Atuagagdliutit - 08.08.1990, Side 14
14 K1LL1NGUSAAQ
Nangitaq / Fortsat
rummi atorncqarpoq. Angallatip målebrev-ia malillugu na-
lunaarummi killiliussatut piumasarineqartut aalajangcme-
qartassapput.
Imm. S. Nalunaarummi piumasarineqartut malillugit aku-
ersissutinik tunineqarsinnaasut, kommunenit allagartanik
tunincqartassapput, aalisarncrmi suliffissuaqarnermilu naa-
lakkersuisoq sinncrlugu, qinnuteqartullu:
a) 1989-imi isertitaasa 60 %-ii nammineq angallammik aali-
sarnermeersuussapput.
b) Nammineq kapisilinniarncrmi angallat qassutillu pigissa-
vai.
Imm. 6. Immikkut ittoqartillugu kommunep KNAPP sule-
qatigalugu imm. 5, litra a-mi peqqussut naatsorsuutigisaria-
qanngilaa, pissutsit takutippassuk, pineqartut inuussutissar-
siutigalugu namminersorlutik aalisartuuppata.
Imm. 7. Aalisartut akornanni nalcqquttumik agguaassi-
nissaq anguniarlugu naalakkcrsuisunut ilaasortap piniuti-
nut, piniutit ilusaannut imaluunniit piniariaatsinut inerteq-
qutinut killilcrsuinernulluunniit tunngasumik aalajangiisin-
navoq. Aalajangiineq pisassaq KNAPK-p isumaqatiginiare-
emeratigut, taakkununngalu tunngasut tusagassiuutitigut
nalunaarutigineqarsinnaapput.
Imm. 8. Qinnuteqaatinik itigartitsinerit aalisarnermi su-
liffissuaqarnermilu naalakkersuisumut maalaarutigineqar-
sinnaapput uunga: Inuutissarsiornermi Pisortaqarfik, Box
269,3900 Nuuk.
§ 3. Kapisilinniarneq taamaallaat qarsorsanik qassutinillu
140 mm-inik angitigisunik nigartalinnik, tasillugit. ingerlan-
ncqassaaq, nigartaasa annertussusiat 8 pet-imik nikingatin-
neqarsinnaatitaavoq.
Imm. 2. Qassutit nigartaasa uuttornerat pisarpoq aalisak-
kanik misissuisup nigartanut uuttuutaa ikkunneratigut « kg-
mik oqimaassusilimmik ikkussiffigalugu taannalu nakkartil-
lugu. Nigartat 20-t qimiaanut ungaseqatigiit uuttorneqas-
sapput. Nigartat tamarmik imm. 1-imi piumasaqaat eqquut-
sissavaat.
§ 4. Kapisilinniarneq aamma kapisilinniarluni atortunik
ningitsincq aallartinneqassanngilaq L august 1990-utinnagu.
S S. Kapisilinniarncrmi pisassaritinneqartut ima killiler-
sorneqarput, aalisakkat ilivitsukkaarlugit:
a. kommunenut pisassiissutigineqartut tamakiisut 467 ton-
siupput imatullu agguataarsimapput:
Nanortalik kommune .......................... 40 tons
Qaqortoq kommune ........................... 44 tons
Narsaq kommune ...............................25 tons
Paamiut kommune ..............................56 tons
Nuuk kommune ............................... 51 tons
Maniitsoq ....................................51 tons
Sisimiut kommune .............................40 tons
Kangaatsiaq kommune ..........................32 tons
Aasiaat kommune ..............................40 tons
Qasigiannguit......................................21 tons
Ilulissat kommune ............................21 tons
Qeqertarsuaq.......................................34 tons
Uummannaq kommune ............................06 tons
Upernavik kommune ............................06 tons
Katill............................................467 tons
b) Paggatassat tamakkiisut 457 tonsiupput. Taakkunannga
aalisarneq 1. august 1990 aallartissaaq. Akuersissummik pi-
gisaqartut § 2-milu imm. 1-imiit 5 ilanngullugu piumasari-
saasunik naammassinnissimasut tamarmik paggatassanik
aalisarsinnaapput. Paggatassanik aalisarneq unippat kapisi-
linniutit qaqinneqassapput.
c) Paggatassanik aalisarnerup uninneraniit ulloq unnuarlu
qaangiuppat inuit ingcrlatseqatigiiffiillu angallatinik nalu-
naarummi § 2-mi imm. 1-imiit 5 ilanngullugu piumasarisaa-
sunik naammassinnissinnaasut § 5-imi litra a-mi kommunet
pisassatut taaneqarsimasunik aalisarsinnaapput, aalisarneq
taakku nungunnissaata tungaanut ingcrlanncqassaq ima-
luunniit § 6, imm. 5-imisut allanneqarsimasutut nalilecqqin-
nissap tungaanut. Kommuneni pisassanik kapisilinniarncr-
mi angallatit kapisilinniartussat annerpaamik 30 fodsiussap-
put.
