Atuagagdliutit - 28.09.1990, Side 6

Suliffissarsiuussisartoqsullerissuuusariaqarpoq
Suliffissanik ataavartunik pilersitsiniartarneq sinerissami suliffissarsiuussisartunut pikkorissartitsissutigineqassaaq
paasissutissaataanik, anin-
gaasaqarniamermut sulif-
fissaqartitsiniarnermullu
pingaaruteqartunik saq-
qummiussisameq.
Naatsumik
oqaatigalugu
Naatsumik oqaatigalugu su-
liffissaqartitsiniamermut
allafliit assigiinngitsorpas-
suamik ilaatigullu pissan-
ganartorpassuamik sulias-
saqarput, m akkuli immik-
koortillugit taaneqarsin-
naapput: Sulisoqamermut
tunngasut, sulisussanik pi-
sariaqartitsineq, suliffissar-
siortunik nalunaarsuineq,
tikisitanik atorfinitsitsisar-
neq, ilinniarfiusinnaasut,
pikkorissarfiusinnaasut,
qinnuteqamermut killissat,
qinnuteqarnermi immersu-
gassat tapiinissamut periar-
fissat.
Suliflis saqartitsiniamer-
mut allaffiit Inuutissarsiu-
titigut Ilinniartitaanermut
Pisoqartaqarfik, ILIPI nam-
minersornerullutillu oqar-
tussat pisortaqarfii tassun-
ga assingusut qanittumik
suleqatigaat.
Kursuserput
Nunatsinni tamarmi sulif-
fissaqartitsiniarnermut al-
lafliit 1972-imi aallartipput
suliflissarsiortut sulifilutil-
lillu kissaatigisaat pisaria-
qartitaallu ataqatigiissinni-
artarlugit. Allafliit kommu-
nit allafliiniipput.
»Suliflissaqartitsiniar-
nermut allaflimmi sulisut
ilinniartitaasarnissaat kom-
munillu suliffissaqartitsini-
arnermut ataatsimiititali-
aanni ilaasortat pikkorissar-
tinneqartarnissaat naalak-
kersuisut akisussaafligaat«.
Kalaallit Nunaanni sulif-
fissarsiuussisarneq pillugu
inatsisartut peqqussutaan-
ni taamatut allassimasoqar-
poq, taamaattumillu Inuu-
tissarsiutitigut Ilinniarti-
taanermut Pisortaqarfik,
ILIPI, sulifllssaqartitsiniar-
nermut immikkoortortaq
peqatigalugu sinerissami ta-
marmi sulifllssaqartitsini-
arnermit allaflinni siunner-
sortaasunik pikkorissartit-
sinialerpoq Sanaartorner-
mut Illuliornermullu Ilinni-
arfimmi Sisimiuniittumi ok-
toberip 15-ianniit 26-iannut
ingerlanneqartussamik.
Pikkorissamermi tassa
pingaartumik apeqqutit
pingaarnersaat sammine-
qamerussaaq: - Qanoq ilior-
luta suliffissanik ataavartu-
nik Kalaallit Nunaanni pi-
lersitsiortorsinnaavugut?
ILIPI-llu apeqqutit allat-
taaq paasisaqarfigineruju-
masimavai: Suliflissaqartit-
siniarnermi allafliit ulluin-
narni ilinniartitaanerup, su-
lisoqamerup siunnersuisar-
nerullu tungaasigut qanoq
ittunik suleriaaseqarpat.
Ingerlaqqlssaagut
Suliffissanik ataavartunik
pilersitsiniarnermut atatil-
lugu suliflissaqartitsiniar-
nermi siunnersortit sulias-
samik ingerlatsinerminni
nalornissutigilerajuttarpaat
suliassat qanoq iliorlutik in-
gerlatissanerlugit. Nalorni-
soornerullu tamatumap
kingunerisinnaasarpaa,
kommunip suliflissaqartit-
siniarnermut ataatsimiitita-
liaata siunnersuutaata so-
qutiginarluinnaraluartup
piviusunngortinneqanngit-
soornera.
