Atuagagdliutit - 30.04.1990, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 49 1990
Allamiuluarunnaarta
SUMIINUNNGORSIMANEQ tunngavigalu-
gu akissaasersuineq kiisa atorunnaarsinne-
qarpoq. Kalaallit Nunaanni atorfilinnut inatsi-
sissaq nutaaq Inatsisartut upernaaq manna
ataatsimiinnerminni akuersissutigimmassuk
atorfillit sumi inunngorsimanertik tunngavi-
galugu assigiinngitsumik pineqartamerat in-
atsisitigut tunngavissaarutitaavoq.
Manna tikillugu Kalaallit Nunaanni atorfi-
linnut inatsisaasimasup 1964-imi Folketingi-
mi akuersissutigineqameraniilli maannamut
ukiut 26-it ingerlaareersimalerput, inatsim-
milu tassani allassimasut ilagaat akissarsias-
sanik naatsorsuisamermi tunngavigineqar-
tassasoq atorfilinngortup Kalaallit Nunaanni
Danmarkimiluunniit inunngorsimanera. In-
atsit taanna akuersissutigineqarmat kalaallit
siullerpaameerlutik akerliussutsiminnik
Danmarkimi takutitsipput. Akerliussutsimik
takutitsinissamik sulissutiginnittuuvoq pala-
sinngorniaq Jonathan Motzfeldt ingerlaaqa-
taasullu ilagaat maannakkut SIK-ip siulittaa-
sua Kristian »Pablo« Poulsen maannakkullu
aningaasaqamermut, niuernermut angallan-
nermullu naalakkersuisuusoq Emil Abeisen.
Qallunaat kalaallillu inatsimmik tunngave-
qartumik assigiinngisitaanerat aallaqqaataa-
niilli isomartorsiomeqartarsimaqaaq. Oqaat-
sit allaanerusunik suusupaginninneq, allatut
amilinnik minnerutitsineq allamiuluarnerlu
inatsimmut uumigisaaqisumut tassunga
tunngatillugit aninneqartarsimapput, taan-
narpiarmi pissutaalluni kalaallit qallunaallu
atorfillit, sullivimminni assigiinnik suliaqara-
luartulluunniit assigiinngitsunik akissaaser-
sorneqartarsimammata.
SULISARTUT KATTUFFII arlallit - qallu-
naat kalaallillu kattuffii - namminneerlutik
isumaqatiginninniartarnermikkut qangali nu-
naqavissunik tikisitanillu assigiimmik akis-
sarsiaqartitsilersimapput aammalumi sumi
inunngorsimaneq tunngavigalugu akissaa-
sersuineq qangali pisortatigoortumik taper-
sersomeerussimavoq. Amerlanerpaallu iller-
sortuarsimavaat tamatumap sapinngisamik
piaartumik atorunnaarsitaanissaa. Assigiin-
ngisitsineq, nunatsinni innuttaasut avaan-
ngunartumik immikkoortitaasarnerannik
kinguneqartartoq kialluunniit - qallunaap ka-
laallilluunniit - nuannaarutigisimanngisaan-
narpaa. Taannami akissarsiat tungaannaasi-
gut naapertuilluanngitsuliorneruinnanngilaq.
Aammali innuttaaqatigiit marluisut akornan-
ni ajoqutaavissunik nassataqartarsimavoq.
Atorfilinnut inatsisissap nutaap talliman-
ngormat siullermeemeqarnerani - soorunali-
mi - naalakkersuinikkut isumaqatigiilluinnar-
neqarpoq assigiinngisitsinerullu kiisami
qaangerneqartussanngomera nuannaarutigi-
neqarluni. Kikkut tamarmik inatsisitigut na-
ligiissinneqalernerat angusaavoq pingaarute-
qartoq. Taamaaliortariaqalivissimavugummi.
Taamaakkaluartorli ajomartorsiutinik suli
aaqqitassaqaqaaq.
INATSISIP NUTAAP akuersissutigineqar-
neratigut assigiinngisitsinissamut tunngavis-
saaruppoq. Imaluunniit allatut oqaatigalugu:
Assigiimmik pinninnissamut maanna inatsi-
sitigut tunngavissaqalerpoq. Ulluinnamili
pissutsit imaaliallaannarluni allanngortinne-
qassanngillat. Maannali tassa allannguinissa-
mut periarfissaqalerpoq, tamannalu suliso-
qamermi illuatungeriit uagullu tamatta ataa-
siakkaarluta sulissutigisassaraarput - sumi
inunngorsimanerput apeqqutaatinnagu.
