Atuagagdliutit - 28.09.1990, Blaðsíða 3

1990 SEPTEMBER
ILIPI
3
- Pisortaqarfittaaq iluaqutaassaqaaq
Pisortaqarflrumt kattunneqartunut marlunnut direktørinngortussaq, Kaj
Kleist, oqarpoq, atuarfeqarnermut ilinniartitaanermullu
pisortaqarfinngortussaq atuartut ilinniagassamit aalaj anger simasunut
kaaminniarneqartarnerannut atorneqassanngitsoq.
Direktør Kaj Kleist: - Meeqqat atuarfiat inuutissarsiutinillu
ilinniarHitataqatigiissinneqartariaqarput.
Direktør Kaj Kleist: - Der er behov for at koordinere folke-
skolen og erhvervsuddannelserne. (Foto: AG).
- Pisortaqarfiit marluk
taakku ataatsimut kat-
tutsinneqamerat pissu-
sissamisoortuuvoq, pior-
sarsimassutsimut, atuar-
titaanermut, ilinniarti-
taanermut sulisoqarner-
mullu pisortanngortus-
saq, Kaj Kleist, Hinniar-
titaanermit oqaloqatigi-
neqartilluni ilaatigut
taarna oqarpoq. Atuar-
fiit inuutissarsiutissa-
nillu ilinniartitsinerup
ataqatigiinneqarnissaat
sivisuumik pisariaqar-
tissimavarput, maanna
taamaaliorsinnaalissaa-
gut.
Inuutissarsiutitigut ilin-
niartitaanermut (sulisoqar-
nermullu) Pisortaqarfiup
aammalu Piorsarsimassut-
simut Atuartitaanermullu
Pisortaqarfiup kattutsinne-
qamissaat pillugu Kaj
Kleist oqaloqatigineqarpoq.
- Meeqqat inuusuttullu
peroriartomertik malillugu
ineriar tomerat pitsaaneru-
jussuarmik ataqatigiissis-
sinnaalissavarput, oqaare-
ernittuullu tamanna ukiuni
qaangiuttuni amigaataaso-
rujussuusarsimavoq, Kaj
Kleist oqarpoq. - Pisortaqar-
fiit aappaata arlamik qanoq
iliuusiinik ilisimasaqann-
gippallaartarnera isornar-
torsiorneqartarsimavoq, su-
liassallu qanoq ingerlanne-
qamissaat aamma pisorta-
qarfiit akornanni isumaqa-
tigiinngissutaasarsimavoq.
Tamakku maanna qaanger-
neqartussanngorput!
- Jens Lyberth oqarsima-
voq, maanna innuttaasut
inunngorneriniillu toquneri
tikillugit malittarineqarsin-
naalissasut. Pisortaqarfiit
kattutsitaanerat meeqqat
ataasiakkaat ineriartorne-
rannik aqutsinermut Nam-
minersornerullutillu Oqar-
tussat pitsaanerusorisaan-
nik ilinniagaqartitaasarnis-
saannut atomiarpisiuk?
- Naamik tamanna siu-
nertaanngilluinnarpoq, Kaj
Kleist akivoq. - Akerhanilli
taamatut kattussinikkut
siunertarineqarpoq, ineriar--
tornerminni siunnersorne-
qartarnissamik pisariaqar-
titsisartut ullumikkomit
pitsaanerusumik sullinne-
qartalemissaat.
Klassini kingullerni mar-
lu nni soqutigisat malillugit
avitsisalernissaq atuartut
soqutigisatik tungaasiorne-
rullugit atuartalernissaan-
nut iluaqutaasussaavoq.
Atuartut, atuagarsornikkut
ilinniagaqamissaminnut pi-
areersamiartut taamaalior-
sinnaalissapput, atuartullu
soorlu STI tunngavigalugu
ilinniagaqamissaminnut pi-
areersarniartut atuagassat,
ilinniagassaminni pisaria-
qartikkumaakkatik - soorlu
fysik, matematik assigisaal-
luunniit tunngaviginerullu-
git ingerlasinnaalissapput.
- Qanoq ililluni aalajan-
gerneqartassava kikkut atu-
agarsussanersut kikkullu
suliassanut tunnganerusu-
mik ingerlassan ersut?
- Tamanna uagut maani
pisortaqarfimmi suliarisus-
saanngilarput. Atuartut an-
gajoqqaavilu atuarfik peqa-
tigalugu qinersisassapput.
Taamaakkuluartorli uagut-
taaq soqutigaarput atuartut
ilinniagassanik, Kalaallit
Nunaanni atorneqarsinnaa-
sunik qinersisarnissaat.