Imm. 2. Pisat Kalaallit Nunaanni tunitsivinnut tulaanne-
qassapput. Tunitsivik imatut paasineqasaaq, tassa oqartus-
saniit aalisagartanik tunitsivittut immikkut akuerineqarsi-
masoq (autoriseret).
§ 6. Pisassaritinneqartut paggatassat pisarineqarlutik
nungungajalcrpata naalakkcrsuisunut ilaasortap taakku aa-
lisarncrat tunitsivinnullu tulaanncqartamerat qaqugu unis-
sanersoq nalunaaritigissavaa.
Imm. 2. Pisassarititat 457 tonsit qaangerlugit imaluunniit
ataallugit pisarincqarsimappata naalakkcrsuisunut ilaasor-
tap kommunckkuutaartumik pisassarititat aqqutigalugit
aaqqiissaaq.
Imm. 3. Kommunckkuutaartumik pisassarititat aalisarlu-
git nungungajalcrpata naalakkcrsuisunut ilaasortap taakku
aalisamerat tunitsivinnullu tulaanneqartarncrat qaqugu
unissanersoq nalunaarutigissavaa. Naalakkcrsuisunut ilaa-
sortap imm. 1-mi aamma 3-mi pisinnaaffik taaneqartoq Ka-
laallit Nunaanni akuersissutinik Nakkutilliisoqarfimmut
tunniussinnaavaa.
Imm. 4. Naalakkcrsuisunut ilaasortap KNAPK isumaqa-
sioqatigeriarlugu kommunekkuutaartumik pisassarititat pi-
sarineqanngitsut kommunenut allanut nuussinnaavai. Al-
lannguineq aatsaat 16. september 1990-ioreerpat pisinnaa-
voq. Pisassat taakkua nungungajalcrpata naalakkcrsuisunut
ilaasortap qaqugu aalisarneq tunisinerlu unissanersut nalu-
naarutigissavai.
Imm. 5. Kapisilinniarneq tunisinerlu ulluni 17. aamma 18.
september 1990 inerteqqutaavoq.
Imm. 6. Pisariaqartillugu nalunaarutigisassat imm. 1-5-imi
taancqartut tusagassiuutitigut tusarliunneqartassapput. Pif-
fissani aalisarnerup unitsiffissaasa kingornisigut arlaannaa-
tigulluunniit inuutissarsiutigigalugu kapisilinniarneq iner-
teqqutaavoq, tassunga nammineq atugassatut pisat ilann-
gullugit.
§ 7. Akuersissummik pigisaqartoq tunisiffissamut allamut
kapisileersimasoq paasineqaraangat ukiup tulliani akuersis-
summik arsaarncqarsinnaavoq/imaluunniit akuersissut killi-
lerneqarsinnaalluni.
§ 8. Nalunaarummi aalajangersakkanik unioqqutitsineq
akiliisitsinermik kinguneqarsinnaavoq. Suliassallu tassunga
tunngassuteqartut Inatsisartut inatsisaaanni inuutissarsiuti-
galugu aalisarnermut tunngåsumi malcruagassat malillugit
suliarineqartussaapput.
Imm. 2 Akiliisitsinerit aningaasartaasa affai naalagaaf-
fiup karsianut nakkartinneqassapput, affai Namminersor-
nerullutik Oqartussanut taakkulu KNAPK-p ikiorsiisarner-
mi aningaasaateqarfianut - Carl Egedes fond-imut nakkar-
tinncqassallutik aalisartunut atugarliortunut aalisartuliu qi-
mataannut ikiuutitut agguaatassanngorlugit.
§ 9. Nalunaarut 15. juli 1990 atuutilissaaq. Ilutigalugulu
Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 25 23
juni 1989-imeersoq kapisilinniarsinnaatitaanermut akuersis-
sutinut tunngasoq aamma nr. 2614. juli 1989-imeersoq nalu-
naarummik nr. 25 23 juni 1989-imeersumik kapisilinniarsin-
naanermut tunngasumik allannguinermut tunngasoq ator-
tuujunnaarsinneqarput.
Namminersornerullutik Oqartussat, ulloq 7. juni 1990
(Ats.)
Kaj Egede Jørn Cra versen
Hjemmestyrets bekendtgørelse
nr. 28 af 7. juni 1990
om tilladelse til laksefisken i 1990.
