Atuagagdliutit - 25.01.1991, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 10 1991
..°»nnnnTrr¥rir^TrHirninr^^
Grønlandsflymi
sulisut oqaase-
qarsinnaapput
Aqutsisut teknikkikkut ajornartorsiuteqartoqarneraa-
nermik eqqunngitsuuneraapput, timmisartortartulli me-
kanikerinik tikisitanik misilittagalinnik soraarsitsineq
naammagittaalliutigaat
NUUK(PL) - Grønlands-
flymi ammasuusariaqar-
pugut. Kikkut tamarmik
oqaaseqarsinnaapput,
teknikereqarunilu alla-
nilluunniit atorfilinnik
nangaassuteqartunik
taava sunnguamilluun-
niit aarlerissuteqaratik
oqaaseqarsinnaapput.
Taamatut oqarpoq Grøn-
landsfly’p direktørerigallali-
gaa, Jørgen Grauengaard,
SAS’imiit atukkiunneqar-
toq, Grønlandsfly’p aqutsi-
suisa tusagassiorfinnik ka-
tersortitsinerani, selskabip
timmisartuussinikkut tek-
nikkikkut pitsaassusia oqal-
lisigitinneqarmat.
Taamatut pisoqarnera-
nut aallaaviuvoq AG’mi pin-
gaarnerutitatut allaaseri-
saq, tassanimi oqaatigine-
qarmat timmisartuutileqa-
tigiit teknikerii arlallit tek-
nikkikkut pitsaassusissap
timmisartuutileqatigiinni
ajorsiartornera ernumanar-
toqartikkaat, taamaakkalu-
artorli tamatuminnga am-
masumik oqaatiginninnis-
sartik annilaanngatigalugu.
- Piareersimavunga tekni-
kerinik tamanik oqaloqate-
qarnissamut, taamaalior-
nikkut ernumassutaajun-
nartut tamaasa oqaluuseri-
niarlugit, Jørgen Grauen-
gaard oqarpoq. - Timmisar-
tuutileqatigiinni tamatigut
teknikkikkut pitsaassusis-
saq oqaluuserineqartaria-
qarpoq, kinaluunniilli er-
nummatiminik oqaatigin-
ninnissamut annilaannga-
teqartariaqanngilaq.
Nalunaaquttap akunneri-
ni marlunni tusagassiortu-
nik katersortitsinermi
Grønlandsfly’p aqutsisuisa
teknikkikkut pitsaassutsip
isornartorsiorneqarnera,
ilaatigut imatut oqaaseqar-
lutik, eqqortuunnginnerar-
paat:
Teknikkikkut pisortaq
Johannes Karlstad: - Tek-
nikkikkut suliavut ajoqute-
qannginnersut tamatigut
marloriaammik misissor-
tarpavut, taamaaliornitsi-
gut inuup kukkusinnaanera
annertunerpaamik pisinna-
veersaartarlutigu. Allaat
oqarumavunga ukiuni kin-
gullerpaani teknikkikkut
pitsaassuseq siomatigornit
pitsaanerulersimasoq.
Isummertaaseq
pitsaanerusoq
AG: - Taavami qanoq ililluni
helikopteri tingisinnaava
maskiinap iluani sakku im-
mat helikopteri nakkarluni,
aammalu qanoq ililluni heli-
kopteri alla ilaasulik qan-
gattarsinnaava aquatalu
kaavittuani wirep ajoqute-
qamera pissutigalugu aju-
tuulernermi mittariaqaler-
luni?
Johannes Karlstad: - Pe-
riutsit malittakkavut qanor-
luunniit sukumiitigisumik
aaqqitaagaluarpata inuup
patsisaasinnaanera piivis-
sinnaanngilarput, helikop-
terillu ajutoorluni nakkar-
nerata kingorna periutsit
malittakkavut sakkortusisi-
mavagut.
