Atuagagdliutit - 05.10.1990, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 115 1990
Nunatsinni meeqqat
toqusarnerat
Nalungiarsunnik toqusoqartarnerujussuanut inuttut
atukkat aamma attuumassuteqarput, nunap
immikkoortuani nakorsaaneq oqarpoq
NUUK(RB) - Kalaallit
Nunaanni meeqqamik
toqusoqartartorujussuu-
juarpoq. Naalungiarsun-
nik meeqqanillu ataatsi-
miit 14-it tikillugit ukiu-
linnik. Kalaallit Nu-
naanni innuttaasut ag-
guaqatigiissillugu 1000-
iugaangata meeqqat 0-
14-inik ukiullit ukiumut
tallimat toqusarput.
Kalaallit Nunaanni kom-
munini meeqqat toqusarne-
rat Danmarkimut sanilliul-
lugu qaffasinnerungaatsiar-
poq, tappavani innuttaasut
1000-iugaangata meeraq
ataasiinnaq toqusarpoq.
Dansk Institut for Klinisk
Epidemioligip landslæge-
qarfiullu suleqatigiinnerisi-
gut paasiniameqalersima-
voq meeqqat taama amerla-
tigisut toqusarnerannut su-
na pissutaanersoq.
- Pingaartillugit inuttut
aningaasaqamiamikkullu
atukkat sammissavagut am-
mali napparsimmaveqarfm-
ni pissutsit sammiumaarpa-
gut, landslæge Jens Misfeldt
oqarpoq.
Toqusoqartamerannut
pissutaasartut nakorsaa-
siornerup, ilaqutariinnerup
inuiaqatigiinnilu pissutsit
tungaanniit isigalugit nali-
lersorneqassapput. Paasisa-
nik katersuisoqalissaaq Ta-
siilami, innuttaasut amer-
lassusiannut naleqqiullugu
meeqqat tassani toqusartut
allaninngarnit amerlaneru-
sarmata.
Tasiilap nakorsaqarfiani
nakorsaaneq Klaus Find
oqarpoq, naalungiarsuppas-
suit nunaqarfinni inuuttut
kingomgussanik tunngave-
qartumik toqusartut, soorlu
tingullermik, tamatumun-
ngalu pissutaavoq inuiaqa-
tigiit aammik nutaamik
akulersugaannginnerujus-
suat. Meeqqat »sungaartu-
nik« taaneqartartut 12-inil-
luunniit ukioqalematik to-
qusarput.
- Meeqqat toqusarneran-
nut akiuussutissalersuiso-
qarsinnaanngilaq, nakor-
saaneq oqarpoq. Inuttut
atukkat pitsaanerulersaria-
qarlutillu siunnersuisoqar-
tariaqarpoq, nakorsaaneq
oqarpoq. Kalaallit Nunaan-
ni meeqqat toqusarnerat
qaffasissorujussuuvoq, al-
laat issittunit allanit nunal-
lu siarsagassat ilaannit qaf-
fasinnerulluni.
Hvorfor dør
børnene
NUUK(RB) - Børnedødelig-
heden er fortsat høj i Grøn-
land. Det gælder både spæd-
børnsdødeligheden og døde-
ligheden i alderen fra ét til
14 år. I gennemsnit dør fem
0-14 årige per 1000 indbyg-
gere om året i Grønland.
Generelt ligger de grøn-
landske kommuner på et
væsentligt højere niveau
end i Danmark, hvor børne-
dødeligheden er under én
per 1000 indbyggere.
I samarbejde med Dansk
Institut for Klinisk Epide-
miologi har landslægeembe-
det derfor startet en under-
søgelse af de mange børne-
dødsfald. Formålet er at fin-
de forklaringerne på den hø-
je bømedødelighed.
- Vi vil isærfokusere på so-
do-økonomiske forhold og
på forhold inden for sund-
hedsvæsenet, siger landslæ-
ge Jens Misfeldt.
Årsagerne til dødsfaldene
vil blive vurderet ud fra en
medicinsk, familiemæssig
og samfundsmæssig syns-
vinkel. Dataindsamlingen
starter i Tasiilaq, hvor både
det forholdsvise og det fakti-
ske antal børnedødsfald er
størst.
