Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 25.01.1991, Side 4

Atuagagdliutit - 25.01.1991, Side 4
4 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 10 1991 ..°»nnnnTrr¥rir^TrHirninr^^ Grønlandsflymi sulisut oqaase- qarsinnaapput Aqutsisut teknikkikkut ajornartorsiuteqartoqarneraa- nermik eqqunngitsuuneraapput, timmisartortartulli me- kanikerinik tikisitanik misilittagalinnik soraarsitsineq naammagittaalliutigaat NUUK(PL) - Grønlands- flymi ammasuusariaqar- pugut. Kikkut tamarmik oqaaseqarsinnaapput, teknikereqarunilu alla- nilluunniit atorfilinnik nangaassuteqartunik taava sunnguamilluun- niit aarlerissuteqaratik oqaaseqarsinnaapput. Taamatut oqarpoq Grøn- landsfly’p direktørerigallali- gaa, Jørgen Grauengaard, SAS’imiit atukkiunneqar- toq, Grønlandsfly’p aqutsi- suisa tusagassiorfinnik ka- tersortitsinerani, selskabip timmisartuussinikkut tek- nikkikkut pitsaassusia oqal- lisigitinneqarmat. Taamatut pisoqarnera- nut aallaaviuvoq AG’mi pin- gaarnerutitatut allaaseri- saq, tassanimi oqaatigine- qarmat timmisartuutileqa- tigiit teknikerii arlallit tek- nikkikkut pitsaassusissap timmisartuutileqatigiinni ajorsiartornera ernumanar- toqartikkaat, taamaakkalu- artorli tamatuminnga am- masumik oqaatiginninnis- sartik annilaanngatigalugu. - Piareersimavunga tekni- kerinik tamanik oqaloqate- qarnissamut, taamaalior- nikkut ernumassutaajun- nartut tamaasa oqaluuseri- niarlugit, Jørgen Grauen- gaard oqarpoq. - Timmisar- tuutileqatigiinni tamatigut teknikkikkut pitsaassusis- saq oqaluuserineqartaria- qarpoq, kinaluunniilli er- nummatiminik oqaatigin- ninnissamut annilaannga- teqartariaqanngilaq. Nalunaaquttap akunneri- ni marlunni tusagassiortu- nik katersortitsinermi Grønlandsfly’p aqutsisuisa teknikkikkut pitsaassutsip isornartorsiorneqarnera, ilaatigut imatut oqaaseqar- lutik, eqqortuunnginnerar- paat: Teknikkikkut pisortaq Johannes Karlstad: - Tek- nikkikkut suliavut ajoqute- qannginnersut tamatigut marloriaammik misissor- tarpavut, taamaaliornitsi- gut inuup kukkusinnaanera annertunerpaamik pisinna- veersaartarlutigu. Allaat oqarumavunga ukiuni kin- gullerpaani teknikkikkut pitsaassuseq siomatigornit pitsaanerulersimasoq. Isummertaaseq pitsaanerusoq AG: - Taavami qanoq ililluni helikopteri tingisinnaava maskiinap iluani sakku im- mat helikopteri nakkarluni, aammalu qanoq ililluni heli- kopteri alla ilaasulik qan- gattarsinnaava aquatalu kaavittuani wirep ajoqute- qamera pissutigalugu aju- tuulernermi mittariaqaler- luni? Johannes Karlstad: - Pe- riutsit malittakkavut qanor- luunniit sukumiitigisumik aaqqitaagaluarpata inuup patsisaasinnaanera piivis- sinnaanngilarput, helikop- terillu ajutoorluni nakkar- nerata kingorna periutsit malittakkavut sakkortusisi- mavagut. Grønlandsfly’mi timmi- sartuussisarnermut pisor- taq, timmisartup naalagaa Pouul Ravn Larsen: - Isu- maqarpunga periutsit mali- tavut qanorluunniit anni- kitsualuttaasigut sukumii- tigigaluarpata teknikkikkut pitsaassusissamik apeqqut tassaanerpaavoq isummer- taatsimut tunngasoq. Ua- gut - tassalu timmisartor- tartut - isumaqarpugut marloriarluni ajutoortoqar- nerata kingorna teknikkik- kut immikkoortortaqarfim- mi isummertarnerup al- lanngortinneqarnissaa an- guniarlugu suliniartoqar- toq, taamaattumillu ullu- mikkut teknikkikkut pit- saassuseq siomatigornit pit- saanerusoq angusimavar- put. Timmlsartortartut naarnmagittaalliortut AG: - Grønlandsflymi meka- nikerit inuusuttuuneruleri- artuinnanngillat, ilinniarlu- arsimagaluarlutik misilitta- gaqarpallaanngitsut? Jørgen Grauengaard: - SAS’imit nalunngilara qa- qutigorsuaannaq inuusut- tut kukkusartut, tamanna- lu timmisartuutileqatigiin- ni tamani atuuttutut isigaa- ra. Ajomartorsiut tassaaga- junneruvoq utoqqaanerusut akuttunngitsumik misilitta- gatik upperivallaaluatsia- lersinnaasarmatigik. Poul Ravn Larsen: - Nas- suerutigisariaqarpara tim- misartortartut akornanni naammagittaalliutigineqa- laarsimasoq timmisartuuti- leqatigiit aaqqissuussaat