Atuagagdliutit - 09.01.1991, Qupperneq 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 3 1991

Timmisartumi teknikki ajortoq
SULIPAASINEQANNGILLUINNARPOQ
sooq Glacep Bell 212 helikopteria, tallima-
nik issimasulik, tallimanngormat nalunaa-
qutaq 17.41-p missaani Uummannap kuja-
taatungaani tre kilometerinik ungasitsigi-
sumi sikumut nakkarsimanersoq. Takun-
nissimasut isumaqatigiissutigigunarpaat
timmisartoq eqqumiitsumik ingerlasoq,
soorlumi silaannarmi uneriarluni motorimi
nukingi tamaasa atorlugit kussarluni siku-
mut nakkarluni, tamatumalu kingutsinian-
ngua sakkortoorujussuarmik qanngorluni,
qaarani, aserorluni. Tamatumali saniatigut
qanorpiaq pisoqamersoq ilisimaneqaru-
nanngilaq. Qanorluunniit pisoqarsimasin-
naavoq - inuup kukkuneratigut teknikkik -
kulluunniit ajoquteqartoqarneratigut.
Nakkarneranut pissutaasoq teknikkik-
kut paasiniaasoqareernissaanut utaqqin-
neqartariaqarpoq, tamannalu ajunaarner-
mik misissuisartut misissorlugu aallarte-
reersimavaat. Tamanna sivisusinnaavoq,
paasissutissanilli amerlanerusunik pissar-
sisoqartinnagu sumik patsiseqarsimanera
eqqoriassallugu piffissaajarnerussaaq.
UUMMANNAMILI AJUNAARNEQ ilan-
ngutinngikkaluaraanniluunniit pissutissa-
qartoqarsinnaavoq suut tamaasa eqqarsaa-
tigalugit aperissalluni: Grønlandsfly’p tim-
misartuutileqatigiiffiani teknikkikkut pit-
saassuseq ajunngila?
AG’p apeqqut taanna augustip 27-ianili
1990-imi apeqqutigaa, taamanikkut Gla-
ce’p direktøria, Poul Liibbert, teknikkik-
kut pitsaassusissap ajornera akerliuffigalu-
gu atorfimminit soraarniuteqarmalli.
Taamanikkut allappugut: »Kingulerut-
torli tassa ajornartorsiutit qanoq ilillugit
aaqqiivigineqartariaqamersut, tamannalu
Grønlandsfly’mut - uatsinnullu angalasar-
tunut - pingaaruteqarluinnarpoq. Sooruna-
mi timmisartortartut misigisimanngippata
isumannaallisaaneq eqqarsaatigalugu ti-
nginissaq isumannaatsuunngitsoq, taava
timmisoqarnavianngilaq, aammalumi
Grønlandsfly, Glace ilanngullugu, timmi-
sartortartoqarpoq misilittagalerujussuar-
nik. Teknikkikkulli angisimasaq qaffaseqi-
soq putuussagaanni tamanna ajorluinnas-
saaq, aammalu ataqqinaataasiaqariaqarpoq
qullersat akisussaassusermik misigisima-
sut toqungasunik ilisisoqartinnagu ator-
fimminniit tunuassappata.« Apeqqut taan-
na timmisartuutileqatigiit akisussaasuinit
akineqanngisaannarpoq. Taamatummi kik-
kunnut tamanut tusarliisoqanngilaq,
imaannguatsivipporlumi timmisartuutile-
qatigiinni namminermi aamma taamatut
saqqummersoqarsimanngitsoq.
INUINNARTUT OQALOQATIGIIK-
KAANNI, pisortatigoortuunngitsumillu
Grønlandsfly’mi Glace’milu suleqataasut
oqaloqatigigaanni ersarippoq teknikkerit
akomanni apeqqut taanna oqaluuserine-
qartartoq. Tamarmillu isumaqatigiipput:
Ajortoqarpoq. Ilaasa imaalillugu oqaatigaat
teknikkikkut pitsaassusissaq ajomeruler-
simasoq. Allat oqarput teknikkikkut ajor-
toqannginneranik misissuisarnerit ajorne-
rulersimasut. Allallu oqarpoq siusinneru-
sukkut aaqqinneqarsimasariaqaraluartu-
nik ajoquteqartoqarpallaartoq.
