Atuagagdliutit - 09.07.1990, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 77 1990
Pissusiviusut
misileraataasut
ALLORIARNERMIK INGASATTORUJUS-
SUARMIK naalakkersuisut Grønlandsfly
pinngitsaalivaat, politikkikkullu kartoffeli uu-
naqisoq utertinneqartussaavoq timmisartuu-
tileqatigiit marlunngorpat nuna tamakkerlu-
gu ingerlaartarfiit aalajangersimasut aningaa-
sannanniarneq aallaavigalugu akinut nutaa-
vinnut siunnersuutit tunniuppagit.
Akit assigiittussaatitaanerat politikkikkut
nunatsinni ukiuni qulikkaani »tunngaviusu-
mik inatsisaasivoq«, isumarlu tunuliaqutaa-
soq paasinarluarlunilu ersarissuuvoq: Inuus-
sutissarsiomikkut innutaasullu agguarsima-
nerisigut equngassutit atuuttut pissutigalu-
git nioqqutissanik pilersugaaneq angallassi-
nerlu qitiusumit inuiaqatigiinnillu, avinnga-
rusimasuni kommuninilu inukitsuni inuuneq
akisunerulerujussuassanngippat, aqunneqar-
tariaqarlutik, taamaattoqanngippammi inuit
amerliartuinnartut illoqarfmnut anginerusu-
nut, nioqqutissanik pilersugaanikkut angal-
lannikkullu akikinneroqisunut, inuit amerla-
nerunerannik patsiseqartumik, noorartaria-
qalissammata. Manna tikillugu akit assigiit-
tussaatitaanerat politikkikkut qitiusumik eq-
qarsaataasiusimavoq - minnerunngitsumik
Siumup politikkiani - innuttaasut siamasissu-
mik maannamutut najugaqarnissaannik qu-
laqqeerisussaq, massa taamaannera pisariu-
simagaluartoq.
AKIT ASSIGIITTUSSAATITAANERAT
taamatut ingerlanneqarsimavoq illersorne-
qartarsimallunilu. Taamaattumik paasissaa-
voq maanna amerlasuut imminnut aperissap-
pata: Siumup naalakkersuisuutitai taakkorpi-
aat Grønlandsfly-mut atasumik taassuma
atorunnaarsinneqarnissaanik akuersaarpa-
lummata, imaappa Siumut tassaanngaannaq
politikkikkut inuit eqitertinneqarnissaannik
politikkimik, G-60-ip politikkianut ajorineqa-
qisumut assingusumik, illersuilersimasoq?
Siumup nunaqarfiit isorliunerusullu, aamma-
lu illoqarfiit mikisut arlallit Upemaviup Na-
nortallillu akornanniittut illoqarfiit angisuut
timmisartunut suluusalinnut mittarfillit, so-
orlu Nuuk Ilulissallu, timmisartunut akikin-
nerusumik billetseqalemissaannut taarsiul-
lugit »tunigai«?
Nunatsinni innuttaasut sumi nunaqarne-
rannut akit assigiittussaatitaanerat qulaqqee-
rutaasimappat taava politikkikkut isigalugu
sianiilliomerorpasippoq ukioq ataasiunngit-
sorluunniit qaangiuppat qinersisoqartus-
sanngortoq atorunnaarsissallugu - minne-
runngitsumik partiimut, nunaqarfmnik isor-
liunerusunillu manna tikillugu illersuisarsi-
masumut, qujassutitullu »akikinaarlugu« in-
atsisartuni inissanik taakkunanngarpiaq pis-
sarsisarsimasumut.
NAMMINERSORLUTIK niuertut ukiorpas-
suarni akit assigiittussaatitaanerat saassuta-
risarsimavaat. Illuatungaagut imminuinnaq
eqqarsaatigalutik, immakkummi silaannak-
kullu angallassineq aningaasannanniarfiusoq
asserssuutigalugu Nuummi aningaasaqarni-
arnikkut atugassarititaasunik namminermin-
nut pitsaanerusumik atugassaqartitsilersus-
saammat, Nuummi tassaammat akit assigiit-
tussaatitaaneranik anneipaamik akiliisartoq.
