Atuagagdliutit - 21.11.1990, Qupperneq 6

6
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 135 1990
ss

mmmmmmmmmmmsmmm
Pæn status
på fabrikken
SISIMIUT(IO)- Vi er lidt
bagud i forhold til den
planlagte produktion,
men selv om vi mangler
en hel del tons, har vi det
bedre økonomisk i for-
hold til sidste år. Dette
skyldes organisatoriske
forbedringer og bedre
udnyttelse af faciliteter,
og der er noget, der ty-
der, at slutresultatet i
1990 vil være tilfredsstil-
lende.
Det sagde fabrikschefen i
Royal Greenland, Simon Ol-
sen i Sisimiut, da AG spurg-
te ham, hvordan det går med
fabrikken i de sidste måne-
der af året.
Ved smidigere arbejds-
gang er omkostningniveau-
et holdt i ave, og det har re-
sulteret i, at omsætningen
sidst i oktober må siges at
være bedre end forventet og
i forhold til produktionens
omfang, hvilket igen vil sige,
at slutresultatet i sidste en-
de vil være tilfredsstillende,
forudsat produktionsni-
veauet ikke sænkes i de sid-
ste to måneder af året. I så
fald vil budgettet på 160 mil-
lioner kroner holde.
For at undgå produk-
tionsstop og forstyrrelser i
så henseende har bund-
garnsfiskeriet og rejeind-
handlingen været adskilt i
torskesæsonen. Torskefi-
skeriet i fjordene har betjent
sig af indhandlingsskibe,
der lå inde i en af fjordene,
og som så bragte torsken til
Sisimiut.
På den måde har rejefi-
skerne haft bedre mulighe-
der for at levere fangsten i
fabrikken, overlapninger er
undgået, og ventetiden er
reduceret. Levering af de to
former for produkter i sam-
me tid ville have skabt en
masse problemer på grund
af manglende kapacitet.
Desuden er køleisproduk-
tionen været perfekt, samti-
dig med at losningen har
været mere effektiv, og sam-
arbejdet med fiskerne har
været bedre. Så skal det og-
så siges, at det store, nye fry-
sehus, som nu har fungeret
i et år, har vist sig at være et
så stort gode, at produktio-
nen nu er meget mere stabil
og regelmæssig. Frysehuset
har gjort, at produktionen
kan planlægges meget mere
effektivt end før. Fiskerne
er vidende om alle disse ting,
og misforståelser på den led
er en sjælden ting nu, hel-
digvis.
Ansatte
I slutningen af oktober var
rejeproduktionen nået nær
8000 tons, mens torskeind-
handlingen synes at nærme
sig 1000 tons ved slutningen
af året. Det er gået tilbage
med torskeindhandlingen i
år, fordi torsken af en eller
anden mystisk grund ikke
har søgt ind i fjordene, men
har foretrukket at blive ude
ved kysten, hvor den til gen-
gæld er forekommet i store
mængder, så fiskerne har
ventet på den forgæves inde
i fjordene.
Af de 8000 tons rejer er
omkring 80 procent leveret
af søgående trawlere, mens
resten er leveret af mindre
rejefiskere.
Fabrikken har ikke haft
alvorlige problemer med
hensyn til arbejdskraften,
idet der findes en stabil ker-
ne, som præger hele produk-
tionen, og det drejer sig om
ca. 140 ansatte, som man
kan regne 100 procent med.
I slutningen af oktober be-
skæftigede fabrikken om-
kring 200 mennesker, men i
bundgarnsæsonen er ar-
bejdkraften oppe på 300
mennesker. Ud af de nævn-
te tal udgør det tekniske
personale et sted mellem 12
og 16 ansatte.
AG: Har du slet ikke haft
problemer med driften?
Simon Olsen: Jeg vil ikke
sige, at jeg har haft proble-
mer, som vi ikke kan over-
komme. Der opstår selvføl-
gelig til tider situationer,
som forstyrrer hele gangen.
