Atuagagdliutit - 28.09.1990, Blaðsíða 11

1990 SEPTEMBER
ILIPI
11
Tapiissutisissaanga
Ilinniamermi tapiissutisisameq pillugu ILIPIp
malittarisassaatai ilinniagaqartut aningaasaqarnikkut
»bibel«-iisut taaneqarsinnaapput
- Saniatigut suliffeqa-
ruma ilinniarnermi ta-
piissutinik pisinnaavun-
ga?
- Nutaanik isaruar-
taarniaruma tapiiffigi-
neqarsinnaavunga?
- Cirkusimi uumasunik
nujuillisaasartunngor-
niaruma tapiiffigineqar-
sinnaavunga?
• Kollegiami najugaqa-
ruma akeqanngitsumik
ineqarsinnaallungalu
nerisaqarsinnaavunga?
- Allamik ilinniagaqa-
reersimaguma ilinniar-
nermi tapiissutinik tuni-
neqaqqissinnaavunga?
- Qitornakka ilinniar-
fissannut nassarsinnaa-
vakka?
- Juullimi angerlamis-
sannut akiliunneqarsin-
naavunga?
- Qitornartaarsimal-
lunga sulinngikkallar-
ninni ilinniarnermi ta-
piissutinik pisarsinnaa-
vunga?
- Pequtit pigisakka
ilinniagaqarfissannut
nassarsinnaavakka?
Kalaallit Nunaanni Dan-
markimiluunniit ilinniaga-
qarniaraanni paaserusun-
nartut amerlaqaat. Inuu-
suttummi ilarpassui aatsaa-
vissuaq angajoqqaatik qi-
mallugit nammineernialer-
suusarput. Aningaasanut
tunngasut aqukkuminaat-
suugajuttarput, inuusuttul-
lu ilinniamerminni tapiis-
sutinik piffigisinnaasaat as-
sigiinngitsut aamma paat-
suunganartorpassuarnik
ilaqarsinnaasarput.
Qujanartumilli tapiissuti-
nik assigiinngitsunik piffigi-
neqarsinnaasorpassuit pil-
lugit ujarlerfissaliortoqarsi-
mavoq. Ujarlerfissiat taak-
ku taaguuteqarput »Ilinni-
arnermit tapiissutisiffigine-
qarsinnaasut pillugit malit-
tarisassat ataatsimoortut 1.
august 1990-imeersut«,
imaalli avaanngunartuuna-
tillu soqutiginnaatsuunngil-
luinnarput!
ILIPIp kaajallaasitaaraa-
ni tungujortumi immikko-
ortut 103-ianni ilinniaga-
qartut tapiifllgineqamissa-
mut periarfissaat naatsu-
mik oqaluttuarineqarsi-
mapput. Aasaanerani su-
linngifTeqarnerup kingorna-
tigut ilinniartunngortut aal-
lartikkaangamik kaajallaa-
sitamik taassuminnga tuni-
neqartarput, ajornartorsiu-
lernermili aamma aningaa-
saqamermut tunngasut pil-
lugit »bibel«-i pigissallugu
iluaqutaasarpoq. Taanna
ilinniagaqarfimmiittuaan-
nartussaavoq.
Kikkut
tapiiffigineqartarpat
Siullermik pingaartuuvoq
erseqqissaatigissallugu kik-
kut sumiittut ilinniagassa-
nut sorlemut tapiifligine-
qarsinnaanersut. Assersuu-
titut taaneqarsinnaavoq Ka-
laallit Nunaata avataani
ilinniagaqamiartut nalin-
ginnaasumik tapiiffigine-
qarsinnaasarmata aatsaat
ilinniagassaq pineqartoq
Kalaallit Nunaanni inger-
lanneqarsinnaanngikkaan-
gat. Taamatullu pisoqarsin-
naasarpoq aatsaat Kalaallit
Nunaanni inuiaqatigiit taa-
matut ilinniagalinnik pisari-
aqartitsisimasaraangata.
Allatut oqaatigalugu: Ilinni-
agaqartoq ilinniareeruni
Kalaallit Nunaanni suliffis-
sarsisinnaasariaqarpoq,
taamaattumik iluaqutaann-
gilaq bulgariamiut naala-
gaafliata cirkusiani uuma-
sunik nujuillisaasartut ator-
fiup pissanganarnerani pis-
sutigiinnarlugu taamaat-
tunngomiarluni ilinniarnis-
samut tapiiffigeqqussa-
gaanni...
Pingaartuuvortaaq ilisi-
massallugu ilinniarnermi
tapiissut qanoq ittunngorlu-
gu tunniunneqarnersoq,
tassami stipendium-itut
tunniunneqartut utertillu-
git akilersorneqartussaann-
gillat, lån-itulli tunniunne-
qartut taarsersorlugit aki-
lersomeqartussaallutik. Eq-
qaamasariaqartullu ilagaat-
taaq, ilinniarnermi tapiissu-
tisiat tassaammata akissar-
siat, ilinniarnermik iluamik
paarsilluarnissaq, - soraa-
rummeernissåq ilanngullu-
gu, pissutigalugu akissarsi-
atut tunniunneqartartut.
