Atuagagdliutit - 04.01.1991, Blaðsíða 7

NR. 1 1991
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
11

Allanngorsimanngilagut
Naalakkersuisut siulittaasuata ukiortaami oqalugiaataa isumalluarnartumik nipeqarpoq
NUUK - Naalakkersuisut
siulittaasuata Jonathan
Motzfeldtip ukiortaami
oqalugiarnermini qiner-
sisartorpassuit utaqqisi-
masaraluat, tassalu naa-
lakkersuisut ilassinnin-
nermut aningaasanik
atuivallaarsimanerat
eqqaaneqanngilai. Uki-
ortaami oqalugiaammi
Kalaallit Nunatta nunal-
lu allat ajunngitsumik
ineriartornerat eqqar-
tomeqarneruvoq.
- 1990-i ukiutut pisorpas-
suaqarfiusimasutut eqqaa-
maneqartuarumaarpoq.
Ukioq taanna nunarsuat-
sinni pissutsit allanngoru-
jussuarput. Ukiuni 45-ni
pissaanilissuit akomanni
ilakkuminaallisaanersuaq
qaangiuppoq, Noorliit nu-
naat ataasiuleqqippoq, Eu-
ropami naalagaaffinni ka-
ngillerni naqisimaneqan-
ngitsumik ingerlatsisoqaier-
ppq - pisimasut tam akku
nunarsuatta pitsaanerusu-
mik inuuffigineqarsinnaa-
neranik uppUersippaatigut,
Jonathan Motzfeldtip Ka-
laallit Nunaanni innuttaa-
sunut TV-kkut radiokkullu
marlunngormat aallakaa-
tinneqartumi ukiortaami
oqalugiarnini aallartippaa:
- Pisut tamakkua uagut
sussagatsigit - immaqa ilaa-
tigut taama oqarumasoqas-
saaq. Toqqissisimanngiffiit
ungataanni eqqissivilluta
inooqataagatta uagut ta-
makku sussagatsigit. Naag-
gali, maani silarsuatta ava-
taani susoqarnersoq aatsaat
taama susassaritigilersima-
varput. Immaqami allan-
ngorarnerit maannakkorpi-
aq malugisinnaanngilavut -
taamaattorli ulluinnarni
inuunitsinnut sunniuteqar-
luinnarput. Assersuutigalu-
gu taasinnaavara amerik-
karmiut russillu akornanni
pissutsit pitsanngoriarneri-
sa kingunerisaannik USA-p
Kangerlussuaq sakkutoo-
qarfittut aammalu sermer-
suaq napillugu kalerrisaari-
sarfiit atorfissaarutitimma-
tigit. Kangerlussuaq ukiuni
50-ingajanni sakkutooqarfi-
oreerlunilu avatitsinnit ava-
titsinnullu inunnik angal-
lassinermi qitiusussanngu-
lerpoq. Ineriartorneq taa-
maattoq ilorraap tungaanut
ingerlaneruvoq nunatsin-
nullu assigiinngitsorpassu-
arnik periarfissiilluni.
- Nunarsuarmi pissutsit
allanngorarnerisa kingune-
rissavaattaaq nunarsuarmi
isumalluutitut peqqumaa-
titta sakkutooqarnermut
annikinnerusumik - nunar-
suarmili sumi tamaani iki-
ortariaqartunut naalliuute-
qartunullu annertunerpaa-
mik atorneqartalernissaat.
Nunarsuarmi pissaqassut-
sikkut nutaamik ingerlani-
artoqalerpoq pinngortitap
allanngutsaaliornissaa pi-
ngaarnerutinneqaleriartor-
luni - taamaattumillu pi-
ngaaruteqarluinnarpoq pin-
ngortitaq pillugu pilersaa-
rusiornermi peqataalluin-
narnissarput - taamaaliun-
ngikkutta tamatumani ava-
taanit aqunneqalissagatta.
