Atuagagdliutit - 07.09.1990, Qupperneq 3

NR. 103 1990
ATUAGAGDLIUTiT/GRØNLANDSPOSTEN
3

Taqqanik milikartoornaveersaarneq
Nuummi toqusut nakorsanit misissorneqartalissapput
NUUK(KK) - Kalaali-
merngit peqqinnartuup-
put! Tamatta nalunngil-
luinnarp arput aalisak-
kat nerpii aammalu pui-
sit arferillu neqaat kuk-
kukuuaqqanit siatassia-
nillu allanit peqqinnar-
nerujussuusut. Taa-
maattumik kalaallit aa-
lisakkat uuliaannik aku-
linnik nerisaqamerune-
rata kalaallillu taqqa-
mikkut milikartuuku-
lannginnerunerata utili-
kulannginneruneratalu
imminnut sutigut attuu-
massuteqarnerat nakor-
sat ukiuni arlalinni mis-
issuinermikkut paasini-
amialerpaat.
Misissuineq Louisiana State
University-mit New Orle-
ans-imiittumit aqunneqar-
toq, nunanilu killermiut
toqqutiginerpaasartagaan-
nik, uummatikkut taqqati-
gullu milikartoortarnermik,
misissuisarnermigut ilisi-
masaasoq, Alaskami misis-
suisitsivoq taannalu maan-
nakkut Kalaallit Nunaatat-
taaq peqataaffigisussan-
ngorpaa. Qallunaat Kalaal-
lit Nunaanni misissuiner-
mikkut paasisimasaat, aali-
sakkat uuliaannik miluu-
masullu imarmiut uulian-
nik akulinnik nerisaqame-
rup taqqatigut milikartoor-
naveersaataasameranut
tunngasoq maanna upper-
narsiniameqartussanngor-
poq.
Landslæge Jens Misfeldt
Alaskami nakorsaaneqam-
minik ataatsimeeqateqartil-
luni misissuinermik, nerisat
akuisa taqqatigullu milikar-
toortamerup imminnut at-
tuumassuteqarsorisaanern-
nut tunnngasumik ilisima-
tinneqarsimavoq. Jens Mis-
feldtip misissuineq soqutigi-
narluinnartuusorigamiuk
Kalaallit Nunaatattaaq pe-
qataatinneqamisssaa isum-
miussimavaa, Louisiana
State University-mullu pu-
laareerami Jens Misfeldtip
paasilluinnarsimavaa misis-
suineq taanna peqataaffigi-
sariaqaritsik.
Pilattaaneq
Kalaallit Nunaat Alaskalu
misissuinermut peqataas-
sapput assigiinngitsutigut
misissuisamermikkut, taa-
maattumillu ukiuni tulliut-
tuni pingasuni Nuummi to-
qusartussat pilattarlugit
misissuiffigineqartalissap-
put. Pilattaalluni misissui-
nikkut toqusut taqqamik-
kut milikartooriartulersi-
manersut paasiniameqar-
tassaaq. Aavisalu misissuif-
figineqamerisa saniatigut-
taaq orsuisa aalisakkat uuli-
aannik qanoq akoqartigine-
rat aamma ilanngullugu
paasiniameqartassaaq. Mis-
issukkat Nuummeersut
Louisiana State University-
mut New Orleansimiittu-
mut nassiunneqartassap-
put, tassanilu misissugassat
Kalaallit Nunaanneersut
Alaskameersullu tamarmik
ilisimatuunit misissoqqis-
saarneqarttissapput.
Aalisakkat uuliaasa neri-
sanut akuusut inuillu taq-
qamikkut milikartoortarne-
rata sutigut imminnut at-
tuumassuteqarnerat paasil-
luarumaneqartorujussuu-
voq. Danmarkimi Hjertefo-
reningen Kalaallit Nunaan-
nilu Kommissionen for Vi-
denskabelige Undersøgelse
misissuinissamut ataatsi-
moorlutik 250.000 kroninik
tapiissuteqarsimapput. An-
ingaasallu taakku ilaat ator-
neqassapput Dronning Ing-
ridip Napparsimmavissuani
nakorsat pilattaallutik mis-
issuisartussat ilinniartinne-
qarnissaannut. Aningaasar-
tuutilli allat tamarmik ame-
rikamiut universitetiannit
Louisianamiittumit akiler-
neqartassapput.