atorunnaarsimammat, tas- salu mekanikerit ulluni 30- ini suleriarlutik ulluni 30- ini sulinngiffeqartarnerat. Tamatumalu kinguneraa sulisut tikisitat misilittagal- lit arlallit, uagut timmisar- tortartut ilisarisimasagut, toqqissisimanartitagullu, soraarsinneqarsimammata. AG: - Grønlandsflymi ta- makkiisumik sipaarniarne- rit teknikkikkut immikko- ortortaqarflmmik allatigut eqquiva? Johannes Karlstad: - Naa- mik. Atortussat atorfissa- qartitavut pissarsiarisarpa- gut, taamaalillunilu timmi- sartuvut teknikkikkut pit- saassusissamik anginerpaa- mik pigisaqarlutik. AG: - Timmisartumut in- geniøri allamik taartissa- qanngitsoq soraarsipparsi. Piffisami qanoq sivisutigi- sumi timmisartumut inge- niørinik ataatsimik amerla- neruallaartumik atorfilitta- qarsimavisi? Johannes Karlstad: - In- gerlassaqarsimavugut qara- saasiatigut atortut atuleri- artuaarnerannik, tamatu- malu ingeniørinut immik- koortortaqarfipput anner- tuvallaamik suliassaqartis- simavaa. Maanna taassuma ingerlannera naammasivar- put, inumillu ataatsimik amerlavallaalersimalluta. Ki sitsisiti g ut takussutissat nutaat AG: - Grønlandsfly’p ukiuni kingullerpaani piffissaq eq- qorlugu timminissamik an- guniagaqarnera, Danmarki- mullu ulloq aallarfik eqqor- lugu timmisartuussisarnis- samik anguniagaq teknikki- mut immikkoortortaqar- fimmik, taassumanilu suli- sunik, ulapititsivallaarsi- manngila?; Timmisartuussisarfinnut pisortaq Erik Bjerregaard: - Ingerlaarfinnut pilersaaru- tit sanagaangatsigik taava siullerpaamik aallaavigisar- parput teknikkimut immik- koortortaqarfiup uatsinnut siunnersuisarnera timmi- sartoq qanoq annertutigisu- mik atortariaqarneripput. Johannes Karlstad: - Pif- fissaq atortar iaqagar pu t atortarparput, aammalu qangattalivinnerat tikillugu timmisartut ulikkaavillugit immerneq ajorpagut. AG: - Timmisartumi ilaa- sutut mumittuanik paasin- nittarpugut, timmisartu- mummi ikileraangatta tu- sarlerneqartarpugut timmi- sartoq piffissaq eqqorlugu aallassasoq, aallanngitsiar- neranili tusarlerneqartarlu- ta teknikki pissutigalugu aallarnissaq kinguartinne- qartoq? Johannes Karlstad: Qaammatialunnguit matu- ma siorna tikillugu unnuak- kut timmisartunut unnui- sarflit silataani misissuisar- simavugut, ajoqutilli ima ikitsigisut nanisimavagut taanna atorunnaarsimallu- tigu. Aammami qangattar- nissaq sioqqullugu tunmi- sartortartup misissugassat kingullerpaamik misissor- tarpai, ajoqummillu min- nerpaannguamilluunniit malussaraangat, nalorni- gaangalluunniit, qangattar- neq ajorpugut. Taamaattus- saavoq. AG: - Kisitsisitigut takus- sutissaateqarpisi teknikki pissutigalugu kinguaattoor- nerit qassiusarnersut? Erik Bjerregaard: - Taa- maaliortarnikuugaluarpu- gut, taannali pitsaavallaar- simanngilaq. Taamaattu- mik nutaamik ilusiliilerpu- gut. Grønlandsfly’p mekanikerii sulisillugit marloriaammik misissuisoqartarpoq. Der er altid dobbeltcheck, når Grønlandsflys mekanikere arbejder. (Foto: Knud Josef sen) Alle i Grønlandsfly må nu udtale sig Ledelsen afviser tekniske problemer, men piloter er utilfredse med opsigelse af erfarne, tilkaldte mekanikere NUUK(PL) - Der skal væ- re åbenhed i Grønlands- fly. Alle må udtale sig, og hvis der er teknikere el- ler andre ansatte, som har betænkeligheder, så kan de uden nogen som helst risiko udtale sig. Sådan sagde Grønlands- flys nye, konstituerede di- rektør, Jørgen Grauen- gaard, der er udlånt fra SAS, da Grønlandsflys ledelse havde sat pressen stævne for at diskutere selskabets flytekniske standard. Den konkrete anledning var en leder i AG den 9. ja- nuar 91, hvori det blev på- stået, at flere af flyselska- bets teknikere var betænke- lige over faldende teknisk standard i flyselskabet, men at de ikke turde sige det of- fentligt. - Jeg er indstillet på at tale med teknikerne, således at alle betænkeligheder, der måtte eksistere, kommer på bordet, sagde Jørgen Grau- engaard. - Der skal altid væ- re debat om den tekniske standard i et flyselskab, men