Atuagagdliutit - 21.03.1990, Side 10

10
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 34 1990
OQALLINNEQ - DEBAT
ISUMMAT SAQQUMMIUGUK-SKRIV DIN MENING TILAG
lluaqusertaqattaanneq
Inuiaqatigiit aningaasarsiornerat pillugu pikkorissartitsipallanneq kikkut
tamarmik paasisinnaasaat - All. Egon Sørensen
Qanga Kalaallit Nunaanni
imminut pilersortuusima-
galuarpoq. Nunaqarfin-
nguit piniartoqarfiusut im-
minnut napatillutik ingerla-
suupput. Piniagassarlior-
narpat kaapajaassapput im-
maqaluunniimmi perlerar-
tarlutik.
Kingusinnerusukkut
inuit allat avataaniit tikius-
sorput piniariaatsimik pit-
saanerulersitsillutik niuer-
nermillu ilinniartitsillutik.
Piniartut pisaat pisiarisar-
paat angerlaateriarlugillu
iluanaarutigalugit tuneqqit-
tarlugit. Inuuniarneq oqin-
nerulaalerpoq, inuttulli
atukkat imatorsuaq pit-
sanngoriaateqanngillat.
Taava Kalaallit Nunaat
qallunaat aningaasanut in-
atsisaanni ilaalerpoq. Ineri-
artornerlu sukkasoorujus-
suarmik ingerlalerpoq tas-
sami Kalaallit Nunaat
maanna qallunaat naala-
gaaiTianni allanut tamanut
naligititaalluinnarluni in-
gerlalissammat.
Aningaasat naammakkal-
larmata tamanna ajunngit-
sorujussuarmik ingerlavoq.
Aningaasarpassuit tikius-
someqartut taartissaannik
nioqqutissiortoqanngilaq.
Isumaginnikkumanersua-
qarpoq qutsavigineqarnis-
sarlu kisimi naammattutut
isigineqartarpoq.
Taamaakkaluar torli
inuutissarsiornermik pileri-
artortoqarpoq, tamannali
iluaqutigineqatigiinnikkut
ingerlanneqarpoq.
Ukiuni kingullerni isuma-
ginnikkusunneq tunngavi-
galugu aningaasalersuineq
qujamasunnersuarlu anni-
killeriarsimapput. Taa-
maattoqartuaannarsin-
naannginnera paasineqaler-
simavoq. Inuuneq tapiissu-
tinik tigooraanerinnakkut
ingerlanneqarsinnaanngi-
laq. Taavami inuiaqatigiit
sukkut aningaasalersorne-
qassappat? Piniartuuner-
mut utersaarsinnaanngila-
gut. Maannami sananeqar-
simalerput illut, napparsim-
maviit, atuarliit, aqqusern-
git heliportillu. Maanna
inuiaqatigiit aningaasar-
tuuteqartuartussanngortin-
neqarsimalerput, pisariaqa-
lersimavorlu taakku amer-
laqataannik isertitaqartar-
nissaat. Taamaattumillu
pissusissamisoorpoq isu-
malluutit uumassusillit, qa-
nittumi pisarineqarsinnaa-
sut piniarneqartalermat.
Saarullinniarneq kingup-
panniarnerlu aallartinne-
qarput. Nunanut allanut
nioqquteqalerput. Iluaqu-
sertaqattaanneq inuussuti-
gineqarsinnaanngilaq.
Aningaasartuutit, tassun-
galu tunngatillugit Grøn-
landsfly, KNI aamma Pro-
eks taaneqarput, inuiaqati-
giit aningaasartuuteqarne-
rulernerannut sunniuteqa-
qataasutut, oqartoqarporlu
taakku akigititatik qaffat-
sinnaveersaartariaqaraat.
Taamatut oqalunneq ilua-
qutigeqatigiittuarnissamik
illersuinertut ippoq. Ilan-
ngullugulu taasariaqarpoq
taarsigassarsiat erniaasa
qaffakkiartornerat aam-
mattaaq aningaasartuuti-
nut ilaammat tamannalu
aammattaaq sulifieqarfiit
taaneqartut malugilluartar-
massuk. Tassa nunanut al-
lanut nioqqutissanik ami-
gaateqaleraangatta taama-
tut immitsinnut pisuuteqat-
taatilersarpugut.