I henhold til §§ 7, 8, 9,12 og 14 i landstingslov nr. 11 af 21.
november 1984 om erhvervsmæssigt fiskeri fastsættes føl-
gende:
§ L Bekendtgørelsen vedrører erhvervsmæssigt fiskeri
efter laks, som drives på Grønlands Fiskeriterritorium vest
for Kap Farvel og i NAFO-område 1. Den omfatter således
ikke fiskeri til eget forbrug.
Stk. 2. Fiskeri uden for 40 sømil fra basislinierne må ikke
finde sted.
§ 2. Erhvervsmæssigt fiskeri efter laks er betinget af
tilladelse.
Stk. 2. Tilladelse til laksefisken kan kun gives til personer
og selskaber m.v., der inden den 15. juli 1990 har indsendt
ansøgning herom, og som er i besiddelse af bevis for, at de
driver fiskeri som hovederhverv. Tilladelsen gives til det
fartøj, der er ansøgt for.
Stk. 3. Tilladelse udstedes ikke til fartøjer på eller over 50
BRT/BT 50. Fartøjer, der er på eller over 30 BRT/BT 30 og
har udstyr til rejefiskeri ombord, må ikke fiske laks.
Stk. 4. Fartøjsstørrelser er i bekendtgørelsen angivet dels
efter de målemetoder, som er fastsat i medfør af lov nr. 203
af 18. maj 1977 om skibsmåling, dels efter tidligere gældende
regler. Fartøjets målebrev er afgørende for, hvilken tonna-
gegrænse i bekendtgørelsen der anvendes fordet pågælden-
de fartøj.
Stk. 5. Kommunerne udsteder, på landsstyremedlemmet
for fiskeri og industris vegne, tilladelser til de ansøgere som
opfylder følgende betingelser:
a) 60 % af ansøgerens indtægter i 1989 skal stamme fra
fiskeri med eget fartøj.
b) Ansøgeren skal selv eje laksegarn og båd til laksefisken.
Stk. 6. Kommunen kan i særlige tilfælde i samarbejde
med KNAPK se bort fra kravet i stk. 5, litra a, hvis omstæn-
dighederne viser, at der er tale om selvstændige erhvervsfi-
skere.
Stk. 7. Landstyremcdlemmct kan, med henblik på at opnå
en passende fordeling blandt fiskerne, fastsætte bestemmel-
ser om forbud mod eller begrænsninger i brug af bestemte
redskaber, redskabstyper eller fangstmetoder. Fastsættel-
sen sker efter forudgående forhandlinger med KNAPK og
meddelelse herom kan gives i radio og presse.
Stk. 8. Afslag på ansøgninger om tilladelse til laksefisken
kan ankes til landsstyremedlemmet for fiskeri og industri,
Erhvervsdirektoratet, Box 269,3900 Nuuk.
§ 3. Fiskeri efter laks må kun foretages med kroge samt
med garn, hvis maskestørrelse i strakt mål er 140 mm. For
denne maskestørrelse gælder en tolerance på 8 pct.
Stk. 2. Masker måles ved, at fiskerikontrollens målered-
skab indsættes løst i masken, påhæftet en vægt på 1/2 kg og
derefter falder ned i masken. Der måles 20 masker parallelt
med liget. Alle masker skal opfylde kravet i stk. 1.
§ 4. Fiskeri efter laks og udsætning af redskaber til fiskeri
efter laks må ikke påbegyndes før den 1. august 1990.
§ 5. Fiskeri efter laks må kun ske inden for følgende
fangstmængder i hel fisk:
a. De kommunale kvoter er tilsammen på 467 tons, som er
fordelt således:
Nanortalik kommune .............................40 tons
Qaqortoq kommune ...............................44 tons
Narsaq kommune ...............................25 tons
Paamiut kommune ..............................56 tons
Nuuk kommune .................................51 tons
Maniitsoq kommune ............................51 tons
Sisimiut kommune .............................40 tons
Kangaatsiaq kommune ..........................32 tons
Aasiaat kommune ...............................40 tons
Qasigiannguit kommune ........................21 tons
Ilulissat kommune ............................21 tons
Qeqertarsuaq kommune .........................34 tons
Uummannaq kommune ............................06 tons
Upernavik kommune ............................06 tons
Ialt ................................. åftl lonc
b) Den frie kvote er på ialt 457 tons. Fiskeriet efter laks på
den frie kvote påbegyndes den L august 1990. Samtlige
indehavere af tilladelse og som opfylder dc i § 2, stk. 1-5
angivne betingelser, kan fiske af den frie kvote. Når fiskeriet
på den frie kvote er ophørt, skal fiskeredskaberne tages op.
c) Et døgn efter at fiskeriet på den frie kvote er ophørt, kan
personer og selskaber, der fisker med fartøjer, som opfylder
de i bekendtgørelsen § 2, stk. 1-5 fastsatte betingelser, fort-
sætte fiskeriet inden for de i § 5. stk. 1 punkt a) nævnte
kommunale kvoter, eller frem til revurderingen, som be-
skrevet i § 6, stk. 5. Fiskeri på dc kommunale kvoter må kun
finde sted med fartøjer på højst 30 fod.