Kommuni
ilisimatippaat
Landslæge Jens Misfeldtip
Nuup kommunalbestyrelsia
misissuinissaq taanna pillu-
gu ippassaani ilisimatippaa,
oqarluni atortussat pissu-
taallutik misissuinissaq taa-
maallaat Dronning Ingridip
Napparsimmavissuani in-
gerlanneqarsinnaasasoq.
Nuummi ukiumut toqu-
sartut inuit 70-it missaan-
niiltarput. Landslægep
kommunalbestyrelsimut er-
seqqissaatigaa, toqusoqar-
tillugu tamatigut ilaqutaa-
sut aperineqartassasut to-
qusup timaa pilattaanikkut
misissuifTigineqarsinnaa-
nersoq. Kalaallit Nunaanni
toqusunik pilattaalluni mis-
issuisarneq qaqutigoortoru-
jussuuvoq. Pinerluttoqarsi-
matillugu toqusut ukiumut
10-15-it missaanniittut poli-
tiitigoortumik pilattarlugit
misissuiffigineqartarput
misissuisinneqartarpullu
qallunaat politiit misissui-
sartui, eqqartuussivimmi
uppernarsaataasinnaasunik
paasiniaanermik ilinniarlu-
arsimasut.
Landslæge Jens Misfeldt
neriuppoq Nuummi ukiu-
mut toqusartut 70-it mis-
singisa ilaat 50-it missaan-
niitut misissuiffigisarsin-
naajumaaritik. Misissuineq
ukiuni pingasuni ingerlan-
neqartussaavoq, Kalaallit
Nunaannilu misissukkat
150-iuniartussaapput.
Nuummi kommunalbe-
styrelsi, taamatut pisoqas-
satillugu ilisimatinneqar-
tartussaasoq, misissuinissa-
Grønland kommer med i
kampen mod blodpropper
Lægevidenskaben ønsker at obducere folk, der dør i Nuuk
NUUK(KK) - Grønlandsk
mad er sund mad! In-
derst inde ved vi jo godt,
at frisk fisk samt sæl- og
hvalkød er bedre en kyl-
lingemix og dobbeltbur-
gere. Lægevidenskaben
har derfor i en årrække
forsøgt at finde en sam-
menhæng mellem de to
kendsgerninger, at der i
Grønland bliver spist en
kost med mange fiskeoli-
er, og at der i Grønland
er en ringe hyppighed af
blodpropper og årefor-
kalkninger.
Derfor skal Grønland
sammen med Alaska deltage
i et forskningsprojekt, som
ledes af Louisiana State
University i New Orlenas,
der netop et kendt for sin
intensive forskning i den
vestlige verdens svøbe, hjer-
te-karsygdommene. Under-
søgelsen skal gerne bekræf-
te de teorier fra anden dan-
ske forskning i Grønland
om, at indtagelse af fiskeoli-
er og olie fra havpattedyr
kan beskytte mod blodprop-
per.
Det var landslæge Jens
Misfeldt, der på et møde
med sin kollega fra Alaska
blev gjort bekendt med pro-
jektet, der prøver at sætte
lighedtegn mellem megen fi-
skeolie i kosten og færre
blodpropper i befolkningen.
Jens Misfeldt fandt under-
søgelsen så interessant, at
han gerne ville inddrage
Grønland, og et besøg på
Louisiana State University
bekræftede Jens Misfeldts
tillid til forskningsprojektet.
Obduktion
Grønlands bidrag til forsk-
ningsprojektet bliver sam-
men med Alaska en række
prøver, der bliver udtaget af
de mennesker over fem år,
som dør i Nuuk i de næste
tre år. Ved disse obduktio-
ner bliver der udtaget prø-
ver, som kan vise en forkalk-
ning eller tilløb til blodprop-
per i årene hos de afdøde.