Sulisoqamermi illuatungeriit maanna suli-
assarilerpaat suliat assigiit assigiinnik akiler-
neqartalernissaat sulilu assigiinngissutaasi-
masut qaangerniameqarnissaat, ajunngitsor-
siallu sumi inunngorsimaneq tunngavigalugu
akissaasersuinerup kingunerisaasa oqimaa-
qatigiissaamissaat sulisoqamermi illuatun-
geriit isumaqatigiinniartamerit aqqutigalugit
aaqqissuunniartussanngorpaat.
Innuttaasullu tamarmik ataasiakkaarlutik
sulissutigisussanngorpaat innuttaaqatigiit
marluisut nutaamik ataqqeqatigiillutik inoo-
qatigiilemissaat.
Sumi inunngorsimaneq tunngavigalugu
akissaasersuinerup inuiannik assigiinngisit-
serpalaarnera aaqqiagiinnginnemik nuanniil-
luinnaqqissaartunik pilersitsissutaasarsima-
voq. Kalaallit Nunaat namminersorneruler-
malli naalakkersuinikkut patajaatsumik in-
gerlatsinerup qallunaat anneruniarpalaarlu-
tik »uagut« naalagaavugorpalaartumik pissu-
silersortarnerat qujanartumik nungutikkiar-
torsimavaa, taamaakkaluartorli ajoraluartu-
mik suli naammattuugassaasarput qallunaat
ataasiakkaat suli imminnut »naalagarsuuso-
riunnaarsimanngitsut«. Tamanna sianiitsu-
liomerullunipi pissusissamisuunngilluinnar-
poq.
SUMI INUNNGORSIMANEQ tunngavigalu-
gu akissaasersuineq soorunalimi pingaartu-
mik kalaallinik nanertuisuusimavoq, taakku-
lu tupinnanngitsumik qallunaat nunasiaqar-
palaartumik, oqartussaaffiginnippalaartumik
assigiinngitsumillu pinninnerannut akerliu-
niartarsimapput. Namminersomerulemik-
kut naalakkersuinikkut oqartussaassuseq
kalaallit tigummilersimavaat, sumilu inun-
ngorsimaneq tunngavigalugu akissaasersui-
nerup atorunnaarsitaaneratigut inatsitigut
assigiinngisitsineq atorunnaarsinneqarpoq.
Akerliuneq ajugaavoq. Siullerpaamerluni -
ilami allaat Hans Egedep nalaaniilli - Kalaallit
Nunaanni innuttaasut inatsisitigut naligiissi-
taalerput. Pilluaritsi! Ukiorpassuit atorlugit
»allattarfissuaq asanniameqarsimavoq«, kii-
samilu maanna iluatsippoq. Ila qanormi nuan-
nertigaa - maannalu nukit atomeqarsinnaa-
lerput inuiaqatigiit suli pitsaanerusumik in-
gerlalernissaannut. Maanna periarfissat suul-
luunniit saanneqarsinnaalerput.
Qallunaat tungaanniit inuiaqatigiinnik assi-
giinngisitserpalaartumik oqaaseqartamissa-
mut - pissuseqamissamullu - pissutissaarup-
poq, illuatungaatigulli aamma kalaallit qallu-
naanut Kalaallit Nunaanniittunut kusakki-
saanngittarnissaannut pissutissaaruppoq.
Qallunaat ilaat qanittukkut AG-mi allappoq
»qallunaajunera pissutigalugu kalaallit ajor-
luinnartunik atserartarpaannga«, ilaatigullu
eqqaava qallunaat nunasiaateqarpalaartumik
ingerlatsisimanerannik qallunaallu naalak-
kersuisuinik assuarinninneq, G 60-imik ima-
luunniit sumi inunngorsimaneq tunngaviga-
lugu akissaasersuinermik iluarinninnginneq
ilaatigut qallunaanik isornartorsiuinermik
kinguneqartartoq pineqartup qallunaajunera
pissutigiinnarlugu. Allappoq tamanna nam-
mineq allamiuluarnertut misigisarini. Na-
lunnginnerarpaa Danmarkimi aammalumi
qallunaaqatigiilluunniit akomanni allamiulu-
artoqartartoq. Eqqaavai qallunaat allamiunik
Danmarkimut suliartorsimasunik inuluarin-
nittamerat. Namminerli qallunaajunini pissu-
tigiinnarlgu »qallunaaluarineqartarnini« naa-
pertuilluanngitsuliomerulluinnamerarpaa.
SOORUNALIMI eqqortumik oqarpoq. Soo-
runalimi qallunaat ataasiakkat aqqusinermi
naapitat pisimasunut tamakkununnga aki-
sussaatinneqarsinnaanngillat. Inuiaqatigiit
kalaallit sulisussarsiorlutik ullut tamaasa qal-
lunaat aviisiisigut annocceliiuartarput. An-
noncersuit atorlugit oqaluttuarineqartarput
nunarput qanoq nuannertigisoq. Taamaattu-
millu pissusissamisuunngilluinnarlunilu sia-
niitsorpallanneruvoq qallunaat Kalaallit Nu-
naanniittut qallunaat politikkiannut qallu-
naallu inatsisaannut akisussaatinneqartas-
sappata.