Siunnersortit ukiumoor-
tumik pikkorissartinneqar-
tarnerannut tunngaviusar-
put namminersornerullutik
oqartussat inatsisaasa, peq-
qussutaasa, nalunaarusiaa-
sa kaajallaasitaasalu, siun-
nersortit ulluinnarni ilinni-
artitaanermut, sulisoqar-
nermut siunnersuinermul-
lu tunngasunik suliaqarner-
minni tunngavigisaasa al-
lanngortinneqartuartame-
rat. Taamaattumillu itisile-
rilluni naleqqussaaqqissaar-
nissaq akuttunngitsumik
pisariaqalersarpoq.
Suliffissaqartitsiniar-
nermut allaffiit sulias-
saat assigiinngitsorpa-
rujussuupput, suliffissa-
qartitsiniarnermullu
siunnersortit tamatigo-
ortorujussuamik sulia-
qarsinnaasuusariaq ar-
put, ilaatigut makku su-
liassarigamikkit
- sulisussarsiortut sulif-
fissarsiortullu pillugit paa-
sissutissanik ingerlatitseq-
qittarneq,
- sulifTeqarfiit suliffiutil-
lillu pillugit paasissutissa-
nik allattuisameq,
- suliassanik Kalaallit Nu-
naanni kommunit Inuutis-
sarsiomermut Pisortaqar-
fiup akomanni aaqqinne-
qartussanik ingerlatsisar-
neq,
- inuutissarsiutit ilinniar-
fiusinnaasullu suliffissaqar-
niamermullu tunngasut pil-
lugit paasissutissiisarneq,
- inuusuttunik ilinniarfis-
sarsiortunik siunnersuisar-
neq,
- pisariaqartitsineq naa-
pertorlugu inuutissarsiuti-
tigut siunnersorti peqatiga-
lugu inuutissarsiutitigut
ilinniarfiusinnaasunik pi-
ler sitsisameq,
inuutissarsiutitigut
tunngaviusumik ingerlaq-
qifliusumillu ilinniarfiusin-
naasut pillugit suliflissa-
qanngitsunut, suliffissar-
siortunut suliffiutilinnullu
paasissutissiisarneq,
- ilinniagassat ilinniame-
rullu nalaani suliassat pillu-
git paasissutisseeqataasar-
neq,
- Danmarkimi ilinniaga-
qamiartunik siunnersuisar-
neq,
- suliffissaqarniameq pil-
lugu kisitsisitigut paasissu-
tissiortameq,
- suliffissaqartitsiniamer-
mut allaffiup ulluinnarni
sulinera pillugu kommunip
suliffissaqartitsiniameq pil-
lugu ataatsimiititaliaanut
paasissutissiisarneq,
- suliflissaqartitsiniamer-
mut ataatsimiititaliap sulif-
fissaqartitsiniarneq suliflis-
sanillu innersuussisameq
pillugu suliaanik oqallissu-
tiginnitsitsisarneq oqaase-
qarfiginnitsitsisarnerlu,
- suliffissaqartitsiniameq
pillugu ataatsimiititaliap
Suliflissarsiuussisarlinni siunnersortit atuaqqissapput. Taamaaliortareersimapput, - soorlu uani Grønlændernes Hus-imi
Københavnimiittumi.
Arbejdsmarkedskonsulenterne skal på skolebænken. Det har de prøvet før, - som Aer i Grønlændernes Hus i København.
(Foto: Søren Madsen).
