Atuagagdliutit - 30.04.1990, Blaðsíða 3

NR. 49 1990
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
3

Landskarsi peqqamik pivoq
Aalisarneq 300 millioner koruuninik nakussassaaserneqarpoq
NUUK(KK) - Kalaallit
Nunaanni aningaasaqar-
nermut naalakkersuisu-
nut ilaasortap Emil
Abelsenip suliassaq
imaannaanngeqisoq aal-
lartillugu qaartartoq
landskarsimik qaartitsi-
galuttuartoq qaartus-
saajunnaarsippaa. Aali-
sarneq ajalusuussagalu-
arpat 1980-ikkunni ESU-
p qularnaveeqqusiussai
700 millioner koruunit
landskarsip nammatas-
sarissavai. Taama piso-
qassanngimmat immik-
kut ittumik akuersissuti-
nut inatsisip talliman-
ngormat aprilip 27-ani
siullermeerlugu oqaluu-
serineqarnerani aalisar-
neq pisariaqarteqisami-
nik 300 millioner koruu-
ninik nakussassaaserne-
qarpoq.
- Taama pisoqarpoq aali-
sarnikkut aningaasatigut
ajornartorsiulerneq ikior-
semiarlugu, ingammik raa-
jarniarneq 1988-imi 1989-
imilu ajorsiartorsimasoq,
taama Emil Abeisen Inatsi-
sartut ataatsimiittarfianni
oqarpoq. Taamaattumik aa-
lisarneq raajanut akileraa-
rummik 1989-imi eqqunne-
qartumik piiaaffigisariaqar-
parput, uagutsinnut 38 mil-
lioner koruuninik isertita-
qaataasus saagalu ar tu nik.
Taakku raajanut akileraa-
rutitigut isertitassatut
naatsorsuutigisat 1/4-nga-
jaasa angeqqatigaat, - ima-
luunniit nunamut akileraa-
rutini procentip ataatsip na-
ligalugu. Saniatigullu kili-
saatinut nutaanik raajar-
niutinut erniatigut tapiissu-
tit 12,5 millioner koruuni-
nik amerlineqassapput,
aammalu ESU-kkut ernia-
qanngitsumik akilersugas-
saanngitsumillu taarsigas-
sarsianut killiliussaq 6 mil-
lioner koruuninik qaffanne-
qassalluni.
- Kisianni aalisarneq 56,5
millioner koruuninut taak-
kununnga peqataarusukku-
ni taava aalisariutinik sip-
porussanik kattussinikkut
ikilisaanissaq piareersimaf-
figisariaqarpaa, taamalu ki-
lisaatit ilaat kalaallini aali-
sarnermit peersivittariaqas-
sallugit, Emil Abeisen oqar-
poq.
Inatsisartuni Emil Abei-
sen tamangajannit aalisar-
nermut taama 56,5 million-
er koruuninik ikiorsiiniar-
nermi. ilalerneqarpoq. Taa-
maattoq Lars Emil Johanse-
nip Siumumeersup aamma-
lu Ole Lyngep Inuit Ataqati-
giinneersup 1989-imut raa-
janut akileraarutip ataatsi-
mut peerneqarnissaa apeq-
quserpaat. Tassunga taar-
siullugu kilisaataatillit ta-
maasa immikkut aningaasa-
qarnikkut naliliiffiginissaat
politikerit taakku marluk
kissaatigalugu. Konrad Ste-
enholdt Atassummeersoq
Nikolaj Heinrichilu Issittup
Partiianeersoq qujamasup-
put aalisarneq pisariaqarte-
qisaminik taama ikiorserni-
arneqarmat.
Qularnaveeq-
qusiussat amerlaval-
laaqaat
56,5 millioner koruunit
taakku taamaakkaluartut
suli aalisarneq pissaqarluar-
poq. Naalakkersuisunut
ilaasortaq Emil Abeisen
landskarsip ataani qaartar-
tup qaaraluttualeraluartup
ingitsernissaanik akuerine-
qarpoq. ESU-p qularnave-
eqqusiussai ataatsimut ul-
lumikkut 700 millioner ko-
ruuniupput, taakkuiu taa-
ma amerlalluinnartigiga-
mik bankinut naleqqiullugit
landskarsimut annakanna-
jaartitsissussaapput.
- Taarsigassarsiat ajor-
nartorsiuffiunerpaasut aki-
lerneqassapput, ukiunilu
aggersuni qularnaveeqqu-
siussarpassuit suli appartin-
nissaat isu magis savarput,
taamaalilluni landskarsip
annakannajaalersinnaanera
millisillugu, Emil Abeisen
oqarpoq. Tamanna Inatsi-
sartunit isumaqataaffigine-
qarpoq, Erhvervsstøtteud-
valgilu pisinnaatineqarpoq
ESU-mit qularnaveeqqusik-
kamik taarsigassarsiat saa-
rullinniutinut raajarniuti-
nullu tunngasut 244 mil-
lioner koruunit nalingisa
akilerneqarnissaannut,
aningaasat inatsisaanni an-
ingaasassaqartitaareersut
saniatigut. Bankinit taarsi-
gassarsiat akilerneqartut
erniaasa akilersornissaat ki-
lisaataatillit akilersuinnas-
savaat. Taamaalilluni lands-
karsi erniatigut isertitaqar-
tuinnassaaq aningaasani
taakkunani qularnaveeqqu-
siussanut akiliutitut atorne-
qartuni.
