Atuagagdliutit - 28.09.1990, Síða 12

12
ILIPI
SEPTEMBER 1990
Suliffittaassaivt? Taava
suliffissarsiuus-
sisarfimmut saaffiginnigit
Suliffissarsiuussisamermut tunngatillugu kommunit suliassaat
nalunaarusiami nutaami sammineqassapput
Suliffissarsiuussisarneq
pillugu malittarisassat
nutaat inuutissarsiutiti-
gut ilinniartitseriaatsi-
mik nutaamik ilaqarlu-
tik kalaallit sullerluttuu-
nerarlugit oqartarneq
nungutilluinnassavaat.
Inuusuttut ilinniagaqar-
simasullu suliffissanik
tigusinissaminnut sa-
pinnginnerminnillu tak-
utitsinissaminnut peri-
arfissinneqartariaq ar-
put.
Anguniakkalli anguneqar-
luassappata suliffissarsior-
tut, - immaqalu pingaartu-
mik ilinniagaqarsimasut su-
liffissaqartitsiniarnermut
allaffinnik atuinissartik ul-
lumikkomit annerujussuar-
mik ilikkartariaqarpaat.
Nalunngilarpummi ilinnia-
gaqarsimasut ilaat ilinniak-
kaminnit allaanerulluinnar-
tunik suliaqartartut. Illua-
tungaatigullu suliflissaqar-
titsiniameq pillugu ataatsi-
miititaliat sulisussanik ava-
taaniit tikisitsinissamut
akuersisartut, naak kalaalli-
nik sulisartunik suliassanik
taakkuninngarpiaq tigusi-
sinnaasoqaraluartoq. Sulif-
fissaqartitsiniamermut
ataatsimiititaliat aatsaat su-
lisussanik tigusisinnaasu-
nik peqamera ilisimaleru-
nikku itigartitsisarsinnaa-
lissapput.
Taamaattumik suliffis-
sarsiortut tamarmik al-
lamilluunniit suliffissar-
siorusuttut tamarmik
suliffissaqartitsini ar-
nermut allannut saaffi-
ginnittalersariaq arput.
Suliffissaqartitsiniar-
nermut allaffiit atorlu-
ameqarnerulerpata
aammattaaq inatsit
atorluarneqarnerulis-
saaq.
Artarnarpoq
Ukiuni qulinngulersuni Ka-
laallit Nunaanni inatsise-
qarsimavugut kalaallit nu-
natsinni suliffissanut siul-
liutitaasarnissaannik siu-
nertaqartumik.
Inatsisiliorniartarneruna
imaannaanngitsoq. Kalaal-
lit Nunaata Danmarkillu
akornanni sulilersitsisarneq
Inatsisinut Tunngaviusu-
nut akerliusussaagaluar-
poq. Taarsiulluguli malitta-
risassiortoqarsimavoq suli-
sitsisut sulisussanik ima-
liinnarlutik atorflnitsitsi-
sinnaanerannik killiliisu-
mik. Tamanna Kalaallit Nu-
naanni, nunaniluunniit al-
lani uagutsinnut sanilliut-
takkatsinni nalinginnaa-
suunngilaq. Inatsillumi
taanna arlalitsigut paatso-
omeqartarsimallunilu suli
ilisimasaqarfigineqaqqalaa-
qaaq.
Inatsit siulleq iluarsaan-
neqartariaqarsimavoq. Suli-
sussanik tikisitsisarneq pil-
lugu inatsit 1. januar 1989-
imi atuutilerpoq suliffinit-
sitsisamerlu pillugu nalu-
naarusiassakkut kommunit
suliffinitsitsisarnermi suli-
assaannut tunngasut malit-
tarisassiuunneqassapput.
Malittarisassat taakku aq-
qutigalugit sulisussanik
avataaniit tikisitsisarnermi
malittarisassat qanorpiaq
atomeqartamissat nammi-
nersornerullutik oqartussat
erseqqissaatigisimavaat.
Sulisut kalaallit
kikkuuppat
Inatsimmi aallaavigineqar-
poq suliffissat Kalaallit Nu-
naanniittut ajornartinnagu
sulisussanik kalaaliusunik
inuttalerniaqqaarneqartar-
nissaat. Paasinerluissutaa-
nerpaasartut ilagisimavaat,
Kalaallit Nunaanniit sulif-
fissarsiortut tamarmik -
tassa atorfinitsitaanermik
nalaani Kalaallit Nunaan-
niissimasut tamarmik, suli-
sussatut nunaqavissutut
isigineqartarsimanerat, taa-
malu immikkut akuerine-
qaqqaarani atorfinitsinne-
qartarsim anerat.
