Atuagagdliutit - 05.10.1990, Blaðsíða 8

Tøsefodbold af
Lyngby
Fiaskoen for dansk klubfod-
bold blev nærmest total, da
Lyngby måtte følge Vejle og
OB ud af Europa turnerin-
gerne i fodbold i første run-
de efter en flov indsats.
Lyngby tabte i pokal vin-
dernes Europa Cup 0-1 på
Lyngby Stadion til det wali-
siske hold Wrexham, der
spiller i Englands 4. divi-
sion. Det skete efter en gang
tøse-fodbold, der ikke er et
dansk 1. divisionshold vær-
digt.
Det startede ellers godt
med fire store tilbud til
hjemmeholdet i de første tre
minutter, men da den offen-
siv ikke lykkedes, overlod
Lyngby for stor en del af ini-
tiativet til waliserne. Allere-
de efter 11 minutters spil
skete det, der absolut ikke
måtte ske for Lyngby.
En høj walisisk frisparks-
bold sejlede ind i straffefel-
tet, Jon Bowden forlængede
til den kun 19-årige Chris
Armstrong, der koldblodigt
headede bolden i nettet bag
Jan Rindom og et passivt
forsvar.
NUUK KOMMUNE
Uuliakumik akuutissiakunillu tigooraaneq pillugu malittarisassat Nuummi kommu-
nalbestyrelsemit 11.06.1990 akuersissutigineqartut naapertorlugit Nuup kommunea
pisussaanngilaq akuutissiakunik igitassanilluunniit imerpalasunik allanik tigooraa-
nissamut.
Igitassat annertuut umiarsuarneersut suliffissuameersulluunniit tiguneqarsin-
naapput inissaqartinnerat naapertorlugu. Igitassat 400 kg-nit annertunerusut taa-
maallaat tunniunneqarsinnaapput isumaqatigiissuteqarnikkut.
Matumuuna nalunaarutigineqassaaq igitassanik tigooraavik igitassanik 400 kg-nit
annertunerusunik tigusisinnaajunnaarsimammat 15.09.1990-imiit. Tigooraaviup
ammaqqinneqarnissaa nalunaarutigineqarumaarpoq.
Teknikkikkut avatangiisinullu ingerlatsivik
Uuliakumik uumaatsunillu
akuutissanik tigusaqartarnermi
malittarisassat
Uuliakut uumaatsunillu akuutissiakut taamaallaat tiguneqarsinnaapput ti-
gooraavinni aalajangersimasuni Nuup kommuneanit innersuunneqarsimasu-
ni, taamaallaallu piffissani ammasarfiini allagarsiinikkut annonceliinikkul-
luunniit nalunaarutigineqarsimasuni.
Nuup kommunea pisussaanngilaq uumaatsunit akuutissiakunik igitassanil-
luunniit allanik imerpalasunik tigusinissamut. Umiarsuarniit suliffissuarniil-
lu igitassat annertunerusut tiguneqarsinnaapput tigooraavimmi inissaqartit-
sineq tunngavigalugu.
Igitassat 400 kiilunit annertunerusut taamaallaat tiguneqarsinnaapput isu-
maqatigiissuteqamikkut.
Uuliakut uumaatsunillu akuutissiakut tunniunneqartassapput dunkinut
tromlenulluunniit (nappartanut) poorlugit. Nappartat taamaallaat 90%-imik
immersimassapput oqimaanneipaagunillu oqimaassuseqassallutik 200 kiilu-
nik.
3.
4.
5.
6.
7.
7.1
7.2
7.3
7.4
7.5
7.6
8.
Tigooraavimmi taammaallaat tiguneqartassapput igitassat imerpalasut. Igi-
tassat sunik akoqameri tunniussisumit ilisimaneqartussaavoq. Igitassat su-
nik akoqameri pillugit nalunaarusiaq tigooraavimmi immersomeqassaaq.
Taamaallaat igitassat suuneri aalajangersimasut ataatsit nalunaamsiaq aala-
janersimasoq ataaseq atorlugu tunniunneqarsinnaapput.
Uuliakumik aamma uumaatsunit akuutissianik igitassat firmanit assartortar-
tunit tunniunneqarpata assartortoq firma taanna tunniussisutut naatsor-
suunneqassaaq aningaasartuutaajunnartunillu akiliisussaatitaassalluni.
Igitassat suliffissuameersut inuutissarsiutinillu ingerlatsivinneersut kiisalu
pisortaqarfinneersut akiliuteqartinneqartassapput. Akiliutissap annertussu-
sissaaanut aalajangiisuussaaq igitassap tiguneqartup sunik akoqamera, as-
sartomermut akit, poortuutit aamma Kommunekemi-mut akiliutit.
Uuliakoq pumpemeqarsinnaasoq annerpaamfk imermik 5%-imik akulik aki-
liuteqartinneqartassanngilaq.
Igitassat gruppe A.
Uuliakumik igitassat pumpemeqarsinnaasut allat akiliuteqartinneqartassap-
put tonsimut 4.000 kruuninik, poortoqqinneqarpata akiliut ilaneqassaaq nap-
partamut 150,00 kruuninik (200 liter).
