Atuagagdliutit - 30.11.1990, Blaðsíða 12

Allakkerivimmi immersugassaq ■ Reserveret postvæsenet
»Kolonihaven« Nuummi takuteqqaarneqar-
poq. Danskit filmiat Lise Roos-imit suliarineqar-
simasoq »Kolonihaven«, kalaallit ilaat Danmarki-
mi najugaqartut pillugit imaqartoq Qassimi
Nuummiittumi takuteqqaarneqarpoq inuit kul-
turilerisut, inatsisartunut naalakkersuisunullu
ilaasortat arlallit najuuttoralugit.
»Kolonihaven« har fået premiere i
Nuuk. Den danske film af Lise Roos »Ko-
lonihaven«, som handler om grønlænde-
re i Danmark, fik tirsdag premiere i Qassi
i Nuuk, hvor omkring 50 kulturpersonlig-
heder var mødt op.
(Foto: Knud Josefsen)
SILA
VEJRET
WAQARRK
VARMFRONT
A. A A
PUEQQOQARF1K
KOLDFRONT

ANORIK1SSARTOO
VARM VIND
ANORI NILLERTOQ
KOLD VIND
H
SILARLOQARFIK SILAQQEQARF1K SIALUK
LAVTRYK HØJTRYK REGN
X
APUT
SNE
PUJOQ
TÅGE
Fra Danmarks Meteorologiske Institut til AG
Ullumi tallimanngorner-
mi naqitsiniisaffik sak-
kortooq kujataata kitaa-
nut qanilliartorpoq. Taas-
suma kujataata kitaa ku-
jasimmik kangisimmik
anorsaartilerlugu masan-
nartuliortissavaa, nittaa-
laanerusumik. Issisiut is-
silernerata missaaniis-
saaq. Kitaa ta sineriaani
anon avannaq avannaq
kangisillu sakkortusiar-
tussaaq, piffiillu ilaanni
nittaalaqartassalluni, al-
laaqqissiartussallunili.
Ullup naalernerani nit-
taalaq avannamut siaru-
aakkiartussaaq, arfinin-
ngornerullu unnuaani
nittaalaq piffissap ilaa
Diskop eqqaanut anngu-
tissalluni. Issisiut issis-
sutsit marluk missaaniis-
saaq.
Arfininngornerup in-
gerlanerani avannaaniit
allaaqqissiartussaaq, is-
sinnerulaalissalluni, ano-
rilu avannaq kippasik
avannarlu sakkortusiar-
tussalluni.
Sapaatiuppat allaaqqis-
sissaaq ataasiakkaatigul-
lu nittaalaqalaartassallu-
ni, ilaatigullu issilingaat-
siartassaHuni, anorilu
sakkukitsunnguussallu-
ni.
Et kraftigt lavtryk nær-
mer sig i dag, fredag, syd-
vestgrønland. Det giver
sydvestkysten kuling fra
sydøst og en del nedbør,
nok mest som sne. Tempe-
raturen bliver nær fryse-
punktet. På vestkysten
frisker vinden op fra nord
og nordøst, og der kom-
mer snebyger nogle sted-
er, men ellers bliver det
klart.
Sidst på dagen breder
snevejret sig nordpå, og
natten til lørdag kan sne-
en en overgang nå frem til
Disko-området. Tempera-
turen stiger til et par gra-
ders frost.
I løbet af lørdag klarer
det op nordfra, tempera-
turen falder nogle grader,
og vinden bliver frisk fra
nordvest og nord.
Søndag bliver det klart
vejr med enkelte snebyger
ind imellem og ret streng
frost, vinden bliver svag.
KRANSIT
PILLUGU ILISIMAVIGIT VED DU DET OM
KRANSEN
Adventskransi ukiut 1800-t aallartinneranni
juulleriartuaarnerani pinnersaatitut nali-
nginnaasutut sumillu arlaannik isumaqartitaa-
nani saqqummertalerpoq. Tamatuma nalaani
orpiliat nutaamik isikkulikkat atorneqartaler-
puttaaq.
Tassalu kransit pingasut assigiinngitsunik
angissusillit, qilaami qisuk ulamertoq atortora-
lugu qummut ungeriartuaartumik ilusilittut
nivingatitaasut. Taamanikkut kransit allanut
pinnersaatitut atorneqartalereersimapput,
pinnersarneqartarsimallutillu kusanartunik
qorsuusunillu tamanik.
"Orpiliaq nivingasoq" kingusinnerusukkut
naneruuserneqartalersoq adventip naneruuser-
fxanik taaguuserneqarpoq, taamaallillunilu
ilagiit ukiuata - adventip - allartinneranut
tunngatinneqalerluni.
Adventskransi maanna atorneqartoq ad-
ventip naneruuserfiata pisariillisagaane-
rusumik isikkuligaasup nanginneraa.
Ukiut 1900-t aallartinneranni Kalaallit
Nunaannut eqqunneqarpoq, aatsaalli
1900-t qiteqqunneranni nalinginnaaler-
luni.
Nalitsinni aappilasumik qalertaligaasarlunilu
naneruuserneqartartoq juullip qaammataanut
tunngatinneqarpoq, adventillu sapaatip akun-
nerinik sisamanik sivisussuseqartup nalaanik
ersersitsisuulluni.
Adventskransen dukker op i begyndelsen
■ af 1800-tallet i Tyskland som alminde-
ligjuletidsdekoration uden egentlig betydning.
Samtidig ses en ny slags juletræer. Det er tre
kranse, i forskellig størrelse, der hænger i
pyramideform på en træstok ned fra loftet.
Kransen brugte man i forvejen som pynt til
andre formål og pyntede den i øvrigt med alt, hvad
der var kønt og grønt. De "hængende juletræer",
der senere blev udstyret med stearinlys, blev
kaldt adventskroner og kransene blev på den
måde knyttet til starten på kirkeåret -
adventen.
Adventskransen er i dag en forenklet udgave
af de gamle adventskroner. I begyndelsen af
1900-tallet holder den sit indtog i Grønland,
men den blev først mere almindelig i
midten af 1900-tallet.
I dag hører den med sine røde bånd og
hvide stearinlys julemåneden til og
markerer den fire uger
lange adventstid.