Arbejdsmarkedskonsulenten skal være en tusindkunstner
- Hvordan skaber vi varige arbejdspladser, er overskriften på et nyt kursus for arbejdsmarkedskonsulenterne langs
hele kysten
Arbejdsmarkedskonto-
remes opgaver er utalli-
ge, og en arbejdsmar-
kedskonsulent skal være
lidt af en tusindkunst-
ner, for han skal blandt
andet kunne
- videregive informationer
omkring arbejdstilbud og
arbejdssøgning,
- føre de nødvendige lister
ovér virksomheder og ar-
bejdsgivere,
- sagsbehandle arbejdsop-
gaver, som de grønlandske
kommuner ikke kan løse
indbyrdes, med Direktora-
tet for Erhvervsuddannel-
sen,
- videregive informationer
omkring erhvervs- og ud-
dannelsesmuligheder og ar-
bejdsmarkedet,
- erhvervsvejlede de unge,
- oprette erhvervsuddan-
nelsestiltag i fornødent om-
fang i samarbejde med er-
hvervsuddannelseslederen,
- videregive oplysninger
om de grundlæggende er-
hvervsuddannelser og de vi-
deregående uddannelser til
arbejdsledige, arbejdssøgen-
de og arbejdsgivere,
- give en hjælpende hånd i
spørgsmål, der vedrører ud-
dannelser og beskæftigelse
under uddannelse,
- rådgive ansøgere til ud-
dannelser i Danmark,
- udarbejde statistisk ma-
teriale omkring arbejdsfor-
midlingen,
- give kommunens ar-
bejdsmarkedsudvalg oplys-
ninger omkring arbejdsmar-
kedskontorets daglige virke,
- fremlægge arbejdsmar-
kedsudvalgets opgaver om-
kring beskæftigelse og ar-
bejdsanvisninger til drøftel-
se og udtalelse,
- fremlægge arbejdsmar-
kedsudvalget oplysninger,
der har grundlæggende øko-
nomiske eller beskæftigel-
sesmæssig betydning.
Et par stikord
Kort sagt har arbejdsmar-
kedskontoret en lang række
spændende og vidtfavnende
opgaver at løse, hvor de væ-
sentligste stikord er: Ar-
bejdsmarked, behov for ar-
bejdskraft, registrering af
arbejdssøgende, ansættelse
af udefra kommende ar-
bejdskraft, uddannelsestil-
bud, kursustilbud, ansøg-
ningsfrister, ansøgnings-
skemaer og støttemulighe-
der.
På den måde har arbejds-
markedskontoret et tæt
samarbejde med Direktora-
tet for Erhvervsuddannel-
sen, ILIPI, og andre beslæg-
tede direktoratet i hjemme-
styret.
På kursus
De landsomfatende arbejds-
markeds- og formidlings-
kontorer startede i 1972
med at formidle og koordi-
nere arbejdssøgendes og ar-
bejdsgivernes ønsker og
behov.Kontoreme har til
huse på det lokale kommu-
nekontor.
»Landsstyret har ansva-
ret for uddannelse af ar-
bejdsmarkedsforvaltnin-
gens personale og afholdelse
af kurser for medlemmer af
de kommunale arbejdsmar-
kedsudvalg«.
Sådan står der skrevet i
landstingsforordningen om
arbejdsformidling i Grøn-
land, og derfor vil Direktora-
tet for Erhvervsuddannel-
sen, ILIPI, i samarbejde
med sin afdeling for arbejds-
marked gennemføre et kur-
sus for samtlige arbejdsmar-
kedsforvaltningers konsu-
lenter langs hele kysten på
Bygge- & Anlægsskolen i Si-
simiut fra den 15. til den 26.
oktober.
Dette kursus vil først og
fremmest focusere på det
vigtige spørgsmål: - Hvor-
dan får vi iværksat perma-
nente arbejdspladser i Grøn-
land? ILIPI har også ønsket
en række andre områder be-
lyst: Uddannelses-, arbejds-
markeds- og vejledningsfor-
hold, der har berøring med
det daglige arbejde på et ar-
bejdsmarkedskontor.
Vi skal videre
Baggrunden for spørgsmå-
let omkring iværksættelse
af permanete arbejdspladser
er, at konsulenterne i deres
sagsbehandling omkring
iværksættelse af nye og ved-
varende arbejdspladser ofte
kan komme i tvivl om, hvor-
dan opgaverne skal tackles.
Denne tvivl kan idag betyde,
at det kommunale arbejds-
markedsudvalgs ofte meget
interessante forslag om nye
initiativer ikke bliver reali-
seret.
Grundlaget for gennemfø-
relse af de årlige konsulent-
kurser er de løbende æn-
dringer i hjemmestyrelove,
forordninger, bekendtgørel-
ser og cirkulærer, som kon-
sulenterne til daglig arbej-
der efter indenfor uddannel-
se, arbejdsmarked og vejled-
ning. En grundig ajourfø-
ring er derfor nødvendigt
med jævne mellemrum.