Igitassat gruppe B.
Halogen pumpemeqarsinnaasoq imaluunniit uumassusilinnik akuutissianit
svovl-imik akulinnit igitassat akiliuteqartinneqassapput tonsimut 5.900
kmuninik. Poortoqqinneqarpata akiliut poortuutinut ataatsimoortunut (dun-
kit 25 literimik imallit) 20,00 kruuninik ilaneqassaaq.
Igitassat gruppe C.
Arrorsaatikut pumpemeqarsinnaasut tons-imut akiliuteqartinneqassapput
3.000 kruuninik. Poortoqqinneqarpata akiliut poortuutinut ataatsimoortunut
(dunkit 25 literinik imallit) 20,00 kruuninik ilaneqassaaq.
Igitassat gruppe H.
Uumassusilinnik akuutissianik igitassat pumpemeqarsinnaasut, ersersaat
atomeqarsimasoq, tons-imut akiliuteqartinneqassaaq 5.300 kruuninik. Poor-
toqqinneqarpata akiliut poortuutinut ataatsimoortunut (dunkit 20 literinik
imallit) 20,00 kruuninik ilaneqassaaq.
Igitassat imerpalasut suuneri oqaatigineqarsinnaanngitsut akiliuteqartinne-
qassapput tons-imut 6,000 kmuninik.
Aalajangersakkani ukunani apeqqutit nalomissutigineqartut aalajangiivigine-
qartassapput kommunemit, taamatuttaaq kommune piginnaatippoq pisaria-
qassappat aalajangersakkat uku allannguuteqartinnissaannut ilaneqarnis-
saannulluunniit.
Malittarisassat qulaani pineqartut Nuummi kommunalbestyrelsimit 11.06.1990
ataatsimiinnermi akuersissutigineqarput.
Kunuk Lynge
borgmester
Kunstgræsstadion
koster 8-9 millioner
Planerne for Grønlands første fodboldbane af kunststof er
ved at ligge klar, og entreprenøren vil følge det første
tilbuds-projekt op med lignende for landets øvrige
kommuner
- Grønland kan have sit
første acceptable fod-
boldstadion med kunst-
græsbelægning allerede
næste år, hvis ellers de
bevilgende myndigheder
vil afsætte de nødvendi-
ge otte til ni millioner
kroner, det vil koste at
bygge banen i Nuuk om.
AG kan afsløre, at et en-
treprenørfirma (navnet
ønskes i øjeblikket ikke
offentliggjort) er ved at
afslutte beregningerne
på sådan et projekt, og at
tilbuddet inden for den
nærmeste tid vil afgå til
Nuuk Kommune og
Grønlands Idræts For-
bund.
Firmaet har i et par må-
neder arbejdet på en kon-
kret plan for en standardba-
ne i kunstgræs, der skal til-
bydes samtlige grønlandske
kommuner i en tilpasset
form til de givne betingelser,
der råder de enkelte steder. -
Fodbolden er Grønlands
største sportsgren, men den
har elendige vilkår. Med op-
varmede kunstgræsbaner
vil vi kunne forlænge sæso-
nen og give spillerne betin-
gelser, der stort set svarer til
dem på naturgræs. Så ud-
viklede er materialerne i
dag, siger oplyser den inge-
niør, der har stået for udvik-
lingen af projektet.
Stadion med løbebane
Til dato har Grønland ikke
haft så anstændigt et sta-
dion, at det har kunnet lade
sig gøre at indbyde frem-
mede hold til en kamp mod
et lokalt eller udvalgt natio-
nalt hold.
En by af Nuuks størrelse
burde kunne fremvise nogle
mere præsentable forhold,
mener entreprenøren, og
derfor indeholder tilbuddet
ikke blot en fodboldbane i
kunstgræs, men tillige en
seks-sporet løbebane med
aluminiumsbarriere, forbe-
redelserne til andre atletik-
grene og hegn bag målene.
Uden for tilbuddet vil der
kunne indrettes flytbare til-
skuerbænke, der i givet fald
kan placeres op ad fjeldsi-
den.
El-varme fra
Buksefjorden
Anlægs-udgifterne på de ot-
te-ni millioner kroner er den
umiddelbare hurdle med en
Brøndby klar til
anden runde
- Det gik nøjagtigt, som jeg
havde frygtet, og vi spillede
en forfærdelig første halv-
leg. I pausen gav jeg spiller-
ne en regulær balle. Jeg sag-
de til dem, at nu måtte de gå
ud og vise, at de har hår på
brystet. Og jeg synes da og-
så, vi fik løftet spillet betyde-
ligt i anden halvleg.
Morten Olsen, Brøndbys
cheftræner, var tydeligvis
lettet efter 1-4 nederlaget til
Eintracht Frankfurt i UE-
i øjeblikket presset grøn-
landsk økonomi.
Men de åbenbare fordele
ved et stadion med opvar-
met bane nu-og-her i Nuuk
er ikke bare de klart forbed-
rede rammer for fodboldens
udvikling, det må medføre,
når sæsonen kan udvides
med tre-fire måneder fra
marts til og med oktober.
