Atuagagdliutit - 21.03.1990, Qupperneq 7

NR. 34 1990
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
7
Snescooterkørsel er en sund fritidsinteresse, mener klubben i Sisimiut.
Snescooterne skader ikke
Af Per Barselejsen, Sisimiut Snescooterforening.
I AG nr. 13 er en artikel,
hvori det påstås, at snescoo-
terne jager fangstdyrerne på
flugt. Artiklen er fyldt med
påstande, som ikke er un-
derbygget, hvorfor Sisimiut
Siiescooterforening ikke
mener den kan stå imod-
sagt.
At snescooterne skulle
ødelægge naturen, er der in-
gen som helst beviser for.
Tværtimod vil folk, som om
sommeren går en tur til ski-
liften bemærke, at trods
denne strækning er den
mest trafikerede om vinte-
ren, er der intet spor i natu-
ren om sommeren.
Påstande om, at snescoo-
tere jager rensdyrerne væk,
er uden hold i virkeligheden.
Der er ofte set rensdyr gå i
spor, som en snescooter har
afsat kort forinden, og folk,
som rejser gennem Kanger-
lussuaq, har set rensdyr,
som går og græsser langs
startbanen, og ikke lader sig
påvirke af støj eller lugt fra
motorer.
Med hensyn til ryper og
harer lyder det helt usand-
synligt, at snescootere jager
dem væk. Som det bemær-
kes i artiklen, er der en »sne-
scootervej«, der køres på,
denne går ikke gennem ter-
ræn hvor disse dyr holder
til.
I artiklen nævnes, at sne-
gåsen udebliver. Ja, det har
den nu altid gjort. Hvis man
læser eksisterende faglitte-
ratur, vil man opdage, at
snegåsen yngler i Thule di-
strikt og i ganske få tilfælde
er truffet andre steder på
vestkysten, men aldrig i Si-
simiut området. Det synes
derfor forkert at give sne-
scooterne skylden for det.
Der stilles i artiklen
spørgsmålet, om det er dan-
skere eller grønlændere,
som kører snescooter. Hvad
har det med sagen at gøre?
Opfører en snescooter sig
anderledes, hvis det er en
grønlænder som kører, end
hvis det er en dansker? Det
kunne være interessant at
stille sprøgsmålet, hvem er
det som kører hundeslæde?
Så vidt snescooterforenin-
gen har kunne få oplyst, er
der i dag kun få fangere i
Sisimiut, som lever af fangst
fra hundeslæde.
Der er altså i det store og
hele tale om fritids- og hob-
bykørsel på samme måde
som med snescootere, hvor-
for så den store forskel i be-
handlingen af disse to grup-
per?
Endelig nævnes der, at
der på trods af forbud drives
jagt fra snescooter. Forenin-
gen må med beklagelse med-
give, at dette er sandsynligt
og vil gøre hvad der er mu-
ligt for at stoppe noget så-
dant, men der er jo uheldige
eksempler i alle grupper.
Man har også hørt om hun-
deslædekører, som skyder
rensdyr i fredningsperioden
for at la hundefoder. Et ud-
videt samarbejde mellem de
to foreninger kan hjælpe til
at la mere kontrol om tinge-
ne.
Snescooterforeningens
medlemmer vil selvfølgelig
følge de regler, som vedtages
vedrørende færdsel i vort
land, også selv om vi synes,
de er udemokratiske og
uretfærdige. Vi vil dog be-
nytte lejligheden til at hen-
lede politikernes opmærk-
somhed på, at snescooteren
også er ungdommens køre-
tøj, idet den grønlandske
ungdom ikke er anderledes
end ungdom i andre lande,
de elsker fart og tempo. Med
indførsel af stramme be-
grænsninger Ijerner man
disse ellers så sunde fritids-
interesser netop i en tid,
hvor alle politikere er enige
om, at der gøres for lidt for
ungdommen.
Inuk Nammineq
All.: Ulloriannguaq Kristiansen, Nuuk
Imigassap oqallissutaajuar-
neranik qatsussillutik oqar-
tartut aappaatigut tupin-
nanngillat.
