Atuagagdliutit - 28.09.1990, Blaðsíða 8

ILIPI
SEPTEMBER 1990
Nuuk var pionér
Tre ud af fire unge, som har deltaget i
beskæftigelsesprojektet i Nuuk, er kommet i arbejde
Der er stor interesse for
beskæftigelsesprojektet
»Nuummi Inuusuttut
Sullivii«, i daglig tale
kaldet NIS. Både af un-
ge, som gerne vil deltage
i NIS-arbejdet, og af ar-
bejdsgivere, som fore-
trækker at ansætte unge
med en NIS-erfaring.
I dag har syv kommuner et
beskæftigelsesprogram for
de unge, »Inuusuttut Sulli-
vii«. Nuuk var pionér inden-
for dette område: NIS star-
tede allerede den 1. august
1983 og er netop fyldt syv år.
Disse kommunale ungdoms-
projekter blev startet for at
hjælpe unge arbejdsledige i
alderen 16-21 år, - ganske
simpelt ved at lære dem at
passe et arbejde...
Hvilke unge deltager i
ungdomsprojekterne? Ved
udvælgelsen af klienterne
sker der et tæt samarbejde
mellem den enkelte kommu-
nes kultur- og undervis-
ningsforvaltning, socialfor-
valtning og arbejdsmarkeds-
kontor. De unge, som opta-
ges på »Inuusuttut Sullivii«,
har mange fælles træk: Dels
er det unge, som lige gået ud
af folkeskolen, som er skole-
Landsdækkende
stillingsopslag
skal sikre bedre
job-information
Hjemmestyret går forrest i dette
arbejde
Det er fortsat et pro-
blem, at den grøn-
landske arbejdskraft
ikke i tilstrækkelig
grad bliver inddraget
på arbejdsmarkedet.
Efterhånden som er-
hvervsuddannelserne
er udbygget, og ar-
bejdsstyrken har de
efterspurgte kvalifi-
kationer, er dette pa-
radoksale problem i
stigende grad blevet
en uaaceptabel situa-
tion, som landsstyret
derfor vil sikre sig bli-
ver løst.
Lov nr. 18 om regulering
af tilgangen af arbejds-
kraft i Grønland sikrer
kun, at de arbejdsløse,
som er tilmeldt det lokale
arbejdsmarkedskontor,
får tilbudt en stilling, in-
den der tilkaldes arbejds-
kraft udefra, - og det vil i
de allerfleste tilfælde sige
Danmark. Uddannet
grønlandsk arbejdskraft,
som er fejlbeskæftiget,
eller andre, som ønsker
at skifte job, er ofte ikke
klar over, hvornår der er
ledige stillinger at søge.
Direktoratet for Er-
hvervsuddannelsen har
derfor ønsket at medtage
en særlig bestemmelser i
den nye bekendtgørelse
om arbejdsformidling,
hvorefter arbejdsmar-
kedsudvalget kan betin-
ge en tilladelse til at an-
sætte udefra kommende
arbejdskraft af, at stillin-
gen er søgt besat gennem
opslag i de landsdækken-
de grønlandske aviser, -
og det vil i dag sige Atua-
gagdliutit/Grønlandspo-
sten og Sermitsiaq. Indtil
videre har det været nød-
vendigt at opgive at med-
tage en sådan bestem-
melse, da der ikke er
hjemmel til det i loven i
dens nuværende form.
-Så gør vi det selv
- Da det er hjemmesty-
rets klare politik at prio-
ritere grønlandsk ar-
bejdskraft højest, siger
landsstyremedlem Jens
Lyberth, pålægger vi i
stedet vore egne insti-
tutioner og virksom-
heder at foretage en
landsdækkende an-
noncering, inden der
søges om tilladelse til
at ansætte udefra
kommede arbejds-
kraft i de stillinger,
som er omfattet af lo-
ven om regulering af
arbejdskraften i
Grønland.
- Samtidig har lands-
styret besluttet at hen-
stille til de nettostyrede
virksomheder og aktie-
selskaber samt til hjem-
mestyrets repræsentan-
ter i disse virksomheders
bestyrelse om at virke for
en tilsvarende ansættel-
sesprocedure.
