Atuagagdliutit - 04.01.1991, Blaðsíða 6

6
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 1 1991
I ner ia rtort itsivi it isorliu
nerusunik ingiassanngilaat
Ukiortaami oqaaseqaatini nunap aningaasaqarniarnera ajomartorsiortoq sammivaat
Edvard Møller, KANUKO-
KA. (Ass.: Knud Josef sen)
NUUK(SS) - Ajoman-
ngippallaassaaq oqaan-
nassalluni kommunit an-
ingaasaqarniarneranni
ajornartorsiorneq ataat-
simut isigalugu aningaa-
saqamiamerup ajornar-
torsiornerata kinguneri-
gaa. Kommunip ilaasa
aningaasaqarniarnikkut
ilungersunartorsiome-
rannut annertuumik
patsisaaqataavoq innut-
taasut pisortanut akili-
gassanik kinguaattooru-
taat amerlaqisut.
KANUKOKA’p, Kalaallit
Nunaanni kommuneqarfiit
kattuffiata, siulittaasua Ed-
vard Møller kommunini in-
nuttanut oqaaqqissaarivoq.
Ukiortaami oqaaseqaammi-
ni kommunit innuttaasuUu
sakkortuumik kaammattor-
pai akiligassanik kinguaat-
tooruterpassuit millisinni-
ameqarnissaat piUugu ilun-
gersortumik iliuuseqaqqul-
lugit.
Edvard Møller oqarpoq
nuna takammerlugu piler-
saarusiaq, ineriartortitsi-
nermi qitiusunik, imaluun-
niit allatut taallugu kom-
munersuarnik, sisamanik
ineriartortitsivissanik ima-
qartoq KANUKOKA’p ta-
persersoraa. Piler saarutaa-
voq Ilulissat, Sisimiut,
Nuuk Qaqortorlu ’90-ik-
kunni ineriartortitsinerup
ingerlasup siuarsarneqar-
nissaanut atasumik anin-
gaasaliissuteqarfigineqar-
nerussasut inuussutissar-
siutitigullu aningaasaliivigi-
neqarnerussasut.
- Inuussutissarsiutitigulli
ineriartortitsivittut qitiusu-
ni taakkunani sisamani ine-
riartortitsineq nunap sinne-
ranik tunulliussinermik
kinguneqartariaqanngilaq.
Oqimaaqatigiissitsisoqarta-
riaqarpoq, aningaasaliissu-
teqartoqannginneratigum-
mi isorliunerusut inueruti-
tinneqartariaqanngimmata,
Edvard Møller oqarpoq.
Ineriartorneq plssu-
sissamisuunngitsoq
Borgemster Niels Egede,
Nanortalik, nuna tamakker-
lugu pilersaarusiamut isu-
maqataanngilluinnarpoq:
- Kommunersuamik pi-
lersitsiniarneq akiortaria-
qarparput. Siunissaq alisin-
nerusoq eqqarsaatigalugu
annilaanngatigineqarsin-
naavoq nunaqarfiit kommu-
nillu inuerutitinneqamis-
saat, tamatumalu kingune-
rissavaa inuit atugarlior-
luinnalernissaat. Naalak-
kersuisut nassuerutigisaria-
qarpaat Europap kitaanisul-
li tunisassiorfissuartut inui-
aqatigiiunnginnerput, ta-
makkunanimi ineriartor-
nermut aalajangiisuusar-
mat aningaasatigut iluanaa-
ruteqarnissaq.
Qaqortup borgmesteria
Henrik Lund isumalluarne-
roqaaq:
- Inuiaqatigiinni allan-
ngoriartorfiusuni atugarliu-
lerujussuartarnerit pinngit-
soorneqarsinnaanngillat.
Ingerlaqqittariaqarpugulli,
nukiillu inuit atortuUu pi-
lersitaat, pigaavut. Nukiillu
pitsaanersaat pigisarput
nassuerutigis ar iaqar par-
put: Nammineerluta pikko-
rissuserput. Immitsinnut
upperigutta, immitsinnullu
inuillu allat ataqqigutsigit
siunissaq neriunarluarpoq,
Henrik Lund oqarpoq, nu-
annaarutigalugulu aningaa-
saqarniarnikkut ajornartor-
siuteqaraluarluta innuttaa-
sut sullinneqarnerat allan-
ngortinnagu nunatsinni in-
gerlassinnaasimagatsigu.
