Atuagagdliutit - 07.05.1990, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 52 1990

Imigassartornikilliartuaaq
INATSISARTUT upernaakkut ataatsimiin-
nerminni imigassaq pillugu oqallinnerat pis-
sutsinik annilaamaqisunik tunuliaquteqar-
poq. Ukiup aallartinneraniit qaammatit sisa-
mat qaangiutiinnartullu toqutsinerit aatsaat
taama amerlatigilereerput. Toqutitsinerit ka-
tillugit 15-it - tamatigullu imigassartorsima-
neq pissutaaqataasarsimagunarluni.
Ukiuunerani tusartakkagut annilaarnartu-
nik alianangaartunillu ilaqartarsimapput. Pi-
simasut avaanngunartut silarlussuarlu ta-
matsinnut sunniuttarsimapput. Amerlaqaat
neriuutissaatilersutut misigisimasut. Qaqu-
gu tamakku qaangissvagut? Toqutsinerit,
pinngitsaaliilluni atoqatiginninninnerit, an-
gerlarsimaffinni eqqissiviilliuunnerit, ukioq?
Inuiaqatigiinnilu aningaasatigut amikki-
saamerulemeq isumalluarnerulemissamut
iluaqutaasimanngilluinnarpoq. Amerlasuut
aningaasatigut ajomartorsiornerulersimap-
put. Illuliortiternermik sanaartornermillu su-
liaqartut arlallit aningaasaataaruttoorsimap-
put aalisarnerullu tungaatigut ajornartorsior-
nerup suliffissaaleqinerulemeq kingunerisi-
mavaa, naallu Royal Greenland iliuuseqami-
arsarigaluartoq taamaattoq suliffissuit ukiuu-
nerani aatsaat taama sulisukitsigisimapput.
QAAMMATIT kingulliit ingerlaneranni ikit-
tuunngitsut piumasarisarsimavaat killilersui-
nerup eqquteqqinneqamissaa, kissatigisarlu-
mi taanna Inatsisartut imigassaq oqaluuseri-
lerpassuk saqqummiuteqqinneqassagunar-
poq. Inatsisartuni ilaasortat arlalissuit illoqar-
fimminni kimigiiserfigineqarput qanoq iliuu-
seqaqqullugit.
Ukiup qaammatani siullerni pisimasut
avaanngunartut tunngavigalugit allanngortit-
sisoqarnissaa amerlasuunit kissaatigineqara-
luarpalluunniit silatusaarnerussanngilaq qa-
noq iliuuseqarumaneq pissutigiinnarlugu ar-
laannik aalajangiisoqassappat. Imigassaasive-
eqqat illusisarfinniittut inerteqqutaalemerat
tamatumunnga assersuutissaalluarpoq. Imi-
gassaasiveeqqat tamakkua nalinginnaasumik
imipilunnermut peqqutaannginnerat eqqar-
sarluamikkut nassuerutigillannguarnagu il-
lusisarfinni »room-service« inerteqqutaaler-
sinneqarpoq. Qanoq iliuuseqarumaannarluni.
IMIGASSAMIK nioqquteqamerup ukiuni
kingullemi pingasuni (1988-imiit) ineriartor-
simanera qiviaraanni takusariaqarpoq anner-
toorujussuarmik appariarsimasoq. Tassa imi-
gassat suulluunniit eqqarsaatigalugit. Imi-
gassanik kimittuunik nioqquteqameq 6,5
pct-inik annikilleriarsimavoq, viinnit 13,6
pct-inik, imigassallu imigaanerpaartaasa, im-
miaaqqat, nioqqutigineqamerat 21,6 pct-inik
appariarfiusimavoq, immiaaqqalli kimittune-
rit atugaanerat 39,4 pct-inik appariarfiusima-
voq.
Kisitsit taakku paatsuugassaanngitsumik
erseqqipput, 1990-imilu qaammatinut siuller-
nut pingasunut KNIp naatsorsuusiaasigut
takuneqarsinnaavoq appariartorneq suli in-
gerlajuartoq - imigassat kimittuut kisiisa eq-
qaassanngikkaanni, taakku tunisaanerisa ap-
pariartornerat unissimannguatsiarami.
Kisitsisit taama ersaritsigimmata uloria-
nangajapporluunniit naalakkersuinermik su-
liaqartut qanoq iliuuseqassappata nunatsinni
imigassamik atuinerup annikilliartorneranik
allanngortitsissutaaratarsinnaasumik. Inatsi-
sartummi ukiuni qulini kingullerni angusa-
qarfmnngiusartumik imigassaq pillugu oqalli-
tamerisimasaat maannakkut angusaqarfiu-
jartulereerput.
