigiinngitsut misiligar-
neqarput gruppillu suleri-
aatsiminnik angusaminnil-
lu saqqummiussillutik, taa-
matullu suleqatigiinnerup
erseqqissarpaa anguniagaq
ataasiugaluartoq periaatsit
atorneqartut qanoq assi-
giinngitsigisinnaasut, peri-
aatsillu oqaluuserinerat qa-
noq pingaartigisoq isumas-
sarsinar tigisorlu.
Peqqussutissatut siun-
nersuut landstingimi oqalli-
sigineqartussat sammine-
qarmat aamma isummat as-
sigiinngitsut saqqummerar-
put, 7. klassemit karakteri-
liisalernissap pitsaaqutai
sanngeqqutaalu tikinneqar-
tarlutik, aalajangersimasu-
milh tamarmik isumaqati-
giissutigisaannik allakkior-
toqarani.
Immikkut qallunaaqqat
kalaallisut aLuartinneqarta-
lernissaat politikkikkut
isummanik nassataqarpoq,
tamatumanili uninngavigi-
neqarneruvoq atuartitsiner-
mi periaatsit suut atorne-
qartarumaarnerat pillugu
isumanerluuteqarneq, pin-
gaartumik uparuarneqarlu-
ni qallunaaqqat kalaalliso-
ornermi malinnaasinniar-
nerata kigaalaqutaasinnaa-
nissaa periaatsinillu maan-
namut atugaanngitsunik pi-
sariaqartitsinissaa.
Qallunaaqqat kalaallisut ilinniartitaasalemissaat kalaaliaqqanut kigaallassaataaginnas-
saaq. (Ass.:LIL).
Grønlandsk for danske børn vil sænke undervisnigen forgrønlandsksprogede. (Foto: LIL).
Danske børn skal
lære grønlandsk
Lærerne i Sisimiut mener, der er for få
grønlandsksprogede bøger til danske børn
SISIMIUT(IO) - Lærerne
i Sisimiut mener, at un-
dervisningsniveauet i fa-
get grønlandsk vil sæn-
kes, fordi læreren vil ta-
ge hensyn til danske
børn, når de i fremtiden
skal undervises i grøn-
landsk sammen med
grønlandsksprogede ele-
ver.
Lærerne i Sisimiut kom-
mune samledes til to pæda-
gogiske dage, for at drøfte
forholdene på skolen.
Dagligdagen og fremtiden
var genstand for debat. Den
grønlandske gruppe havde
besøg af to konsulenter in-
den for grønlandsk-under-
visningen. Begge kom fra
kultur- og undervisningsdi-
rektoratet i Nuuk, nemlig
Hans Anthon Lynge og Re-
ginald Høegh.
Da undervisningsmateri-
alerne blev drøftet, var man
ikke ueninge om omfanget
af udvalget, men deltagerne
efterlyste gang på gang me-
re tidssvarende undervis-
ningsmidler- og materiale.
Ved gennemgEmg af en gra-
dueringsliste fra 1983 - det
er en liste over undervis-
ningsmaterialer fra klasse
til klasse - blev en del mate-
riale forkastet som værende
utidssvarende, og mere tids-
svarende blev foreslået opta-
get. Konsulenterne fra
Nuuk gennemgik en del pla-
ner om fremtidige udgivel-
ser.
Flere møder
I forbindelse med drøftelsen
af eksisterende materiale
var lærerne enige om, at læ-
rerne mødes for sjældent for
at drøfte materiale og meto-
der, og det gælder selve læ-
rerkollegium på en enkelt
skole og andre skoler i kom-
munen, og tanken om at mø-
des til drøftelse af tilsvaren-
de emner mindst en gang
om året fandt støtte hos alle
deltagerne.
Under gruppearbejde
skulle lærerne behandle be-
stemte emner, og resultater-
ne blev fremlagt for andre
grupper, og her viste det sig,
hvor varieret resultat kan
opnås alt efter hvem der
vælger hvilke metoder, og
det gav en idé om, hvor vig-
tigt det er, at kollegerne
drøfter metodevalg og inspi-
rerer hinanden ad den vej.
Under fremlæggelsen af
det nye forslag til skoleord-
ning, som vil blive lagt frem
til drøftelse i Landstinget,
kom mange forskellige kom-
mentarer frem, og især ind-
førelse af karaktergivning
fra 7. klasse var genstand
for debat, uden at man dog
fandt frem til nogen fælles-
holdning til emnet, men
svagheder og fordele blev
diskuteret.
Forslaget om, at danske
børn vil modtage grøn-
landsk-undervisning i en
grønlandsk klasse, blev også
diskuteret med politiske un-
dertoner, men bekymringen
gik mere på undervisnings-
metoder, og i den forbindel-
se var der bange anelser om,
at undervisningsniveauet i
faget grønlandsk vil sænkes,
fordi læreren naturligt nok
vil tage hensyn til danske
børn, og dette blev drøftet i
lyset af, at der er stor man-
gel på tidssvarende under-
visningsmidler i faget grøn-
landsk.