Niviarsissat ilaat ilinniar-
nermik nalaani qitornar-
taartarput, taamatut piso-
qartillugu pingaartuuvoq
ilisimassallugu, erninermut
atatillugu sulinngiffeqarto-
qarsinnaanngimmat ilinni-
arnermi tapiissutisiat pi-
giinnarlugit, tassungali
taarsiullugu kommunip isu-
maginninnermut allailia pi-
sussanngortarmat taamalu
anaanaasumik qitornaanil-
lu pilersuisuulertarlutik.
Naak tamatta assigiikka-
luartugut taamaattoq ilinni-
agaqartut aamma assigiinn-
gitsumik pineqarsinnaasar-
put - pingaartumik najuga-
qarfiit eqqarsaatigalugit.
Angajoqqaanni najugaqarsi-
maguit »angerlarsimafflnni
najugaqartuusimassaatit«
taamalu qaammammut
2.000 kronit 2.300 kronillu
akornanniittunik tapiissuti-
sisassallutit. Nammineq na-
jugaqarsimaguit »imminut
aquttuusimassaatit« taama-
lu qaammammut 3.850 kro-
nik tapiissutisisassallutit.
Inoqutimmi
Ilinniagaqartut ilarpassui
inoquteqareersuullutilluun-
niit ilinniarnermik nalaani
inoquteqalersarput. Tas-
sungalu tunngatillugu apeq-
quterpassuit akisassaapput.
Ilinniagaqartoq meeqqamik
ataatsimik pUersugaqarsi-
mappat taava qinnuteqarto-
qarneratigut tapiissutit
qaammammut 700 kroninik
taperneqartarput. Ilinnia-
gaqartoq qinnuteqarsinnaa-
- Kollegiap kantiinaani nerisaruma taava iliimiaminni tapiissutisiassakka qanoq amerlati
gissappat? Tamakku ILIPIp malittarisassaataani takuneqarsinnaapput.
- Hvor stor bliver min uddannelsesstøtte, hvis jeg spiser i kollegiets kantine? Det står i
ILIPIs Regelsæt! (Foto: AG).
voq qitornani immaqalu
aappani inooqatigisaniluun-
niit ilinniagaqarfissaminut
nassarumallugit, tamatu-
manili piumasarineqartar-
poq atuarfimmiinnerup
qaamatit qulit sinnerlugit
sivisussusseqarnissaa,
aammalu naammaginartu-
mik illussaqartitaanissaat
qitomallu naapertuuttumik
paaritiffissaqarnissaat.
Qitornat ilinniagaqarfim-
mut nassarumanngikkaan-
ni taava ukiup affaa qaan-
giukkaangat juullerneranut
aasaaneranilu sulinngifle-
qamermut atatillugu qitor-
nap najugaqarfianukarto-
qartarsinnaavoq akiliunne-
qarluni. Ilinniarnerullu aal-
lartinnerani naaneranilu
imaluunniit taamaatinne-
qarnerani akiliunneqarluni
angalanissamut periarfissat
taasassartarpassuaqarmata
misissorluarnissaat iluaqu-
taassaaq.
Maalaaruteqarneq
Apeqqutigineqarsinnaasut
amerlasoorpassuusut tama-
tigut eqqorluinnartumik
akmeqarsinnaasanngillat.
Taamaattumik aamma qu-
janartuuvoq kaajallaasitat
malillugit aalajangikkat An-
kenævnet for Uddannelses-
støtte-mut saqqummiunne-
qarsinnaasarmata. Siuller-
milli iluaqutaassaaq Cirku-
lære 4/90 atuarluaqqaa-
raanni, - taannami aningaa-
sanik naleqarsinnaavoq.
Malittarisassat pissutsi-
nut naleqqussarneqartar-
put. Ukiullu tamaasa aaq-
qissuunneqartarput, - akit
nutaat mafittarisassallu nu-
taat tunngavigalugit. Taak-
ku ilinniagaqartut najuga-
qarfiini tamani pigineqarta-
riaqaraluarput.
Kan jeg få støtte
ILIPIs regelsamling vedrørende uddannelsesstøtten er
simpelthen de uddannelsessøgende økonomiske »bibel«
- Kan jeg få studiestøt-
te, hvis jeg har et bijob?
- Kan jeg få tilskud til
et par nye briller?
- Kan jeg få studiestøt-
te, hvis jeg vil være cir-
kusdomptør?
- Kan jeg få fri kost og
logi, når jeg bor på et kol-
legium?
- Kan jeg få studiestøt-
te, hvis jeg allerede har
fået en anden uddannel-
se?
- Kan jeg få mine børn
med på det nye uddan-
nelsessted?