Taaguut »teknikkikkut pitsaassuseq«
paasiuminaatsuuvoq. Timmisartumimmi
aallartitsisoqarneq ajorpoq akisussaasut
tamakkerlutik ajunnginneraallutik isum-
mertinnagit. Grønlandsfly A/S’imili, tim-
misartuutileqatigiinni allanisulli aningaa-
satigut ajomartorsiuteqartuni pisoqarsi-
magunarpoq, tassalu teknikkikkut suliat
ajomerulersimallutik. Ajoqut taanna arriit-
sumik nipaatsumilli takkukkiartuaarsima-
voq, teknikkikkullu atortut ajorneruleriar-
torsimallutik, teknikkikkullu sulineq ajor-
nerulersimalluni. Taamaattut alianaqisu-
mik pisoqartarnerannik kinguneqarpoq,
soorlumi taamatut pisoqartoq Bell 212 heli-
kopteri Kangerlussuarmi nakkarmat, aqu-
migut kaavittoqarfiata iluani qinneriaat pu-
igorneqarsimammat, S-61’erilu Nuummi
mittarfiup isuanut ajutuulemermi mim-
mat, wirermi kiggugussimammat. Pisuni
taakkunani marlunni ajutoortoqarani anni-
laartoqaannarpoq, minnerunngitsumik
timmisartortartut pikkorissuunerat patsi-
sigalugu, pisunili taakkunani marluusuni
inuit kukkunerat, pinngilluinnarsimasaria-
qaraluartoq, pissutaavoq. Kukkunerit taa-
maattut amerliartuinnannguatsiarput,
massa timmisartut qangattamissaminnut
akuerineqartinnagit tamakku amerlaner-
saat qujanartumik paasineqartaraluartut.
Kukkunerilli tamakku paasineqareersima-
sariaqaraluarput!
Arlaannaalluunniit ersarippallaamik iso-
rinianngikkaluarlugu taava tamakkua ma-
lunnarsisippaat mekanikerit ilaat akisus-
saassuserminnik paasinninngippallaarsi-
masut, teknikkikkut sulineq annertuner-
paamik pingaartinneqarunnaarsimasoq,
teknikkikkut suliat assigiinngitsut tamak -
kiisumik isumannaatsuujunnaarsimasut,
tamatumalu kingunerigaa pitsaassusissa-
mik piumasaqaatip annikinnerulersimane-
ra.
TAMANNA IMAANNAANN GE Q AAQ,
eqqumiiginarporlu taamatut sooq ineriar-
tortoqarsimanersoq, massa teknikerit
amerlasuut taamatut pisoqarsinnaanera
nalunngikkaluaraat. Pissutaanerpaagunar-
poq selskabip manna tikillugu direktøriata
sulisullu akomanni attaveqatigiinneq pit-
saanngissimaqimmat. Taakku annilaan-
ngatigisaminnik saqqummiinissamut peri-
arfissinneqartarsimagunanngillat, ima-
luunniit taamaalioraluaraangamik pimoo-
mllugit tusaaniameqameq ajorsimapput,
imaluunniit tusaaneqamissartik pillugu
nammineerlutik iliornikippallaartarsima-
gunarlutik.
Grønlandsfly A/S maanna nutaamik di-
rektørertaarpoq, Jørgen Grauengaardimik,
SAS’imeersumik, taannalu qaammatini ar-
lalialunni taartaagallassalluni. Taassuma
suliffeqarfik nutaanik iseqartutut illuni qi-
Dårligere flyteknik
DET ER FORTSAT fuldstændig uopkla-
ret, hvorfor Glaces Bell 212 helikopter
med i alt fem personer om bord fredag
omkring kl. 17,41 styrtede direkte ned i
isen tre kilometer syd for Uummannaq.
Øjenvidner er tilsyneladende enige om, at
flyet bevægede sig mærkeligt, at det så ud
til at hænge stille i luften, før det med fuld
motorkraft dykkede med næsen direkte
mod isen, hvor det kort efter blev smadret
med et kolossalt brag uden at eksplodere.
Men ud over dette, så ved man tilsynela-
dende intet. Teoretisk set kan alt være
sket - menneskeligt såvel som teknisk.
Afklaringen af styrtets årsag må afvente
de tekniske undersøgelser, som havari-
kommissionen allerede er i fuld gang med.
Det kan vare længe, og indtil der er flere
faktiske oplysninger, er det spild af tid at
gisne om årsagen.
MEN SELV UDEN at inddrage den tragi-
ske ulykke ved Uummannaq kan der være
grund til at mere generelt at stille spørgs-
målet: Er den tekniske standard i koncer-
nen Grønlandsfly i orden?
AG stillede allerede spørgsmålet den 27.
august 1990 i forbindelse med, at direktø-
ren for Glace, Poul Liibbert, havde sagt op
i protest mod den tekniske standard. Vi
skrev dengang: »Men tilbage står, hvordan
problemerne løses, og det er helt afgøren-
de for Grønlandsfly - og os passagerer - at
de løses. Selvfølgelig bliver der ikke fløjet,
hvis piloterne ikke føler sig overbeviste
om, at det er sikkerhedsmæssigt forsvar-
ligt, og Grønlandsfly inklusive Glace har
en meget erfaren pilotstand. Men en lang-
som udhuling af den ellers høje tekniske
standard er katastrofal, og det er al ære
værd, at ansvarlige ledere siger fra før, der
er lig på bordet.«
Der kom aldrig noget svar fra flyselska-
bets ledelse på dette. I hvert fald ikke til
offentligheden, og meget tyder på, at der
heller ikke kom det internt i koncernen.
TALER MAN PRIVAT og uden for ethvert
citat med tekniske medarbejdere i både
Grønlandsfly og Glace, så er det imidlertid
oplagt, at debatten kører tekniker og tek-
niker imellem. Og konklusionen er alle
enige om: Der er noget galt. Nogle siger
det på den måde, at den tekniske kvalitet
er blevet ringere. Andre siger, at kvalite-
ten af de tekniske check er blevet ringere.
Endnu andre siger, at der findes alt for
mange fejl, som burde have været rettet på
et tidligere tidspunkt.
Begrebet »teknisk kvalitet« er indvik-
let. Det er ikke sådan, at man sender fly
afsted, der ikke efter alle ansvarliges me-
ning er ok. Men der er tilsyneladende sket
det samme i Grønlandsfly A/S, som i alle
andre flyselskaber med økonomiske van-
skeligheder, at det tekniske arbejde bliver
dårligere. Det er mere en snigende sot, en
voksende svamp både i det rent tekniske
isenkram og i kvaliteten af det tekniske
arbejde. Det giver katastrofale fejl, som da
en Bell 212 styrtede uden for Kangerlussu-
aq med en skruenøgle i halerotoren, og en
S-61’er nødlandede på spidsen af landings-
banen i Nuuk, fordi en wirer havde klemt
sig fast. I begge tilfælde slap alle med
skrækken, ikke mindst i kraft af dygtige
piloter, men i begge tilfælde var det men-
neskelige fejl, der aldrig burde kunne ske.
Disse fejl er der tilsyneladende flere og
flere af, selvom de fleste heldigvis opda-
ges, før flyene får lov til at lette. Men det
burde være alle fejl, der opdages!
Uden at gå nogen for tæt, så antyder det,
at nogle mekanikere ikke er ansvarlige
nok, at det tekniske arbejde ikke mere har
maksimal prioritet, at hele den tekniske
proces ikke er tilstrækkelig sikker, og at
resultatet er blevet et fald i standarden.
DET ER MEGET ALVORLIGT, og det må
undre, hvorfor denne proces har fået lov at
udvikle sig, selv om mange teknikere selv
er klare over den. Hovedårsagen er tilsy-
neladende, at der har været elendig kon-
takt mellem selskabets hidtidige direktør
og medarbejderne. De har ikke kunnet
komme frem med deres bange anelser,
merualaartussaavaa, aammalu soraaqqin-
nissaanna pissutigalugu kinaluunniit ki-
ngunerisassanikannilaanngatiginninnissa-
mut pissutissaqarani. Taamaalilluni periar-
fissaqartoqarlualerpoq kikkut tamarmik
isummaminnik saqqummiinissaannut, taa-
maalillunilu teknikkikkut pitsaassutsimut
tunngasumik ajornartorsiutit qulaajame-
qarsinnaalissallutik. Sulisorisat nammi-
neerlutik misilittakkatik aallaavigalugit na-
lunaarusiornissaat alloriamerusussaavoq
pingaartoq, ilami immaqa pingaarnerpaaq,
teknikkikkut pitsaassuseq, taamaalillunilu
Grønlandsfly’mut akisussaassuseqartutut
timmisartuutileqatiiffimmik tatiginninneq
pitsaasumik inissinneqassappat.
MALUGISIMANNINNERINNARLUUN-
NIIT Grønlandsfly’p aqutsisuisa teknik-
kikkut pitsaassusissamut qangaaniilli in-
nuttaasunit tatigineqamera selskabip tek-
nikeriinit naammassineqarsimannginnera
toqqissisimananngilluinnarpoq. Timmisar-
tunut ilaasartut tamarmik piumasaqaatigi-
sariaqarpaat teknikkikkut nangaanartullit
tamarmik timmisartuutileqatigiit aqutsisu-
iniit pimoorullugit aallunneqamissaat. Ani-
ngaasaqamiamikkut ajornartorsiutit tim-
misartuussisamermiluunniit unammeqati-
giinnerup alliartomera pissutaasariaqan-
ngilluinnarput teknikkikkut pitsaassusis-
sap minnerpaannguakkulluunniit appariar-
tinneqarnissaanut. Taamatut ingerlasoqar-
pat ullut arlaanni timmisartuussisamermi
isumannaatsuuneq eqqomeqartussaavoq,
kialuunniillu nalussavaa taamatut qaqugor-
piaq pisoqarumaarnersoq.
Qulamaveeqqut pitsaanerpaaq pissaaq
timmisartunut teknikerit isumaat tusarne-
qarpat - taakkulu killiligaanatik kikkullu
tamarmik tusagassaannik sullivimmut
»ajoqutaasumik« oqaaseqamermikkut
atorfimminnik annaasaqamissamik anni-
laanngateqaratik oqaaseqarsinnaasariaqar-
put.
eller de er ikke blevet taget alvorligt, eller
også har de ikke selv gjort nok for at blive
hørt.
Nu har Grønlandsfly A/S fået en ny
direktør, Jørgen Grauengaard fra SAS, der
skal vikariere i nogle måneder. Han kan
dels se på hele virksomheden med friske
øjne, dels behøver ingen være nervøse for
konsekvenserne, for han holder op igen.
Så der er en unik mulighed for, at alle kan
komme til orde, så alle problemer omkring
den tekniske kvalitet kan bliver kortlagt.
En rapport baseret på medarbejdernes eg-
ne erfaringer må være et vigtigt for ikke at
sige afgørende skridt, hvis den tekniske
standard og dermed tilliden til Grønlands-
fly som et ansvarligt flyselskab skal på
plads.
ALENE FORNEMMELSEN af, at offent-
lighedens traditionelle tillid til Grønlands-
flys ledelse vedrørende den tekniske stan-
dard ikke har dækning hos selskabets tek-
nikere er alt andet end betryggende. Alle
passagerer må kræve, at samtlige tekniske
betænkeligheder tages meget alvorligt i
flyselskabets ledelse. Økonomiske proble-
mer eller voksende konkurrence på mar-
kedet må ikke føre til blot den mindste
nedgang i den tekniske standard. En dag
går det ud over flysikkerheden, og ingen
vil vide præcis hvornår.
Den bedste garanti er, at flyteknikerne
bliver hørt - og kan udtale sig frit og offent-
ligt uden risiko for at miste jobbet, fordi de
»skader« virksomheden.