Atuagagdliutit - 28.09.1990, Síða 9

1990 SEPTEMBER
ILIPI
9
Nuuk maligassiuivoq
Nuummi inuusuttunik sulilersitsiniartarfimmiittut
sisamaagaangata ilaat pingasut suliffissarsisarput
Nuummi suliffissaqartit-
sivik »Nuummi Inuussut-
tut Sullivii«, NIS-imik
taaneqarnerusartoq, so-
qutigineqartorujussuu-
voq. Inuusuttunit NIS-
imi sulilerusuttunit, su-
lisitsisunillu NlS-imee-
reersimasunik sulisoqa-
rusunnerus artunit.
Ullumikkut kommunit arfi-
neq marluk »Inuusuttut
Sullivii«-nik peqarput. Taa-
matut suliniuteqarnermi
Nuuk maligassiuisuusima-
voq: NIS 1983-imi augustip
aallaqqaataanili aallartissi-
masoq ukiuni arfineq mar-
lunngortorsioqqammerpoq.
Kommunit inuussuttunik
suliassaqartitsiniarfu ta-
makku aallartinneqarsi-
mapput inuusuttut 16-21-
nik ukiullit ikiorsemiarlu-
git, - tassa sullivimmik paar-
sisinnaanermik...
Inuusuttut kikkut tamak-
kunaniittarpat?
Tiguneqartussanik qiner-
sinermi kommunit ataasi-
akkaat piorsarsimassutsi-
mut atuartitaanermullu al-
laffii, isumaginninnermut
allaffii suliffissaqartitsinni-
arnermullu allaflli suleqati-
gineqartarput. Inuusuttut
»Inuusuttut Sullivii«-niiler-
sartut assigiissuteqartoru-
jussuusarput: Tassaaneru-
sarput inuusuttut meeqqat
atuarfianniit aniaarsima-
sut, atuamerminnik qatsus-
sisimasut, suliffissaqanngit-
sut taamaattumillu sungiu-
samissamik pisariaqartitsi-
sut. Ilaallu tassaasarput
inuusuttut, STI-mi ilinniar-
fissanut tiguneqamissa-
minnut piukkunnarsarlutik
pikkorissaqqaartariaqartut.
Aklssarslaqarlutik
Sungiusarneq ukiumik
ataatsimik sivisussuseqara-
junnerusarpoq, inuussut-
tulli qaammatini pingasuni
suleriiginnarlutilli oqaase-
qaammik tunineqarsinnaa-
lereersarput.
Sungiusamerup nalaani
inuusuttut sulisarput piffis-
sami »suliffivimmi« atorne-
qartartartup takeqataanik
sivisussuseqartumi, - tassa-
lu sapaatip akunneranut na-
lunaaquttat akunnerini 40-
ni. Inuussuttut akissaaser-
sorneqartarput SIK-ip isu-
maqatigiissutaani nalunaa-
quttap akunnermusiaq
52,79 kroniusoq tunngavi-
galugu, taamalu aamma su-
linngiffeqarnersiutisisin-
naasarlutik akissarsiarisi-
masamik 12,5 procentiinut
naapertuuttumik.
Illuatungaatigulli piuma-
sarineqartarpoq »Inuusut-
tut Sullivii«-ni »sulivissor-
lutik« sulissasut: Inuusut-
tut ullaakkut piffissaq eq-
qorlugu suliartortassapput,
suliassaqartinneqartarlutil-
lu suliassanik pinngitsoora-
tik iluaqutaasussanik. Piu-
masat tamakku naammassi-
sinnaanngikkunikkit oqalo-
qatigineqartarput paasini-
arlugu suut ajornartorsiuti-
gineqamersut aammalu
aaqqinneqarsinnaasunik al-
lanik isumaqatigiinngissu-
teqamersut. Inuusuttoq ar-
Støtte ta FSA?
Ja, hvis du har
brug for prøverne
- Grib hellere chancen i folkeskolen, lyder et godt råd
I de senere år har Direk-
toratet for Erhvervsud-
dannelsen, i daglig tale
ILIPI, givet afslag til
mange unge, som har
søgt uddannelsesstøtte
til folkeskolens afgangs-
prøver og folkeskolens
udvidede afgangsprøver,
de såkaldte FSA- og
FSUA-undervisninger,
der foregår hos den kom-
munale fritidsundervis-
ning.