Imaluunniit taakkua - aningaasaqamermut
ilinniarsimasunit amerlasuunit isumaqatigi-
neqarlutik - G-60-ip isumaliutissiissutaanik
allattutut kisitsinerup inemera takusinnaa-
gamikku: Inuiaqatigiit akit assigiittussaati-
taanerannut akissaqanngitsut. Nunarput
tunngaviit maanna atuuttut aallaavigalugit
akissaqanngilaq politikkikkut kissaatigine-
qartutuut nunap inulersugaanera atuuttoq
atatiinnassallugu. Taamaaliomissamut
inuussutissarsiomikkut tunngavigisarput
mikivallaarpoq - isertitat ikippallaarput - nu-
naqarfinni illoqarfinnilu amerlasuuni, inuus-
sutissarsiutillu illoqarfinni angisuuniittut akit
assigiittussaatitaanerata taakkununnga nas-
satarititaasigut aningaasartuuteqarnerussu-
tit aningaasartuutigisinnaanngimmatigik.
Kinguleruppullu inuiaqatigiit. Inuiaqatigiit
akiliisinnaannginnamik?
TAKUNEQARSINNAASUTUT - ajornann-
geqaaq akit assigiittussaatitaanerata atorun-
naarsinneqarnissaa pasinartunngorsassallu-
gu. Qularnanngilarlu akit assigiittussaatitaa-
nerat nunatta qanoq ataqatigiinnissaanut ima
attuumassuteqartigisoq allaat sungiukkumi-
naassalluni tassanngaannavik aasarisserut-
tomerani nalunaaqutaq ullukkut ataatsip
missaani, aasakkullu sulinngiffeqarnerup na-
laani, atorunnaarsinneqarmat, pissutigigu-
naannavillugu inuiaqatigiit namminneerlutik
timmisartuutileqatigiiat angisooq Grønlands-
fly »kiosk«-imit silaannakkoortaammit, Nuna
Air-imit, mikisumit unammillerfigineqalaa-
ginnarnera.
Pisariaqarporli Siumup tupaallannartumik
aalajangeriataamera inuiaqatigiinni ineriar-
tomermut ukiuni kingullemi ingerlasumut
sanilliullugu qiviamissaa. Ullut qaangiussi-
mapput inuiaqatigiit sunik tamanik akiliisin-
naanerat - apeqqutaatinnagu naalagaaffiuner-
soq danskit aningaasanut inatsisaat atorlugu
aningaasaaliissuteqartoq, imaluunniit nam-
minersomerusut, danskit aningaasanut inat-
sisaat taannarpiaq atorlugu ataatsimut tapiis-
sutaasartutigut aningaasaliissuteqartuuner-
sut. Taamaakkaluarpalluunniit innuttaasut
tamakkerlutik ulluni nalinginnarni inuuniar-
nikkut atugarisatigut pitsanngorsaatissanik
angivallaanik piumasaqaateqartarsimapput.
Piumasatta suuneri isumaqatigiissutigissal-
lugit pikkoreqaagut - pisariaqartutut isiginer-
lugit - politikerillumi tupinnanngitsumik ua-
gut, qinersisartut, assigiinngitsunik neqeroo-
ruteqarnermikkut iluareqqusaarfigisarpaati-
gut. Nassuerutiginnitsikkuminaanneroqaa-
gulli suut tamarmik akeqamerannik, ullu-
mikkullu Danmarkip akilertagaannit angine-
rujussuarmik atuisarpugut. Nammineersin-
naavugummi, oqartarpugut. Tamatuma kin-
guneraattaaq akiligassanik akiliisariaqaratta.
