Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 25.01.1991, Síða 11

Atuagagdliutit - 25.01.1991, Síða 11
NR. 10 1991 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN 19 Dyne-Larsen taarsiissuteqaq- qusaavoq KØBENHAVN - Danskit, svenskit, norskit tyskillu takornariat 227-it Larsen Rejser’imik Mexicomut angalasimasut tamakkiisu- mik taarsiiffigeqqupput. Takorniat eqqartuussissu- serisoq qinnuigisimavaat eqqartuussassanngortitseq- qullugu, aammalu oqaase- qartuat, Bernt Jacobsen, naapertorlugu taakkua pia- reersimapput eqqartuussi- vik aqqutigalugu aningaasa- nik taarsiivigeqqunissamut. Takornariat 227-it, 1990/ 91-imi juullimut ukiortaa- mullu atasumik sapaatip akunnerini marlunni Mexi- comiittut, oqarput kataiogi- mit, videofilmimit Jydsk Se- ngetøjslagerimilu sulisunit salloqittarneqarsimallutik. - Neriorsorneqarsimavu- gut 23 gradenik kiassiussa- sugut, nunami naggorissu- miissasugut aammalu aali- sarfitsialassuarmiissasu- gut. Paarlattuanilli aggua- qatigiissillugu taamaallaat 13 gradenik kiassiorpugut, hotelimiilluta kiassagaan- ngitsumi, nunamiilluta ino- qajuitsutut isikkulimmi, aa- lisarfimmilu, ukiuunera pis- sutigalugu aalisartut ku- jammukaallutik qimassima- saanni, Bernt Jacobsen oqarpoq. EF peqqumaa- terpassualik BRUXELLES - EF’ip nuna- lerinermi tunisassianik sip- porussatigut nutaamik aat- saat taama amerlatigisunik pigisaqalilerpoq. EF-kommissionimit tak- ussutiissiissutikkut erser- poq maannakkut nersus- suup neqai 750.000 tonsit toqqorsivimmiitinneqartut, taamaalillunilu 1987-imi amerlanerpaanik angusaq anguneqangaj alluinnar toq. Punneq 260.000 tons aam- malu immuit panertut 335.000 tonsit toqqorsivin- niitinneqarput, amerliartu- innarlutillu. Tamakku sani- atigut savat neqaat - tupal- lu, - toqqorsivinniittut annertoqisut kommissioni paasissutissiivoq. Karrit toqqorsivinniittut 18,5 millioner tonsiupput, ukioq ataaseq qaangiuttoq taamaallaat 11,5 millioner tonsiullutik, naatsorsuuti- gineqarporlu 1991-ip naan- nginnerani suli 10 millioner tonsinik amerleriassasut. Pissutsit taamaalinerat kommissionimiit »annilaar- nartutut« oqaatigineqartoq kinguneqartussaavoq naat- sorsuutigineqartumit suk- kanerujussuarmik EF’ip nunalerinermut aaqqis- suussinerinut aningaasar- tuutit qaffariarnissaannik. Ukioq manna suli 16 milliar- der koruunit missaat, aap- paagulu 32 milliarder ko- ruunissaat missaat atorfis- saqartinneqartussaassap- put. as»aes^«gi98aiig»B8a«Biiiiciii)tri)iiiiniiaiimniiiiinniii)iiiiiwini>nanininniiiiiir"ff Island Baltikummimik tapersersuivoq REYKJAVIK - Islandimiut naalakkersuisuisa Letlandi- mi, Estlandimi Litauenimi- lu demokrati tunngavigalu- gu suliniartut iliuutsitigut assigiinngitsutigut taper- sersorniarpai, aammalu taa- maaliorniarnerat nunat kil- liit allat iliuusaannit tama- nit annertunersaallutik. Reykjavikkimi nunanut allanut ministereqarfimmiit tusagassiorfinnut nalunaa- rutikkut erserpoq Islandip kunngiitsuufiiit baltiskiu- sut pingasut niueqatigiin- nikkut kulturikkullu sule- qatigineri annertusiniarai. Nunanulli allanut ministe- rip Jon Baldvin Hannibals- sonip Islandip radioanut ilanngullugu oqaatigaa aammattaaq aallartitaqar- nikkut attaveqaatinik piler- sitsinissaq siunertaralugu isumaqatigiinniartoqalissa- soq. Naalakkersuisut Islandi- mi inatsisartut, Altingi, kaammattorpaat Estlandi- mut, Letlandimut Litaueni- mullu takuniaasussanik aallartitseqqullugu, aam- malu sulissutigineqaqqullu- gu Islandip kunngiitsoqar- fiillu pingasut taakkua akornanni inatsisartuti- goortumik suleqatigiinneq »pisortatigoortumik tun- ngavissalerneqassasoq«. Naalakkersuisuniit oqaa- seqaatikkut erseqqissarne- qarpoq Islandip sorsunner- suarmi kingullermi sovjetti- mut nunanik taakkuninnga ilanngussisimaneq akuer- saarsimanngisaannaraa. Qimuttuitsoq timmisartutut sukkatigisoq KØBENHAVN - Ukiualun- nguit qaangiuppata Køben- havnimiit Parisimut nalu- naaquttap akunneri arfinil- lit atorlugit qimuttuitsunut ilaasoqarsinnaalissaaq. Taamatut qimuttuitsunik ingerlatsinerup iluani