Ligeledes vil prøver af blo-
det og fedtvævet blive udta-
get for at vise indholdet af
fiskeolier. Prøverne bliver
fra Nuuk sendt til Louisiana
State University i New Orle-
ans, der foretager den viden-
skabelig undersøgelse af
prøverne fra Grønland og
Alaska.
Der er stor interesse for at
dokumentere sammenhæng
mellem megen fiskeolie i
kosten og færre blodpropper
i befolkningen. Hjertefore-
ningen i Danmark og Kom-
missionen for Videnskabeli-
ge Undersøgelser i Grøn-
land har til sammen ydet
250.000 kroner til projektet.
Disse penge skal blandt an-
det bruges til uddannelse af
de læger, som på Dronning
Ingrids Hospital i Nuuk skal
foretage obduktionerne. Al-
le andre omkostninger beta-
les af det amerikanske uni-
versitet i Louisiana.
Kommunen orienteret
Landslæge Jens Misfeldt
orienterede forleden Nuuk
kommunalbestyrelse om-
kring projektet, som af
praktiske grunde er be-
grænset til Dronning Ing-
rids Hospital i Nuuk.
Der dør årligt omkring 70
personer over fem år i
Nuuk. Landslægen under-
stregede over for kommu-
nalbestyrelsen, at de pårø-
rende til den afdøde i hvert
enkelt tilfælde skal give de-
res tilladelse til en obduk-
tion. Der er i Grønland ikke
rigtigt en tradition for ob-
duktion af døde. Årligt bli-
ver der dog foretaget 10-15
politimæssige obduktioner i
forbindelse med forbrydel-
ser, - obduktioner, som bli-
ver gennemført af danske
retsmedicinere, fordi disse
obduktioner skal have en
retslig gyldighed.
Landslæge Jens Misfeldt
håber, at der vil være muligt
at få tilladelse til at obduce-
re omkring 50 af de 70 per-
soner over fem år, som hvert
år dør i Nuuk. Forsknings-
projektet skal løbe over tre
år, så Grønlands bidrag bli-
ver omkring 150 prøver.
Nuuk kommunalbestyrel-
se, som skal høres i denne
slags sager, gav sin accept til
forskningsprojketet, men
understregede, at de pårø-
rende i hvert enkelt tilfælde
skal give deres tilladelse til
obduktionen. I praktisk vil
det være en læge på Læge-
klinikken eller på Dronning
Ingrids Hospital, som efter
et dødsfald orienterer de ef-
terladte om forskningspro-
jektet og udbeder sig en ac-
cept til obduktionen.
Det er sundt
En række læger på Dron-
ning Ingrids Hospital bliver
i denne tid uddannelse til at
kunne gennemføre obduk-
tionerne, og landslæge Jens
Misfeldt regner med at kun-
ne starte obduktionerne i lø-
bet af efteråret. Af praktiske
grunde bliver de begrænset
til Nuuk, selv om Grønlands
hovedstad med sit store
islæt af danskerte vel næppe
kan kaldes repræsentativ
for hele Grønland.
- Du må efter min død ger-
ne obducere mig, men hvad
kan en 40-årig overvægtig
thybo med usunde livsvaner
fortælle om sammenhænget
mellem meget fiskeolie i
kosten og ringe hyppighed
af blodpropper i befolknin-
gen?
- De fleste danskere i
Grønland er i deres er-
hvervsaktive alder, konsta-
terer Jens Misfeldt, så stør-
steparten af de afdøde i
Nuuk er grønlændere. Også
mængden af fiskeolier i ko-
sten er et åbent spørgsmål:
Selv i yderdistrikterne er op
til 80 procent af kosten af
europæisk oprindelse, men
alligevel har disse grønlæn-
mut akuersaarpoq, erseq-
qissaatigaluguli ilaqutaasut
tamatigut pilattaalluni mis-
issuinissamul akuersiseq-
qaarneqarlarnissaat. Taa-
maattumik toqusoqartillu-
gu tamatigut Nakorsiartar-
fimmi Dronning Ingridil-
luunniit Napparsimmavis-
suani nakorsaasumik na-
juuttoqartalissaaq, taassu-
mallu ilaqutaasut misissui-
neq pillugu ilisimatittassa-
vai pilattaallunilu misissui-
nissamut akuersitinniartas-
sallugit.
