Atuagagdliutit - 28.09.1990, Side 10

10 ILIPI SEPTEMBER 1990
88S888S8§8S8S8888S8S8S88S8S888888888888S8888S8S8S8S8S88SS88888S888888mS8S8888SS888^^
- Oqaasissasi saqqummiutiaarsigit
- taava ikiorluarsinnaanerusassavatsigit, Namminersornerullutik Oqartussat
ilinniagaqartunik ikiorsiisarfittaavat taama nalunaarpoq
Dinniagaqartut allaffiat
inuutissarsiutitigut ilin-
niartitaaffiup ataaniit-
toq pisortatigoortumik
Afdelingen for Uddan-
nelsesstøtte-mik taaguu-
De uddannelsessøgendes
kontor under erhvervs-
uddannelsen hedder of-
ficielt Afdelingen for Ud-
dannelsesstøtte, men det
er bedre kendt som Elev-
service.
- Hvad er Elevservice?
- Kort fortalt har Elevser-
vice al administration ved-
rørende de uddannelsessø-
gendes uddannelsesveder-
lag og saærlige ydelser i
Grønland, siger een af afde-
lingens medarbejdere Niels
Kristian Larsen. - Vi be-
handler ansøgninger om ud-
dannelsesstøtte, registrerer
de uddannelsessøgende. Vi
udbetaler støtte og holder så
at sige regnskab med de en-
kelte uddannelsesforløb. Vi
tager os af indkvarteringer,
korrespondance med prak-
tikanter, arbejdsgivere samt
af diverse ad hoc opgaver.
Stort set alt omkring central
administration vedrørende
de uddannelsessøgende.
Udadvendt arbejde
- I har også en del udad-
vendt arbejde. Hvad går det
ud på?
- Afdelingen står for udar-
bejdelsen af det årlige cirku-
lære »Regelsamlingen vedr.
uddannelsesstøtte«, - som er
omtalt andet steds i »Ilinni-
artitaneq«. Desuden instru-
erer og vejleder Elevservice
uddannelsesinstitutionerne
i brugen af regelsamlinger,
specielt i forbindelse med
ændringer af regler.
- Almindeligvis vil den ud-
dannelsessøgende først
snakke med sin studievej le-
teqaraluartoq Elevservi-
ce-mik taaneqameru-
sarpoq.
- Elevservice sunaana?
- Naatsumik oqaatigalugu
der om spørgsmål i forbin-
delse med uddannelsesstøt-
te, for derefter at henvende
sig skriftligt eller pr. telefon
til Elevservice. Men uddan-
nelsessøgende i Nuuk har
desuden mulighed for at
henvende sig personligt på
kontoret i åbningstiden mel-
lem klokken 10 og 16.
- Desuden udsender vi na-
turligvis en del generel op-
lysning, for eksempel forud
for ansøgningsfristen 1. fe-
bruar. Vi opfordrer de unge
til at indsende ansøgning til
uddannelse og uddannelses-
støttet.
Typiske henvendelser
- Hvad handler de mest al-
mindelige h en vendelser om ?
- Det drejer sig normalt
om penge - altså om uddan-
nelsesstøtte - der af en eller
anden grund ikke er gået ind
på den uddannelsessøgen-
des konto, siger Niels Kristi-
an Larsen. - Det skyldes nor-
malt, at den pågældende har
fået nyt konto-nummer, for-
di bankbogen er blevet væk,
og har glemt at give os be-
sked. Så det vil vi da godt slå
til lyd for. Hvis man skifter
konto, adresse eller andre
forhold, så skal man give
meddelelse om det hertil. El-
lers har vi ikke en chance for
at yde rimelig service for de
uddannelsessøgende.