- Hvorfor lår så mange af-
slag, lyder et tilbagevenden-
de spørgsmål.
Og svaret er ganske en-
kelt: - De unge opfylder sim-
pelthen ikke betingelserne
for at modtage uddannelses-
støtten.
Den primære betingelse
for at give uddannelsesstøt-
te tU FSA- og FSUA-under-
visningen er nemlig, at disse
afgangsprøver er et krav tU
den unge for at kunne blive
optaget på netop den uddan-
nelse, som ansøgeren øn-
sker at fortsætte med efter
endt FSA eller FSUA.
Mange har fået afslag på
ansøgning om uddannelses-
støtte ta FSA/FSUA-under-
visning under fritidsunder-
visningen, fordi de ikke har
brug for prøverne. Det gæl-
der specielt de unge, der se-
nere vd søge ind på en STI-
uddannelse, hvor der ikke
kræves afgangsprøver.
Husk derfor, at du kan bli-
ve optaget på en STI-uddan-
nelse, hvis du har gennem-
ført 11. klasse med tilfreds-
stillende resultat, eller hvis
du har en relevant erhvervs-
erfaring bag dig.
På aftenskole
Efter den 2-årige STI-
grunduddannelse kan du sø-
ge optagelse på en række vi-
dereuddannelser. Nogle af
disse videreuddannelser
stiller krav om afgangsprø-
ver i et eUer flere fag.
Hvis du ikke har aflagt de
krævede prøver i folkesko-
len inden optagelsen på STI-
uddannelsen, har du mulig-
hed for at tage disse prøver
på aftenskole i løbet af de to
år, hvor du er i gang med
STI-grunduddannelsen.
De lokale erhvervsskoler
hjælper dig gerne med at
sende de nødvendige ansøg-
ninge og finde ud af, hvilke
fag du har brug for. På den-
ne måde skal du ikke bruge
et ekstra år til at aflægge de
ønskede prøver.
Andre begrundelser
En del ansøgere til uddan-
nelsesstøtte til den prøve-
forberedende undervisning
er blevet afslået af andre
grunde. Det kan skyldes, 1)
at du tidligere har fået støtte
til den samme undervisning,
2) at du ikke har tilmeldt dig
undervisning i sammenlagt
21 timer om ugen, eller 3) at
du tidligere har aflagt prø-
verne i folkeskolen, men
blot ønsker at forbedre dine
resultater.
Er du i tvivl om støtte-
mulighederne til den
prøveforberedende un-
dervisning, kan du hos
din fritidsinspektør eller
din EU-leder se ILIPI’s
cirkulære 1790, der netop
gennemgår reglerne for
uddannelsesstøtte.
Husk at spørge!
Husk at spørge, hvis du er
usikker på, om du behøver
nogle prøver for at kunne
blive optaget på en bestemt
uddannelse! Spørg den sted-
lige arbedsmarkedskonsu-
lent og erhvervsuddannel-
sesleder eller kontakt den
pågældende uddannelsesin-
stitution, hvor du ønsker at
blive optaget.
Hvis du mangler nogle
prøver, så husk at få en er-
klæring om, hvilke prøver
du mangler.
Hvis du tidligere har fået
afslag på optagelse uden en
begrundelse, så husk at få
dig en begrundelse.
Lyt til et godt råd
I folkeskolen får alle elever
tilbud om en undervisning,
der fører frem til en række
afgangsprøver. Derfor: Grib
chancen i folkeskolen!
Efter folkeskolen kan du
kun regne med at få tilbud-
dene igen under fritidslo-
ven, - og så er det svært at få
studiestøtte.
laleriarluni suliartunngitso-
ortarsimaguni mianersoq-
qussummik tunineqartar-
poq, inuusuttulli mianer-
soqquneqareeraluarlutik
iluarsiartunngitsut nagga-
taatigut allatut ajornartu-
mik soraarsinneqartariaqa-
lersarput. Aammami suliffi-
vinni taamatut pisoqartar-
poq.
