Atuagagdliutit - 08.08.1990, Side 2

2 K1LLINGUSAAQ
Avataasiutinik
Piginneqatigiiffiit
Kattuffiat
Den Grønlandske
Havfiskeri
S ammenslutning
Allaffeq ar fik/Sekretariat:
Box 310 - 3900 Nuuk - Tlf.: 2 40 00 - Fax: 2 56 89
Siulersuisut/Bestyrelsen:
Hans Pavia Egede,
siulittaasoq/formand,
Nuuk
Petrus Biilmann,
siulittaasup tullia/
næstformand,
Sisimiut
Niels Fensbo,
FU-mi ilaasortaq
FU-medlem
Nuuk
Jens Kreutzmann,
Nuuk
Gerth Lyberth,
Maniitsoq
Hansinnguaq Lindenhann,
Qeqertarsuaq
Anda Karl Egede,
sinniisussaq/suppleant,
Nuuk
Jens Salling,
sinniisussaq/suppleant,
Qeqertarsuaq
Peter Mathæussen,
Nuuk
Kabale skal gå op inden nytår
Konsekvenserne af den fiskerilovsændring, der blev gennemført i
Landstinget i foråret, er nu ved at vise sig. Der handles kvoter i et ikke
ubetydeligt omfang rederierne imellem, og samdrift på flere kvoter
med deraf følgende mulighed for at sælge ud af den for store tonnage
aftegner sig også.
Den kabale, der således er lagt op til, skulle jo så gerne gå op, og
resultatet skulle gerne blive et driftigt og rentabelt fiskerierhverv, hvor
det enkelte skib i kraft af en tilstrækkelig fangstmulighed får chancen
for at fortsætte som en produktiv enhed, der sikrer arbejdspladser og
dermed skatteindtægter til lokalsamfundene samt valutaindtægter fra
eksportmarkedet og dermed styrkelse af samfundsøkonomien.
Helt enkelt er proceduren omkring samdrift på flere kvoter dog ikke.
Eksempelvis indeholder Erhvervsdirektoratets retningslinier for sam-
drift en passus om, at det kun er 95 procent af to skibes hidtidige kvote,
der kan udnyttes, dersom der opnås enighed om samdrift inden for
1990. Startes samdriften først op i 1991, må der kun fiskes 85 procent af
de to skibes oprindelige kvoter, og venter man til 1992, rasler procenten
helt ned på 75 procent.
Hvor man i andre lande laver statsstøttede oplægsordninger for at få
flåden og dermed fangstkapaciteten reduceret, straffer man altså her i
landet de rederier, der vælger samdriftsformen og dermed søger at
skabe rentabilitet og lønsomhed omkring deres virke.
Det er ikke videre indlysende, og der mangler da til dato også infor-
mation om, at hvad der skal ske med de fangstmuligheder, der på denne
måde »forsvinder«.
Hvis man fra samfundets side ville have holdt en gulerod op for
fiskeriet og appelleret til hurtige beslutninger om samdrift, burde man
ikke have indført dette straffe-element for fartøjsejere, der ønsker at
tænke sig om, inden de skrider til samdrift.
Det er i denne sammenhæng også vigtigt at erindre sig, at en del af
grunden til en for stor grønlandsk fiskerflåde skal søges i direkte
politisk skabte samfundsrealiteter: Med EF-aftalen, som sikrer hele
det grønlandske samfund - altså ikke specielt fiskerne - indtægter på
275 millioner er der også givet EF’s, Norges og Færøernes fiskere ret til
at fange blandt andet 5.500 tons rejer i grønlandske farvande. Med
disse rejer og mange andre fiskerirettigheder skabes der altså en kær-
kommen indtægt til hele samfundet, og det sker ene og alene på
fiskeriets bekostning. Denne kendsgerning sættes et helt specielt lys på
beslutningen om at straffe de rederier, der vælger samdrift og dermed
søger at skabe bedre økonomi.
Ukiortaartinnagu iluarsissapput
Inatsisartut upernaaq ataatsimiinneranni aalisamermut inatsimmut
allannguutigitinneqartut sunniutaat maanna malunniutilerput. Kili-
saataatileqatigiiffiit pisassaminnik niueqatigiingaatsiartalereerput,
aammalu pisassanik kattussisameq taamalu aalisariutinik sipporussa-
nik nioqquteqartarneq malunniukkiartulereerportaaq.