Grønlandsfly’mi timmi-
sartuussisarnermut pisor-
taq, timmisartup naalagaa
Pouul Ravn Larsen: - Isu-
maqarpunga periutsit mali-
tavut qanorluunniit anni-
kitsualuttaasigut sukumii-
tigigaluarpata teknikkikkut
pitsaassusissamik apeqqut
tassaanerpaavoq isummer-
taatsimut tunngasoq. Ua-
gut - tassalu timmisartor-
tartut - isumaqarpugut
marloriarluni ajutoortoqar-
nerata kingorna teknikkik-
kut immikkoortortaqarfim-
mi isummertarnerup al-
lanngortinneqarnissaa an-
guniarlugu suliniartoqar-
toq, taamaattumillu ullu-
mikkut teknikkikkut pit-
saassuseq siomatigornit pit-
saanerusoq angusimavar-
put.
Timmlsartortartut
naarnmagittaalliortut
AG: - Grønlandsflymi meka-
nikerit inuusuttuuneruleri-
artuinnanngillat, ilinniarlu-
arsimagaluarlutik misilitta-
gaqarpallaanngitsut?
Jørgen Grauengaard: -
SAS’imit nalunngilara qa-
qutigorsuaannaq inuusut-
tut kukkusartut, tamanna-
lu timmisartuutileqatigiin-
ni tamani atuuttutut isigaa-
ra. Ajomartorsiut tassaaga-
junneruvoq utoqqaanerusut
akuttunngitsumik misilitta-
gatik upperivallaaluatsia-
lersinnaasarmatigik.
Poul Ravn Larsen: - Nas-
suerutigisariaqarpara tim-
misartortartut akornanni
naammagittaalliutigineqa-
laarsimasoq timmisartuuti-
leqatigiit aaqqissuussaat
atorunnaarsimammat, tas-
salu mekanikerit ulluni 30-
ini suleriarlutik ulluni 30-
ini sulinngiffeqartarnerat.
Tamatumalu kinguneraa
sulisut tikisitat misilittagal-
lit arlallit, uagut timmisar-
tortartut ilisarisimasagut,
toqqissisimanartitagullu,
soraarsinneqarsimammata.
AG: - Grønlandsflymi ta-
makkiisumik sipaarniarne-
rit teknikkikkut immikko-
ortortaqarflmmik allatigut
eqquiva?
Johannes Karlstad: - Naa-
mik. Atortussat atorfissa-
qartitavut pissarsiarisarpa-
gut, taamaalillunilu timmi-
sartuvut teknikkikkut pit-
saassusissamik anginerpaa-
mik pigisaqarlutik.
AG: - Timmisartumut in-
geniøri allamik taartissa-
qanngitsoq soraarsipparsi.
Piffisami qanoq sivisutigi-
sumi timmisartumut inge-
niørinik ataatsimik amerla-
neruallaartumik atorfilitta-
qarsimavisi?
Johannes Karlstad: - In-
gerlassaqarsimavugut qara-
saasiatigut atortut atuleri-
artuaarnerannik, tamatu-
malu ingeniørinut immik-
koortortaqarfipput anner-
tuvallaamik suliassaqartis-
simavaa. Maanna taassuma
ingerlannera naammasivar-
put, inumillu ataatsimik
amerlavallaalersimalluta.
Ki sitsisiti g ut
takussutissat nutaat
AG: - Grønlandsfly’p ukiuni
kingullerpaani piffissaq eq-
qorlugu timminissamik an-
guniagaqarnera, Danmarki-
mullu ulloq aallarfik eqqor-
lugu timmisartuussisarnis-
samik anguniagaq teknikki-
mut immikkoortortaqar-
fimmik, taassumanilu suli-
sunik, ulapititsivallaarsi-
manngila?;
Timmisartuussisarfinnut
pisortaq Erik Bjerregaard: -
Ingerlaarfinnut pilersaaru-
tit sanagaangatsigik taava
siullerpaamik aallaavigisar-
parput teknikkimut immik-
koortortaqarfiup uatsinnut
siunnersuisarnera timmi-
sartoq qanoq annertutigisu-
mik atortariaqarneripput.