Taamaalilluta ataatsimut isertittakkavut,
inuiaqatigiit isertittagaat, qaffatsittariaqarpa-
gut, aatsaallu taamaaliorsinnaavugut inuutis-
sarsiomerput allisikkiartuinnarutsigu.
INUUSSUTISSARSIUTIVUT - suliluunniit
aallartitsinnatik - taama anginerutigisorujus-
suarnik, sunilluunniit tunisassioraluarutta,
aningaasartuuteqartittuaannarsinnaanngila-
vut, taamaattoqartillugulu allat nunarsuup
ilaani suminngaanneersuugaluamersut suli-
aannit akisunerujuassapput. Sapinngilagut,
pisariaqarporlu, pitsaassuseq aallutissalluti-
gu, akitigulli aamma unammillersinnaasaria-
qarpugut. Allamik periarfissaqanngilaq. Naa-
lagaaffimmiit »taassumannga« aningaasanik
amerlanerusunik pinavianngilagut. Nammi-
neersinnaasariaqarpugut. Taamatut Oqarsi-
magutta aamma malitsigisassai akisussaaffi-
gisariaqarpavut.
Akit assigiittussaatitaanerata atorunnaar-
sinneqamera sorpassuartigut pitsaanngitsu-
mik kinguneqartussaavoq. Akilli assigiittus-
saatitaanerat pissusiviusunik pissusiviusor-
siunngitsumik takutitsisimavoq, tassani
Grønlandsfly - aamma KNI, naalakkersuisu-
nit akit assigiittussaatitaanerannik atorun-
naarsitseqqullugu saaffigineqarsinnaasoq -
toqqortorsinnaasimapput, kimilluunniit taku-
neqarsinnaajunnaarsillugu sulliviit taakkua
»niuerpalaartumik« ingerlanneqarnersut taa-
maannginnersorluunniit. Taakku »naalagaaf-
fimmi naalagaaffiusimapput«, isornartorsiui-
soqaraangallu naalakkersuinikkut suliaqartut
akit assigiittussaatitaanerannik atortitsinerat
innersuussutigisarsimallugu. Maanna pissu-
siviusut eqqortut takusinnaanngorpavut,
»inooqatigineqarsinnaanngippallu« isum-
merfigineqartariaqarpoq. Sinnattukajaagin-
narlutali ingerlaannassanngikkuta taanna
nassuerutigissallugu maanna periarfissaqa-
lerpugut. Aamma puiomeqassanngilaq: Pif-
fissaq misiliivissaq ukiumik ataatsimik sivi-
sussuseqarpoq.
IMAALIINNARLUGU qiviaraanni eqqumii-
gineqarsinnaavoq »kiosk«-iaqqap kalaallini
politikkikkut »inatsit tunngaviusoq« atorun-
naarsissinnaammagu. Tassaanerpoq Davidi-
mik Goliatimillu oqaluttuaq Testamantitoq-
qami - maanna nutaamik nutserneqaqqam-
mersumi - oqaluttuarineqartoq? Sunaana Nu-
na Air-ip politikerinut oqaatigisinnaasima-
gaa, soorlu assersuutigalugu Egede og
Brøns-ip KNI-mut, taamani akit assigiittus-
saanerannik saassussigamik, oqaatigisinnaa-
simanngisaat? Soqarunanngilaq. »Timmisar-
tukkulli sorsuunneq« immaqa patsisiliullugu
annertuumik, pinngitsoorani qaquluunniit
takkuttariaqartumik, alloriartoqarsimavoq,
qulamanngitsumillu Nuna Air »aamaartumiit
DET ER ET VOLDSOMT skridt, landsstyret
har tvunget Grønlandsfly til at tage, og det er en
brandvarm politisk kartoffel, man får retur fra
flyselskabet tirsdag, når det afleverer sit forslag
til helt nye kommercielle priser på ruteflyvning
over hele landet
Ensprissystemet har været en politisk
»grundlov« i Grønland gennem årtier, og filoso-
fien har været både indlysende og enkel: Med
de erhvervsmæssige og befolkningsmæssige
skævheder, der eksisterer, skal priserne på
forsyning og trafik styres centralt og nationalt,
hvis man skal undgå, at det bliver så meget
dyrere at bo i de flerne og mindre befolkede
kommuner, at flere og flere flytter fra dem og til
de større byer, hvor forsyning og trafik kan
være meget billigere netop i kraft af en befolk-
ningskoncentration. Hidtil har ensprissystemet
været en politisk hjørnesten - ikke mindst i
Siumuts politik - for at sikre den nuværende
befolkningsmæssige spredning, selvom den er
både besværligt og kostbar.