Imigassat Kalaallit Nunaanni tunisaasartut
nunanut allanut sanilliullugit suli qaffasisso-
rujussuupput, qangaanerusorli imertarsima-
satsinnut sanniutissagaanni oqartariaqarpoq
aalakoorajunnginneruleraluttuinnartugut.
SUNNIGAANAVEERSAARSINNAAGAAN-
NI - imigassamit, nuannaapilunniutinit alla-
nilluunniit aalakoorutaasinnaasunit - taava
pissutissaqarpoq qaammatini qaangiuttuni
artornartorsiarisarsimasarpassuatta sunniu-
taat nuannaarutigissallugit. Eqqaamasaria-
qartummi ilagaat, qanorluunniit tamakkiisu-
mik imigassaq inerteqqutaalersitsitsigigalua-
rutsigu pinngitsoorsinnaanngortissinnaan-
natsigu arlaata arlaannit sunnigaalluni pissu-
sissaanngilluinnartumik iliuuseqaratarsin-
naanera. Ajoraluartumik. Taamaaliorsin-
naanngorsinnaasuuguttami suliassaq oqitsu-
ararsuussagaluarpoq.
Mindre og mindre alkohol
DER ER EN uhyggelig baggrund for Lands-
tingets alkoholdebat her på forårssamlingen.
Kun fire måneder inde i året er statistikken
over mord rekord stor. I alt 15 drab - og
angiveligt har der været beruselse med i
billedet i alle tilfældene.
Det har været en uhyggelig og tragisk
vinter. De mange tragedier og et usædvanligt
dårligt vejr har påvirket alle. Mange føler
givetvis en vis form for håbløshed. Får det
ingen ende? Drabene, voldtægterne, husspe-
takleme, vinteren?
Den økonomiske afmatning i samfundet
har bestemt ikke hjulpet på det psykiske
overskud. Flere har haft mindre i pengepun-
gen. En række konkurser i bygge- og an-
lægsbrancen samt krisen i fiskeriet har skabt
øget arbejdsløshed, og trods indsats via
Royal Greenland, så er beskæftigelsen på
fabrikkerne traditionelt lav mange steder
netop her om vinteren.
MANGE HAR gennem de seneste måneder
med fornyet styrke talt for en genindførelse
af rationering, og ønsket vil givetvis blive
genfremsat, når Landstinget skal diskutere
alkohol. Mange landstingspolitikere er udsat
for lokale pres om at gøre noget.
Uanset givetvis alles ønske om en foran-
dring i forhold til begivenhederne i årets
første fire måneder, så er det dumt, hvis man
uovervejet gennemfører beslutninger bare
for at gøre noget. Forbuddet mod minibarer
på hotellerne er et godt eksempel. I stedet
for at holde hovedet koldt og indse, at miniba-
rerne intet har med et generelt alkohol-pro-
blem at gøre, så forbyder man dem sammen
med almindelig »room-service«. Bare for at
gøre noget.
SER MAN PÅ udviklingen i alkoholsalget
gennem de sidste tre år (siden 1988), så er
det faktisk voldsomt faldende. Og det gælder
alle former for alkoholiske drikke. Hård spiri-
tus er faldet med 6,5 pct., salget af vin er
faldet med 13,6 pct., og salget af den så abso-
lut mest populære alkoholiske drik, pilsner-
øl, er faldet med 21,6 pct, mens luksus øl -
stærkt øl - er faldet med hele 39,4 pct.
Det er meget klare tal, og KNI’s opgørelse
over de første tre måneder i 1990 viser, at
tendensen fortsætter - måske lige undtagen
hård spiritus, hvor faldet i salget tilsynela-
dende er stoppet.
Så klare tal, at det ligefrem kan være far-
ligt, hvis politikerne nu piller ved den positi-
ve udvikling i retning af stadigt faldende salg
af alkohol her i landet. Alt, hvad Landstinget
har talt om gennem ti års mere eller mindre
ørkesløse alkoholdebatter, er faktisk virke-
lighed nu.
Der sælges fortsat meget alkohol i Grøn-
land i forhold til andre lande, men i forhold til,
hvad vi har drukket, så er vi på vej til at blive
mere og mere ædruelige.
