Atuagagdliutit - 08.08.1990, Síða 8

8 KILLINGUSAAQ
Torsk gav plus på handelsbalance
Historisk situation i 1989, som næppe kommer igen lige med det samme
Det var eksporten af
torsk og torskeproduk-
ter, der i 1989 førte til en
historisk situation: Han-
delsbalancen mellem
Grønland og udlandet
blev pludselig positiv i
Grønlands favør. Mens
vi importerede varer for
næsten 2,9 milliarder
kroner, rundede udførs-
len i det samme tidsrum
de 3 milliarder, og resul-
tatet var, at vi faktisk
solgte for 169 millioner
kroner mere i udlandet,
end vi købte ind.
Tallet fremgår af en netop
udsendt beretning fra Det
rådgivende udvalg vedrø-
rende Grønlands Økonomi.
Udvalget blev nedsat af
Statsministeriet i 1988, og
det er udvalgets formål at
rapportere til såvel Statsmi-
nisteriet som Grønlands
Hjemmestyre om den øko-
nomiske udvikling.
De offentliggjorte tal vi-
ser, at der i 1987 blev eks-
porteret torsk fra Grønland
for 122 millioner kroner. I
1988 var der tale om næsten
en fordobling, idet tallet da
steg til 231,5 millioner kro-
ner. Og fordoblingen blev
også næsten en kendsger-
ning i 1989, da beløbet, som
torskeeksporten indbragte,
nåede op på 449,6 millioner
kroner.
Inden for det samme tids-
rum har værdien af rejeek-
sporten holdt sigt langt me-
re stabil.
Skalrejeeksporten ind-
bragte i 1987 1,1 milliard
kroner, og dette beløb faldt
året efter med omkring 20
millioner. Frem til slutnin-
gen af 1989 var der imidler-
tid alter tale om en stigning,
så beløbet i 1989 kom op på
ialt næsten 1,2 milliarder.
For de pillede rejers ved-
kommende androg eksport-
indtægterne fra 1987 til
1989 på årsbasis 573,5, 560
og 627,6 millioner kroner.
Mindre import
Nu er eksporten jo kun den
ene side af handelsbalancen.
På den anden side figurerer
importen, altså det beløb,
som »familien Grønland«
køber ind for i udlandet.
Her skal det i sandhedens
interesse nævnes, at impor-
ten er faldet ganske væsent-
ligt fra 1988 til 1989. Og hav-
de der ikke været tale om
dette markante fald, kunne
hverken torske- eller rejeek-
sport have hamlet op med
udgiftssiden.
Vi købte for næsten 3,5
milliarder kroner i udlandet
i 1988, og dette tal faldt året
efter til »kun« 2,879 milliar-
der kroner.
Men selv om vi bliver ved
med at holde lav profil i ud-
landet, når det gælder ind-
køb, mener Det rådgivende
udvalg vedrørende Grøn-
lands Økonomi ikke, at vi
skal sætte næsen op efter at
opleve en år med overskud
på handelsbalancen igen lige
med det samme.
- 1989 var det første år,
hvor Grønland havde over-
skud i varehandelen med
udlandet, og det bliver må-
ske også det sidste i en over-
skuelig fremtid, konklude-
rer rapporten. Om fremtids-
udsigterne siger den i øvrigt:
»Eksportværdien af
zink- og blymalme ven-
tes kun at blive cirka en
tredjedel så stor i 1990
som i 1989 - og vil i øvrigt
blive 0 fra 1991.
Den samlede vareud-
førsel vil således falde,
med mindre fiskepro-
dukterne kan indbringe
henved 400 millioner
kroner mere i 1990 end i
1989 og 565 millioner
kroner mere i 1991 end i
1989. Dette er næppe
sandsynligt, da der ikke
er grund til at vente væ-
sentlige stigninger hver-
ken i mængder eller pri-
ser.
Der synes ganske vist
at være tendens til sti-
gende priser på torske-
produkter, men til gen-
gæld er der stor usikker-
hed om udviklingen på
rejemarkedet, som er af
endnu større betydning
for Grønland. Det gæl-
der nu, og det vil i endnu
højere grad være gæl-
dende, når malmekspor-
ten er væk, og torskefi-
skeriet igen betynder at
svigte.«
Konstruktiv brandsikring
nu også i store træskibe
Søfartsstyrelsen lancerer »Bibel« med forskrifter for bygning ogudstyr af
fiskeskibe
Der er væsentlige op-
stramninger på vej om-
kring Søfartsstyrelsens
krav til store fiskeskibe.
Hvor man i lang tid har
haft de såkaldte »Medde-
lelser F« som et regel-
værk for fiskefartøjer
mellem 5 og 20 tons, er
der nu som noget nyt og-
så kommet et lignende
regelværk, »Meddelelser
E«, for fiskeskibe over 20
tons.