Aggu Lynge-ugaluup taal-
liaasa nuannersut ilaani
oqaatsit uku eqqaaqqajaa-
nartarput: »Oqaq amigavip-
poq...«!
Oqaatsillu taakkua tullii
uku »Assaat sulissapput«
tamatumani isumaannak-
kut allanngortilaaginnarne-
qarsinnaapput, soorlu imaa-
lillugit: »Silaq sulissavoq«.
Inuk inersimasoq nammi-
neq imminut naalagaavoq.
Tamatumani apeqqutaagin-
nartarpoq imminut naalak-
kersinnaaneq ilorraap in-
narluulluunniit tungaanut
atorneripput.
Ilorraallu tungaanut naa-
lakkersinnaaluartarpugut,
tamanna piumassuseri-
gaangatsigu.
Tamatumani assut pin-
gaartuuvoq imminut qimer-
loorsinnaaneq: Suut-uku
iluaqutigigikka? Suut-uku
ajoqutigigikka?
Pingaartumik atugarlior-
nartunik nalaataqarnermi
taamatut imminut qimerlo-
orneq, imminut paasiniar-
neq, iluatinnarsilluartar-
poq, iluaqutaasinnaassusia-
lu inuppassuit uppernarsar-
sinnaagunarpaat.
Taama imminut qimerlo-
orsinnaaneq allanit ilikkar-
sinnaanngilarput. Nammi-
nerpiaq ilinniagassaraar-
put, ilikkarsinnaavarpullu
pigiliullugulu.
allanik pisuutitassarsior-
neq ajornanngeqaaq, ileqqu-
liunneqarpallaaraangamilu
namminermut inoqatinullu
ajoqutaaginnalersarpoq.
Oqaasinnaajuvoq: »Inuk
nammineq«.
Aap, tamanna tamatta
ilikkarniarniartigu ilorraap
tungaanoortumik atorsin-
naanngorlugu.
Oqaloqatigiis su tigisarni-
artigulu peqatigiiffinni, ka-
terisimaarnerni, ilami mar-
luinnaagaluaruttaluunniit.
Kisianni nalunagu qanoq-
ittumik aalajangernissaq
inuup nammineq pigigaa.
Aarnma taamaappoq imi-
gassat aalakoornartut, ikia-
roornartullumi, pillugit.
Tamatta immikkut aala-
jangigassaraarput taakku-
nunnga naalagaassanerluta
imaluunniit inussiaatin-
ngussanerluta.
OQALLINNEQ - DEBAT
ISUMMAT SAQQUMMIUGUK - SKRIV DIN MENING TIL AG
Meerartavut iluamik
pilerniartigit
All.: Peter Larsen, Nanortalik
Manna nuna siulitsinnik
kingornutariinnarnagu me-
erartatsinnik atorparput.
Tamanna ilumoorpoq, qan-
garsuaaniilli taamaattuar-
poq qaqugorsuarmullu taa-
maattuassalluni.
Siulitta meerartaminnik
perorsaariartaasiat inuiaat
nunami innuttasunut pigi-
saminnik sunilluunniit ag-
guataarinnittartunit allaa-
nerussuteqangaarnani in-
gerlanneqartarsimavoq.
Tassanilu qitiutineqartarlu-
ni oqaaseq asanninneq -
asanninneq - asanninneq.
Oqaaseq pingasoriarlugu
uterpara, siulittami taman-
na aqqutigalugu paasisi-
mammassuk, manna nuna
pinngortitarlu inuk inuttut
inuuneranik misigisaqartit-
silluarsinnaasusianik.
Uagut maani nunami
inuusugut pissutsinik na-
lorninartorsiortarfiusunik
naapitassaqartinneqartuar-
tuusugut, tamakkuninnga-
lu ilioriaatsit assigiinngitsut
misilerartuarlugit, ingerlaq-
qittartuusugut meerartatta
ullutsinni atugarisaat pillu-
git isumasiqatigiinnikkut
naliliiniartariaqarpugut.
Meerartavut pisuussuti-
gaavut allanit tamanit pin-
gaarnerpaat. Taakkualu
kinguaassaminnut suli to-
rernerusumik aqqutissiuus-
sisinnaajumaarput, ullut-
sinnni atugarisaannik pit-
sanngorsaavigigutsigik.
