Atuagagdliutit - 08.08.1990, Page 9

KILLINGUSAAQ 9
Saarulliit oqimaaqatigiissitsipput
1989-imi oqaluttuarisaanikkut pisoq, qanittukkut pigallaqqikkunanngitsoq
Saarulliit saarulinnillu
tunisassiat 1989-imi oqa-
luttuarisaanikkut pin-
gaarutilimmik pisitsip-
put: Tassanngaannaq
Kalaallit Nunaata nunal-
lu allat niueqatigiinne-
ranni nunatsinnut ilua-
qutaasumik oqimaaqati-
giittoqarpoq.
Nioqqutissanik 2,9 milli-
arder koruuninik nali-
linnik eqqussiitigaluta
piffissami tassani avam-
mut nioqquteqarpugut 3
milliardinik nalilinnik,
tamatumalu inerneraa
pisiatsinnit 169 million-
er koruuninik angineru-
sunik nunanut allanut
tunisaqarsimagatta.
Kisitsit taanna saqqummeq-
qammerpoq Kalaallit Nu-
naata Aningaasaqarnera
pillugu Ataatsimiititaliamit
Siunnersuisuusumit. Ataat-
simiititaliaq Statsministere-
qarfimmit 1988-imi pilersin-
neqarpoq, ataatsimiititalial-
lu siunertaraa Statsministe-
reqarfimmut Namminer-
sornerullutillu Oqartussa-
nut aningaasaqarnerup ine-
riartornera pillugu nalunaa-
rusiortarnissaq.
Kisitsisit tamanut taku-
sassiarineqartut takutip-
paat 1987-imi nunarput saa-
rulinnik avammut tunisisi-
masoq 122 millioner koruu-
ninik nalilinnik. 1988-imi
marloriaatinngungajapput,
kisitsimmi 231,5 millioner
koruuninut qaffammat.
Marloriaatinngornerattaaq
1989-imi iluatsingajalluin-
narpoq, aningaasammi saa-
rullinnik avammut nioqqu-
teqarnermi isertinneqartut
449,6 millioner koruuninga-
janngormata.
Piffissami tassanerpiaq
raajanik avammut tuniniaa-
neq patajaannerusimaqaaq.
Raajanik qalipaajarne-
qanngitsunik 1987-imi
avammut nioqqusiat 1,1 mil-
liard koruuninik naleqar-
put, ukiullu tulliani anin-
gaasat taakku 20 millioner
koruunit missaannik appa-
riarput. 1989-illi naalernera
tikillugu qafiariaqqipput,
taamaalillunilu aningaasat
1989-imi 1,2 milliardinga-
jaallutik.
Raajat qalipaajakkat
1987-imiit 1989-imut avam-
mut tunineqartut isertitaat
ukiumut 573,5-inik, 560-
inik 627,6 millioner koruu-
ninillu naleqarput.
Nioqqutissanik
eqqussuineq
mikinerusoq
Avammut nioqquteqarneq
niueqatigiinnermi oqimaa-
qatigiissitsinerup illuatun-
gaannaraa. Illuatungaaniip-
pormi nioqqutissanik eq-
qussuineq, tassaasoq »ila-
qutariit Kalaallit Nunaata«
nunanit allanit aningaa-
sanngorlugit pisinerat.
Matumani eqqortussaq
pillugu oqaatigineqassaaq
1988-imi nioqqutissanik pi-
sineq 1989-imut sanilliullu-
gu annertoorujussuarmik
appariarsimammat. Taama-
tullu annertutigisumik ap-
pariartoqarsimanngikkalu-
arpat saarullinnik raajanil-
luunniit avammut nioqqu-
teqarneq aningaasartuuti-
nut palleqqajarsimanavi-
an ngikkaluarpoq.
Grønlands handelsbalance
i perioden 1984 til 1989
(millioner kroner)
Også laksescanning i år
Også chance for biologiske prøver af laksen ved
Østgrønland
I en del af Nordamerikas
floder, hvor laksen yng-
ler, mærkes yngelen med
milimetersmå metal-
mærker, der skydes ind i
næsebrusken. Også i år
vil canadiske og ameri-
kanske biologer komme
til Grønland for at scan-
ne laks fra det kommer-
cielle fiskeri for om mu-
ligt at genfinde disse
små mærker.
Der er tale om en magnetisk
form for scanning, der med
sikkerhed viser de små me-
talsplinter, men også gen-
nem andre undersøgelser er
det muligt at fastslå, om de
fangede laks er af nordame-
rikansk eller europæisk op-
rindelse, eller om der even-
tuelt er tale om vildfarne
farmlaks fra havbrug i Is-
land, Norge, Færøerne eller
Skotland.