Suliassarpassuit
»Nuummi Inuusuttut Sulli-
vii« ukiuni arfineq marlun-
ni ingerlareersimagamik su-
liassanik assigiinngitsorpas-
suarnik soorlu saviminileri-
nermut, sananermut, qali-
paanermut allaffimmilu su-
linnermut tunngasunik ne-
qeroorutissaqarput. Nuum-
milu inuussutut suliarisar-
paattaaq umiatsiaat ulis-
saat, ukiuuneranilu aamma
atuagarsorluni ilinniagassa-
nik ataasiakkaanik sammis-
assaqartinneqartarlutik.
Taamaattumik inuusut-
tut Nuummi suliassaqartin-
neqartut Nuup Kommunia-
nit suliassinneqarsinaann-
gorsimapput kommunip il-
lutaani suliffiutaanilu iluar-
saatassanik aaqqissuutassa-
nillu, atuartut tammaarsi-
maartarfiini suliassanik
umiatsiaallu talittarfissan-
nik, aammali inuinnaat
namminneq akiligassamin-
nik suliassiisinnaasarput in-
niminniisarlutillu.
Nerinnqikkuni
imerarnlu...
Inuusuttut ukiumut 20-it
missaanniittut »Nuummi
Inuusuttut Sullivii«-ni sun-
giusarneqartarput. Inuu-
suttut tamakkua 75 procen-
tiisa missingi ilinniarfissar-
sisarlutilluunniit suliffis-
sarsisarput. Tassuunalu
sungiusamerup qanoq ilua-
qutaatiginera takuneqar-
sinnaavoq, - aammattaaq
sulisitsisut eqqarsaatigalu-
git.
NIS suliffiuteqarpoq neri-
sarfeqarlunilu. Sungiusar-
nerup nalaani, pingaartu-
mik aallaqqaataani, nerisat
akilersinneqartarput akis-
sarsianik ilanngaassisarnik-
kut, taamaaliortoqartarpor-
lu inuusuttut kaallutik suli-
artortannginnissaat angu-
niarlugu.
NIS aUaffeqarnikkut an-
ingaasaqarnikkuUu Nuup
Kommunianit aqunneqar-
poq, suliassalli ilaat Kalaal-
lit Nunaanni Namminersor-
nerullutik Oqartussaniit ta-
piissutisiarineqartarput su-
hassaqartitsiniarnermut
aningaasaliissutit aqqutiga-
lugit.
FSAmut tapiissutit?
Aap, misilitsinneq
pisariaqartikkukku
- Meeqqalli atuarfianni periarfissat atorluaannakkit,
taama siunnersuipput
Inuutissarsititigut Din-
niartitaanermut Pisor-
taqarfik, ILIPI-mik taa-
guutilik, ukiuni kingul-
lerni itigartitsisarsima-
voq inuusuttunut kom-
munit sunngiffimmi atu-
artitsivii atorlugit meeq-
qat atuarfianni soraa-
rummeerutissanik aam-
ma meeqqat atuarfianni
annertusisamik soraa-
rummeerutissanik, FSA-
mik FSUA-millu taane-
q art artunik ilinniarni-
arlutik tapiiffigineqar-
nissaminnik qinnute-
qartunut.
- Sooq taama amerlatigi-
sut itigartinneqartarpat,
taamatut aperisoqartarpoq.
Akissullu paasiuminar-
poq: - Tapiiffigineqamissa-
mut piumasaqaatit inuusut-
tut naammassisimanngi-
laat.
FSA-mimi FSUA-milu
ilinniarnissamut tapiiffigi-
neqarnissamut apeqqutaa-
sut pingaarnersarisarpaat,
qinnuteqartup FSA-mi
FSUA-miluunniit soraa-
rummeersimanini kingusin-
nerusukkut ilinniamiakka-
minut ilumut pisariaqartin-
neraa.
Sunngiffimmi ilinniarti-
taaneq aqqutigalugu FSA/
FSUA-mik atuamiartut
taama amerlatigisut tapiiffi-
neqarsinnaasannginneran-
nut pissutaasarpoq, taakku
soraarummeerutissanik
taakkuninnga pisariaqartit-
sinnginnerat. Pingaartumil-
lu inuusuttut kingusinneru-
sukkut STI-mut iserniassa-
maartut soiaarummeerutit
taakku pisariaqartittanngi-
laat.