Inuiaqatigiit eqqarsaati-
galugit aningaasartuutinik
killiliinissamik siunnersuu-
teqarnikkut ajornartorsiu-
tit qaangerneqarsinnaan-
ngillat. Taamaaliorneq aa-
siit suliumanngitsut isuma-
ginninnermut allaflimmiit
ikiorserneqarnissaannik eq-
qarsarnermut eqqaanaan-
narpoq. Taamatut eqqarsar-
neq iluaqutaasussanik piler-
sitsiniarluni eqqarsaater-
sorniarnermut naleqqu-
tinngilluinnarpoq, pilersin-
niagassavummi tassaapput
aningaasartuu teqaruj u ssu -
anngikkaluarluni nunanut
allanut nioqqutissiarineqar-
sinnaasut pitsaalluinnartut.
Maanna nunatsinni an-
gallassinermut periaiTissat
akisoorsuit pilersereersima-
lerpagut. Tassungalu tun-
ngatilugu apeqqutaanngilaq
taakkununnga aningaasar-
tuutit ilaat qanoq amerlati-
gisut aningaasanut inatsit
aqqutigalugu isumaginnin-
nermi aningaasartuutitut
isikkoqartillugit akilersit-
tassanerigut, naagga apeq-
qutaavoq nunanut allanut
niuernikkut pitsaanerusu-
mik ingerlatsilerumalluta
qanoq iliorluta angallassi-
nikkut periarflssat tamak-
kua atorluarnerulissaneri-
gut atorluaaneq, ilinniartit-
sineq isumassanillu nutaa-
nik pilersitsineq aqqutigalu-
git.
Klippe-hinanden samfundet
Et nationaløkonomisk lyn-kursus, som alle kan forstå - af Egon Sørensen
Engang var Grønland selv-
forsynede. Det bestod af fan-
gersamfund, hvor hver en-
kelt boplads hvilede i sig
selv. Var fangsten dårlig,
måtte befolkningen sulte og
i værste fald dø.
Senere kom der folk ude-
fra med mere effektive
fangstmetoder og handels-
talent. De fangede og købte
af lokalbefolkningen, sejlede
hjem med fangsten og tjente
penge på det. Livet blev lidt
lettere, men nogen egentlig
højnelse af levestandarden
var der ikke tale om.
Og så kom Grønland på
den danske finanslov. Ud-
viklingen gik frem med
stormskridt for nu skulle
Grønland være en ligeberet-
tiget del af det danske rige
på godt og ondt.
Det gik nemt nok rent
økonomisk, sålænge penge-
ne flød i en stadig større
strøm fra Danmark til
Grønland. Der var ingen
produkter til at betale for
strømmen af penge. Den ud-
løsende faktor var velvilje og
forventet taknemmelighed.
Alligevel opstod der en
form for erhvervsliv, men
det levede af at klippe hinan-
den.
I de senere år er penge-
strømmen forårsaget af vel-
vilje og taknemmelighed ta-
get af. Der var en erkendelse
af, at sådan kunne det ikke
blive ved at gå. Livet var an-
det end at modtage tilskud.
Men hvad skulle samfundet
tage sig til? Det var umuligt
at gå tilbage til fangersam-
fundet. Nu var der bygget
huse, hospitaler, skoler, veje
og heliporte. Nu var det
skabt et samfund med et
omkostningsniveau, som
krævede, at der blev tjent
penge i mindst samme stør-
relsesorden. Derfor var det
helt naturligt at kaste sig
over de levende ressourcer,
som lå lige uden for døren.
Torske- og rejeeventyret var
begyndt. Export er sagen.
Man kan ikke leve af at klip-
pe hinanden.
Omkostningerne, og i den
forbindelse nævnes Grøn-
landsfly, KNI og Proeks som
virksomheder, der spiller en
så afgørende rolle i den sam-
fundsmæssige omkost-
ningsdannelse, at de bør
holde igen på deres priser.