piso- qartussaanera angallanner- mut ministerip Kaj Ikastip (K) Trafikjournalisternes Klub’imi oqalugiarluni oqaatigaa. Tysklandimi Frankrigi- milu ingerlaarfiit ilaanni sukkasoorujussuarmik, soorlu assersuutigalugu na- lunaaquttap akunneranut 400 kilometerinik sukkas- susilimmik ingerlasoqarta- lernissaa, naatsorsuutigine- qarpoq. Kaj Ikast naatsor- suutigaa danskit qimuttuit- sunut ingerlaarfiini pi- ngaarnerni sukkassuseq anginerpaaq 200 aamma 250’ip missaaniissasoq. Taakununngattaaq ilan- ngukkujoq Storebælt aqqu- saarlugu qimuttuitsutigut aqquteqalernissaq, naatsor- suutigineqartut 90’ikkut qi- teqqunnerat nallersinnagu pilersinneqarumaartoq. Aammattaaq ilaagujoq Kø- benhavnimiit Odensemut piinnarani, aammattaarli Padborgimut, tass£mngalu Hamborgimut, kallerup in- neranik ingerlatilinnik qi- muttuitsoqartoqalernissaa. Aamma pisariaqartussaa- voq Jyllandip kujataaniit killeqarfik tikillugu qimut- tuitsunut aqqutit sanileriit marluulersinneqarnissaat. asmmmimgsmmmmmmmmmm Krav mod Dyne-Larsen KØBENHAVN - 227 dan- ske, svenske, norske og ty- ske turister kræver fuld er- statning for en rejse til Mexico med Larsen Rejser. Turisterne har bedt en ad- vokat udtage stævning og er ifølge deres talsmand, Bernt Jacobsen, parate til at køre en retssag for at få beløbet udbetalt. De 227 turister, der var i Mexico på to-ugers ture i jul og nytår 1990/91, hævder, at de er blevet ført bag lyset af katalog, videofilm og perso- nale hos Jydsk Sengetøjsla- ger. - Vi var blevet lovet 23 grader, et frodigt landskab og et pittoresk fiskerleje. I stedet fik vi temperaturer på gennemsnitligt 13 grader, et uopvarmet hotel, et ør- kenlignende landskab og et fiskerleje, hvor fiskerne på grund af vintersæsonen var trukket sydpå, siger Bernt Jacobsen. EF sanker i lade BRUXELLES - EFs over- skudslagre af landbrugsva- rer er godt på vej til at sætte rekord. En oversigt fra EF-kom- missionen viser, at der for tiden er 750.000 tons okse- kød på lager, det vil sige nær rekordniveauet i 1987. Der er 260.000 tons smør og 335.000 tons skummet- mælkspulver på lager, og tendensen er stigende. Des- uden er der væsentlige lagre af fårekød - og tobak, oplyser kommissionen. Lagrene af korn er på 18,5 millioner tons mod kun 11,5 millioner tons for et år si- den, og der ventes en yderli- gere stigning på 10 millioner tons inden udgangen af 1991. Denne situation, som kommissionen kalder »foru- roligende«, får til følge, at udgifterne til EFs land- brugsordninger stiger me- get hurtigere end beregnet. Der bliver behov for yderli- gere ca. 16 milliarder kr. i år og ca. 32 milliarder kr. til næste år. Island støtter Baltikum REYKJAVIK - Den islands- ke regering vil støtte de de- mokratiske kræfter i Let- land, Estland og Litauen gennem en række initiati- ver, der hører til de mest vidtgående, som noget vest- ligt land har taget. Af en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet i Reykjavik fremgik det, at Is- land vil øge samarbejdet med de tre baltiske repu- blikker hvad angår samhan- del og kultur. Men udenrigs- minister Jon Baldvin Han- nibalsson tilføjede over for Islands Radio, at der også kan blive tale om at optage forhandlinger om oprettelse af diplomatiske forbindel- ser. Regeringen opfordrer det islandske parlament, Altin- get, til at sende en delega- tion til Estland, Letland og Litauen og sørge for, at sam- arbejdet mellem Islands og de tre republikkers rådgi- vende forsamlinger »får et formelt grundlag«. I en udtalelse fra regerin- gen blev det understreget, at Island aldrig har anerkendt den sovjetiske anneksion under Anden Verdenskrig. Tog med flyets fart KØBENHAVN - Om nogle få år vil man kunne køre med tog fra København til Paris på seks timer. Det gav trafikminister Kaj Ikast (K) som et eksem- pel på udviklingen inden for jernbanedrift, da han talte i Trafikjournalisternes Klub. I Tyskland og Frankrig regnes med meget høje ha- stigheder på visse stræknin- ger, f.eks. 400 kilometer i ti- men. Kaj Ikast anslår, at de