Tassunga tunngatillugu
oqaatiginiarpara, uanga
ajuusaarutigigakku, sam-
misassat tunngavigalugit
immikkoortitsisalernissaq
inuppassuit atuartunik pik-
korissunik pikkorinngitsu-
nillu immikkoortitsisalerni-
arnertut paasisimannguat-
siarmassuk. Tamannami
anguniarneqanngilluinnar-
poq. Ilaatigut atuartut pik-
korissut atuagarsornerunn-
gitsumik ingerlatsiumasar-
sinnaapput, pikkorinngin-
nerusunillu atuagarsoru-
masoqartarsinnaalluni. Im-
mikkoortitsisoqartalersus-
saavoq pissutigalugu, atuar-
tut - atuagarsortut atuagar-
sortuunngitsullu - taamaa-
liornikkut piareersarneqas-
sammata atuartuujunnaa-
runik ilinniagarilerumaak-
kaminnut.
- Atuartup atuagarsoru-
manngissimanini peqqissi-
missutigUissapagu, taava
qanoq pisoqassava?
- Soorunalimi peqqissimi-
soqartarsinnaalluarpoq.
Atuagarsornikkut piareer-
samissamut peqataajumal-
lersut kingusinnerusukkul-
luunniit taamaaliulersar-
sinnaapput. Tamanna ajor-
naqutissaqanngilluinnar-
poq, aammami STI-miissi-
masunut arlalinnik inger-
laqqiffissaqarpoq atuakkati-
gut piareersareersimanissa-
mik pisariaqartitsiviusunik.
»Atuarfik qangatoortoq«
eqquteqqinniameqanngi-
laq. Siunissamili atuarfim-
mi atuartuujunnaarluni
ilinniagaqalernissamut pia-
reersarluarnissamut periar-
fissat suli annerujussuar-
mik periarfissiuunneqarne-
rullutillu pitsanngorsarne-
qassapput.
Tamatuma kingunerisas-
saasa ilagissavaat, ilinniar-
tut atuagarsornerunngitsu-
mik ilinniagaqartussat suli
annemsumik piumafiigine-
qarsinnaalissammata.
Imaattarsimagaluarpormi
STI tunngavigalugu ilinnia-
lersussat eqqarsartarlutik,
ukioq kingulleq atuarfim-
miinnerminni ilungersor-
pallaartariaqarnatik. Atua-
riartortarunik naammasso-
ralugu.
Maannali tamanna ajor-
narsissaaq. Mannamiit ilin-
niagassat tungaasiorlugit
piareersarto qar talissaaq.
Sinikataaginnarsimagaanni
STI-mut pineq ajornarsiss-
saaq - pingaartumik aaqqis-
suussinissat nutaat tunnga-
vigalugit.
- Pisortaqarfiit marluk
kattutitaanerisigut ataqati-
giissumik ilinniartitseriaa-
seqalemissap immikkortut
marluk taakku akornanni
eqartumik ingerlatseriaase-
qarnissaq pinngitsoorsin-
naalersissavaat, tamatu-
mallu pinngitsoorani kingu-
nerissavaa siunissami ilin-
niartitseriaasissat pillugit
pilersaarusiornissap tamar-
mi pitsaanemsumik inger-
lanneqarsinnaalernissaa.
- Pitsanngoriaatit tamak-
ku qaqugu malugissavagut?
- Attuumassuteqarfigisa-
gut tamaasa qinnuigisaria-
qarpakka erinitsajuisaaq-
qullugit. Pisortaqarfiit mar-
luk kattutsinneqarnissaat
suliassarujussuuvoq, pifiis-
sangaatsiarsuarlu ingerla-
reerpat aatsaat periarfissa-
nik nutaanik atorluaasin-
naanerput ilikkarluarsi-
massavarput. Taamaakka-
luartorli piareersimavugut
periarfissat nutaat sapinn-
gisamik piaarnerpaamik ilu-
aqutissanngortinniamis-
saannut.
- Det nye direktorat bliver et godt redskab
Den nye direktør for de to sammenlagte direktorater, Kaj Kleist, siger, at det nye skole- og uddannelsesdirektorat ikke
bliver brugt til at programmere eleverne til at søge bestemte uddannelser
- Det er helt naturligt at
lægge de to direktorater
sammen, siger den nye
direktør for kultur, un-
dervisning, uddannelse
og arbejdsmarked, Kqj
Kleist, i en samtale med
»Ilinniartitaaneq«. Vi
har længe haft brug for
at koordinere skole og
erhvervsuddannelse no-
get bedre, og det får vi
nu god mulighed for.
Kaj Kleist taler om sammen-
lægningen af Direktoratet
for Erhvervsuddannelse (og
arbejdsmarkedsforhold) og
Kultur- og Undervisningsdi-
rektoratet.
- Vi vil få langt bedre mu-
lighed for at samordne
børns og unges udviklings-
forløb, og det har det som
bekendt skortet noget på i
tidens løb, siger Kaj Kleist. -
Der er ind imellem fremsat
kritik af, at det ene direkto-
rat ikke ved, hvad det andet
gør, og der har også mellem
direktoraterne været uenig-
hed om, hvordan tingene
skulle gribes an. Det er slut
nu!
En bedre service
- Jens Lyberth har sagt, at
det nu er muligt at følge bor-
gerne fra vugge tilgrav. Vil I
bruge sammenlægningen af
de to direktorater som et
redskab til at styre det en-
kelte bams udvikling og ud-
dannelse i den retning, der
passer Hjemmestyret bedst?