HOLDER MAN hovedet koldt - upåvirket af
alkohol, poppolitik og anden beruselse - så er
der faktisk kun grund til at glæde sig over
udviklingen midt i frustrationen over de for-
løbne måneders alt for mange tragedier. Og
så er det vigtigt at huske, at end ikke et totalt
spiritusforbud vil kunne forhindre, at enkelt-
personer under påvirkning af det ene eller
det andet begår sindssyge handlinger. Des-
værre. Så ville det jo være så dejlig nemt at
gøre noget.
Imigassartorun-
naariartorpugut
- Imerajuppallaarurmaamisimavugut, KNIp direktøria
oqarpoq
NUUK(PL) - Imigassat
tunisaasamerat annikil-
ligaluttuinnarpoq. Imi-
gassat aalakoomartulli
qanorluunniit ittut tuni-
saanerat ukiuni kingul-
lerni annikilliartuinna-
vissimavoqm KNI-llu di-
rektøria Flemming Bolø
oqarpoq 1990-imissaq su-
li appariaqqissimasoq.
- Kisitsisitigut erseqqil-
luinnartumik takuneqar-
sinnaavoq imerajuppallaa-
runnaariartuaartugut,
Flemming Bolø oqarpoq,
taamatullu oqamermini
tunngavigai kommunini ar-
fineq pingasuni, innuttaa-
sut 64 procentiinik inutta-
qartuni tunisat pillugit ki-
sitsisitigut paasissutissiat.
- Imigassat aalakoornar-
tulli arlaannaalluunniit ul-
lumikkut qaffariarfiusi-
manngilaq, akerlianilli ta-
marmik appariarflusimap-
put sulilu appariartortuar-
lutik, Flemming Bolø AG-
mut oqarpoq.
1988-90-imi tunisat kisit-
sisitai naatsorsoreerlugit
Flemming Bolø oqarpoq,
imigassat 6,5 pct-inik, viin-
nit 13,6 pct-inikm immiaaq-
qat nalinginnaasut 21,6 pct-
inik immiaaqqallu kimit-
tuut 39,4 pct-inik appariar-
flusimasut.
- 1990-imissaaq qaamma-
tini siullermi pingasuni
naatsorsukkat qimerluua-
laarsimavakka, takusinnaa-
varalu suli appariartortuar-
tut, Flemming Bolø nangip-
poq. - Immiaaqqanik nalin-
ginnaasunik atuineq suli 11
pct-inik appariaqqissima-
voq, immiaaqqanik kimit-
tuunik atuineq suli 13,1 pct-
inik, viinninillu atuineq suli
13,6 pct-inik appariarfioq-
qissimapput. Imigassat ki-
mittuut kisimik appariar-
fioqqissimanngillatm taak-
kuninnga atuineq 1990-ip
aallartinneraniilli allanngu-
teqanngingajassimagami.
Immiaaqqat
kimikinnerit
Kisitsisitigut takuneqarsin-
naavoq amerlaqisut imigas-
sartortakkatik, viinnitor-
takkatigut immiaarartor-
takkatilluunniit immiaaq-
qanik kimikinnernik taar-
sersimagaat. Immiaaqqam-
mi kimikitsut imigassanit
kimittuunit tunisaneruler-
simapput.
- Imigassat kimikitsut tu-
nisaanerat piffissami 1988-
90-imi 20,7 pct-inik qaffari-
arsimavoq, Flemming Bolø
nassuiaavoq. - Ukiormanna-
lu qaammatini siullerni suli
qaiTariarneroqqissimavoq
suli 14 pct-inik. Taamaattu-
mik ukiut pingasut ingerla-
neranni allannguutit anner-
tujaarsimaqaat. Amerliar-
tuinnartut imernikilliartor-
put allallu imertakkatik
ilaatigut immiaaqqanik ki-
mikinnernik taarsersima-
vaat.
Immiorfissuit Kalaallit
Nunaanni sinniisaata Knud
Nygaard malugisimasat ta-
makku ilumoortuunerarpai.
Kalaallit immiaarartorta-
gaasa 99 pct-iinit amerlane-
rusut immiorfissuamit Tu-
borgimit Carlsbergimillu pi-
suupput. 1 procentiunngit-
sulluunniit tassaapput
Faxep »Nielsen«-iliai.