højeste hastigheder på dan- ske hovedstrækninger vil blive på mellem 200 og 250. Til billedet hører den fa- stejernbaneforbindelse over Storebælt, som ventes fær- dig inden midten af 90’erne. Det hører også med, at der også er el-drift ikke blot til Odense fra København, men også videre til Padborg og derfra videre til Hamborg. Og det vil desuden være nødvendigt med dobbelt- spor på hele strækningen gennem Sønderjylland ned til grænsen. Royal Greenland International søger marketingchef og eksportchef Marketingchef til international markedsføring inden for fødevareområderne: detaifog catering. Som overordnet mål i en flerårig handlingsplan satser Royal Greenland på at udbygge sin posi- tion som en international mærke- vareproducent inden for fødevarer til detail- og cateringhandelen. Marketingchefen er medlem af ledergruppen og får gennem direkte reference til direktøren ansvaret for at styre og udvikle de marketing- mæssige funktioner hertil. Hovedopgaver • forestå konceptopbygning • udarbejde/justere markedsførings- politikker og -strategier • forestå udarbejdelse og gennem- førelse af marketingplancr/- budgetter • ledelse af udviklingsprojekter rettet mod detailhandelen • koordinering og styring af reklame- og PR-aktiviteter inden for koncernen Vi forventer • indgående kendskab til brugen af moderne marketingværktøjer • minimum 7-8 års praktisk erfaringsgrundlag erhvervet inden for fødevarer • relevant teoretisk baggrund på cand.merc. niveau • en absolut fleksibel og sam- arbejdsorienteret indstilling med evne til at kunne prioritere opgaverne • evne til at bevare roen og over- blikket i pressede situationer • gode sprogkundskaber - Beherskelse af engelsk i skrift og tale samt kendskab til de øvrige hovedsprog Eksportchef til internationalt salg inden for cateringmarkedet. Med reference til vicedirektøren får eksportchefen ansvaret for at vedligeholde og udbygge salget til cateringhandelen på alle markeder. Dette salg andrager i dag et væsent- ligt trecifret millionbeløb. Hovedopgaver • drivende kraft i udbygningen af cateringsortimentet • koordinering og ledelse af cateringaktiviteteme - såvel internt 1 huset som eksternt til vore salgsselskaber • servicering af nøglekunder • udarbejdelse af budgetter og handlingsplaner • sikre gennemførelse og målopfyl- delse af planer Vi forventer • en initiativrig personlighed med ennemslagskraft, der jordnært an nå de daglige resultater og visionært kan føre ideer ud i virkeligheden Royal Greenland • dybtgående international viden om cateringmarkedet, erhvervet gennem egen fødevareekspor- terende indsats over en årrække • en teoretisk baggrund på handels- højskoleniveau • gode administrative evner • gode sprogkundskaber - Beherskelse af engelsk i skrift og tale samt kendskab til de øvrige hovedsprog • evne til at bevare roen og over- blikket i pressede situationer Vi tilbyder For begge stillinger gælder, at vi tilbyder krævende og udviklende job i en spændende og dynamisk virksomhed. Løn og benefits forhandles individuelt efter kvalifi- kationer. Skriftlig ansøgning mærket det pågældende job sendes til Royal Greenland International, persona- leafdelingen, Langerak 15, postboks 8220,9220 Aalborg Øst. Alle ansøgninger behandles fortroligt. Royal Greenland International har domicil i Aalborg. Omsætningen er på 4 år øget fra ca. 500 mio. kr. til 1.800 mio. kr. Produkterne afsættes til catering, detail og industri i Skandinavien, EF, Japan og Nordamerika. På hovedmarkederne er der oprettet salgsselskabcr. Royal Greenland International er en del af Royal Greenland A/S. Koncernen beskæftiger ca. 3.500 personer inden for fiskeri, produktion og salg af de grønlandske kvalitetsprodukter til verdensmarkedet. Koncernen råder over 12 trawlere og 17 moderne fabrikker, men driver også international handel med produkter, der ikke er produceret på egne anlæg, samt deltager i drift af andre selskaber inden for fiskeri og produktion.

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.