Til dette brug skal der ta-
ges skælprøver, og de vil så i
laboratoriet kunne olyse,
hvor den pågældende laks
har haft sin »barndom«,
samt om den tilhører en na-
turlig, vild stamme, eller om
den er et farm-produkt.
Som omtalt andetsteds
skal der i år gennemføres
forsøgsfiskeri efter hellefisk
i Østgrønland, nærmere be-
stemt i Tasiilaq Kommune.
I denne forbindelse håber
biologer fra Grønlands Fis-
keriundersøgelser på, at det
også bliver muligt at tage
prøver af den laks, der fan-
ges i området.
Under de mange forskelli-
ge togter, der er planlagt fra
GF’s side, vil der i øvrigt og-
så blive studeret andre fisk
end netop de arter, der har
stor betydning rent kom-
mercielt.
Det gælder således de små
rødfisk, der kommer med op
ved trawling efter rejer. Li-
geledes vil biologerne, i det
omfang det er muligt, søge
oplysningern om bifangster
af rødfisk, helleflynder, hav-
kat og håising i torskefiske-
riet.
1988-imi nunanit allanit
3,5 milliarder koruunit na-
lerluinnangajaannik pisisi-
mavugut, kisitsillu taanna
ukiup tulliani »taamaal-
laat« 2,879 milliarder ko-
ruuninut apparpoq.
Nunanilu allani pisiortor-
nerput minnerutinniaralua-
rutsiguluunniit ataatsimii-
titaliaq siunnersuisoqarfiu-
soq isumaqanngilaq niuer-
nikkut oqimaaqatigiissitsi-
nikkut erniinnaq sinneqar-
toorniaqqittariaqartugut.
- 1989 ukiuuvoq nunatta
nunanik allanik niueqate-
qarnermini sinneqartooru-
teqarfia siulleq, immaqalu-
mi siunissami qaninnermi
taamatut pisoqaqqinnavia-
rani, nalunaarut naliliivoq.
Siunissami pisussat pillugit
aamma ima oqarpoq:
»Zinkip aqerlussallu
avammut tuniniarne-
qarnerini nalingat 1990-
imi, 1989-imut sanilliul-
lugu, taamaallaat pinga-
jorarterutaannanngus-
sasoq naatsorsuutigine-
qarpoq - 1991-imiiilu 0-
unngussalluni.
Taamaalilluni nioqqu-
tissanik avammut tuni-
niaaneq appartussaa-
voq, 1989-imut sanilliul-
lugu 1990-imi aalisakka-
nik tunisassiat 400 mil-
lioner koruunit pallillu-
git isertitsissutaassann-
gippata. Tamannali ili-
manarpianngilaq, amer-
lassutsimmi akillu qaffa-
riarluarnissaat ilima-
narpianngimmat.
Saarullinnik tunisassi-
at akiisa qaffariarsin-
naanerat ilimanaraluar-
pormi, raajalli tuniniar-
neqamerini ineriartor-
neq nalorninartoqarto-
rujussuuvoq, taannalu
nunatsinnut suli anner-
tunerusumik pingaaru-
teqarluni. Maannakkor-
piaq pisoqartariaqaler-
poq, aatsitassanillu
avammut tunisineq pee-
ruppat, saarullinniar-
nerlu ajornerulerpat, su-
li pisariaqarnerulissaaq.
Længe før regnskabets time
har vi brugt tiden på alt det,
der skaber gode regnskaber
KG Jensen revislonsfirma Skal rådgive sine klienter in-
den for mange områder - længe før regnska-
Coopers bets time.
&Lvbrand ^ Jensen Revisionsaktieselskab, der er det
* grønlandske medlemsfirma af et af verdens
førende revisions- og konsulentfirmaer, rådgiver blandt andet i
spørgsmål om forretningsudvilding med informationsteknologi,
finansiel strategi, økonomistyring, datasikkerhed, skatteplanlæg-
ning, fusioner samt EF og det indre marked.
KG Jensen/Coopers & Lybrand har kontorer i 31 byer i Danmark,
3 i Grønland - og i 103 andre lande. Vi følger vore
klienter, store som små, på nært hold og rådgiver inden
for alle de områder, der er med til at skabe gode
regnskaber.
Nuuk: Box 319,3900 Nuuk. Tlf. 2 31 33. Statsaut. revisorer
Fl. Bolding Christiansen og Kurt Nielsen.
Maniitsoq: Box 90, 3912 Maniitsoq. Tlf. 134 33.
Statsaut. revisor Erik Hvejsel Larsen.
Qaqortoq: Box 144, 3920 Qaqortoq. Tlf. 3 83 91.
Statsaut. revisor Kaj Vahlkvist.
C&L