- Men vi har også en del
henvendelser, der fører til
dispensationssager, fortæl-
ler Niels Hammer, - og det
har vi et internt støtteud-
valg til at behandle. Udval-
get holder møde én gang om
Elevservice tassaavoq Ka-
laallit Nunaanni ilinniaga-
qartut ilinniamermilu tapi-
siat suliassallu ilinniagaqar-
tunut tunngasut allat ta-
maasa pillugit sullissivik,
ugen, hvor der tages stilling
til alle akutte sager. Det kan
undertiden føles som lang
ventetid, men vi har altså
ikke mulighed for at holde
disse møder hyppigere. El-
lers kan vi ikke forberede de
enkelte sager således, at de
får den bedst mulige be-
handling.
-Hvad er det for sager, der
normalt kommer til behand-
ling her?
- Det kan være meget for-
skelligt - for eksempel
spørgsmål om den uddan-
nelsessøgendes tilknytning
til det grønlandske sam-
fund, eller det kan være et
spørgsmål om at give dis-
pensation fra reglen om, at
man ikke kan få støtte, hvis
man har afbrudt en uddan-
nelse tre gange.
Alle afgørelser, som direk-
toratet har truffet i henhold
til de gældende regler, kan
ankes til et ankenævn, som
er nedsat af Landsstyret. En
række dispensationssager,
blandt andet vedrørende
spørgsmålet om den uddan-
nelsessøgendes tilknytning
til det grønlandske sam-
fund, skal desuden forelæg-
ges landsstyremedlemmet
til afgørelse.
- Opfatter I afdelingen
som en decideret servicein-
stitution?
- Også som en service-in-
stitution, svarer Niels Ham-
mer. - Vi afviser ingen hen-
vendelser, og vi vil meget
gerne stå til tjeneste for en-
hver, der har behov for vo-
res hjælp.
- Vi har ikke spor imod
immikkoortortami sulisut
ilaat Niels Kristian Larsen
oqarpoq. - Suliarisarpagut
ihnniamermi tapiiffigine-
qartarnissamik qinnuteqaa-
tit, ilinniagaqartullu nalu-
den service-funktion, vi har
fået, siger afdelingens dagli-
ge leder Niels Hammer, men
vi kan ikke hjælpe med al-
ting, hvor gerne vi end ville.
Alligevel skal de uddannel-
sessøgende ikke komme for-
gæves. Vi kan under alle om-
stændigheder hjælpe med at
finde ud af, hvor de i givet
fald skal henvende sig.
- Vi har i øvrigt ofte kon-
takt med de uddannelsessø-
gendes forening KIK, med
hvem vi samarbejder - også
om konkrete sager, når en
elev henvender sig til KIK.
Desuden har vi årlige for-
handlinger med KIK om
reglerne for uddannelses-
støtte.
Et hjertesuk
- Er der et eller andet, I
har brug for at sige de unge
lige nu?
- Ja, vi har et lille hjerte-
suk, fortæller Niels Kristian
Larsen. - Vi vil godt opfordre
de uddannelsessøgende til
så vidt muligt at komme
med ansøgninger eller hen-
vendelser i så god tid som
muligt. Selvom vi godt kun-
ne ønske at gøre det hurtige-
re, så tager sagsbehandling
lidt tid. Kontoret her er nor-
meret til fem medarbejdere
alt i alt, og vi er nødt til prio-
ritere retfærdigt. - Derfor
må I forstå, at ansøgninger
med tidsfrister, må indsen-
des så tidligt som det over-
hovedet er muligt, slutter
Niels Kristian Larsen direk-
te henvendt til de uddannel-
sessøgende.
naarsortapagut. Tapiissutit
tunniuttarpagut ilinniaga-
qartullu ataasiakkaat ilinni-
akkaminnik ingerlatsinerat
malinnaafllgisarlugu. Isu-
magisarpagut ilinniartut
najugaqarfii, sungiusaatiga-
lugu sulisut sulisitsisullu
atassuteqarfigisarlugit, su-
liassallu ilinniagaqartunut
attuumassuteqartut allat
tamaasa aamma suliarisar-
lugit. Oqarsinnaavunga su-
liassat ilinniartunut tunn-
gasut tamarluinnaasa sulia-
risarigut.