Taamaattumik eqqaama-
juk, STI-mi ilinniartun-
ngorsinnaaga vit 11. klassu-
mi naammaginartumik an-
gusaqarsimaguit, ilinnia-
gassannulluunniit naaper-
tuuttumik sulinikkut misi-
littagaqaruit.
Unnukkut atuarfik
Ukiuni marlunni STI-mi
tunngaviusumik ilinniare-
ersimasut nangeqqilluni
ilinniagassanut arlalinnut
qinnuteqarsinnaapput.
Nangeqqilluni ihnniagassat
tamakku ilaat ilinniagassa-
mi ataatsimi arlalinnUuun-
niit soraarummeersimanis-
samik piumasaqartarput.
STI-mi ilinnialersinnak
meeqqat atuarfianni taakku
soraarummeerutigisiman-
ngikkukkit ukiuni marlunni
STI-mi tunngaviusumik
ilinniarnerpit nalaani un-
nukkut atuarfimmi soraa-
rummeerutiginiarsinnaava-
tit.
Najukkanni inuutissar-
siutitigut ihnniarfiup qin-
nuteqarnissanni ikiorsin-
naavaatit ilinniagassallu pi-
sariaqartitavit suunerinik
paasiniaaqatigisinnaallutit.
Taamaahoruit soraarum-
meerutinik pisariaqartitan-
nik tigusiniarnerit ukiua-
lunnik kinguarsaatigissan-
ngilat.
Pissutaasut allat
Soraarummeemissamut pi-
areersaataasumik atuarnis-
saminnut tapiiffigineqaru-
mallutik qinnuteqartut
ilaat allanik peqquteqartu-
mik itigartinneqartarsimap-
put. Pissutaasimasinnaa-
voq, 1) ilinniagassamut tas-
sunga siusinnerusukkut ta-
piiffigineqarsimagaluarne-
rit, 2) sapaatip akunneranut
nalunaaquttat akunnerinut
pisariaqartunut 21-inut ta-
manut nalunaarsimanngin-
nerit, imaluunniit 3) meeq-
qat atuarfianni taamatut so-
raarummeerutigisimasan-
nik pitsanngorsaaniaannar-
lutit atuaqqinniarnerit.
Soraarummeernissaq
siunertaralugu atuarni-
arluni tapiiffigineqar-
nissamut periarfissat
nakornisigigukkit taava
sunngiffimmi ilinniartit-
sisorisat EU--miluunniit
pisortat oqaloqatigisin-
naavat imaluunniit ILI-
PIp kaqjallaasitaa 1/90,
ilinniarnermi tapiissuti-
nut tunngasoq atuarsin-
naavat.
Aperisarniarit!
Ilinniagsaamut pilerigisan-
nut soraarummeerutissat
suut pisariaqartinneritit
paasiumallugit apersuisar-
niarit! Aperikkit najukkan-
ni suliffissaqartitsiniarner-
mut siunnersuisartoq inuu-
tissarsiutitigullu ilinniagas-
sat pillugit pisortaq ima-
luunniit suliffeqarfiup ilin-
niarfigerusutavit pisortaa
atassuteqarfigiuk.
Soraarummeemtissanik
amigaateqarsimaguit taava
paasiumajuk soraarummee-
rutissat suut suli amigaati-
gineritit.
Qinnuteqarsimagaluarlu-
tit peqqutaa taaneqanngit-
sumik itigartinneqarsima-
guit taava eqqaamajuk suna
peqqutaanersoq paasinias-
sagakku.
Siunnersussavakkit
Meeqqat atuarfianni atuar-
tut tamarmik periarfissin-
neqartarput soraarummee-
rutaasussanik atuartinne-
qarnissaminnik. Taamaat-
tumik: Meeqqat atuarfianni
periarfissat Uuaqutigilluar-
ruakkit!
Meeqqat atuarfianni atu-
artuujunnaareeruit sun-
ngiffimmi inatsit aqqutiga-
lugu periarfisseqqinneqar-
sinnaavutit, - taamaalippalli
ilinniarnermi tapiissutisini-
arnissaq ajornakusoortun-
ngorsimassaaq.