Det kan være svigt fra
arbejskraften, eller at fi-
skerne er utilfredse med den
måde, man har grebet tinge-
ne an på, eller måske og det
kan være, at vi har mangel
på emballage, og det er
klart, at når den slags pro-
blemer opstår, så slår det
gnister, og det er forståeligt,
siger fabrikschef Simon Ol-
sen i Royal Greenland og
fortsætter:
- Årsagerne til problemer-
ne kan selvfølgelig være
menneskelige fejl inden for
arbejdsstyrken, men der
kan lige så godt være proble-
mer, der er skabt udefra, det
vil sige fra leverandørsiden,
og det kan være, at skylden
pludselig er fejlplaceret og
til ugunst for fabrikken,
hvis medarbejderne beskyl-
des for det ene og det andet,
og så opstår der rygter, som
desværre ikke altid svarer
til realiteterne. Det er altid
uheldigt, når den slags ue-
nighed ikke når til ledelsen.
Det ødelægger samarbejdet.
Imidlertid er det som sagt
efterhånden sjældent at
komme ud for samarbejds-
vanskeligheder. Det skyldes
også, at vi så godt som ingen
restriktioner har med hen-
syn til, hvor meget der kan
indhandles, slutter Simon
Olsen.
Sisimiut fabrikkiannipisortaq, Simon Olsen: Ingerlatsinitta allanngortiternera pissutaallu-
ni ukiormanna aningaasatigut ingerlatsinerput pitsanngoriaateqarpoq siornarninngarnit.
(Ass.: Louise-Inger Lyberth)
Fabriksleder i Sisimiut, Simon Olsen: - På grund af organisatoriske forbedringer har det
bedre økonomisk i år end sidste år. (Foto: Louise-Inger Lyberth)
Kalaallit
borgmesterii
Danmarkimi
Kommunerne vil
lægge roret om
NUUK - De grønlandske
kommuners service
overfor borgerne skal
gøres endnu bedre, så
borgerne kan se resulta-
terne, og Kommunernes
landsforening, KANU-
KOKA, skal have mere
kompetence i forhand-
linger med forskellige in-
stanser.
Det årlige møde for borg-
mestre og kommunaldirek-
tører i Grønland har i år væ-
ret holdt i Hindsgavl på Fyn
i Danmark i dagene fra den
10. til den 14. november.
Hovedtemaet for mødet
har været: Omorganisering
af de grønlandske kommu-
ner. I den forbindelse har al-
le deltagere besøgt en række
danske kommuner for at hø-
ste erfaringer. Danske kom-
muner er i disse år i færd
med at gennemføre tilsva-
rende omstillingsprocesser.
Borgmester i Sisimiut,
Ove Rosing Olsen, der har
været dirigent ved borgme-
stermødet, skriver i sin
pressemeddelelse, at borg-
mestrene er af den mening,
at kommunernes service
overfor borgerne må gøres
mere resultatorienteret,
målrettet og mindre res-
sourcekrævende, og at et ko-
ordineret udviklingsarbejde
i de grønlandske kommuner
bør startes.
- Borgmestrene blev enige
om, at vores forening, KA-
NUKOKA, bør styrkes yder-
ligere. Dette ønskes gjort
ved at kompetenceforholde-
ne imellem kommunerne og
deres landsforening præci-
seres, og at KANUKOKA
tilføres yderligere kompe-
tence i forbindelse med for-
handlinger over for kommu-
nernes fælles samarbejds-
partnere som f.eks. hjemme-
styret, skriver Ove Rosing
Olsen og fortsætter:
- Herudover mener borg-
mestrene i Grønland, at
kommunernes landsfore-
ning skal have ressourcer og
kompetence til at kunne ko-
ordinere og rådgive i forbin-
delse med kommunernes er-
hvervsudviklingsarbejde, si-
ger Ove Rosing Olsen og til-
føjer, at borgmestrene speci-
elt har drøftet miljøarbejdet
i Grønland.
- Repræsentanterne for
alle kommuner mener, at
miljøarbejdet bør planlæg-
ges bedre og være koordine-
ret kommunerne imellem.