ingen må være nervøs for at komme frem med deres be- tænkeligheder. Grønlandsflys ledelse af- viste i øvrigt kritikken af den tekniske standard på det to timer lange pressemø- de, hvor der blandt andet faldt følgende replikker: Teknisk chef Johannes Karlstad: - Der er altid dob- beltcheck på vores tekniske arbejde, således at der er maksimal garanti mod men- neskelige fejl. Jeg vil påstå, at i de seneste år er vores tekniske standard blevet endnu bedre end før. Bedre holdning AG: - Hvordan kan det så ske, at en helikopter kom- mer i luften med et stykke værktøj i maskinen, så flyet styrter, og hvordan kan en anden helikopter med pas- sagerer komme i luften med fejl i wiren til halerotoren, så man må nødlande? Johannes Karlstad: Uanset hvor grundige vore procedurer er, så kan vi al- drig helt eliminere den men- neskelige faktor, og efter Jørgen Grauengaard, direk- tør: - Oqaaseqarnissamut annilaangasoqartariaqan- ngilaq. Jørgen Grauengaaard, di- rektør: -Ingen må være ner- vøse for at udtale sig. uheldet med helikopteren, der styrtede, har vi stram- met op på vore procedurer. Flyvechef i Grønlandsfly, kaptajn Poul Ravn Larsen: - Jeg tror, at uanset hvor de- taljerede procedurer, vi har, så er det med teknisk stan- dard til syvende og sidst et spørgsmål om holdning. Det er vores - altså piloternes - opfattelse, at efter de to uheld, så arbejder man i tek- nisk afdeling bevidst på at ændre holdningen, og i dag har vi derfor bedre teknisk standard end før. Pilot-protester AG: - Har Grønlandsfly ikke en yngre og yngre stab af mekanikere, som, selvom de er godt uddannet, ikke har så meget erfaring? Jørgen Grauengaard: - Jeg ved fra SAS, og jeg tror, det gælder alle flyselskaber, at det sjældent er de unge, der laver fejl. Problemet er oftere, at de ældre kan kom- me til at stole lidt for meget på deres erfaring. Poul Ravn Larsen: - Jeg må indrømme, at der blandt piloterne har været lidt pro- tester imod, at selskabet har afskaffet den ordning, hvor mekanikere arbejder her 30 dage og har 30 dage fri. Re- elt betyder det, at man har opsagt flere af de gamle til- kaldte, erfarne folk, som vi piloter kender og er trygge ved. AG: - Hvorfor afskaffer man den såkaldte 30-30 ord- ning? Johannes Karlstad: - Det er en dyr ordning. Reelt ar- bejder dejo kun halvdelen af året for en årsløn. Desuden er der i dag flere og flere kva- lificerede lokale folk. AG: -1 har fyret en flyin- geniør, som ikke erstattes. Hvorlænge har I haft en flyingeniør for meget? Johannes Karlstad: - Vi har haft et projekt med ind- køring af et nyt edb-system, og det har belastet ingeniør- afdelingen meget. Nu er vi færdige, og så er en mand blevet i overskud. Ny statistik AG: - Grønlandsflys ambi- tioner de seneste år om at flyve til tiden og om sam- medagsforbindelse til Dan- mark fra så mange destina- tioner som muligt, har det ikke lagt et pres på teknisk afdeling og dens medarbej- dere? Rutedivisionschef Erik Bjerregaard: - Når vi laver vore fartplaner, så tager vi allerførst udgangspunkt i, hvormeget flykapacitet net- op teknisk afdeling fortæller os, vi kan råde over. Johannes Karlstad: - Vi har den tid, vi skal bruge, og vi står jo ikke og skruer på flyene Uge op til afgang. AG: - Som passager kan man have det modsatte ind- tryk, når man checker ind, får at vide at man flyver til tiden, og så lige før afgang får man at vide, at afgangen er udsat på grund af teknik? Johannes Karlstad: - Ind- til for et par måneder siden lavede vi et check ude på pladsen foran hangaren om natten, men vi fandt så få fejl, at vi har afskaffet det. Endelig er det altid piloten, der foretager det allersidste check inden afgang, og er der den mindste fejl eller tvivl, så flyver vi ikke. Sådan skal det være. AG: - Har I en statistik over, hvor mange forsinkel- ser, der skyldes teknik? Erik Bjerregaard: - Det havde vi, men den var ikke god nok. Så vi er ved at lave en ny.

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.