En sådan argumentation er
jo blot en videreførelse af
klippe-hinanden-filosofien.
I parentes bemærket er ren-
testigningen på udlånsmar-
kedet jo også en omkost-
ning, som belaster de her
nævnte virksomheder. På
den måde kan vi jo blive ved
med at skyde skylden på
hinanden, når spørgsmålet
stilles om, hvor eksporten
bliver af.
Forslaget om at isolere
udgifter, der afholdes af
samfundsmæssige hensyn,
løser ikke problemet. Det
belyser det blot delvist ud
fra devisen, at den, der ikke
yder, skal på socialhjælps-
kontoen. Men den måde at
fremstille problemet på, er
lidet egnet til at danne gro-
bund for kreative tanker
om, hvorledes vi skaber gode
exportprodukter med en høj
forædlingsgrad til lave om-
kostninger.
Nu har vi en infrastruk-
tur, der koster så og så man-
ge penge. Spørgsmålet, der
skal stilles i den forbindelse
er ikke, hvor stor en del af
omkostningerne, der skal på
finansloven under betegnel-
sen sociale udgifter, men
hvorledes vi gennem effekti-
visering, rationalisering,
uddannelse og ideskabelse
kan udnytte infrastruktu-
ren, så vi bliver i stand til at
gøre os gældende på eks-
portmarkederne.
FLUGGER MALERVARER
Ring eller skriv til os og vi sender omgående på hurtigste måde
enten fra vort lager i Nuuk eller direkte fra Danmark. Vi sender
også gerne varekatalog og farvekort som luftpost
Nuuk Farvelager ApS
Industrivej 9 . Box 295.3900 Nuuk . Telefon 2 33 96
Eneforhandling af FILiggervarer på Grønland
Egon Sørensen: - Immitsinnut aningaasaaiaannarluta
inuussu tissarsiorsinnaanngilagu t.
Egon Sørensen: - Vi kan ikke leve af at klippe hinanden.
(Foto: Lisbeth Lyager)
Qulaqqeertarniaritsi
qulakkeerasi
All.: Nikolaj Holm, Nuuk
Politikerinut tusagassiortu-
nullu. Kalaallisut oqalullu-
tik tamanut tusagassamik
aallakaatitsisut tusarnaar-
lugit isumaqarfiginartara-
luarput oqaatsitik nagguve-
qartillugit paasisimallugit
atortaraat aniatillugillu.
Ulluni kingullerni inga-
salluinnartumik oqaatigine-
qartalerpoq oqaaseq »qula-
kii - qulakkeerpaa««.
Kalaallisut oqaatsinik ujar-
liutini »qulakkiimik« taku-
sassaqanngilaq, tupinnan-
ngilarmi taanna kalaallisut
oqaasiunngimmat. Aajunali
eqqortoq, tassa: qularpoq,
qularaa, qularnarpoq, qu-
lamaarpaa, qularnaaqqaaq-
qut, qulaqqeerpaa.
Pineqartunit qanoq paasi-
neqartigiumaarnersoq nalu-
galuarlugu, kalaallisulli
oqaaseqarluni eqqarsartar-
lunilu paasinassasutut isi-
galugu saqqummiuppara.
Soorngunami qulaqqeerpa-
ra! Paasinarpa?
Nytårshilsen
Af Helga Ringe, Hørsholm
Åh store Abel Abillikulooq
dit barnebarn
blev massemorder
hvor jeg dog husker dit blide
væsen
min fars kære fætter
sidst jeg så dig
hyggede vi os to alene
hjemme hos din fætter
min far
Som en typisk
storefanger huskede du
dine jagtbedrifter
jeg som en typisk
kvindemenneske
ville hellere høre om
dit afkom
med et glimt i øjet
fortalte du mig
den slags har du masser af
kvinder til
at tage sig af
Hvor bliver I af
mine kære medsøstre?
Hvor har I gjort
af den kærlighed
jeres forældre skænkede
jer?
Druknede I den i sovepuder?
I har aldrig haft den luxus
at have en sovepude at druk-
ne kærligheden i!
I fik måske serveret
for mange sovepuder
på en sølvfad?
Af daglejeres børnebørn fra
Europa?