Johannes Karlstad: - Pif-
fissaq atortar iaqagar pu t
atortarparput, aammalu
qangattalivinnerat tikillugu
timmisartut ulikkaavillugit
immerneq ajorpagut.
AG: - Timmisartumi ilaa-
sutut mumittuanik paasin-
nittarpugut, timmisartu-
mummi ikileraangatta tu-
sarlerneqartarpugut timmi-
sartoq piffissaq eqqorlugu
aallassasoq, aallanngitsiar-
neranili tusarlerneqartarlu-
ta teknikki pissutigalugu
aallarnissaq kinguartinne-
qartoq?
Johannes Karlstad:
Qaammatialunnguit matu-
ma siorna tikillugu unnuak-
kut timmisartunut unnui-
sarflit silataani misissuisar-
simavugut, ajoqutilli ima
ikitsigisut nanisimavagut
taanna atorunnaarsimallu-
tigu. Aammami qangattar-
nissaq sioqqullugu tunmi-
sartortartup misissugassat
kingullerpaamik misissor-
tarpai, ajoqummillu min-
nerpaannguamilluunniit
malussaraangat, nalorni-
gaangalluunniit, qangattar-
neq ajorpugut. Taamaattus-
saavoq.
AG: - Kisitsisitigut takus-
sutissaateqarpisi teknikki
pissutigalugu kinguaattoor-
nerit qassiusarnersut?
Erik Bjerregaard: - Taa-
maaliortarnikuugaluarpu-
gut, taannali pitsaavallaar-
simanngilaq. Taamaattu-
mik nutaamik ilusiliilerpu-
gut.
Grønlandsfly’p mekanikerii sulisillugit marloriaammik misissuisoqartarpoq.
Der er altid dobbeltcheck, når Grønlandsflys mekanikere arbejder. (Foto: Knud Josef sen)
Alle i Grønlandsfly
må nu udtale sig
Ledelsen afviser tekniske problemer, men piloter er
utilfredse med opsigelse af erfarne, tilkaldte mekanikere
NUUK(PL) - Der skal væ-
re åbenhed i Grønlands-
fly. Alle må udtale sig, og
hvis der er teknikere el-
ler andre ansatte, som
har betænkeligheder, så
kan de uden nogen som
helst risiko udtale sig.
Sådan sagde Grønlands-
flys nye, konstituerede di-
rektør, Jørgen Grauen-
gaard, der er udlånt fra SAS,
da Grønlandsflys ledelse
havde sat pressen stævne
for at diskutere selskabets
flytekniske standard.
Den konkrete anledning
var en leder i AG den 9. ja-
nuar 91, hvori det blev på-
stået, at flere af flyselska-
bets teknikere var betænke-
lige over faldende teknisk
standard i flyselskabet, men
at de ikke turde sige det of-
fentligt.
- Jeg er indstillet på at tale
med teknikerne, således at
alle betænkeligheder, der
måtte eksistere, kommer på
bordet, sagde Jørgen Grau-
engaard. - Der skal altid væ-
re debat om den tekniske
standard i et flyselskab, men
ingen må være nervøs for at
komme frem med deres be-
tænkeligheder.
Grønlandsflys ledelse af-
viste i øvrigt kritikken af
den tekniske standard på
det to timer lange pressemø-
de, hvor der blandt andet
faldt følgende replikker:
Teknisk chef Johannes
Karlstad: - Der er altid dob-
beltcheck på vores tekniske
arbejde, således at der er
maksimal garanti mod men-
neskelige fejl. Jeg vil påstå,
at i de seneste år er vores
tekniske standard blevet
endnu bedre end før.
Bedre holdning
AG: - Hvordan kan det så
ske, at en helikopter kom-
mer i luften med et stykke
værktøj i maskinen, så flyet
styrter, og hvordan kan en
anden helikopter med pas-
sagerer komme i luften med
fejl i wiren til halerotoren,
så man må nødlande?