Tupinnanngilaq ukiorpassuami noqasuttu-
arsimaneq arlaatigut anniffissarsiorneqartar-
mat. Taamaassutsimulli peqqutaasoq maan-
na peemeqareerpoq. Taamaattumik aamma
allattarfissuaq asanneqartariaqalerpoq qin-
ngarinnittarnitoqaasimasullu qaangemeqar-
tariaqalerput.
Qallunaanik sulisussanik pisariaqartitsi-
neq oqaluuserineqarpoq, amerlanerussute-
qartullu aalajangigaat tunngavigalugit Inatsi-
sartut ingerlatsissaqqaarput. Qallunaalli maa-
ni najugaqartut, suliffeqartut, immaqa maani
nunassikkumaartut, immaqa aappaqalersi-
masut, immaqa kalaaliaqqanik qitornaqartut,
immaqa ingerlanerliortut, immaqa maani
saamgujumaartut, allamiuluarnermit eqqor-
neqartariaqanngillat soorlumi aamma nunani
allamiut Danmarkimiittut allaniittulluunniit
taamatut pineqartariaqanngitsut. Politikke-
qartoqartarlunilu periaaseqartoqartarpoq.
Oqalittoqassaaq isumaliutiginnittoqassalluni,
nalillisoqassallunilu. Allarluinnaavorli inoqa-
tinik ataasiakkaanik ataqqinninneq - kalaalli-
SÅ BLIVER LOVEN om fødestedskriteriet
endelig afskaffet. Når Landstinget på denne
forårssamling vedtager den nye lov om tjene-
stemænd i Grønland, så er der ikke mere
lovgrundlag for forskelsbehandling af tjene-
stemænd alt efter, hvor de er født.
Der er gået 26 år, siden Folketinget i 1964
vedtog den hidtidige lov om tjenestemænd i
Grønland, hvori det indgik, at der ved bereg-
ning af lønnen skulle skelnes mellem, om
tjenestemanden var født i Grønland eller i
Danmark. Vedtagelsen udløste den første
grønlandske demonstration i Danmark. Initi-
ativtager var stud. theol. Jonathan Motzfeldt
og blandt demonstranterne var den nuvæ-
rende SIK-formand Kristian »Pablo« Poul-
sen og landsstyremedlem for økonomi, han-
del og trafik, Emil Abeisen. Allerede fra star-
ten var der kritik af den forskelsbehandling
mellem danskere og grønlændere, som var
lovens reelle indhold. Ord som diskrimina-
tion, apartheid og racisme har lige siden væ-
ret knyttet til den forkætrede og forhadte
lovgivning, som er den direkte årsag til, at
danskere og grønlændere, tjenestemænd el-
ler ej, aflønnes forskelligt, selvom de udfører
samme arbejde på samme arbejdsplads.
FLERE FAGFORENINGER - danske såvel
som grønlandske - har forlængst gennem-
tvunget samme løn for lokale og udsendte, og
det er mange år siden, nogen offentligt har
villet forsvare fødestedskriteriet. Tværtimod
har der længe været almindelig enighed om,
at det skulle afskaffes hurtigst muligt. Ingen -
hverken danskere eller grønlændere - har
haft glæde af at leve med en forskelsbehand-
ling, der satte et ydmygende skel mellem de
to befolkningsgrupper i landet. Ikke blot har
det været uretfærdigt rent lønningsmæssigt.
Det har også været direkte skadeligt for for-
holdet mellem de to befolkningsgrupper.
Ved førstebehandlingen fredag af den nye
tjenestemandslov var der - naturligvis - fuld
politisk enighed og stor glæde over, at det nu
endelig lykkes at komme af med forskelsbe-
handlingen. Det er en vigtig milepæl, at lov-
givningen nu stiller alle lige. Det er sandelig
også på tide. Men dermed er alle problemer
ikke løst.
VEDTAGELSEN af den nye lov betyder, at
der nu ikke mere er lovgrundlag for forskels-
behandling. Eller sagt på en anden måde: Nu
er der lovgrundlag for lige behandling. Men
det ændrer ikke automatisk dagligdagen. Nu
er det derimod muligt at ændre den, og det er
både op til arbejdsmarkedets parter og til
hver enkelt af os - uanset fødested.
Det er nu op til arbejdsmarkedets parter at
gennemføre samme løn for samme arbejde
de steder, hvor der stadig er forskelle, lige-
som det er op til arbejdsmarkedets parter at
forhandle om andre privilegier, som er følge-
virkninger af fødestedskriteriet.