Inatsisip paragrafliini 3-
mi 4-milu erseqqissaatigine-
qarpoq, sulisussanik kalaa-
liusunik atorfinitsitsinia-
raanni suut piumasarine-
qarnersut. Naatsumik oqaa-
tigalugu imaappoq, Kalaal-
lit Nunaanni inunngorsima-
suullunilu allisarsimasuu-
sariaqarpoq imaluunniit ila-
quttani aqqutigalugit im-
mikkut ittumik Kalaallit
Nunaannut attuumassute-
qartuusariaqarpoq ima-
læuunniit ukiuni arlalinni
nunatsinni nunaqarsima-
suusariaqarluni.
Inatsimmi malittarisas-
siunneqartut ilagaattaaq,
atorfinnut aalajangersima-
sunut, kalaallinik pikkoris-
sarluarsimasunik naam-
mattunik peqarfioreersu-
nut atorfinitsitsisarnermut
tunngasut. Taamaattumik
suliamik ilinniagaqarsi-
manngitsut ilinniagaqarsi-
masullu atorfii inatsimmi
immikkoortinneqarsimap-
put. Pissutsillu tamaasa
paasinarsarluarumallugit
inatsimmi pisinnaasat soor-
lu STI-mi, EFG-mi assigi-
saannilu ilinniarsimanikkut
pineqartartut ilanngussor-
neqarsimapput. Taamaat-
tumik aamma imaattarsin-
naavoq suliassaqarfiit ilaat
annikitsut, maannakkut su-
li kalaallinik piukkunnar-
sarluarsimasunik inuttassa-
qartinneqanngikkallartut.
Atorflit ilinniarnikkut
pikkorissarfigineqarsinnaa-
sut ilaat ikittunnguit kisi-
mik suli inatsimmut ilann-
gunneqarsimanngillat.
Suliffissaqartit-
sinermutallaffik
aperiuk
Sulisitsisoq kalaallinik suli-
sussarsisinnaanngikkuni
sulisussaminik avataaniit
tikisitsiumalluni kommunip
sulifTissaqartitsiniarnermut
allaffia aqqutigalugu qinnu-
teqaqqaassaaq. Akuerine-
qarnissaanullu apeqqutaas-
saaq suliffissaqartitsiniar-
mut allaffiup sulisussanik
pikkorissunik pissarsissus-
sinnaanerani pissarsissus-
sinnaannginneraaluunniit.
Sulisussarsiortut suliffis-
sarsiortullu pitsaanerpaa-
mik sullinneqartarnissaat
anguniarlugu sulisussar-
siornerup qanoq ingerlan-
neqartarnissaa nalunaaru-
siami nutaami malittarisas-
siuunneqarsimavoq. Malit-
tarisassiuunneqarsimavor-
taaq sulisussanik avataaniit
tikisitsiumalluni qinnute-
qaatit kommunit qanoq su-
liarisassaneraat.
Tusarpiuk...
... Kalaallit Nunaanni
inuutissarsiutissanik
ilinniarfinni ilinniartitsi-
sut arfineq marluk ilin-
niartitsisuunissamut
piukkunnarsarlutik Pæ-
dagogiske Grunduddan-
nelse-mi, aammattaaq
PG-mik taaneqartartu-
mi, soraarummeemer-
minni angusilluarsima-
sut? Taakku tassaapput
Benedicte Thorsteins-
son, Lene Knudsen aam-
ma Torben Hansen Qa-
qortumi Niuernermik
Ilinniarfimmeersut, Bir-
gitte Nathanielsen
Nuummi inuutissarsiu-
tinik ilinniarfimmeer-
soq, Mona Lisa Willads
Petersen aamma Carl
Egon Hansen Narsami
inuutissarsiutinik ilinni-
arfimmeersut aammalu
Anne Mette Clausen
Narsami inuussutissale-
rinermut ilinniarfimmi
INUILI-meersoq.
Nyt job? -Så ta* en snak med
dit arbejdsmarkedskontor
Nu kommer der en bekendtgørelse, som også fortæller om
komunernes rolle som arbejdsformidler
- Sulifllssaqartitsiniarnerm u t allaflik atorluaruk!
soorlu uani Sisimiuni.
Taanna kommunip allafTianiippoq, -
- Brug dit arbejdsm arkedskon tor! Det ligger i kommunekontoret, - som heri Sisimiut. (Foto:
AG).
Et nyt regelsæt om ar-
bejdsformilding skal
sammen med de senere
års uddannelsesmæssige
initiativer aflive den
gamle myte om, at den
grønlandske arbejds-
kraft ikke er god nok. De
unge og de færdiguddan-
nede skal have chancen
for at komme ind på ar-
bejdspladserne og vise,
at de kan klare opgaver-
ne.