Aaqqissuutassammi tamakkua inissinniartussaapput, inernerinias-
savaalu aalisarnermik inuutissarsiuteqarneq ingerlalluartoq imminul-
lu akilersinnaalluartoq, umiarsuit ataasiakkaat naammattunik pisas-
saqarlutik pissarsiaqataaffigiuarsinnaasaat, taamalu nunami nunave-
qartut suliffissaannik pilersitsiviullutillu akileraarutitigut isertitsiviu-
sarfissaat aammalu nunanut allanut niuernermik pilersitsiviunermik-
kut inuiaqatigiit aningaasaqamiarnerannut nukittorsaaqataafiigisas-
saat.
Pisassalli arlallit imminnut kattussuunniarnerannut tunngasut im-
minni taamatut pisariitsiginngillat. Inuutissarsiornermummi pisorta-
qarfiup piumasaqaataani allanneqarsimasut ilagaat, 1990 naatinnagu
kattussinissaq isumaqatigiissutigineqarsimappat taava umiarsuit pi-
neqartut marluk tamanna tikillugu pisassarisimasaasa 95 procentiin-
naat pisarineqarsinnaasassasut. 1991-imi aatsaat kattutissagaanni
taava umiarsuit pineqartut marluk pisassarisimasaasa 85 procentiin-
naat pisarineqarsinnaasassapput, 1992-imullu utaqqigaanni taava pi-
sassat 75 procentiinnarnut appartinneqassapput.
Nunani allani aalisariutit kattunniartut taamalu pisassaminnik iki-
lileriniartut naalagaaffimmiit tapiiffigineqartarput, nunatsinnili aali-
sariutit ingerlatseqatigiilerniartut taamalu imminut akilersinnaane-
rusumik ingerlatsilerniarsarisut pillarneqartarput.
Tamanna imaaliinnarlugu paasiuminaatsuuvoq, ullorlu manna ti-
killlugu ilisimatitsissutigineqarsimanngilaq, pisassat taamaaliornik-
kut »tammartussat« qanoq pineqarumaarnersut.
Aalisartut inuiaqatigiit tungaanniit kajumissaarniaraanni taamalu
piaartumik kattussuuttoqarnissaa anguniarniarsimagaanni taava an-
gallataatillit, allanik kattusseqateqarusussinnaasut pillaatissinneqar-
tariaqanngikkaluarput.
Tassunga tunngatillugu eqqaamassallugu pingaaruteqartut ilagaat,
kalaallit aalisariutaatileqatigiiffissuaqalernissaannik kissaatigisaq
naalakkersuinikkut pissusiviusunittaaq tunngaveqarmat: Tassalu
EF-imut isumaqatigiissumik, kalaallit inuiaqatigiit tamarmiusut - tas-
salu aalisartuinnaanngitsut - 275 millioner kroninik isertitaqaatigisar-
tagaannik aammalu EFip, Norgep Savalimmiullu Kalaallit Nunaata
imartaanni ilaatigut 5.500 tonsinik kinguppattassinneqartarnissaan-
nik imaqartumik. Kinguppaat taakku aalisagartassiissutaasartullu al-
lat aqqutigalugit inuiaqatigiit tamarmiusut pisariaqarteqisaminnik
isertitaqartarput, tamannalu pisarpoq aalisamermut tunngasuinna-
viit aqqutigalugit. Pissutsillu tamakkua aalisariutaatileqatigiiffinnik,
aningaasatigut ingerlatsilluarnerulerumallutik kattunniartunik pil-
laasaraeq ikkarnartunngortippaat.
^XT=K GRØNLANDS FISKERITIDENDE
Box 39 • 3900 Nuuk
Tlf. 210 83 - Fax 2 54 83 • Telex 90 631
»KILLINGUSAAQ« aaqqissorneqartarpoq aaqqissuisooqatigiinnit ukuusunit:
»KILLINGUSAAQ« redigeres af en redaktionskomite, der består af:
Informationschef Peder Munk Pedersen, APK, (akiss. aaqq./ansvh. red.) og journalist
Kurt Kristensen, AG
»KILLINGUSAAQ« er produceret af Atuagasiivik/Eskimo Press for APK.
Ilioqqarnera/Lay-out: David Petersen, Ane Bohmert, Kunuk Holm
Naqiterneqartarfia/Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri, 3900 Nuuk.