Guulti
Jakob Sivertsenip, Tasiila-
mi borgmesteriusup, kom-
munimi guultimik nassaar-
neq isumalluarfigaa:
- Guultimik nassaarnik-
kut isertitassat toqqaannar-
tumik kommunitsinnut
nakkartussaanngillat, sulif-
fissaqartitsiniarnerli ma-
lunnavissumik siuariarfius-
saaq. Taamaattumik ilinni-
artitaaneq ilinniartitsiviillu
pingaar tittar iaqarpavut,
taamaaliornitsigummi tiki-
sitanut naligiimmik unam-
millersinnaassagatta, Jakob
Sivertsen oqarpoq, tulluusi-
maarutigilaanngitsoorna-
gulu oqaatigalugu tunuit
marluk ’90-imi aasakkut
ilinniarnertuutut ilinniaga-
qarnerminnik naammassin-
nissimasut, ullumikkullu
ilinniagaminnit qaffasinne-
rusumik ilinniagaqalersi-
mallutik.
Sorsunneq
atugarliornerlu
Marianne Jensen, Ilulissani
borgmesteri isumaqarpoq,
eqqissinartumik juullisiore-
ernitsinni ilaqutariit nuan-
naarsaqatigiiffigisaanni tu-
nioraaffiannilu, unikaallat-
tariaqartugut eqqarsaatiga-
lugillu nunarsuarmi inoqa-
tivut, qaarsilanermik, nuan-
naarnermik pilluarnermillu
ulluni nalaataminni naapi-
taqarneq ajortut: Sorsun-
neq atugarliornerlu nunar-
passuarni nalinginnaavoq:
- Nuannaarutigaarputua-
gut inuiaqatigiitsinni inuup
atugassarinngisaannik taa-
maattunik atugaqanngin-
nata. Tamanna isumaqan-
ngilaq inuiaqatigiittut in-
gerlanitsinni pitsaanerpaa-
mik atugaqartugut. Pissu-
sis samisuunngitsumik
akiortariaqakkatsinnik pi-
soqartarpoq. Piffissami an-
ingaasaqarnikkut killissa-
qarfiusumi Ilulissani inuit
qinigaat ilungersorput ator-
nerluineq pisaarnerlu nun-
gusinniarlugit. Tamakku-
natigut kommunalbestyrel-
simi suleqatigiilluarpugut,
Marianne Jensen oqarpoq.
Illarpoq
Kommunimi eqqaamiuusu-
mi Qasigiannguani borgme-
ster Christian Lyberth ne-
riuppoq kommunip anin-
gaasaqarniamera ukiup nu-
taap naqjartornerani pitsaa-
nerulerumaartoq:
- 1991’ip naajartulemis-
saanut sanaartornikkut pe-
riarfissat pitsaavallaanngil-
lat, kommunalbestyrelseli
sapinngisamik annertuner-
paamik aallartitsiniarpoq.
Kommunilli namminersor-
nerusullu sanaartugassati-
gut pilersaaruteqarput 30
millioner koruunit missaan-
nik aningaasartalinnik, Qa-
sigiannguani innutaasunut
ukiortaami oqaaseqaammi-
ni Christian Lyberth oqar-
poq.
Qangaaniilli illoqarfik
taanna raajarniarfiuvoq,
massalu raajat ukiuunerani
tunisassiarineqartalersima-
galuartut suli sulilTissaale-
qisut amerlavallaarput:
- Kommunimi aatsitassa-
qameranik misissuinerit
kinguneqarsimapput. Ne-
riunaateqarnerpaaq tassa
marraqamera Paasineqar-
simavoq marraq tunisassi-
assatut piukkunnaataasu-
mik akoqartoq, misissuine-
rillu piviusorsiortut
1991’imi aallartinneqassap-
put, Christian Lyberth
oqarpoq.
Illoqarfik aatsitas-
sarsiorfeqanngitsoq
Uummannap kommunia
ukiuni aggersuni sipaarni-
artorujussuussaaq. Maar-
morilimmi aatsitassarsior-
fimmit isertittakkat nun-
gupput, tamatumalu
1991’imi kingunerissallugu
isertitat 16 millioner koruu-
ninik ikinnerulernerat.