»Killingusaaq« har haft en
samtale med skibsingeniø-
reme Kristian Holten Møl-
ler og Hans Borchersen fra
firmaet Dwinger Marine
Consult, der begge vurderer
de nye bestemmelser som en
væsentlig skærpelse i for-
hold til de regler, der tidlige-
re har været gældende.
Hidtil har det i hovedsa-
gen været »Meddelelser C«,
der gælder for fragtskibe,
som - med en hel del special-
regulativer - har været an-
vendt ved bygningen af sto-
re fiskeskibe. De nye »Med-
delelser E« træder i kraft 1.
august i år, og fra dette tids-
punkt er de gældende for al-
le nybygninger til fiskerflå-
den på over 20 tons.
Brandsikring
En af de meget væsentlige
nyskabelser drejer sig om, at
den såkaldte konstruktive
brandsikring for fremtiden
også kommer til at gælde for
store træskibe.
Det vil blandt andet sige,
at skot i disse skibe for frem-
tiden skal være af brand-
klassificeret materiale.
Ved store skibe af stål
gælder det, at man kan væl-
ge imellem at udføre alle
skot i brandklasset materia-
le, eller man kan installere
brandalarmer og sprinkle-
ranlæg i samtlige rum.
Endeligt skal der efter de
nye bestemmelser installe-
res automatisk lukkende
branddøre til maskinrum,
dersom maskinkraften er på
over 510 HK.
Stabilitetskrav
Også hvad angår stabilitets-
Handel rigtigt — det er vigtigt
CONCORDE ER ENESTE PC SYSTEM DER KAN INTEGRERE
VIRKSOMHEDENS ADMINISTRATIVE OPGAVER 100%
pa vej mod ai 2000
GRØNLANDS KONTORFORSYNING A/S
BOX 430.3900 NUUK . TLF. 2 18 30
KØNIG, HOMANN & CHRIST
riOK SANDAOER
PER RONNOW KØNIG
ARNE IIOMANN
JØRN THAYSEN
HANS CHRISTOFFERSEN
HENRIK STEEN ANDERSEN
GUNNAR HOMANN
STEEN RAAGAARD ANDERSE!
MICHAEL ZIEGLER
LEIF CHRISTOFFERSEN
K.V. N, LAURSEN
Kil LD-Cit S TAV ERICHSEN
JENS [3.ERENTSEN
HENRIK IIOECK
PETER GIERS ING
MICHAEL VILLI MØIXER
OLE IIORSIELDT
ADVOKATFIRMA
syrn godthaais Grønland dk-iimi
FJl'LDVEJ Ift, BOX 59 AMAG
»\rcticlaw - godthaah ru;
l'ELLFON. (OOP 2<W| 2 13 711 TELL. ,
GIRO: 2.31 2C3J
m
(N
Over 300 sider rummer den nye »Bibel« fra Søfartsstyrelsen
omkring bygning og udrustning af fiskeskibe over 20 tons.
kravene er reglerne blevet
skærpede. For skibe, der er
kølstrakt efter 1. august
1990, kommer det til at gæl-
de, at deres stabilitet skal
efterprøves, hver anden
gang skibet er til periodisk
syn. Det vil for de fleste far-
tøjers vedkommende sige
hvert ottende år.
Ved denne lejlighed skal
der foretages krængnings-
prøver, og skibets letvægt
skal fastslås.
Viser del sig ved disse prø-
ver, at letvægten er forøget
med mere end 3 procent, el-
ler at tyngdepunktet er flyt-
tet mere end 3 procent opad,
kan Søfartsstyrelsen ind-
drage fartstilladelsen, og i
hvert fald vil der blive tale
om restriktioner i skibets
anvendelse.
Fra Dwinger Marine Con-
sult hedder det, at dette
krav er affødt af hyppige
omrigninger til forskelligt
fiskeri. Det er ikke alt det
gamle udstyr, der fjernes fra
et skib, når der rigges om.
Og pludseligt står man med
en forøget vægt og/eller et
væsentligt forrykket tyng-
depunkt.
Redningsmidler
Som noget nyt vil nye skibe
nu også få pålæg om lukkede
redningsbåde.
Kommer man op i klassen
af trawlere over 45 meter,
skal de på hver side være
forsynet med en lukket red-
ningsbåd, der er stor nok til
at optage samtlige ombord-
værende. Der er altså her i
realiteten tale om en fordo-
blet kapacitet.
Det hedder i bestemmel-
serne, at den ene af disse
lukkedes redningsbåde også
kan gøre fyldest som mand-
over-bord-båd, blot den op-
fylder kravene til hurtig af-
firing.
Endeligt er det i de nye
regler i »Meddelelser E« og-
så fastslået, at der nu skal
være en egentlig rednings-
dragt af godkendt type til
hvert besætningsmedlem
om bord. Betegnelsen »over-
levelsesdragt« er altså kun
god nok, hvis der er tale om
en dragt, der af Søfartssty-
relsen har fået det blå stem-
pel som egentlig rednings-
dragt.