Med igangsættelsen af
kraftværkbyggeriet i Bukse-
fjorden kan der allerede nu
tages hensyn til den drifts-
gevinst, der ligger i en frem-
tidig billigere el-opvarmning
af banen med en inden-
landsk energikilde som
vandkraften.
Sporten begejstret
AG har præsenteret spor-
tens top-folk for stadion-
projektet, og formanden for
Grønlands Idræts Forbund,
Thomas Isbosethsen, for-
manden for Grønlands
Boldspil Union, Nathan
Biilmann, og for dommerne,
Jens Lennert, er alle begej-
strede for udsigten til nogle
ordentlige forhold for lan-
dets største idrætsgren.
Men glæden udtrykkes med
forbehold.
- Selvfølgelig skal projek-
tet have vor anbefaling med
på vejen, men det kan kom-
me til at strande på det med
pengene, siger Thomas Isbo-
sethsen. - Vi vil meget gerne
have en kunststofbane i
Nuuk, og senere i andre
kommmuner. Fodbolden vil
være nået langt med et be-
skedent nationalt stadion og
endnu bedre, hvis der også
kunne komme et par baner i
Qaqortoq og Ilulissat. - Men
det afhænger helt af politi-
kernes indstilling. Det bliver
et forhandlingsspørgsmål
mellem Nuuk Kommune og
Hjemmestyret, for begge
parter vil helt sikkert be-
tragte dette her som noget
ekstraordinært, mener Is-
bosethsen.
Et boom for fodbolden
Det, politikerne har at tage
stilling til, er imidlertidig ik-
ke bare en øjeblikkelig an-
lægsinvestering. På længere
sigt handler det om drifts-
udgifter, og her kan der vise
sig at være penge at spare.
Vedligeholdelsen af en
kunstgræsbane er ikke dy-
rere end for en grusbane.
Ifølge AGs oplysninger skul-
FA Cup-turneringen, hvor
Brøndby nu er klar til anden
runde efter en samlet sejr på
6-4.
- Eintracht spillede frem-
ragende i aften, og som et
helt andet hold end i Køben-
havn. Med Heinz Grundel,
Uwe Bein og Anthony Ye-
boah tilbage på holdet er
Frankfurt et europæisk
klassemandskab, og lige nu
er jeg glad for, at vi præste-
rede en superkamp på hjem-
mebane.
- Bedste mand i forsvaret
var Ushe Okechukwu, der
var helt forrygende. Bjarne
le det ligefrem være billige-
re, viser erfaringer andre
steder fra.
- Men dertil kommer yder-
ligere en kraftig besparelse,
forklarer Nathan Biilmann.
- Ca. hvert andet år har vi
måttet sende vort landshold
på træningsophold i Island
eller Danmark. Det koster
os noget, der ligner en kvart
million hver gang, og en god
del af dette beløb dækker
Hjemmestyret. Med en
kunststofbane kan vi spare
disse rejser eller i hvert fald
begrænse dem voldsomt. -
Et kunstgræsstadion i
Nuuk kunne ligefrem blive
en attraktion for hele det ak-
tiske område, der i stedet
kunne trække hold til Grøn-
land, mener Biilmann.
- En ting er helt sikkert:
Vi vil opleve en medlemstil-
gang, der ikke kan andet end
højne standarden på den
grønlandske fodbold, især
når spillerne får udvidet de-
res træningsmuligheder
med flere måneder og på et
bedre underlag.
Og Jens Lennert ser en
anden kvalitetsforbedring. -
Vi dommere vil jo også få fle-
re kampe at dømme, når bå-
de spillermaterialet og sæso-
nen kan blive udvidet. - En
kunstgræsbane vil tillige gø-
re spillet mere teknisk, så
det bliver en helt anden
slags fodbold, vi skal til at
bedømme. Det vil være med
til at højne dommerstan-
darden, siger Lennert.
Erfaringerne fra Kiruna
Der er gjort erfaringer med
kunstgræsbaner i flere an-
dre lande, men kun ét sted
kan forudsætningerne sam-
menlignes med de grøn-
landske, og det er i den nord-
svenske by Kiruna. I mod-
sætning til på Færøerne,
hvor den grønlandske inter-
esse for at hente informatio-
ner hidtil har været rettet,
har Lappland nemlig de
samme klimatiske betingel-
ser, der skal tages hensyn til
ved anlæggelse af kunst-
græs.
AG har besøgt Kiruna og
set på forholdene for den
eneste europæiske elitefod-
boldklub, der i dag formår at
klare sig på topplan på
»grønlandske præmisser«.
Tom Danielsen, jornalist,
Helsingør Dagblad
Jensen spillede også ud-
mærket, ligesom Torben
Frank vitterligt gjorde det
godt, konkluderede Morten
Olsen.
Trods nederlaget var der
roser til Brøndby fra Ein-
tracht Frankfurts østtyske
træner, Jorg Berger. -
Brøndby er et topmandskab,
og selv om vi nu må forlade
turneringen, er jeg glad for,
at vi fik taget revanche for
det forsmædelige nederlag i
København. Denne kamp
var vores bedste hidtil i sæ-
sonen, sagde han.