- Pissusissamisoorpoq in-
nuttaasut kaammattussal-
lugit aningaasat atugassari-
satta agguaanneqarnissaan-
ni ikioqqulluta, taamaalior-
nikkut eqqornerpaamik ag-
guaanneqamissaat siuner-
taralugu. Sutigut tamatigut
10 procentimik sipaamiar-
tariaqarsimavugut, Uum-
mannami borgmesteri Uvd-
loriaq Løvstrøm oqarpoq,
oqaluttunnguannguarlu eq-
qarsaatigineqarsinnaasoq
oqaluttuaraa:
- Feriepengit majip naa-
nerani tunniunneqartaral-
larmata nunaqarfimmi in-
nuttaasoq utoqqasaaq pisi-
niarfimmut iserpoq. Qajuu-
sanik, sukkunik, naneruuti-
nik seqquluttunillu pisivoq.
Niuertorutsip aperaa ilaqu-
Borgmester Jakob Sivert-
sen, Tasiilaq. (Ass.: Knud
Josefsen)
tariinni inuuisiortoqarner-
soq. Naamik, utoqqasaaq
akivoq, nioqqutissanuku
juullimut toqqomiakkakka.
Tamatumunnga peqatigi-
tillugu Uummannami borg-
mesterip innuttarisani qin-
nuigai pisortanut akiliutis-
satigut kinguaattoorutigisa-
tik milhsinniaqqullugit.
Taakku millioninik arlalin-
nik naleqarput, oqarpoq.
Nuna tamakkerlugu poli-
tikkikkut pissutsinut sanil-
liullugu malunnarpoq sine-
rissamiit ukiortaami oqaasi-
tit takutikkaat partiitigut
avissaaruteqarneq apeqqu-
taatinnagu suleqatigiilluar-
toqartoq.
Kraftcentre på vej
Landets stramme økonomi går igen i nytårsudtalelser
NUUK(SS) - Det vil være
for nemt at sige, at kom-
munernes økonomiske
krise er en følge af den
økonomiske afmatning
generelt. En ikke uvæ-
sentlig faktor for en del
kommuner med en an-
stre ngt økonomi er de
meget store restancer,
som befolkningen har til
det offentlige.
Formanden for KANU-
KOKA, de grønlandske
kommunernes landsfore-
ning, Edvard Møller, har en
løftet pegefinger til indbyg-
gerne i kommunerne. I sin
nytårsudtalelse opfordrer
han derfor kraftigt kommu-
nerne og borgerne til at gøre
noget seriøst for at få ned-
bragt de store restancer.
Edvard Møller siger, at
KANUKOKA støtter lands-
planlægningen der indehol-
der udbygning af fire såkald-
te kraftcentre, eller super-
kommuner. Det er planen at
Ilulissat, Sisimiut, Nuuk og
Qaqortoq i ’90-erne skal til-
føres flere midler og er-
hvervsinvesteringer til
fremme af den bestående
udvikling.
- Men erhvervsudviklin-
gen må ikke ske i disse fire
kraftcentre på bekostning af
resten af landet. Der må væ-
re en vis balance, sådan at
yderdistrikterne ikke bliver
affolket på grund af mang-
lende investeringer, siger
Edvard Møller.
Skæv udvikling
Borgmester Niels Egede,
Nanortalik, er absolut ikke
enig med landsplanlægnin-
gen:
- Vi må bekæmpe etable-
ringen af superkommuner-
ne. På længere sigt kan man
frygte nedlæggelse af både
bygder og kommuner, med
menneskelige tragedier til
følge. Landsstyret må er-
kende, at vi ikke er et vest-
europæisk industrisam-
fund, hvor profitten er ene
om at bestemme udviklin-
gen.
Qaqortoqs borgmester
Henrik Lund er anderledes
mere optimistisk:
-1 et samfund i opbrud er
tragedier uundgåelige. Men
vi skal videre, og vi har res-
sourcerne, både menneske-
ligt og materielt. Og ikke
mindst skal vi erkende vores
bedste ressourcer: Vores
egen dygtighed. Hvis vi tror
på os selv og viser respekt
for os selv og andre menne-
sker, så er vores fremtid me-
get lovende, siger Henrik
Lund, som glæder sig over,
at vi i Grønland har formået
at beholde servicen overfor
borgerne på trods af den
økonomiske afmatning.