- 1990-mi nunat tamalaat
akornanni nammineerluta
suliniuteqarnitsigut piniar-
tutut inuussutissarsiute-
qarneq IUCN aqqutigalugu
inuussutissarsiutitut aku-
ersissutigitipparput. IUCN
tassaavoq pinngortitaq pil-
lugu ministereqarfiit aam-
malu pinngortitamik iller-
suiniaqatigiit ataatsimoor-
lutik aaqqissuusseqatigiit-
tarfiat. Naammassisaq ta-
manna kusanartorujussuu-
voq - malersortuartariaqar-
porli nunat tamalaat akor-
nanni piniartutut inuussu-
tissarsiuteqarneq amminil-
lu tuniniaasarneq oqaasiin-
naanngitsunik tapersersor-
neqassappata, Jonathan
Motzfeldt oqarpoq nangillu-
nilu:
- Nunarsuarmi Nammi-
nersomerullutik Oqartus-
saassuseqartuni ineriartor-
fiunerpaasimasut ilaattut
nunat inuii allat uatsitulli
kissaateqartut ikiussallugit
pisussaaffeqarpugut. Im-
mikkoortutigut pingasuti-
gut tamanna ingerlassin-
naavarput:
- Naalagaafliit Peqatigiit -
Vi har ikke forandret os
Landsstyreformandens nytårstale var optimistisk
NUUK - Landsstyrefor-
mand Jonathan Motz-
feldts nytårstale kom ik-
ke ind på de store over-
skrifter, som vælgerne
overalt i Grønland ellers
ventede på, nemlig
landsstyremedlemmer-
nes overforbrug af re-
præsentationskonti.
Nytårstalen omtalte den
positive udvikling såvel i
Grønland som i resten af
verdenen.
- 1990 bragte et nyt ver-
densbillede med sig. Afslut-
ningen på den 45-årige kol-
de krig mellem stormagter-
ne, genforeningen af de to
Tysklande, de østeuropæi-
ske nationers demokratise-
ring var begivenheder, som
gav os tro på, at verden ville
blive bedre at leve i, sagde
landsstyreformand Jonat-
han Motzfeldt i sin nytårtale
tirsdag aften til befolknin-
gen i Grønland, som blev
transmitteret både i radio og
TV. Jonathan Motzfeldt
sagde:
- Alle disse begivenheder
kommer da ikke os ved, vil
nogle sige, Vi bor godt og
trygt udenfor verdens
brøndpunkter, så det kan
da være lige meget. Nej - me-
re end nogensinde kommer
det også os ved, hvad der
sker udenfor vores dørtær-
skel. Vi mærker måske ikke
forandringerne lige her og
nu, men de får alligevel ind-
flydelse på vores hverdag.
Jeg kan som eksempel næv-
ne, at en direkte følge af det
forbedrede forhold mellem
USA og Sovjetunionen er, at
USA ikke længere har mili-
tært brug for lufthavnen i
Kangerlussuaq og varslings-
stationerne henover ind-
landsisen. Efter næsten 50
års militær tilstedeværelse
vil vi snart opleve Kanger-
lussuaq som vort lands helt
igennem civile internationa-
le lufthavn og trafikknude-
punkt. Det er en meget posi-
tiv udvikling, som åbner
mange muligheder for vort
land.
- Det ændrede verdensbil-
lede betyder også, at verdens
ressourcer vil blive brugt
mindre til militære formål
og meget mere til bekæm-
pelse af den nød og elendig-
hed, som findes mange
steder på vores jord. En ny
økonomisk verdensorden,
hvor bevarelse af miljøet
spiller en væsentlig rolle, vil
blive forstærket, og det er
meget vigtigt, at vi er med til
at udforme især miljøstrate-
gierne, som ellers vil blive
påtvunget os ude fra.
- 1 1990 lykkedes det ved
vores egen internationale
indsats at få fangererhver-
vet anerkendt internatio-
nalt i TUCN, som er den
fælles organisation for alle
miljøministerier og naturor-
ganisationer. Det var en me-
get flot resultat, men det
skal konstant følges op, så vi
fortsat kan få aktiv interna-
tional opbakning til fange-
rerhvervet og handlen med
sælskind, sagde Jonathan
Motzfelt og fortsatte:
- Vi har som et af de mest
udviklede hjemmestyreom-
råder i verden en forpligtel-
se til at hjælpe andre oprin-
delige folk, der ønsker det
samme som os. Det kan vi
gøre på tre måder:
- Vi kan styrke arbejdet i
FN’s arbejdsgruppe for op-
rindelige folk
- Vi kan arbejde for, at så
mange lande som muligt
støtter Den internationale
Arbejdsorganisation ILO’s
nye konvention om oprinde-
lige folks rettigheder.
- Og vi kan sprede og støt-
te oplysning om hjemmesty-
reidéens muligheder og erfa-
ringer. Det sidste får vi lej-
lighed til i 1991, fordi vi har
inviteret en særlig FN-ar-
bejdsgruppe om selvstyre-
ordninger til at afholde sit
møde i Grønland. Det vil ske
til september. Arbejsgrup-
pen skal aflevere en rapport
til FN’s generalforsamling
om, hvordan selvstyreord-
ninger for oprindelig folk ser
ud verden over. Det bliver
en meget spændende konfe-
rence, hvor vi for alvor kan
indsætte hjemmestyreidéen
på det politiske verdenskort,
sagde Jonathan Motzfeldt
og tilføjer, at man også i
Grønland har mærket den
økonomiske udvikling, hvor
man i dag har stærkt brug
for at skabe et mere varieret
erhverv.