Chefdistriktslæge Klaus
Find, Tasiilaq, siger, at
mange nyfødte børn dør af
arvelige sygdomme i bygder-
ne, for eksempel leversyg-
domme, fordi der kommer
for lidt nyt blod til de små
samfund. Det er de såkaldte
»gule børn«, der dør inden
de bliver 12 år.
- Vi kan ikke ordinere me-
dicin mod bømedødelighed,
siger chefdistriktslægen.
Der må bedre sociale forhold
og rådgivning til, siger han.
Børnedødeligheden i Grøn-
land er meget høj, også når
man sammenligner med an-
dre arktiske områder og en
del udviklingslande.
Kalechesmeden
kommer til
Grønland oktober
1990
Ca. 1/10-90 kommer kalechesmeden til
Grønland for opmåling af:
KALECHER / BØJLER - HYNDER /
SKUMGUMMI - MARKISER - STØT-
TESEJL TIL KUTTERE- ALLE FOR-
MER FOR PRESSENNINGER - MO-
TOR ISOLERING - SKOTBEKLÆD-
NING.
Her kan du se hvornår vi ca. er i din havn.
Kontrakt os på telefon 9 4210 0011
for aftale om opmåling.
Eller ring direkte til skibet »Kissavik« på
skibsradio nr. 0085
Uummannaq
Godhavn
Jakobshavn
Christianshåb
Egedesminde
Kangaatsiaq
Holsteinsborg
Sukkertoppen
Godthåb/Nuuk
Fiskenæsset
Frederikshåb
Grønnedal
Julianehåb
Narssaq
01.10-90
03.10-90
04.10-90
09.10-90
10.10- 90
14.10- 90
16.10- 90
20.20-90
23.10- 90
29.10- 90
30.10- 90
01.11-90
02.11-90
05.11-90
- 02.10-90
- 03.10-90
- 07.10-90
-10.10-90
-13.10-90
-15.10-90
-18.10-90
-22.20-90
- 28.10-90
- 30.10-90
-31.10-90
-01.11-90
- 04.11-90
- 07.11-90
Kalechesmeden A/S
DK-3000 Helsingør
Int. Tlf. 9 4210 0011
Telefax 9 42101198
Saarullinmaq-
qilerput
Royal Greenlandip kilisaatit pingasut
Færingehavnimut unitsitaraluani
qalerafinniartillugit saarullinniartillugillu
aallarteqqippai
NUUK(KK) - Kilisaatit
pingasut »Påmiut«,
»Sisimiut« aamma
»Petersen« qaammat
missiliorlugu Færinge-
havimi uninngareersi-
mallutik aalisaqqiler-
put. Qaleralinniarnis-
samut saarullinniar-
nissamullu periarfissa-
qaqqilermat Royal
Greenland neriulluar-
nerulaaleqqissimavoq,
imaanngilarli Kalaal-
lit Nunaata imartai
saarullineqqissimasut.
Royal Greenland 3 sø-
milinik killeqarfiup iluani
aalisarnissaminut Inuu-
tissarsiutinut Pisortaqar-
fimmit akuerineqarsima-
voq. Royal Greenland
Inuutissarsiornermullu
Pisortaqarfik erseqqis-
saapput, taamatut akuer-
sissuteqarnikkut kanger-
lunni aalisartoqarnialin-
ngitsoq, taamaallaalli Nu-
nap Isuata eqqaani piffin-
ni aalajangersimasuni
saarullinniartoqaqqilissa-
soq.
Royal Greenlandip kili-
saatit marluk »Påmiut«
aamma »Petersen«, ta-
marmik qerititsiveqartut
Nunap Isuata eqqaanu-
kartissimavai. Royal Gre-
enlandip nammineq kili-
saataata »Påmiut« Narsa-
mi Paamiunilu suliffissu-
arnut tulaassuissaaq. Ki-
lisaat »Petersen«, allaffit-
sigut Royal Greenlandi-
mit aqunneqartoq, tulaas-
suissanngilaq, pisanili nu-
nanut allanut nioqqutigi-
sassallugit, - manna tikil-
lugu pisarsimanermisut.