- Kan jeg få en gratis
billet hjem til jul?
- Kan jeg få studiestøt-
te, mens jeg har barsels-
orlov?
- Kan jeg få mine møb-
ler med på uddannelse?
Ja, spørgsmålene er mange,
når man starter på en ud-
dannelse i Grønland eller
Danmark. For mange unge
er det første gang, de flytter
hjemmefra og slud prøve at
stå på egne ben. Det der med
pengene er som regel meget
svært at få til at hænge sam-
n»«iw*TnAA>M>«n
men, og det kan også være
vanskeligt at gennemskue
de forskellige støtteordnin-
ger, som står til rådighed for
de unge under deres uddan-
nelse.
Heldigvis er der en vejvi-
ser gennem denne støtte- og
tilskudsjungle. Vejviseren
hedder lidt tørt »Regelsam-
ling vedr. uddannelsesstøtte
efter 1. august 1990«, men
indholdet er bestemt ikke
kedeligt og uinteressant, -
tværtimod! I løbet af 103 ul-
trakorte afsnit i dette lille
blå cirkulære fra ILIPI kom-
mer den uddannelsessøgen-
de hele vejen omkring støt-
temulighederne. Ved ud-
dannelsens start efter som-
merferien får de uddannel-
sessøgende præsenteret det-
te cirkulære, men det er og-
så godt at have denne øko-
nomiske »bibel« i baghove-
det, når det strammer til.
Den vil altid ligger på ud-
dannelsesstedet.
Hvem får
uddannelsesstøtte
Allerførst er det vigtigt at få
afgrænset, hvem der kan få
uddannelsesstøtte til hvilke
uddannelser og hvorhen.
For eksempel ydes der nor-
malt kun støtte til uddan-
nelser uden for Grønland,
når uddannelsen ikke kan
fåes hér i Grønland. Det
grønlandske samfunds skal
samtidig have et behov for
personer indenfor området.
Med andre ord: Uddannel-
sen skal kunne give beskæf-
tigelse i Grønland, - og så
hjælper det ikke, at det kun-
ne være meget spændende
at blive uddannet som cir-
kusdomptør ved det bulgar-
ske statscirkus... Det er også
vigtigt at vide, hvilken ud-
dannelsesstøtte, der gives
som stipensium, som ikke
skal betales tilbage, og som
lån, der skal betales tilbage.
Og så skal man jo huske, at
uddannelsesstøtten i virke-
ligheden er en form for løn,
der kun ydes under forud-
sætning af, at man passer
sin uddannelse på forsvarlig
vis, - og det gælder også at gå
til eksamen.
En del af pigerne får i
løbet af deres uddannelse et
barn, og så er det vigtigt at
vide, at der ikke kan ydes
barselsorlov med uddannel-
sesstøtte, men at det i stedet
er kommunes socialforvalt-
ning, som overtager forplig-
tigelserne for moder og bar-
net.
Selv om vi alle er lige, er
der alligevel forskel på de
uddanelsessøgende, - hvad
angår deres boligforhold. Er
du bosiddende hos dine for-
ældre, er du »hjemmeboen-
de« og får mellem 2.000 og
2.300 kroner om månenden.
Bor du for dig selv, er du
»selvadministrerende« og
får derfor 3.850 kroner om
måneden.
Hvad med familien
Mange uddannelsessøgende
har eller stifter familie i lø-
bet af uddannelsen. Og det
stiller en lang række spørgs-
mål. Har en uddannelsessø-
gende forældremyndighe-
den over et barn, ydes der
efter ansøgning et måned-
ligt tillæg på 700 kroner. En
uddannelsessøgende kan sø-
ge om at medtage børnene
og eventuelt ægtefælles el-
ler samleveren til uddanel-
sesstedet, men det kræver
normalt, at skoleopholdet
varer mere end 10 måneder,
- og at der kan skaffes en
rimelig indkvartering og en
rimelig pasning af børnene.
Hvis man til gengæld ikke
metager sine børn til uddan-
nelsesstedet, kan der ydes
en frirejse til barnets op-
holdssted hvert halve år i
forbindelse med jule- og
sommmerferie. I det hele ta-
get er mulighederne for fri-
rejser ved uddannelsens
start, afslutning eller afbry-
delse et helt kapitel for sig,
som nok er værd at sætte sig
ind i, hvis længslen efter fa-
milien bliver for slem.
Anke
Spørgsmålene er mange, og
ikke altid kommer der et
svar, som passer. Derfor er
det også rart at vide, at afgø-
relser efter reglerne i cirku-
læret kan indbringes for An-
kenævnet for Uddannelses-
støtte. Men i første omgang
er det en fin idé at læse Cir-
kulære 4/90, - den kan blive
penge værd.
Og »Regelsættet« følger
med tiden. Hvert år bliver
den ajourført, - både med
nye takster og med nye reg-
ler. Den burde stå på ethvert
kollegieværelse.