SÅDAN ER ENSPRISSYSTEMET i hvert fald
blevet markedsført og forsvaret. Og det er der-
for forståeligt, hvis mange nu spørger sig selv:
Når netop et Siumut-landsstyre stiller sig posi-
tivt over for dets afskaffelse for Grønlandsflys
vedkommende, er det så fordi, Siumut pludselig
går politisk ind for en koncentrationspolitik på
linie med den før så forhadte G-60 politik? »Sæl-
ger« Siumut bygder og yderdistrikter samt en
række mindre byer mellem Upernavik og Na-
nortalik til fordel for billigere flybilletter til de
store byer med landingsbaner som Nuuk og
Ilulissat?
Hvis ensprissystemet er garantien for den
nuværende bosætning i Grønland, så forekom-
mer det faktisk nærmest politisk stupidt at af-
skaffe det mindre end et år før et valg - specielt
for et parti, der hidtil har forsvaret bygder og
yderdistrikter og altid fået de fleste af de »billi-
ge« mandater i disse områder som tak.
PRIVATE forretningsfolk har i årevis angrebet
ensprissystemet. Enten af helt egoistiske grun-
de, fordi kommerciel sejlads og flyvning klart
ville give dem bedre økonomiske vilkår i for
eksempel Nuuk, som betaler broderparten af
ensprissystemet. Eller fordi de - støttet af man-
ge økonomer - ser helt samme regnestykke,
som dem, der skrev G-6o betænkningen: Sam-
fundet har ganske enkelt ikke råd til ensprissy-
stemet. Grønland har ikke råd til det politiske
ønske om at opretholde den nuværende bosæt-
ning på de nuværende vilkår. Dertil er der alt
for lille erhvervsgrundlag - det vil sige alt for få
indtægter - i mange bygder og byer, og det
erhvervsliv, der er i de store byer, kan i virke-
ligheden ikke bære de merudgifter, som en-
sprissytemet påfører dem. Tilbage er der så
samfundet. Kan samfundet så ikke betale?
DET ER - som det fremgår - ret let at mistæn-
keliggøre en afskaffelse af ensprissystemet. Og
det er givet, at ensprissystemet er en så indgro-
et del af manges overbevisning om, hvordan
Grønlands skal hænge sammen, at det er svært
at vænne sig til, at det pludselig afskaffes sådan
uden videre ved 13-tiden en lun sommerdag
midt i sommerferien, tilsyneladende fordi det
store, nationale flyselskab, Grønlandsfly, får lidt
konkurrence fra en lille flyvende »kiosk«, Nuna
Air.
innermut« pulagaluttualerpoq. Timmisartuu-
tileqatiit taakkua unammillersinnaaneq piu-
masaqaatigaat. Naalakkersuisut qitiusumit
aqutsinermiit niueipalaartumik aningaasa-
qarniamermut ikaarsaarneq, ukiuni arlaqar-
tuni ingerlareersoq, pissusissamisoortumik
tigusimavaat, taamaattumillu Grønlandsfly
»pituttugaanerminit«, akit assigiittussaati-
taanerannit, anillassinnaasimavoq. Tamatu-
ma kinguneraa Nuna Air Grønlandsfly-p aki-
gititai qaffasissut utoqqatsissutiliullugit »te-
qeqqumi toqqorsimasussaajunnaarmat«.