Kilisaatit Færingehav-
nimi unitsinneqarsimasut
pingajuat, »Sisimiut«, qe-
rititsiveqanngilaq, taa-
maattumillu ilamisut
marluttut Nunap Isuata
eqqaani saarullinniutis-
saqqitsiginani. Royal Gre-
enlandilli »Sisimiut« Ki-
taani suluppaagarniarti-
lerpaa, pisanilu Paamiu-
nut tulaattassavai.
Kilisaatit pingasut ta-
marmik immikkut 20-it
sinnilaarlugit inuttaqar-
put, taamaattumik kili-
saatit pingasut aalisaqqi-
lernerat aalisartut sulif-
fissaarusimanerannut
ajunngivissumik sunniu-
teqarsimavoq, pisariu-
maagaallu Narsami Paa-
miunilu suliffissaqarniar-
nermut iluaqutaassapput.
Suliffissaqartitsiniar-
nerlu eqqarsaatigalugut-
taaq Royal Greenlandip
direktøria Ole Ramlau-
Hansen ulluni makkuna-
ni paasiniaavoq, nunami
allamiut kilisaataat arlal-
lit, EF-ermiut pisassaan-
nik aalisarlutik pisassa-
minnik tamakkiilersut,
Royal Greenlandip saarul-
littassaanik piniaqataatil-
lugit nunami suliffissuar-
nut tulaassueqataatinne-
qarsinnaannginnersut, -
savalimmiormiut kilisaa-
taat marluk attartorlugit
Royal Greenlandip pisas-
saanik aalisartitaalereer-
simasut assigalugit.
Torskefiskeriet
er genoptaget
Royal Greenland sender de tre trawlere, der var lagt
op i Færingehavn, til havs igen på hellefiske- og
torskefiskeri
NUUK(KK) - De tre
trawlere »Påmiut«,
»Sisimiut« og »Peter-
sen«, som i næsten en
måned har været lagt
op i Færingehavn, er
nu atter sendt på fiske-
ri. Nye muligheder in-
den for hellefiske- og
torskefiskeri har givet
behersket optimisme
hos Royal Greenland,
men det betyder ikke,
at torsken er vendt til-
bage til Grønland.
Royal Greenland har af
Erhvervsdirektoratet fået
tilladelse til at fiske inden
for den såkaldte 3 sømiles
basislinie. Både Royal
Greenland og Erhvervsdi-
rektoratet understreger,
at denne tilladelse ikke er
ensbetydende med et
trawlfiskeri i fjordene,
men kun til et fornyet tor-
skefiskeri i et afgrænset
område omkring Kap Far-
vel. Royal Greenland har
sendt de to trawlere »På-
miut« og »Petersen«, som
begge er udstyret med et
fryseri, til området om-
kring Kap Farvel. Royal
Greenlands egen trawler
»Påmiut« skal lande tor-
sken til landanlæggene i
Narsaq og Paamiut.
Trawleren »Petersen«,
som Royal Greenland ad-
ministrerer, skal ikke lan-
de til landanlæg, men skal
eksportere sin fangst, -
som den for øvrigt har
gjort hele tiden.
Den tredie trawler, som
har været lagt op i Færin-
gehavn, »Sisimiut«, er ik-
ke udstyret med et fryseri,
hvorfor den ikke er så vel-
egnet som de to andre
trawlere til et torskefi-
skerki omkring Kap Far-
vel. Til gengæld har Royal
Greenland netop sat »Sisi-
miut« ind i et fiskeri efter
hellefisk på vestkysten, og
fangsterne skal landes i
Paamiut.
Hver af de tre trawlere
har en besætning på lidt
over 20 mand, så de tre
trawleres genindsættelse i
fiskeriet har haft en sær-
deles gunstig indflydelse
på beskæftigelsen blandt
fiskerne, ligesom de for-
ventede fangster vil skabe
øget beskæftigelse i land i
Narsaq og Paamiut.
Også for beskæftigel-
sens skyld undersøger di-
rektør i Royal Greenland
Ole Ramlau-Hansen i dis-
se dage, om en række
udenlandske trawlere, der
er ved at have opfisket de-
res EF-kvote, kan sættes
ind i torskefiskeriet på
Royal Greenlands kvote
og dermed sikre leveran-
cer til land, - i lighed med
de to indchartrede færø-
ske torsketrawlere, der al-
lerede fisker på Royal Gre-
enlands kvote.