Johannes Karlstad:
Uanset hvor grundige vore
procedurer er, så kan vi al-
drig helt eliminere den men-
neskelige faktor, og efter
Jørgen Grauengaard, direk-
tør: - Oqaaseqarnissamut
annilaangasoqartariaqan-
ngilaq.
Jørgen Grauengaaard, di-
rektør: -Ingen må være ner-
vøse for at udtale sig.
uheldet med helikopteren,
der styrtede, har vi stram-
met op på vore procedurer.
Flyvechef i Grønlandsfly,
kaptajn Poul Ravn Larsen: -
Jeg tror, at uanset hvor de-
taljerede procedurer, vi har,
så er det med teknisk stan-
dard til syvende og sidst et
spørgsmål om holdning. Det
er vores - altså piloternes -
opfattelse, at efter de to
uheld, så arbejder man i tek-
nisk afdeling bevidst på at
ændre holdningen, og i dag
har vi derfor bedre teknisk
standard end før.
Pilot-protester
AG: - Har Grønlandsfly ikke
en yngre og yngre stab af
mekanikere, som, selvom de
er godt uddannet, ikke har
så meget erfaring?
Jørgen Grauengaard: -
Jeg ved fra SAS, og jeg tror,
det gælder alle flyselskaber,
at det sjældent er de unge,
der laver fejl. Problemet er
oftere, at de ældre kan kom-
me til at stole lidt for meget
på deres erfaring.
Poul Ravn Larsen: - Jeg
må indrømme, at der blandt
piloterne har været lidt pro-
tester imod, at selskabet har
afskaffet den ordning, hvor
mekanikere arbejder her 30
dage og har 30 dage fri. Re-
elt betyder det, at man har
opsagt flere af de gamle til-
kaldte, erfarne folk, som vi
piloter kender og er trygge
ved.
AG: - Hvorfor afskaffer
man den såkaldte 30-30 ord-
ning?
Johannes Karlstad: - Det
er en dyr ordning. Reelt ar-
bejder dejo kun halvdelen af
året for en årsløn. Desuden
er der i dag flere og flere kva-
lificerede lokale folk.
AG: -1 har fyret en flyin-
geniør, som ikke erstattes.
Hvorlænge har I haft en
flyingeniør for meget?
Johannes Karlstad: - Vi
har haft et projekt med ind-
køring af et nyt edb-system,
og det har belastet ingeniør-
afdelingen meget. Nu er vi
færdige, og så er en mand
blevet i overskud.
Ny statistik
AG: - Grønlandsflys ambi-
tioner de seneste år om at
flyve til tiden og om sam-
medagsforbindelse til Dan-
mark fra så mange destina-
tioner som muligt, har det
ikke lagt et pres på teknisk
afdeling og dens medarbej-
dere?
Rutedivisionschef Erik
Bjerregaard: - Når vi laver
vore fartplaner, så tager vi
allerførst udgangspunkt i,
hvormeget flykapacitet net-
op teknisk afdeling fortæller
os, vi kan råde over.
Johannes Karlstad: - Vi
har den tid, vi skal bruge, og
vi står jo ikke og skruer på
flyene Uge op til afgang.
AG: - Som passager kan
man have det modsatte ind-
tryk, når man checker ind,
får at vide at man flyver til
tiden, og så lige før afgang
får man at vide, at afgangen
er udsat på grund af teknik?
Johannes Karlstad: - Ind-
til for et par måneder siden
lavede vi et check ude på
pladsen foran hangaren om
natten, men vi fandt så få
fejl, at vi har afskaffet det.
Endelig er det altid piloten,
der foretager det allersidste
check inden afgang, og er
der den mindste fejl eller
tvivl, så flyver vi ikke. Sådan
skal det være.
AG: - Har I en statistik
over, hvor mange forsinkel-
ser, der skyldes teknik?
Erik Bjerregaard: - Det
havde vi, men den var ikke
god nok. Så vi er ved at lave
en ny.