Peqqinnarpoq
Dronning Ingridip Nappar-
simmavissuani nakorsat
ilaat pilattaalluni misissui-
sinnaanermut maannak-
korpiaq ilinniarput, lands-
læge Jens Misfeldtillu naat-
sorsuutigaa ukiap ingerla-
nerani misissuisalereersin-
naassallutik. Sulinermut
tunngasut pissutaallutik
misissuineq Nuummiinnaq
ingerlanneqartussaavoq,
naak taassumap Kalaallit
Nunaanni illoqarfinni pin-
gaarnersaanera pissutaallu-
ni inuusaaseq qallunaarpa-
luttorujussuugaluartoq im-
maqalu Kalaallit Nunaata
sinnerani pissutsinut assin-
gulluinnartutut oqaatigine-
qarsinnaanngikkaluartoq.
- Toquguma pilattarlunga
misissukutsoorsinnaavar-
ma, qallunaarli pualakullak
40-inik ukiulik peqqinnan-
ngitsumillu inooriaaseqar-
toq aalisakkat uuliaannut
innuttaasullu taqqamikkut
milikartoortarnerannut su-
tigut attuumassuteqarpa?
- Qallunaat Kalaallit Nu-
naanniittut amerlanersaat
sulinissamut piukkunnarse-
ruttortuupput, Jens Mis-
feldt oqarpoq, taamaattu-
mik Nuummi toqusut amer-
lanerpaartaat kalaaliusar-
put. Aammalumi nerisat aa-
lisakkat uuliaannik akoqas-
susiat apeqqutaasorujus-
suuvoq: Isorliunerusuni-
luunniit nerisat 80 procentii
tikillugit qallunamittuusar-
put, taamaakkaluartorli ka-
laallit taakkua europamiu-
ninngamit taqqamikkut mi-
likartuukulannginneru sar-
put.
- Illit aalisakkat uuliaan-
nik akulinnik qanoq neriku-
latigaat?
- Ikinnerpaamik sapaatip
akunneranut ataasiarlunga
allaat ilaanni akulikinneru-
sumik, Jens Misfeldt oqar-
poq. Aammami aalisakkat
mamarilluartuugakkit, kisi-
annili aamma nalunngin-
nakku kalaalingermit peq-
qinnarluinnartuusut.
Kalaalimemgit peqqinnartuupput, taamaattumik kalaallit
aalisakkat uuliaannik akulinnik nerisaqakulanerat taqqa-
mikkullu milikartuukulannginnerat imminnut attuumas-
suteqartorujussuugunarput.
Grønlandsk proviant er sundt, og meget tyder på en sam-
menhæng mellem de mange fiskeolier i den grønlandske
kost og den ringe hyppighed af blodpropper i den grønlands-
ke befolkning. (Foto: Louise-Inger Lyberth).
dere færre blodpropper end
europæere.
- Hvor tit spiser du selv en
kost, rig på fiskeolier? -
Mindst en gang om ugen og
ofte flere gange, siger Jens
Misfeldt. Først og fremmest
fordi frisk fisk smager så
pragfuldt, men også sidege-
vinsten i form af bedre kost-
vaner er en tilskyndelse til
at spise de sunde grønlands-
ke råvarer.
NUUK KOMMUNE
Kulturfestivalen Nuuk 1990
»NUUK GADELØB«
STARTSTED: Bymidten v/Brugsen.
DAG: Søndag den 9. september.
TIDSPUNKT: Kl. 13,30.
DISTANCE: 10 km.
DELTAGERE: Mange.
PRÆMIER: Flotte.
VEL MØDT!!!