Avammut sammisumik
- Avammut sammisunik
aamma suliaqangaatsiartar-
pusi. Tamakku suuppat?
• Immikkoortortap sulia-
risarpai »Ilinniamermi ta-
piissutisisarneq pillugu ma-
littarisassat ataatsimoor-
tut« ukiumoortumik kaaja-
laasitatut saqqummersin-
neqartartut, - »Ilinniarti-
taaneq«-mi allaaserisami al-
lami eqqartomeqarsimasut.
Taamatullu aamma Elev-
servicep ilinniagaqarflit ma-
littarisassanik, pingaartu-
millu malittarisassat al-
lanngutaannik atuinissaat
pillugu siunnersortarlugillu
ilitsersortarpai.
- Ilinniagaqartup apeqqu-
tit ilinniamermi tapiissuti-
nut tunngasut pillugit ilin-
niarnermini siunnersortini
saaffigeqqaartarpaa, kin-
gornah telefuunikkut Elev-
servicemut saaffiginnittar-
poq. Ilinniagaqartulli
Nuummiittut aamma piu-
magunik allaffiup ammane-
rata nalaani nal. 10 aamma
16 akomanni allafTimmu-
kartarsinnaapput.
- Tamakku tamarmik sa-
niatigut soorunami aam-
mattaaq qinnuteqarnissa-
mut killissarititaasup febru-
arip aallaqqaataani naann-
ginnerani paasissutissanik
aséigiinngitsunik nassiussi-
sarpugut. Inuusuttut kaju-
missaartaratsigit ilinniaru-
mallutik ilinniamerminnilu
tapiifligineqartarmallutik
qinnuteqaqqullugit.
Saaffiginnissutit
- Suut saaffiginnissutigine-
qakulanerusarpat?
- Aningaasaanerusarput -
tassa ilinniamermi tapisia-
nut tunngasut - arlaannik
peqquteqartumik ilinniaga-
qartut konto-inut nakkar-
tinneqanngitsoorsimasut,
Niels Kristian Larsen oqar-
poq. - Tama tu munnga pis-
sutaagajunnersuarpoq ilin-
niagaqartup bankbog-eer-
sersimariarluni uagutsin-
nut nalunaartiginngisami-
nik nutaamik kontortaarsi-
manera. Taamaattumik taa-
maaliortoqartarnissaa aam-
ma ilanngullugu sakkortuu-
mik erseqqissaqatigiuma-
varput. Nutaamik kontor-
taaraanni, najugartaaraan-
ni atukkalluunniit allat al-
lanngorpata, taava tamakku
pillugit ilisimatinneqartas-
saagut. Taamatummi piso-
qartanngippat ilinniagaqar-
tut eqqortumik sufiissin-
naassanngilagut.
- Aammali immikkut ittu-
mik akuerineqarnissamut
tunngasunik saafligineqan-
gaatsiartarpugut, Niels
Hammer oqaluttuarpoq, -
tamakkulu pillugit tapiisar-
nermut ataatsimiititalia-
qarpugut qinnuteqaatinik
tamakkuninnga suliarinnit-
tartumik. Ataatsimiititaliaq
sapaatip akunneranut ataa-
siarluni ataatsimiittarpoq,
suliassat nukinginnartut
oqaluuserisarlugit. Ilaanni
immaqa utaqqikatattoqar-
tarsinnaagaluarpoq, akuli-
kinnerusumilli ataatsimiit-
tamissatsinnut periarflssa-
qanngilagut. Akulikinneru-
sumimmi ataatsimiittassa-
galuamtta suliassat suku-
miisumik piareersartarnis-
saannut piftissaqartassanr-
gilagut, taamalu suliassat
sapinngisamik pitsaaner-
paamik suliarineqarsinnaa-
junnaassapput.