- Beslutningen er truf-
fet for at sikre, at der bli-
ver et bredere kendskab
til ledige stillinger, såle-
des at den grønlandske
arbejdskraft i større ud-
strækning inddrages på i
hvert fald hjemmestyrets
egne arbejdspladser, si-
ger Jens Lyberth.
trætte, som står uden arbej-
de og som derfor et behov
for genoptræning. Dels er
det unge, som vil dygtigøre
sig for at kunne komme i
betragtning ved fordelingen
af pladserne på STI-uddan-
nelsen.
Løn for arbejdet
Normalt bliver der afsat et
år til optræningen, men de
unge har allerede efter tre
måneders ansættelse på et
ungdomsprojekt mulighed
for at få stukket et stykke
papir med en udtalelse i
hånden.
Under optræningen har
de unge en arbejdstid, som
fuldstændig svarer til den
arbejdstid, som gælder på en
»rigtig« arbejdsplads, - altså
40 timer om ugen. De unge
bliver aflønnet efter SIK-
overenskomsten med en ti-
meløn på 52,79 kroner, lige-
som de selvfølgelig har ret
til at få udbetalt feriepenge,
der svarer til 12,5 procent af
lønnen. Til gengæld for løn-
nen kræver »Inuusuttut
Sullivii« også en »rigtig« ar-
bejdsindsats: De unge skal
møde til tidenom morgenen,
hvor de til gengæld vil blive
tilbudt et meningsfyldt ar-
bejde. Kan den unge ikke op-
fylde disse krav, vil han blive
indkaldt til en samtale for at
få belyst problemerne og
løst eventuelle uoverens-
stemmelser. Forsømmer
den unge gentagne gange sit
arbejde, bliver han tildelt en
advarsel, og i sidste ende
kan en opsigelse blive nød-
vendig, hvis den unges ar-
bejdsindsats ikke retter sig
op. Men sådan er det jo også
idet virkelig liv...
Mange opgaver
Med syv års erfaring kan
»Nuummi Inuusuttut Sulli-
vii« i dag tilbyde arbejde in-
denfor en række spændende
fagområder som jern og me-
tal, tømrer og snedker, ma-
ler og kontor. De unge i
Nuuk kan også arbejde med
bådkalcher, ligesom de om
vinteren bliver tilbudt en te-
oretisk undervisning i de en-
kelte fag.
Derfor kan de unge på be-
skæftigelsesprojektet i
Nuuk få arbejdsopgaver for
Nuuk Kommune som repa-
rations- og restaureringsop-
gaver på kommunens byg-
ninger og virksomheder,
etablering af lejrskoler for
børnene og opsætning af
landgangsbroer, men de kan
også få opgaver, som bestil-
les og betales af private.
Uden mad og drikke...
På »Nuummi Inuusuttut
Sullivii« træner der om-
kring 20 unge om året. 75
procent af disse unge får ef-
ter endt ophold enten en læ-
replads eller er arbejde. Det
siger noget om projektets
værdi, - også hos arbejdsgi-
verne.
NIS har i sine bygninger
en kantine. Under arbejds-
træningen, specielt i star-
ten, kan betalingen for kos-
ten ske som løntræk, så de
unge ikke behøver at gå sult-
ne på arbejde.
NIS er administrativt og
økonomisk styret af Nuuk
Kommune, men en del pro-
jektopgaver får tilskud fra
Grønlands Hjemmestyre
gennem de kommunale be-
skæftigelseskonti.
NIS-imi aamma umiatsiaat uliinik iluarsaasoqartarpoq.
Hos NIS bliver der også repareret bådkalecher. (Foto: Loui-
se-Inger Lyberth).