Kalaallit Nunaanni illusi-
sarfiutillit neriniartarfiutil-
lillu kattuftiata aamma ta-
manna malugisimanerar-
paa, ukiut kingulliit pinga-
sut ingerlaneranni tunisar-
tagaat 35 pct-inik appariar-
simagamik, kisitsisinngor-
lugit ukiumut 40 millioner
kroninik nalilinik imertarsi-
magaluarluta ullumikkut
26 millioner kroninut ap-
partissimavagut.
Taamaattumilluuna kat-
tuffiup Inatsisartut sukan-
ganerusumik killilersuinis-
samut mianersoqqusima-
gai.
- Killilersuinerup pin-
gaartumilli inerteqqutigin-
nilernerup, taama allassi-
mapput, kinguneriinnassa-
vaa malugisimaarniutaasin-
naasut ulorianartut allat so-
orlu hashit ilaasalu kimittu-
nerusut atugaanerulernis-
saat.
Kattufliullu tikkuagaasa
ilagaat politiit eqqissiviil-
liuunnernut orniguttarneri-
sa 2 procenterinngisaal-
luunniit imemiartarfinnut
tunngasuusarmata, nam-
minnerlu uppemarsarsin-
naanerarpaat sassaallertar-
nermut inatsit torersumik
»akisussaasseqarluartumil-
lu« ingerlakkitsik.
Alkohol-salget
falder stærkt
NUUK(PL) - Salget af al-
kohol falder og falder.
Gennem de sidste tre år
er salget af alle former
for alkoholiske drikke
faldet, og ifølge KNI-di-
rektør Flemming Bolø så
fortsætter faldet i 1990.
- Statistikken viser en
klar tendens til, at vi er ble-
vet mere ædruelige, siger di-
rektør Flemming Bolø, der
har lavet en salgsstatistik
baseret på i alt otte kommu-
ner svarende til 64 pct. af
befolkningen.
- Der er i dag ikke et ene-
ste alkohol-produkt, der har
stigende salg, tværtimod
gælder det næste på alle om-
råder, at salget falder og bli-
ver ved med at falde, siger
han til AG.
Flemming Bolø har reg-
net på salgstallene i perio-
den 1988-90, og her er spiri-
tus faldet med 6,5 pct., bord-
vin med 13,6 pct., alminde-
ligt øl med 21,6 pct. og
stærkt øl med 39,4 pct.
- Jeg har også set på de
første tre måneder i 1990, og
her er helt samme tenden-
ser, fortsætter Flemming
Bolø. - Almindeligt øl er
yderligere faldet med 11 pct.,
stærkt øl med yderligere
13,1 pct. og vin med yderlige-
re 13,6 pct. Kun hård spiri-
tus er ikke faldet, men har
åbenbart lagt sig på et
uændret niveau i forhold til
udgangen af 1990.
Mere lyst øl
Statistikken tyder på, at
mange har erstattet spiri-
tus, vin og øl med let øl eller
lys øl. I hvert fald er salget af
øl med meget lidt alkohol
steget næsten lige så mar-
kant, som de alkoholiske
drikke er faldet.
-1 perioden 1988-90 er sal-
get af lyst øl steget med 20,7
pct., forklarer Flemming
Bolø. - Og her i årets første
måneder er det yderligere
steget med 14 pct. Der er alt-
så nogle klare tendenser
over tre år. Flere og flere
nedsætter deres alkoholfor-
brug og erstatter det med
blandt andet letøl.
Tendenserne bekræftes af
De forenede Bryggeriers re-
præsentant i Grønland,
Knud Nygaard. De forenede
Bryggerier sidder med Tu-
borg og Carlberg på over 99
pct. af det grønlandske øl-
marked. Mindre end en pro-
cent af salget af ølsalget til-
hører Faxes øl »Nielsen«.
Det samme gør Hotel og
Restauratør Sammenslut-
ningen i Grønland, der har
noteret et totalt fald i ølsal-
get gennem de sidste tre år
på 35 pct., hvilket i tal bety-
der, at hvor vi før drak i alt
40 millioner øl om året, så er
vi nu nede på 26 millioner.
Sammenslutningen har
derfor i et brev advaret
Landstinget mod at indføre
restriktioner.
- Rationeringer og især
forbud vil, skriver man, -
blot flytte misbruget over til
andre og farligere rusmidler
som hash og stærkere nar-
kotiske stoffer.
Sammenslutningen peger
iøvrigt på, at af samtlige po-
litiets udkald til husspetak-
ler, så er under to pct. til
hoteller og restauranter, og
at det må bekræfte, at de
offentlige udskænknings-
steder forvalter lovgivnin-
gen »på en ansvarlig måde«.