Det er nu op til hver eneste borger at få
skabt en ny, gensidig respekt mellem de to
befolkningsgrupper.
Fødestedskriteriets racistiske stank har
naturligt skabt modsætninger. Heldigvis har
den politiske udvikling i Grønland under
hjemmestyret langsomt, men sikkert fået
udryddet arrogante danske holdninger om, at
»vi« skal nok bestemme, men man kan des-
værre stadig komme ud for at høre stupide
racistiske bemærkninger fra enkelte danske-
re, der ikke har vænnet sig af med at tale som
nik, qallunaanik, tyrkinik, iranimiunik, alla-
miorluinnamilluunniit. Sumi inunngorsima-
neq tunngavigalugu akissasersuinerup ka-
laallinut atorunnaarsitaanerata kinguneris-
sanngilaa allanik kalaaliunngisunik immikkut
pinninnialerneq. Taamaaliortoqamissaa Inat-
sisartut akuersissutiginngippassuk.
»herrefolk«. Det er både tåbeligt og urime-
ligt.
FØDESTEDSKRITERIET har naturligt nok
specielt været ydmygende for den grønlands-
ke befolkning, som med rette har gjort oprør
mod dansk kolonipolitik, formynderi og for-
skelsbehandling. Med hjemmestyrets indfø-
relse er den politiske magt kommet på grøn-
landske hænder, og med fødestedskriterets
afskaffelse er den lovgivne forskelsbehand-
ling afskaffet. Oprøret er vundet. For første
gang - faktisk siden Hans Egede - er det en
lovgivningsmæssigt ligestillet befolkning i
Grønland, der bestemmer. Tillykke! Det har
taget mange år at få »tavlen vasket ren«, men
nu er det lykkedes. Det må give alle en
særlig følelse af stolthed - og så gælder det
om at bruge kræfterne på at skabe et endnu
bedre samfund. Nu er alle mulighederne der.
Lige så lidt som der er plads til stupide
racistiske bemærkninger - og holdninger -
fra enkelte danskere, lige så lidt er der plads
for tilsvarende grønlandske bemærkninger
over for danskere i Grønland. En dansk læser
skrev forleden i AG, at han har oplevet »at
grønlændere har kaldt mig de værste ting,
fordi jeg er dansker«, og han pegede på,
hvordan kritik af dansk kolonipolitik, den
danske regering, G 60 eller fødestedskriteri-
et indimellem bliver til kritik af den enkelte
dansker, bare fordi han/hun er dansk. Han
skrev, at han oplevede det som racisme. Han
erkendte, at der findes racisme i Danmark og
blandt danskere. Han pegede på nogle dan-
skeres behandling af gæstearbejder i Dan-
mark. Men han fandt det lige så uretfærdigt,
at han - bare fordi han er dansk - skal udsæt-
tes for et »danskerhad« i Grønland.
SELVFØLGELIG har han ret. Selvfølgelig er
det ikke den enkelte danskere på gaden, der
kan drages til ansvar. Hver eneste dag an-
noncerer det grønlandske samfund efter
dansk arbejdskraft i danske aviser. I store
annoncer fortæller man om, hvor dejligt her
er. Så er det både tåbeligt og urimeligt, hvis
danskeren i Grønland skal gøres personligt
ansvarlig for dansk politik og dansk lovgiv-
ning af enkelte grønlændere.
Man kan forstå frustrationerne gennem de
sidste årtier. Men i dag er årsagerne fjernet.
Derfor må tavlen også vaskes ren for gamle
frustrationer og aggressioner.
Behovet for dansk arbejdskraft kan disku-
teres, og Landstinget kan suveræt gennem-
føre den politik, der er flertal for. Men de
danskere, der bor her, arbejder her, måske
bosætter sig her, måske gifter sig her, måske
får grønlandske børn her, måske kvajer sig
her, måske dør her, de skal ikke udsættes for
en slags omvendt racisme lige så lidt som
gæstearbejdere i Danmark eller noget som
helst andet sted. En ting er politik og princip-
per. Det skal diskuteres, vendes og drejes.
Noget andet er respekten for det enkelte
menneske - grønlænder, dansker, tyrker,
iraner, hvad som helst. Det er og bliver en
billig og uretfærdig reaktion at angribe på
hår- eller hudfarve eller fødested, når man
løber tør for argumenter.
Afskaffelsen af fødestedskriteriet mod
grønlændere, en milepæl i moderne grøn-
landsk historie, skal ikke afløses af et nyt
fødestedskriterium rettet mod ikke-grøn-
lændere. Med mindre Landstinget altså vil
vedtage et.
Væk med racisme