Aviisitigut pilerisaarusiisamikkut
suliffissat
ilisimatitsissutigineqartassapput
Namminersornerullutik Oqartussat tamatumani siuttiiussapput
Kalaallit sulisartut suli-
sissarsiornermi peqataa-
tinniarneqartarnerat
suli ajornartorsiutaaju-
arpoq. Inuutissarsiutiti-
gut ilinniartitaanerup
piorsarneqarnera iluti-
galugu aammalumi suli-
sinnaassut piginnaassut-
sinik atorfissaqartinne-
qartunik peqaleriartor-
nerat ilutigalugu, qjor-
nartorsiutip taassumap
alliartomera akuerine-
qarsinnaqjunnaaralut-
tuinnarsimavoq, taa-
maattumillu tamatumap
qaangerneqarnissaa
naalakkersuisut an gun i-
alersimavat.
Inatsisip nr. 18-ip sulisussa-
nik Kalaallit Nunaannut ti-
kisitsisamermut tunngasup
taamaallaat suliffissaarusi-
masutut suliffissaqartitsini-
arnermut allaffinnut nalu-
naarsimasut periarfissippai,
inatsimmi tassani piumasa-
rineqarmat avataaniit, - tas-
salu amerlanertigut Dan-
markimiit - sulisussarsiu-
linnginnermi taakku sulif-
fissanik pineqartunik neqe-
roorfigineqaqqaartassasut.
Kalaallit sulisinnaasut ilin-
niagaqarsimasut, ilinniak-
kaminnut attuumassute-
qanngitsunik suliffeqartut,
allalluunniit suliffinnut al-
lanut nuukkusukkaluartut,
suliffissat imminnut piuk-
kunnartut inuttassarsiuun-
neqamerinik ilisimatinne-
qarajuttunngillat.
Taamaattumik Inuutis-
sarsiomermut Pisortaqar-
fik immikkut ittunik aala-
jangersagartalimmik suli-
sussarsiortameq pillugu
nutaamik peqqussusiornia-
lerpoq, taannalu malillugu
suliffissaqartitsiniamermut
allaffiit sulisussanik avataa-
neersunik tikisitsiniarto-
qartillugu piumasareqqaar-
talissavaat, atorfiit pineqar-
tut Kalaallit Nunaanni avii-
sit nunami tamarmi saq-
qummersartut, - tassalu
Atuagagdliutit/Grø ni ands-
posten aamma Sermitsiaq -
aqqutigalugit erseqqissu-
mik inuttassarsiuutereer-
neqarsimanissaat. Manna
tikillugu taamatut piumasa-
qartoqartarsinnaasimann-
gilaq, inatsit ullumikkutut
isikkoqartillugu taamatut
piumasaqarnissaq ajornar-
sim ammat.
- Namminiissaagut
- Kalaallit sulisartut siulliu-
tinneqartarnissaat nammi-
nersornerullutik oqartussat
erseqqissumik politikkerim-
massuk, naalakkersuisuni
ilaasortaq Jens Lyberth
oqarpoq, taava taarsiullugu
nammineq suliffeqarfiuti-
gut piumasaqarfigaagut,
atorfiit sulisoqarneq pillugu
Kalaallit Nunaanni malitta-
risassanut attuumassute-
qartut avataaneersunik
inuttassarsiulinnginnerini
nunatsinni aviisit nunami
tamarmi saqqummersartut
aqqutigalugit sulisussar-
sioqqaartaqqullugit.
- Peqatigitillugulu naa-
lakkersuisut aalajangersi-
mapput suliffeqarfissuarni
piginneqatigiiffinnilu siu-
lersuisut namminersorne-
rullutillu oqartussat taakku
siulersuisuini ilaasortaati-
taat inanniarlugit taama-
tuttaq periaaseqarlutik suli-
sussarsiorniartaqqullugit.
- Taamatut aalajangerto-
qarsimavoq atorfiit inuttas-
sarsiomeqartut sapinngisa-
mik amerlasuunit ilisimane-
qalertarnissaat qularnaar-
niarlugu, taamaaliomik-
kummi aatsaat kalaallit su-
hsinnaasut sapinngisamik
amerlanerpaat namminer-
sornerullutik oqartussat
namminneq sulifieqarfiu-
taanni sulisoqarniamermut
peqataanerulersinnaamma-
ta, Jens Lyberth oqarpoq.