Taamaattoq kilisaataatil-
lit piumaffigineqarallassap-
put aningaasartuutit appar-
tinniarnerini aaqqissuussi-
nermik isumaqatigiissute-
qarnissamut. - Tamanna
raajarniutit ungasinneru-
soq isigalugu aningaasati-
gut ingerlasinnaanissaanni
pisariaqarpoq, Emil Abeisen
oqarpoq.
Aalisarneq 300 millioner koruuninik nakussassaaserneqarpoq. (Ass.: KnudJosefsen)
Fiskeriet får en saltvandsindsprøjtning på 300 millioner kroner. (Foto: Knud Josefsen)
Den tikkende bombe
under landskassen
bliver nu demonteret
Fiskeriet får en saltvandsindsprøjtning på 300 millioner
kroner
NUUK(KK) - Landsstyre-
medlemmet for den
grønlandske økonomi
Emil Abeisen er gået i
gang med det farefulde
arbejde at demontere en
tikkende bombe under
landskassen. I løbet af
1980’erne er der blevet
bevilget ESU-garantier
på næsten 700 millioner
kroner, som landskassen
hænger på, hvis hele fi-
skeriet braser sammen
som et korthus. Det må
ikke ske, og fiskeriet fik
derfor ved førstebehand-
lingen af loven om til-
lægsbevillinger en til-
trængt saltvandsind-
sprøjtning på 300 mil-
lioner kroner.
- Der sker for at afhjælpe
de akutte økonomiske pro-
blemer i fiskerisektoren,
specielt indenfor rejefiskeri-
et, som er blevet væsentligt
forringede i 1988 og 1989,
sagde Emil Abeisen i lands-
tingssalen. Derfor må vi fri-
tage fiskeriet for den særlige
rejeafgift, som blev indført i
1989, og som skulle have gi-
vet os en indtægt på i alt 38
millioner kroner. Det svarer
til knap en fjerdedel af den
forventede indtægt fra reje-
afgifterne, - eller knap én
landsskatteprocent. Des-
uden skal rentetilskudene
til ferskrejetrawlerne forø-
ges med 12,5 millioner kro-
ner, og rammen for rente-
og afdragsfri lån indenfor
ESU-ordningen forøges
med seks millioner kroner.
- Men vil fiskeriet havde
del i disse 56,5 millioner
kroner, skal det også være
indstillet på at nedbringe
den overskydende tonnage
gennem en række fusione-
ringer, hvor også nogle af
trawlerne bliver trukket
helt ud af det grønlandske
fiskeri, sagde Emil Abeisen.
I Landstinget fik Emil
Abeisen i det store og hele
tilslutning til at yde fiskeri-
et en direkte hjælp på disse
56,5 millioner kroner. Både
Siumuts Lars Emil Johan-
sen og Inuit Ataqatigiits Ole
Lynge satte dog spørgsmåls-
tegn ved en kollektiv frita-
gelse af den særlige rejeaf-
gift for 1989.1 stedet ønske-
de de to politikere en indivi-
duel vurdering af det enkel-
te rederis økonomi. Atasuts
Konrad Steenholdt og Issit-
tup Partiias Nikolaj Hein-
rich var begge særdeles til-
freds med redningsplanen
for det betrængte fiskeri.
For mange garantier
Mens de 56,5 millioner kro-
ner er til at tage og føle på,
er der dog mere i godteposen
til fiskeriet. Landsstyre-
medlem Emil Abeisen fik og-
så lov til »at demontere en
tikkende bombe under
landskassen«, som han selv
udtiykte det. De samlede
ESU-garantier er i dag på
700 millioner kroner, og det-
te alt for høje tal giver lands-
kassen en uholdbar risiko i
forhold til bankerne.
- De mest nødlidende lån
skal indfries, og i de kom-
mende år skal vi sørge for at
garantimassen bliver bragt
endnu længere ned, så
landskassens sårbarhed bli-
ver mindre, sagde Emil
Abeisen. Dette synspunkt
delte Landstinget, som gav
Erhvervsstøtteudvalget be-
myndigelse til at indfri mis-
ligholdte garanterede ESU-
lån til såvel torsketrawlere
som rejetrawlere for 244
millioner kroner, - ud over
det beløb, som allerede er
afsat i finansloven. Rederi-
erne skal fortsat betale ren-
ter til landskassen af de
banklån, som bliver indfriet.
Dermed vil landskassen
fortsat få renteindtægter på
den del af likviditeten, der
nu bliver brugt til at indfri
garantierne med.
Igen blev der dog stillet
det krav til rederierne, at de
skal indgå i ordninger, hvor
omkostningerne kan blive
bragt ned. - Det er en betin-
gelse for at økonomien i reje-
flåden på længere sigt kan
blive bæredygtig, sagde
Emil Abeisen.