- Fiskeriet er og bliver vo-
res hovederhverv, men det
er meget sårbart overfor na-
turgivne omskiftelser. For
at undgå sammenbrud i en
række trawlerrederiers øko-
nomi har landstinget gen-
nemført en kondemnerings-
lovgivning, som gør det mu-
ligt for de fleste at overleve,
og jeg er glad for at konsta-
tere, at den første trawlew-
fusion nu er gennemført på
frivillig basis. Det lover godt
for den strukturtilpasning,
som fiskerierhvervet skal
igennem i de kommende år.
Landstinget har igangsat
en turistplanlægning, som
allerede for 1991 vil begynde
at give resultater, og på mi-
neralområdet er der en
mængde initiativer i gang.
En ny lovgivning, som gør
Grønland attraktivt for den
internationale mineralver-
den er under udarbejdelse,
og ikke mindst etablering af
mineralefterforskningssel-
skaber herhjemme, som er
nært forerstående, har
landsstyret megen tiltro til.
Landsstyreformand Jo-
nathan Motzfeldt havde
grund til at være tilfreds
med det stigende antal
hjemmehørende ansatte i
den offentlige sektor, mens
antallet af tilkaldte for før-
ste gang i mange år er stag-
neret.
- Uddannelse er den aller-
vigtigste investering i vort
lands fremtid, derfor skal vi
fortsat bevare den frie ad-
gang til uddannelse og den
økonomiske sikring for de
uddannelsessøgende, sagde
Jonathan Motzfeldt, som
var tilfreds med, at der den
1. januar i år er indført nye
og bedre regler om barsels-
orlov, sociale pensioner, så
de dårligt stillede får det
bedre.
- Under demokratiske be-
greber arbejder vi som folke-
valgte i Landstinget med lo-
ve og andre bestemmelser,
som vi alle skal respektere.
Dette arbejde sker under re-
spekt for hinandens forskel-
lige opfattelser af tingene i
vort samfund. Og sådan skal
det også være fremover. Vi
har hver for sig mange for-
skellige idéer om, hvordan
vort samfund skal udvikles.
Men dialogen mellem os må
ske med respekt for hinan-
dens forskelligheder i tanke,
tale og tro.
Til slut sagde Jonathan
Motzfeldt, at Kalaallit Nu-
naat med sin rigdom af
skønhed vil fortsat give lan-
dets befolkning inspiration
til at leve livet i 1990-erne
med en evig tro på en god
fremtid og med plads for os
allesammen, hvor ensfor-
migheden erstattes af soli-
daritet, - og vi vågner op til
tiden fyldt med idéer og mål-
sætninger, der skal sættes
sammen til en sang og til en
dans af glæde. Det er festens
gave.
Godt nytår allesammen!
Jonathan Motzfeldt, naa-
lakkersuisut siulittaasuat: -
Assigiinngissuteqarnerput
ataqqisariaqarparput.
Jonathan Motzfeldt, lands-
styreformand: - Vi må re-
spektere hinandens forskel-
ligheder.
(Foto:
Louise-Inger Lyberth)
FN-p nunat inuii pillugit su-
leqatigiissitaanni sulinerput
annertusitissinnaavarput.
- Sulissutigisinnaavarput
nunat tamalaat akornanni
sulisitsisut sulisartullu su-
leqatigiiffiata, ILO-p nunat
inuii pillugit aalajangersa-
gaasa nunanit amerlaner-
paanit tapersersomeqarnis-
saat, aammattaarlu paasi-
sitsiniutigisinnaavavut
namminersornerulerneq
pillugu isummat tunngavii-
sa periarfissarititat taakku-
alu pillugit maannamut
misilittakkat.
1991-mi periarfissaq ki-
ngulleq naammassisinnaa-
lissavarput. Tassami Naala-
gaaffiit Peqatigiit Nammi-
nersornerulluni ingerlatsi-
nerit pillugit immikkut su-
leqatigiissitaliaata nunat-
sinni ataatsimiinnissaanut
qaaqqusissuteqarsimagatta.