- Det er bestemt ikke me-
ningen, svarer Kaj Kleist. -
Tvært imod er det hensig-
ten, at vi med denne sam-
menlægning vil yde en bedre
service overfor dem, der har
brug for vejledning gennem
deres udvikling.
- Den nye linie-deling af de
sidste to klasser giver rig
mulighed for at imødekom-
me de unges behov for en
individuel skoleafslutning.
De elever, der især har brug
for at forberede sig til en
boglig uddannelse, kan gøre
det, og elever, der for eksem-
pæl skal i gang med en STI-
uddannelse, kan fokusere på
netop de fag, der er forud-
sætningen for den pågæl-
dende uddannelse - for ek-
sempel fysik, matematik el-
ler lignende.
Boglig eller faglig
- Hvordan bestemmer man,
hvem der skal være boglige,
og hvem der skal være fagli-
ge?
- Det er i hvert fald ikke
noget, vi skal afgøre her i
direktoratet. Det er elevens
og forældrenes eget valg,
som træffes i samråd med
skolen. Men vi er naturligvis
interesserede i, at de unge
vælger den uddannelse,
Grønland har brug for.
- Jeg vil godt i denne her
forbindelse sige, at det ærg-
rer mig, at så mange menne-
sker åbenbart opfatter den
kommende fagdeling som en
opdeling i gode og dårlige
elever. Det er jo ikke det, det
handler om. Der kan være
meget dygtige elever blandt
dem, der søger den ikke-bog-
lige linie, og der kan være
mindre dygtige elever i den
boglige. Den nye deling gen-
nemføres alene, fordi elever-
ne - både de boglige og de
ikke-boglige - på den måde
bliver bedst muligt forbe-
redt til det, de nu engang
ønsker at fortsætte med ef-
ter skolen.
Retten til at fortryde
- Hvad nu, hvis en elev for-
tryder at have valgt ikke-bo-
lig?
- Naturligvis har man ret
til at fortryde. Hvis man på
et senere tidspunkt vil for-
berede sig på en boglig ud-
dannelse, ja så kan man da
gøre det. Det er der intet til
hinder for. Og der er da også
en del videregående uddan-
nelsesmuligheder indenfor
STI, som stiller større bogli-
ge krav.
- Der er ikke tale om, at
man nu vil genindføre »den
sorte skole«. Fremtidens
skole vil simpelthen åbne
nye og bedre muligheder for
at dygtiggøre sig til den ud-
dannelse, man skal i gang
med efter skolen.
- Dette indebær også, at
man nu kan forlange mere
af de elever, der søger en
praktisk uddannelse. Det
har jo været en almindelig
opfattelse, at når man skal i
gang med en STI- uddannel-
se, så behøver man ikke gøre
noget videre ud af de sidste
skole år. Man skal bare være
der, og så er alt i orden.
- Den går ikke mere. Nu
må man i skolen forberede
sig til de fag, man vil uddan-
ne sig i. Man kan ikke kom-
me sovende til en STI-ud-
dannelse - og slet ikke med
de nye muligheder i den
kommende forordning.
- Den sammenhængende
uddannelsesstruktur, som
er et resultat af sammen-
lægningen af de to direkto-
rater, kan hindre stivheden i
forbindelsen mellem de to
områder, og dette vil uund-
gåeligt føre til en bedre plan-
lægning af hele uddannel-
sesområdet i fremtiden.
Tålmodighed
- Hvornår kommer vi til at
mærke disse forbedringer?
• Vi bliver nødt til at bede
alle, vi har med at gøre, om
at være tålmodige. Sam-
menlægningen af de to om-
råder er et stort projekt, og
der vil gå nogen tid, før alt er
på plads og vi har lært at
bruge det nye redskab med
alle de muligheder, det giver
os. Men vi er naturligvis ind-
stillet på at få området til at
fungere bedst muligt hur-
tigst muligt.
»Ilinniartitaaneq« Atuagassiivik/Eskimo Press-imit suliarineqartoq naqiterisitsi-
suulluni Inuutissarsiutitigut Ilinniartitaanermut Pisortaqarfik, ILIPI.
Aaqqissuisut: Hans Jacob Binzer, akisussaalluni aaqqissuisoq, Bo Nørreslet, Karl
Elias Olsen, Jens Brønden aamma Kurt Kristensen.
Ilioqqaasut: Kunuk Holm aamma David Petersen.
Naqitemeqarfia: Kujataata Naqiterivia.
»Ilinniartitaaneq« er produceret af Atuagassiivik/Eskimo Press og udgivet af
Direktoratet for Erhvervsuddannelsen, ILIPI.
Redaktion: Hans Jacob Binzer, ansvarshavende redaktør, Bo Nørreslet, Karl Elias
Olsen, Jens Brønden og Kurt Kristensen.
Lay-out: Kunuk Holm og David Petersen.
Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri.