Atuagagdliutit - 09.01.1991, Side 5

NR. 3 1991
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5
Radioavisimi nutserisuunerpugut?
All.: Jens Mikkelsen, radioaviisimi suleqataasoq
Kalaallit Nunaata Radioani
Nutaarsiassaqartitsivimmi
sulisut kalaallisut oqaase-
qartut maannakkut nutseri-
suinnartut sulivallaaqaat.
Namminneerlutik suliniu-
teqanngippallaarput. Aam-
ma radioavisimi sulisut
amerlavallaartut tusagassi-
ortutut ilinniarsimanngit-
suupput.
Taama nipilimmik Elna
Egede Kalaallit Nunaata
Radioata Nutaarsiassaqar-
titsinermi immikkoortoqar-
fiani sulineq pillugu anita-
qarpoq TV-kut aallakaati-
tassiami kalaallisoortumi
KNR-TV-p aallakaatitaani.
Ukiup naalluinnamerani
qinngorliullugu anitat? El-
na Egedep radioavisimi aaq-
qissuisutut atorfik pissarsi-
arisani atorflniffigissan-
ngikkaa aalajangerneqar-
mat akiniutigalugit oqaase-
risat? Taamaagunanngilaq.
Aallakaatitassiamummi
ilanngussat immiunneqar-
simagunarput radioavisimi
aaqqissuisutut atorfik inut-
tassarsiorneqanngikkallar-
malli.
Taamaammat taamatut
oqaaserisat tassaagunarlu-
innarput tusagassiortup na-
linginnaasumik suleqatimi
suleriaasii pillugit naliliine-
ra. Elna Egedemi oqaatigi-
sariaqarpoq KNR-ip Nu-
taarsiassaqartitsinermi im-
mikkoortoqarfiani sulisut
ilagigaat, Københavnimut
inissiinnarneqarsimasoq.
Uangaliuna Elna Egedep
inuit allanut isiginneriaasia
aatsaat tusalinngikkiga. Ila-
mi ukiut ingerlanerini El-
nap Navaranaap periaaseri-
simasaanit suli ingasanne-
rusumik periaaseqarnera
ilaatigut qungujuutigilaan-
ngitsoorneq sapertarpara.
Uanili samminiakkannut.
Elna Egede oqarpoq, mas-
sakkut radioavisimi sulisut
kalaallisut oqaasillit nutse-
risuinnaasut, namminneq
suliassarsiorsinnaanngit-
sut. Naatsumik oqaatigalu-
gu, radioavisimi kalaallit su-
lisut qallunaartamik inaar-
sinissaannik utaqqiinnar-
tuupput, kalaallit attuisin-
naanngimmata qallunaat
kisimik suliaqartariaqartar-
mata.
Ilumoorsimassagaluara-
mi. Taamaakkaluarpammi
uannut qujanarsimassaga-
luaqimmat. Sulinermulli al-
lagartaatikka, suliannut al-
laffiutikka, allakkiallumi al-
lat takutippaat taamaatto-
qanngivissoq. Maannakkul-
lu kalaallit suleqatikka aam-
ma taama takutitassaqartut
nalunngilara.
Uangali ima oqarsinnaa-
sorinngilanga nutserisuin-
nartut tusagassiortutut
oqaatiginninneq Danmarki-
mi tusagassiortut kalaaler-
saannut eqqortuusoq taa-
guutigissallugu, aatsaalli
taama oqarsinnaasoraanga
Elna Egedep nutserisuin-
nartut sulisuunermik oqaa-
sii imminut ilisaritinnerup-
pata.
Naluneqanngilaq Elna
Egedep radioavisimi aaqqis-
suisutut atorfik inuttassar-
siuunneqarmat qinnuteqar-
figisimagaa, siullermillu
atorfittaarigaluarlugu.
Kisianniliuna radioavisi-
mi sulisut oqallisereeqalutik
aaqqissuisumik atorlinitsit-
Hun kalder os
oversættere
Af Jens Mikkelsen, medarbejder på KNR-radioavisen
De grønlandske journalister
i Nyheds- og aktualitetsaf-
delingen i KNR arbejder i
for høj grad som oversætte-
re. De udviser intet initiativ.
Og i øvrigt er der for man-
ge uuddannede journalisti-
ske medarbejdere i radioavi-
sen. Frit oversat lød journa-
list Elna Egedes dom sådan
over den grønlandske ny-
hedsformidling i KNR i en
grønlandsksproget udsen-
delse i KNR-TV.
Hårde ord ved årets slut-
ning? Hævn for, at Elna
Egede ikke i første omgang
blev ansat som redaktør i
den grønlandske radioavis?
Næppe. For optagelserne til
denne udsendelse er for-
mentlig foretaget inden stil-
lingen blev opslået ledig.
Ovenstående er altså at
betragte som en journalists
almindelige vurdering af an-
dres arbejde på samme ar-
bejdsplads. For Elna Egede
er jo rent faktisk ansat ved
KNR’s Nyheds- og Aktuali-
tetsafdeling, bare fysisk an-
bragt i Københavnredaktio-
nen.
Nu er Elna Egedes måde
at karakterisere andre men-
nesker på ikke noget nyt for
mig.
Elna Egede påstår, at den
grønlandske redaktion i ra-
dioavisen er en samling
oversættere, som absolut ik-
ke kan lave egne historier.
Kort sagt, de grønlandske
medarbejdere venter på, at
deres danske kolleger udfø-
rer det egentlige arbejde.
Gid det var så vel. Jeg ville
have haft det fedt. Men mine
arbejdstidssedler, manu-
skripter, og andre dokumen-
ter viser noget helt andet.
Og det samme gælder for
mine grønlandsksprogede
kolleger. Jeg vil ikke gå så
vidt som til at påstå, at over-
sætterkarakteristikken ale-
ne passer på den grønland-
ske medarbejder i
Danmarksredaktionen,
medmindre da Elna Egedes
karakteristik er at betragte
som selverkendelse.
Det er almindelig kendt,
at netop Elna Egede har
søgt redaktørstillingen i Ny-
heds- og Aktualitetsafdelin-
gen i KNR. Og i første om-
gang fik det.
Imidlertid fik medarbej-
derstaben i radioavisen efter
megen polemik foreløbig
stoppet redaktørens ansæt-
telse. Det kostede to dej Uge
kolleger jobbet. Desværre
uden resultat, ser det ud til.
Redaktørstillingen er
nemUg slået op igen, uden at
radioavisens resterende
medarbejderstab er blevet
orienteret om genopslaget.
Og det til trods for, at der
blev aftalt meUem radioavi-
sens stab og radiostyrelsens
forretningsudvalg, at redak-
tørstillingen først skuUe op-
slåes ledig, når man har fået
præciseret stillingens ind-
hold og den kompetence, der
er knyttet til stillingen.
Radioavisens medarbejde-
re har som sagt ikke fået no-
gen form for orientering om
beslutningen om at genop-
slå redaktørstillingen. Der
er derfor kun en muUg lo-
gisk forklaring på det. Ra-
diostyrelsens forretnings-
udvalg har som en af sine
sidste opgaver besluttet, at
Elna Egede skal ansættes
som redaktør i Radioavisen.
Og hun skal tilbage til Grøn-
land så hurtigt som muhgt.
Derfor opslaget om, at ansø-
gere må være forberedt på,
at stillingsbeskrivelsen først
vil bUve udarbejdet senere.
Alle andre end Elna Egede,
som måtte søge den stilling,
søger altså en stilling uden
beskrivelse, uden kompe-
tence-angivelse. Kort sagt,
de vil ikke vide, hvad stillin-
gen kommer til at indehol-
de. Derfor vil de heUer ikke
søge.
Formalia er opfyldt. Der
er ingen muligheder for juri-
diske fiksfakserier. Der var
bare en ansøger, Elna Ege-
de. Og hun får jobbet som
redaktør.
Elna Egede er efter min
bedste overbevisning en
journalistisk kollega, som er
umuhg at arbejde sammen
med.
Som redaktør i den grøn-
landske radioavis kommer
Elna Egede med alle sine
fordomme på slæb. Og der-
for vil hun være en regulær
katastrofe. Kalaalht Nunaa-
ta Radioas Nyheds- og Aktu-
ahtetsafdeling, som det en-
deUg på papiret er lykkedes
at få fuldbemandet, vil me-
get hurtigt komme til at
mangle medarbejdere igen,
når Elna Egede bUver ansat.
Men det ser ud til, at det er
det, den nytiltrådte radiobe-
styrelse skal manipuleres til
at beslutte.
(Forkortet af redaktionen)
sisoqarnissaa kinguartitik-
kaat. Suleqatitsiarsuit mar-
luk asoortitaanerannik na-
leqarpoq, ajoraluartumillu
sunnguamilluunniit angu-
saqaatigisimagunarnatigu.
Tassami aaqqissuisutut
atorfik inuttassarsiuuteq-
qinneqarpoq, radioavisimi
sulisut sinneruttut tusar-
tinneqanngitsut. Naak taa-
manikkut aaqqissuisumik
atorfinitsitsinissaq kinguar-
tinneqarmat isumaqatigiis-
sutigineqaraluartoq radioa-
visimi sulisut aammalu Ra-
diost} relsip ulluinnarni
aqutsisuisa akornanni, ator-
fik taanna aatsaat inuttas-
sarsiuunneqarumaartoq
atorfiup qanoq ittuunera
(aammalu suut akisussaaffl-
gineqassanersut isumaqati-
giissutigineqareeriarpata.
Oqareernittut radioavisi-
mi sulisut arlaannaatigul-
luunniit tusartinneqaqqaar-
simanngillat aaqqissuisutut
atorfik inuttassarsiuuteq-
qinniarlugu aalajangerto-
qarmat. Taamaammat nas-
suiaatigineqarsinnaasoq eq-
qortoq ataasiinnaavoq.
Radiostyrelsip ulluinnar-
ni aqutsisui suliamik ki-
ngulliit ilaattut aalajanger-
simavaat Elna Egede qanor-
luunniit akeqaraluarpat ra-
dioavisimi aaqqissuisutut
atorfinitsinneqassasoq.
Aammalu tuaviornerpaa-
mik Kalaallit Nunaannut
nuutinneqassasoq. Taa-
maammalluuna aaqqissui-
sutut atorfik qanoq ittuu-
nersoq aammalu sunik aki-
sussaaffeqarfiunersoq alla-
garsiussami oqaatigineqar-
toq aatsaat kingusinneru-
sukkut aalajangiiffigineqa-
rumaartoq.
Tassa allat tamarmik El-
na Egede kisimi pinnani
atorfimmut tassunga qin-
nuteqaraluarunik naluaat
suut tunngavigalugit atorfi-
nitsinneqassanerlutik. Qa-
norlu oqartussaaffeqassa-
nerluni nalugaanni kinami-
ta atorfininniarluni qinnu-
teqassammat.
Atorfinitsitsiniarnermi
piumasaqaatit malinneqar-
put. Arlaannaalluunniit in-
atsisaatsuliortoqarnerarlu-
gu uparuaasinnaanngilaq. -
Ajoraluartumilliuna ataa-
siinnaq qinnuteqartoq, Elna
Egede. Soorunalumi atorfi-
nitsinneqarpoq.
Uanga nalunngeqatigin-
nissutiga toqqammavigissa-
gukku Elna Egede tassaa-
voq tusagassiortutut sule-
qat suleqatigineqarsinnaan-
ngitsoq qanorluunniit ilio-
raluaraanni. Samminiagaq
suugaluartorluunniit pillu-
gu ineriikkanik isumassar-
siaanut akuersaarsinnaan-
ngikkuit tamatumunnga
pissutaasinnaavoq suut
oqaluuserineqartut paasisi-
manngivikkakkit.
Radioavisimi aaqqissui-
sunngoruni Elna Egedep al-
lanut isiginneriaatsini ajor-
tussarsioriarsinnaassutsini-
lu tamaasa nassarlugit ator-
finissaaq.
Taamaammat Kalaallit
Nunaata Radioata Nutaar-
siassaqartitsiviani aaqqissu-
isutut atorfinikkaluaruni
sunik tamanik sequtseriler-
sussaavoq. KNR-ip Nutaar-
siassaleriffiani maannakkut
pappiaratiguugallartoq kii-
sami naammattunik atorfe-
qartitsiviulersumi Elna
Egede takku teriarpat inger-
laannaq inuttaasut ikiliar-
Jens Mikkelsen: - Elna Ege-
de ningiutut sequtserisuus-
saaq.
Jens Mikkelsen: - Elna Ege-
de vil være en katastrofe
som chef.
tulissapput. Kisianniliuna
tassa Radiop siulersuisui
nutaat uukapaatillugit taa-
maalisoqarnissaanik aalaja-
ngiisinniarneqalerunartut.
(Aaqqissuisoqarfimmit naa-
lisagaavoq.)
Sunaana aaqqissuisoq
All.: Karl Asser Møller, Maniitsoq
AG nr. 118 ukiut 130-anni,
aviisip aaqqissuisuata alla-
gaa atuarakku, imatut qule-
qutalik: »Asasara Juun-
taaq«, emiinnaq ilanngus-
saqarusussimagaluarpun-
ga. Tassanimi ilanngussami
naalakkersuisut siuhttaasu-
annut, inuinnartut saassus-
sineq quianaaqisoq, pasillii-
nerusorlu uparuarniarlugu.
Asulumi aamma allaaseri-
saq radioavisikkut issuapal-
lanneqarluni, sukkut ta-
maana tigulaariffigalugu.
Aviisimi allaaserisaq atu-
areerlugu, pasilliutitut isigi-
sakka issualaarlakka: »Aa-
lakoornaq aallartitatit
qjunngitsut tamaasa aseror-
terlugit aallarteruttorputit«
aamma »ilinnullu iluareq-
qusaartartut pisinnaasartik
tamaat iliorumaartut illit
tusarnarisannik iliornissa-
mut«.
Tamakkorpassuit issua-
qattaarnianngilakka, kisi-
anni uanga nammineq isu-
maga anilaarniariga naatsu-
mik, aaqqissuisoq-aa, isu-
maqarpunga allaaserisat
kusananngitsuusoq, ilami
pitsaanngilluinnarluni,
avisiliortutut inuinnartul-
luunniit allagaagaluaruni,
tassami allaaserisaq nersua-
laarutitut ittunik poortu-
gaagaluarluni, suna pine-
qartoq erseqqimmat, tassa
aviisimi atuartartut ilaan-
nut inummut ataatsimut
kusananngitsumik isigine-
qalersitsiniaaneq. Aaqqis-
suisup akisussaasup taman-
na suliassarineramiuk?
Imaluunniit allaaserisavit
taassuma isumarpiaa naat-
sumik oqaatigisimasuuguk-
ku, uannut avisimik atuar-
tartukulunnguamut paasi-
narnerusimassagaluarpoq.
Taamaattumik aperilaarla-
git: Allaaserisat taanna ima-
tut paasineqarsinnaava,
AG-p ilumininngaanniit im-
minut umerorneranik (qi-
merluualaarneranik) ima-
luunniit AG-p nunatta ava-
taaniit qanoq isigineqarne-
ranik?
Nalaatsornerinnaanngit-
sumik oqaatigissavara, Atu-
agagdliutinut AG-mut soqu-
tiginninnera qanganit min-
nerulersimammat. Immaqa
kalaallisut oqaaseqarnera
pissutaalluni - imarisai aju-
pasissut, tusatsiakkdlu
amerlavallaaleqaat, AG aki-
kinnersiukkanik imaqarpal-
laalerami, immaqamiaa an-
ingaasat eqqarsaatigineqar-
nerupput?
Aaqqissuisoq-aa, allaase-
risat taanna atuarakku, alla
eqqaanngilara: Atuagagd-
liutit 125-liinerani, aaqqis-
suisua ataqqinartoq Jørgen
Fleischer tunoqqutaarlugu
aviisimik saqqahisimaneq -
eqqaamanerlukkuma naqqi-
kutsuussavarma - angut
taanna tassaavoq, Atua-
gagdliutini kalaallit aaqqis-
suisuusarsimasut, assigalu-
git sulisimaqisoq qutsavis-
saasorlu. Suh maannakkut
ajunngilaq. Aviisip pitsaa-
suunissaa inuillu ataasiak-
kaat innimigineqamissaat
pingaartissimaqaa. Aamma
taamanikkut aaqqissuisu-
tut innimiilliorfigineqarsi-
manera pillugu, AG-mi siu-
lersuisunit qanorpiaq iliuu-
seqartoqarsimanersoq tu-
sarpianngilara.
Siornatigut Atuagagdliu-
tit aviisiusimavoq atuartar-
tuminit avataanillu nersu-
saarineqartoq, maannak-
kulli taammaakkunnaarsi-
mavoq.