Tamanna septemberimi pis-
saaq. Suleqatigiissitaq Naa-
lagaaffiit Peqatigiit oqartus-
saanerpaartaanut nalunaa-
rusiussaaq nunarsuarmi
nunat inuiisa akornanni
Namminersornerulluni
Ingerlatsinerit qanoq ittuu-
neri pillugit. Ataatsimeersu-
arnissaq pissanganartuu-
voq, tassami siullerpaa-
meerluni namminersorne-
rulernissaq pillugu isum-
mat politikkikkut nunap as-
singanut inissinneqartus-
saammata, Jonathan Motz-
feldt oqarpoq, erseqqissaati-
galugulu nunatsinnissaaq
aningaasarsiornikkut ineri-
artorneq malugineqarsima-
soq, taamaattumillu inuus-
sutissarsiutitigut amerlane-
rusunik periarfissittaria-
qartugut.
- Aalisameq inuussutis-
sarsiutitta pingaarnersariu-
assavaat - kisiannili pin-
ngortitap allanngorarnera-
nit sunnertiaqaaq. Kilisaa-
taatileqatigiit aningaasa-
qarnerat annaakkumallugu
Inatsisartut aalisariutit iki-
lerneqarnissaat pillugit in-
atsisihorput. Aatsaat taa-
maaliornikkut amerlanerit
aniguisinnaammata - taa-
maattumik nuannaaruti-
ngaarattaaq kilisaataatile-
qatigiit namminneq kaju-
missutsiminnik kattunne-
rat siulleq naammassine-
qarsim ammat. Aalisarnik-
kut inuussutissarsiornermi
aaqqissuussinerup nalim-
massariartornissaanut ta-
manna neriulluarsaarivoq.
Inatsisartut takornariar-
titsineq pillugu pilersaarusi-
orsimapput 1991-miilli nam-
massisaqarfiusussamik
aammalu aatsitassarsior-
nikkut arlalippassuarnik
suliniuteqartoqarpoq, nu-
nanit tamalaanit kajunger-
narneruleqqullugu inatsisi-
liassaq suliarineqarpoq -
minnerunngitsumillu uagut
nammineq nunatsinni aat-
sitassanik ujarlernermik
ingerlatsiviusinnaasussanik
piginneqatigiiffiliortoqar-
sinnaalemissaa naalakker-
suisut toqqissisimanartuu-
tippaat.
Naalakkersuisut siulit-
taasuata Jonathan Motz-
feldtip nuannaarutiginerar-
paa, pisortat sulliviutaanni
nunaqavissut amerliartor-
nerat, tikisitallu ikiliartuin-
narnerat.
- Ilinniartitaanermut ani-
ngaasartuutissat nunatta
siunissani pillugu aningaa-
sartuutissaasa pingaarute-
qamersaraat - taamaattu-
mik ilinniarfissamik naqisi-
maneqanngitsumik aallar-
titsisinnaanerit ingerlattu-
artariaqarpavut aammalu
ilinniagallit aningaasatigut
qulakkeeriffigisariaqarlu-
git, Jonathan Motzfeldt
oqarpoq, qujamasuutigalu-
gulu ukiortaamiit erniner-
mut tunngasumik, utoqqali-
nersiutilinnullu inatsisilior-
toqarsimammat, pissaaleqi-
nerit pitsaanerusumik pine-
qaleqqullugit.
- Inatsisartuni qinikkatut
taama naqisimaneqanngit-
sumik eqqarsariaaseqarneq
tunngavigalugu inatsiseqar-
luta aalajangersakkanillu
allanik maiitaqarluta - ta-
matta ataqqisariaqakkat-
sinnik - sulivugut. Taama
sulinermi ataqqisarparput
inuiaqatigiinni pisunik assi-
giinngitsunik isummerfi-
ginnittarnerput. Aamma si-
unissami taamaassaaq. Tas-
sami tamatta inuiaqatigiin-
ni qanoq ineriartortinne-
qarnissarput assigiinngit-
sorpassuarnik isummerfigi-
sinnaasarparput. Akunnit-
sinnili oqaloqatigiinnerput
ingerlanneqartariaqarpoq
eqqarsaatitsigut, oqalunnit-
sigut upperisaqamitsigullu
assigiinngissutsivut ataqqil-
lugit.
Jonathan Motzfeldtip
naggataatigut oqaatigaa,
Kalaallit Nunatta kusanas-
susersuata aamma 1990-
kkunni tamatta siunissa-
qarluarnerput atorfissaqar-
tinneqarnissarpuUu inger-
laqqinnissatsinnut sunne-
rumaaraatigut - tamatuma-
ni assigiiaaginnalerfiit nam-
maqatigiinnermik taarser-
neqassammata, aammalu
piflissaagallartillugu ilior-
tuassagatta isumassarsia-
nik anguniakkanillu ami-
gaateqarata - tam akku ta-
maasa katitissagatsigit eri-
narsuummut nuannaamer-
mit qititassamut, tassalu
nuannaarnerup tunissutaa-
nut.
Tamassi ukiortaami pillu-
aritsi.