Guld
Jakob Sivertsen, borgme-
ster i Tasiilaq, sætter sin lid
til guldfundene i kommu-
nen:
- Indtægterne fra guldud-
vindingen vil ikke umiddel-
bart tilfalde vores kommu-
ne, men beskæftigelsen vil
få et mærkbart skub frem-
ad. Derfor må vi prioritere
uddannelse og uddannelses-
steder højt, så vi kan kon-
kurrere på lige fod med til-
kaldte, siger Jakob Sivert-
sen, som ikke uden stolthed
nævner, at to østgrønlænde-
re i sommeren ’90 er blevet
færdige med deres gymnasi-
ale uddannelse, og at de er i
gang med en endnu højere
uddannelse i dag.
Krig og elendighed
Marianne Jensen, borgme-
ster i Ilulissat, mener, at vi
ovenpå en fredfyldt jul med
familiehygge og gaveudde-
ling bør stoppe lidt op og
tænke på de mennesker i
verden, hvor det at være
mæt, glad og lykkelig ikke
hører til hverdagen: Krig og
elendighed præger mange
steder dagligdagen:
- Vi glaeder os over, at der
ikke hersker sådanne umen-
neskelige forhold i vort sam-
fund. Men det betyder ikke,
at vort samfund er ideelt.
Der sker urimeligheder,
som vi må bekæmpe. I en tid
med begrænsede økonomi-
ske ressourcer gør de folke-
valgte i Ilulissat en stor ind-
sats for at komme misbrug
og ødselhed til livs. Der har
vi i kommunalbestyrelsen et
godt samarbejde, siger Mari-
anne Jensen.
Ler
I nabokommunen Qasigi-
annguit håber borgmester
Christian Lyberth, at kom-
munens økonomiske situa-
tion vil blive bedre i slutnin-
gen af dette ny år:
- Det ser det ikke så godt
ud for byggeriet i sidste
halvår af 1991, men kommu-
nalbestyrelsen arbejder på
at få sat så meget i gang som
muligt. Men der er da an-
lægsplaner for ca. 30 mil-
lioner kroner, som skal fi-
nansieres af kommunen og
hjemmestyret, siger Christi-
an Lyberth i sin nytårsudta-
lelse til indbyggerne i Qasi-
giannguit.
Byen er traditionelt en re-
jeby, men selvom der er star-
tet en vinterproduktion af
rejerne, er alt for mange sta-
dig uden arbejde:
- Der er kommet resulta-
ter ud af råstofundersøgel-
serne i kommunen. Det
mest lovende er lerforekom-
sterne. Det har vist sig, at
forekomsterne indeholder
produktionsegnet materia-
le, og seriøse undersøgelser
skal foretages i 1991, siger
Christian Lyberth.
By uden mine
Uummannaq kommune
skal spare rigtig meget i de
kommende år. Indtægterne
fra minen i Maarmorilik
bortfalder, hvilket betyder
et fald i indtægterne i 1991
på 16 millioner kroner.
- Det er på sin plads at
opfordre indbyggerne til at
hjælpe os med at fordele de
midler vi har, på den mest
retfærdige måde. Vi har
måttet finde besparelser på
10 procent over det hele, si-
ger Uummannaqs borgme-
ster Uvdloriaq Løvstrøm, og
han fortæller en lille histo-
rie til eftertanke:
- Dengang feriepengene
blev udbetalt i maj måned
kom en ældre indbygger i en
bygd ind i butikken. Ved-
kommende købte mel, suk-
ker, stearinlys og rosiner. Så
spurgte handelsforvalteren
om, der skulle fejres fødsels-
dag hos familien. Nej, sagde
den ældre, det er varer, jeg
vil gemme til jul.
Samtidig beder borgme-
steren i Uummannaq sine
bysbørn om at nedbringe de-
res restancer til det offentli-
ge. Et beløb på flere million-
er kroner, siger han.
I modsætning til den
landspolitiske situation ty-
der nytårsudtalelserne fra
kysten på godt samarbejde,
på tværs af partiskel.