- Suliassat suut tassani
suliarineqarajunnerusar-
pat?
- Assigiinngitsorpassuu-
sinnaasarput - - assersuuti-
tut taasinnaavakka ilinnia-
gaqartup kalaallinut inuia-
qatigiinnut qanoq attuu-
massuteqartigineranik
apeqqutit, imaluunniit ilin-
niarnermik pingasoriarluni
taamaatitsiinnareersimal-
luni tapiissutinik tunine-
qarsinnaajunnaarsimane-
rup sanioqqunneqarnissaa-
nik apeqqutit.
Malittarisassat atuuttut
tunngavigalugit pisortaqar-
fiup aalajangigai tamarmik
Naalakkersuisut maalaaru-
teqartarfiliarisimasaannut
maalaarutigineqarsinnaap-
put. Immikkullu ittumik
akuersissutit ilaat, soorlu
kalaallinut inuiaqatigiinnut
qanoq attuumassuteqartigi-
nermut tunngasut, naalak-
kersuisuni ilaasortamut aa-
lajangiifligisassanngortin-
neqartarput.
- Immikkoortortaq sullis-
sisariiinnart u t isigaasiuk?
- Aamma sullissisartoqar-
fittut isigaarput, Niels
Hammer akivoq. - Saaffigin-
nittunik itigartitsisanngila-
gut, ikiorneqarnissamillu
pisariaqartitsisut tamarmik
sullinneqartarnissaat pin-
gaartittomjussuuarput.
- Sullissisuunerput ajo-
rinngilluinnarparput, im-
mikkoortoqarfiup ulluin-
narni pisortaa Niels Ham-
mer oqarpoq, qanorluunnil-
li piumatigigaluamttaluun-
niit kikkut tamaasa ikior-
sinnaalersinnaassann gila-
gut. Ilinniagaqartunilli asu-
lersuaq saaffiginnittoqann-
gisaannarpoq. Ikiorsin-
naanngikkaangatsigimmi
sumut saaftiginninnissaan-
nut ilitsersuussinnaasarpa-
gut.
- Ilinniagaqartullu kattuf-
fiat KIK aamma akuttunn-
gitsumik atassuteqarfigi-
sarparput, suleqatigigatsi-
gumi - ilaatigut suliassat aa-
lajangersimasut pillugit
ilinniagaqartut KIK-mut
saaffiginnissimasaraangata.
Ilinniamermilu tapiissutit
pillugit KIK ukiut tamaasa
isumaqatiginiartar parput.
Anersaaruluut
- Inuusuttunut arlaannii
oqaatigerusutaqanngilatit?
- Ilumut, anersaamluu-
tissaqarpunga, Niels Kristi-
an Larsen oqarpoq. - Ilinnia-
gaqamiartut tamaasa kaju-
missaarusukkaluaqaagut
qinnuteqaatiminnik sapinn-
gisamik siusissukkut nas-
siussisaqqullugit. Sukkane-
rusumimmi sulerusukkalu-
aqalutaluunniit suliassanik
suliarinninneq tam armi
paamaamarluinnartuusar-
poq. Allaffipput katillugit
tallimanik sulisoqartussaa-
voq, allatullu ajornartumik
sapmngisatsinnik naaper-
tuilluartumik tulleriaarisa-
riaqartarpugut. - Taamaat-
tumik paasisariaqarparsi
qinnuteqaatit piffissap aala-
jangersimasup naannginne-
rani nassiunneqartussat sa-
pinngisamik piaartumik
nassiuttassagassigit, Niels
Kristian Larsen ilinniarfis-
sarsiortunut saafliginnillu-
ni taamatut naggasiivoq.
Der er forskel på uddannelsesstøtten, hvis du bor hjemme eller bor på kollegium. (Foto: AG).
- Kom i god tid med jeres problemer
- så kan vi bedre hjælpejer, siger Hjemmestyrets elevservice til de
uddannelsessøgende