Men hvis denne målsætning
skal lykkes fuldt ud, må de
arbejdssøgende lære at bru-
ge arbejdsmarkedskontorer-
ne i større udstrækning end
tilfældet er i dag, - måske
især de færdiguddannede.
Man ser tit, at faglærte ar-
bejder med helt andre ting,
end de er uddannet til. Sam-
tidig med at arbejdsmar-
kedsudvalgene giver tilla-
delse til ansættelse af udefra
kommende arbejdskraft,
findes der grønlandsk ar-
bejdskraft, som gerne vil ha-
ve jobbet. Arbejdsmarkeds-
udvalgene kan kun give af-
slag på en ansøgning, hvis
de ved, hvem de kan anvise
til jobbet.
Derfor er det vigtigt,
at alle, som ønsker sig et
job, eller som ønsker sig
et andet job, oplyser ar-
bejdsmarkedskontorer-
ne om dette ønske. En
større brug af arbejds-
markedskontorerne vil
gøre loven mere effektiv.
Et vanskeligt område
Grønland har i snart 10 år
haft en lovgivning med det
formål at sikre den grøn-
landske befolkning første
ret til landets arbejdsplad-
ser.
Det er ikke et nemt områ-
de at lovgive på. Egentlige
arbejdstilladelser mellem
Grønland og Danmark ville
være i strid med Grundlo-
ven. I stedet regulerer loven
tilgangen af arbejdskraft
ved at begrænse arbejdsgi-
verens ret til at ansætte,
hvem han ønsker. Det er der
ikke tradition for hverken i
Grønland eller andre lande,
vi kan sammenligne os med.
Det har da også været man-
ge misforståelse omkring
hvad loven egentlig dækker,
lige som kendskabet til lo-
ven stadig er ringe.
Det viste sig nødvendigt
at revidere den første lov.
Den 1. januar 1989 trådte
den nugældende lov om re-
gulering af arbejdskrafttil-
gangen i kraft og nu kom-
mer en bekendtgørelse om
arbejdsformidling, som
blandt andet giver retnings-
linier for kommunernes op-
gaver på dette område. Med
dette regelsæt har hjemme-
styret udstukket klare ret-
ningslinier for anvendelsen
af udefra kommende ar-
bejdskraft.
Hvad er grønlandsk
arbejdskraft
Udgangspunktet for loven
er, at arbejdspladserne i
Grønland så vidt muligt skal
besættes med grønlandsk
arbejdskraft. En af de mest
udbredte misforståelser har
været, at alle, der søgte job
fra Grønland, - det vil sige
at de har været i Grønland
på ansættelsestidspunktet,
var lokale og kunne ansæt-
tes uden særlig tilladelse.
Paragrafferne 3 og 4 i lo-
ven fastsætter hvilke betin-
gelser, der skal være opfyldt
for, at en person kan ansæt-
tes som grønlandsk arbejds-
kraft. Kort sagt skal man
enten være født og opvokset
i Grønland eller have en
særlig tilknytning til Grøn-
land gennem sine familie, el-
ler have opholdt sig her i
landet gennem en længere
årrække.
En anden forudsætning
for loven er, at den regulerer
ansættelserne indenfor sti-
lingsområder, hvor der stort
set er tilstrækkelig udbud af
kvalificeret grønlandsk ar-
bejdskraft. Derfor omfatter
loven stillinger for ufaglær-
te og for faglærte. For at gø-
re det lettere at overskue på
arbejdsmarkedet omfatter
loven alle stillinger, som
kræver kvalifikationer sva-
rende til STI- og EFG-ud-
dannelserne og tilsvarende
institutionsuddannelser.
Der kan derfor være enkelte
mindre stillingsområder,
hvor man ikke kan sige, at
der på nuværende tidspunkt
er tilstrækkelig grønlandsk
arbejdskraft.
Stillinger, som kræver
yderligere uddannelses-
mæssige kvalifikationer, er
med visse undtagelser fore-
løbigt ikke omfatter af lo-
ven.
Spørg arbejds-
markedskontoret
Når en arbejdsgiver ikke
kan skaffe grønlandsk ar-
bejdskraft, skal han søge om
tilladelse gennem det kom-
munale arbejdsmarkeds-
kontor, inden stillingen kan
besættes med udefra kom-
mende arbejdskraft. Tilla-
delsen er afhængig af, om
arbejdsmarkedskontoret
kan anvise kvalificeret og
egnet arbejdskraft.
I den nye bekendtgørelse
er der regler for, hvorledes
en sådan anvisning skal fo-
regå, således at den tjener
både arbejdsgiveren og den
arbejdssøgende bedst mu-
ligt. Der er også regler for,
hvorledes kommunen skal
behandle ansøgning om til-
ladelse til at ansætte udefra
kommende arbejdskraft.