Tassunga atatillugu aa-
saq 1988 Tununngasumi aa-
sivissiortoqarnerani meeq-
qat aningaasaateqarfeqaler-
tinneqarnerat suliassamut
aallarniutaalluarfissiivoq,
sulili manna tikillugu suli-
assaq timitalerneqaqqin-
ngimmat imatut ingerlaqqe-
riarnissaq isikkoqarlersin-
naavoq:
1. Illoqarfinni nunaqarfinni-
lu aningaasaateqarfiliortor-
titsineq.
2. Aningaasaateqarfinni as-
sigiinngitsunik iliuuseqar-
nikkut aningaasannanniar-
titsisarneq - tassani periar-
fissat amerlaqaat - soorlu
meeqqat nuannaarsaqati-
giissillugit, qititsillugit - as-
sigiinngitsunik nioqqute-
qartoqartarsinnaavoq - an-
ingaasaateqarfinnut qinnu-
teqartarnerit - inersimasu-
nik bingortitsisarnerit - eq-
qumiitsulianik saqqummer-
sitsisarnerit allarpassuillu.
3. Aningaasaateqalernikkut
meeqqat atugarisaannik pit-
sanngorsaatitsiniarnermi
najugarisani siuarsaaneq.
Tassuuna meeqqamut mee-
raanerup nalaani tamatigo-
ortumik misigisaqartartin-
nissaanik periarfissiuuisar-
neq tassani meeqanut festi-
valertitsisoqarsinnaavoq
karnevaalertitsisoqarsin-
naavoq - nipilersortitsisa-
qartaartoqarsinnaavoq - isi-
ginnaartitsisoqartarluni il.
il.
4. Nuna tamaakkerlugu
oqartussaatitaasunik meeq-
qanik perorsaasunik anga-
joqqaanillu peqataaffigine-
qartumik meeqqat atugari-
saat pillugit isumasioqati-
giinneq. Tassani meeqqat
ullutsinni inuiaqatigiinni
inissisimanerat - inatsisiti-
gut inuttut illersorsinnaati-
taanerat angerlarsimaffinni
- atuarfinni sunngiffimmilu
atugarisaat sammineqarsin-
naapput.
5. Nunani allani meeqqat
atugarisaannik piorsarsi-
massutsikkut saqqummer-
sitsinerni nunatsinniit pe-
qataatitsisalerneq - børne-
bogsmesseqartarpoq - bør-
neteater allallu.
Qanittukkut tusarparput
Danmarkimi naalakkersui-
sunik assigiinngitsunik tu-
nuliaqutaqartunit tamanit
tapersersorneqartumik
Danmarkimi meeqqat atu-
garisaat pillugit seminaare-
qartitsinissamut aningaa-
sarpassuit atugassanngor-
tinneqarlutik immikkoor-
tinneqarsimasut.
Uanga maani nunatsinni
angusassatsinnik takorluu-
gaqarpunga. Tassalu Inui-
aat Malaysiamiittut Sinoik-
kunnik taaneqartartut nal-
lersinnaagivut, taakkunani-
migooq timikkut tarnikkul-
lu qaqutigoorluinnartumik
innarliisoqartarpoq.
Siunertamut allaaserine-
qartumut soqutiginnittunik
ujartuivunga.

—
H^MUNKSVEJ 23
P.O-BOX234
3000 NUUK
TLF.2 49 44
SKIND & SKIMM'RODtlKTKll
GUI. KUNSTS HD SKUD
GAVEARTIKLRH
KUN8TK0KT
SOUVENIRS
SMYKKER
.
Store vogne [DQEIEDJ Døgnvagt
minitransport
leverer ot»produttt«..fra injponla^erei vPOlAftOiL« i
ringehavn rned tatvksklb lit aronlanddre byer, derharhSvne-
tankanlæg tor modtagelse at skitwforsy'ning.
Qil« inriit Kimgerkiartori
:!*■ aplagitiMjunnMSttisNk
DET GRØNLANDSKE
olieaktiesTLskab