Stk. 2. Fangsterne skal landes til et indhandlingssted i
Grønland. Et indhandlingsstcd forstås som en af myndighe-
derne godkendt autoriseret indhandler af fisk.
§ 6. Når den frie kvote nærmer sig opfiskning, giver
landsstyremedlemmet meddelelse om de tidspunkter, hvor
henholdsvis fiskeri og indhandling på den frie kvote skal
ophøre.
Stk. 2. Hvis den faktisk konstaterede fangst på den frie
kvote er større eller mindre end 457 tons, foretager landssty-
remedlemmet en regulering af dc kommunale kvoter.
Stk. 3. Når en kommunal kvote nærmer sig opfiskning,
giver landsstyremedlemmet meddelelse om de tidspunkter,
hvor henholdsvis fiskeri og indhandling på den pågældende
kommunale kvote skal ophøre. Landsstyremedlemmet kan
delegere den i stk. 1 og stk. 3 nævnte kompetence til Grøn-
lands Fiskcrilicenskontrol.
Stk. 4. Landsstyremedlemmet kan. efter samråd med
KNAPK, overføre uudnyttede kommunale kvoter til andre
kommuner. Reguleringen kan først finde sted efter den 16.
september 1990. Når disse kvoter nærmer sig opfiskning,
giver landsstyremedlemmet meddelelse om de tidspunkter,
hvor henholdsvis fiskeri og indhandling på denne kvote skal
ophøre.
Stk. 5. Laksefisken og -indhandling er ikke tilladt i dagene
17. og 18. september 1990.
Stk. 6. Meddelelse om de i stk. 1-5 nævnte foranstaltnin-
ger gives i radio og presse. Efter de tidspunkter, hvor fiskeri-
et skal ophøre, er enhver form for erhvervsmæssigt fiskeri
efter laks forbudt, herunder fiskeri med det formål at forsy-
ne hjemmemarkedet.
§ 7. Licensen kan fratages og/cller der kan foretages en
indskrænkning af licensen det følgende år, når det konstate-
res, at en licensindchaver har solgt laks til anden side end til
et indhandlingssted.
§ 8. Overtrædelse af bestemmelserne i bekendtgørelsen
kan medføre bøde. Sager herom behandles i øvrigt efter
reglerne i landstingslov om erhvervsmæssigt fiskeri.
Stk. 2. Halvdelen af bøderne tilfalder statskassen, mens
den anden halvdel indbetales til Grønlands Hjemmestyre og
tilfaldcr KNAPK's støttefond Carl Egedes Fond til uddeling
afhjælp til vanskeligt stillede fiskere og deres efterladte.
§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft L5. juli 1990. Samtidig
ophæves hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 25 af 13. juni
1989 om tilladelse til laksefiskeri i 1989 samt hjemmestyrets
bekendtgørelse nr. 26 af 14. juli 1989 om ændring af bekendt-
gørelse nr. 25 af 23. juni 1989 om tilladelse til laksefiskeri i
1989.
Grønlands Hjemmestyre, den 7. juni 1990.
(sign.)
KøjEgede Jørn Crayersen
-------------------7*r---------------------------------
Namminersornerullutik Oqartussat
nalunaarutaat nr. 29 ulloq 7. juni 1990-
imeersoq Kalaallit Nunaanni tuttunik
eqqissisimatitsinermut tunngasoq.
Inuutissarsiutigalugu piniarnermut aallaaniarncrmullu In-
atsisartut inatsisaanni nr. 12 22. november 1984-imeersumi §
4 aamma § 9 naapertorlugit aalajangersarneqartut mak-
kuupput:
Piniarfissat pisassinneqareerlunilu piniarneq.
§ 1. Tuttut (Rangifer tarandus) piffissami 26. septemberi-
mit 31. juli ilanngullugu piniaqqusaanngillat. Piffissami 1.
augustimit 25. september ilanngullugut aatsaat tuttunniar-
toqarsinnaavoq.
Imm. 2. Imm. limi aalajangersagaq taamaakkaluarpal-
luunniit Naallakkersuisut pissutsit immikkut itsillugit aam-
Nangissaaq / Fortsættes