Derfor har vi bedt KANU-
KOKA om at tage initiativ
til udarbejdelse af en miljø-
plan for Grønland, og vi er
rede til at deltage i dette ar-
bejde, slutter borgmesteren
i Sisimiut, Ove Rosing Ol-
sen.
KANUKOKA
piginnaatitaaffeqarnemlersinniarneqarpoq
Namminersomerullutik Oqartussanut
NUUK - Kalaallit Nu-
naanni kommunit innut-
taminnik sullissinerat
pitsanngorsartariaqar-
poq, takuneqarsinnaa-
sunillu inerneqartaria-
qalerluni. Kommunillu
kattuffiat piginnaati-
taaffeqamerulersittari-
aqarpoq isumaqatigin-
ninniarnernut assigiin-
ngitsunut.
1990-mi Kalaallit Nu-
naanni borgmesterit kom-
munaldirektørillu ataatsi-
miinnerat Danmarkimi
Fyn-imi Hindsgavlimi in-
gerlanneqarsimavoq ulluni
novemberip qulinganiit 14-
ata tungaanut.
Ataatsimiinnermi qule-
qutarineqarpoq Kalaallit
Nunaanni kommunit nu-
taamik aaqqissuuteqqinnis-
saat. Apeqqut isumasioqati-
giiffigineqarsimavoq Dan-
markimilu kommunit arlal-
lit nutarterinermik ingerla-
taqartut tikeraarneqarsi-
mapput paasiniaavigineqar-
simallutik.
Borgmester Ove Rosing
Olsen, Sisimiut, borgmeste-
rit ataatsimiinneranni aqut-
sisuusimasoq, tusagassiuu-
tinut nalunaaruteqarnermi-
ni allappoq, nunatsinni
kommunit sulissussinerat
aningaasartornannginneru-
sumik, anguniagaqarneru-
sumik innuttaasunullu pit-
saanerusumik aaqqissorni-
arneqartoq, borgmesterillu-
gooq najukkaminni taama-
tut suliniuteqarnissartik pi-
areersimaffigigaat.
- Borgmesterit tamar-
miullutik isumaqatigiissuti-
gaat, peqatigiiffitsik KANU-
KOKA, sakkortusartaria-
qartoq. Tamanna pissaaq
KANUKOKA-p kommuni-
nut sanilliullugu piginnaati-
taafiisa erseqqinnerulerne-
risigut aammalu kommunit
suleqatigisaannut KANU-
KOKA-p isumaqatigiinniar-
tarnerni annertunerusumik
piginnaatitaaneratigut, so-
orlu namminersornerullu-
tik oqartussanut, Ove Ro-
sing Olsen oqarpoq nangil-
luiulu:
- Nunatsinni borgmeste-
rit aamma isumaqarput,
kommunit inuutissarsiutiti-
gut ineriartortitsinermi KA-
NUKOKA suleqatigiissitsi-
sinnaassuseqartariaqartoq
siunnersuisinnaassuseqar-
tariaqartorlu, borgmester
Ove Rosing Olsen oqarpoq
ilanngullugulu oqaatigalu-
gu ataatsimeeqataasut ta-
marmiullutik isumaqatigiis-
sutigigaat pinngortitamik
aserfallatsaaliuisoqartaria-
qartoq.
- Kommunit tamarmik
aallartitaat isumaqarput,
pinngortitap illersorneqar-
nissaanut sulineq pitsaane-
rusumik pilersaarusiorne-
qarluni ingerlanneqalertari-
aqartoq kommunillu
akunnnerminni suleqati-
giinnerulernerisug aaqqin-
neqartariaqartoq. Taamaat-
tumik borgmesterit KANU-
KOKA qinnuvigaat pin-
ngortitap illersorneqarnis-
saanut pilersaarummik pi-
lersitseqqullugu, taassuma
pilersinniameranut kom-
munit peqataarusussuse-
qarmata, borgmester Ove
Rosing Olsen naggasiivoq
borgmestereqatini sinnerlu-
git-