Maanna unammillersoqalerpoq, tamannalu
aamma Nuna Air-imut pissusiviusunik aallaa-
veqartumik unammillemerulersinnaavoq
oqimaatsoq.
Imidlertid er det nødvendigt at se den overra-
skende Siumut-beslutning i lyset af den udvik-
ling i samfundet, der er foregået de senere år.
Den tid er forbi, hvor samfundet kan betale det
hele - uanset om det er staten, der gør det via
bevillinger på den danske finanslov, eller det er
hjemmestyret, der gør det via et bloktilskud på
samme danske finanslov. Dertil har alle indbyg-
gere haft for store krav om forbedringer af
vores materielle liv. Vi er utrolig gode til at
blive enige om, hvad vi gerne vil have - hvad der
er nødvendigt - og politikerne konkurrerer na-
turligt om vores, vælgernes, gunst med diverse
tilbud. Vi er betydelig dårligere til at erkende, at
det hele koster noget, og i dag bruger vi betyde-
lig mere end Danmark betaler. Vi kan jo også
klare os selv, siger vi. Det betyder også at
betale regningerne. Vi skal altså øge vores fæl-
les indtjening, samfundets indtjening, og det
kan vi kun gøre ved at erhvervslivet vokser og
vokser.
ERHVERVSLIVET kan ikke blive ved med - og
slet ikke før det overhovedet er kommet igang -
at have så store ekstra omkostninger, at uanset
hvad vi producerer, så er det meget dyrere end
det, andre laver et eller andet sted i verden. Vi
kan og skal satse på kvalitet, men vi skal også
kunne konkurrere på priserne. Der er ikke
noget alternativ. Vi får ikke flere penge fra
»Ham Staten«. Vi kan klare os selv. Vi må lære
at sige B, når vi har sagt A.
En afskaffelse af ensprissystemet vil have
negative konsekvenser mange steder. Men en-
sprissystemet har også været en underlig kun-
stig virkelighed, hvor Grønlandsfly - og KNI,
som jo må blive den næste, landsstyret giver
besked om at flerne ensprissystemet - har kun-
net gemme sig, så ingen har kunnet se, om
virksomhederne egentlig blev drevet »forret-
ningmæssigt«. De har været »en stat i staten«,
og hver gang, der har været kritik, så har de
henvist til politikernes ensprissystem. Nu får vi
den rigtige virkelighed at se, og bliver den ikke
til at leve med, så må man tage stilling til det.
Men det er nok på tide, at vi får mulighed for at
se den i øjnene, hvis vi ikke skal leve i en
illusion. Og så er det værd at huske: Der er tale
om en forsøgsperiode på et år.
UMIDDELBART kan det undre, hvordan en
lille »kiosk« kan vælte en »grundlov« i grøn-
landsk politik. Er det historien om David og
Goliat fra Det - netop nyoversatte - gamle Test-
amente? Hvad kan Nuna Air over for politiker-
ne, som for eksempel Egede og Brøns ikke
kunne over for KNI, dengang de angreb en-
sprissystemet? Næppe noget. Men måske har
»fly-krigen« været anledningen til at tage et
vidtgående skridt, som under alle omstændig-
heder måtte komme, og for Nuna Air bliver det
sandsynligvis som at komme fra asken til ilden.
Selskabet har krævet retten til at konkurrere.
Landsstyret har taget en logisk konsekvens af
den proces fra centralstyring mod markedsøko-
nomi, som har været igang i flere år, og derfor
kommer Grønlandsfly også ud af den »spænde-
trøje«, ensprissystemet er rent forretnings-
mæssigt. Det betyder, at Nuna Air ikke mere
kan ligge lunt bag Grønlandsflys høje priser. Nu
kommer konkurrencen, og den kan blive en
hård virkelighed også for Nuna Air.
Virkeligheden som forsøg