Atuagagdliutit - 28.01.1991, Side 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 11 1991
Chefens svar vildleder
Af Gunnlaugur Gudmundsson, psykolog på Dronning Ingrids Hospital
Den aktuelle diskussion om
sundhedsvæsenet i Grøn-
land er absolut påkrævet.
Derfor har flere ansatte
blandt andre jeg, taget blade
fra munden og offentligt
fremsat kritik af forholdene
i sundhedsvæsenet. Denne
kritik berører væsentlige
emner, som er nødvendige
at få afklaret før de endelige
forhandlinger om overtagel-
sen af sundhedsvæsenet fin-
der sted. Derfor har vi med
stor interesse imødeset for-
valtningschefens svar på
den seneste tids heftige kri-
tik fremsat i aviser og radio.
I sidste uge kom så svaret
og modsat hensigten be-
kræfter dette, at kritikken
af forvaltningsledelsen er
berettiget. Forvaltningschef
Svend Skov Jensens indlæg
i AG og Sermitsiaq er karak-
teriseret ved både arrogance
og vildledning, som når han
karakteriserer den fremsat-
te kritik som >» - en cocktail
af enkeltstående personsa-
ger« og som udtryk for » -
personlige og faglige ambi-
tioner«. I indlægget stiller
han sig selv spørgsmålet: » -
hvad drejer die disse forly-
dender sig egentlig om?«
Ifølge Svend Skov Jensen
er de ansattes kritik kun
»forlydender«, og han kon-
kluderer overbærende, at
sundhedsvæsenets ledelse
har undervurderet de følel-
ser af usikkerhed, som for-
andringer i forbindelse med
overtagelsen fremkalder hos
de ansatte. Forvaltnings-
chefen skriver sammesteds,
at vi generelt har et meget
velfungerende sundhedsvæ-
sen og hentyder til, at det
kun er vores (de ansattes)
egen usikkerhed, som får os
til at fremsætte »forlyden-
der« om, at noget skulle væ-
re galt.
En argumentation, som
den Svend Skov Jensen her
benytter, er et eksempel på
mystifikation. Definitions-
mæssigt er en mystifika-
tions hovedformål at undgå
autentisk konflikt - selv om
den ikke altid kan hindre
konflikt, dækker den over,
hvad konflikten egentlig
handler om. En hovedfunk-
tion er en vedligeholdelse af
status quo i forbindelse
med, at den, der mystifice-
rer (her forvaltningen, re-
præsenteret ved forvalt-
ningschefen), føler sin inte-
gration truet.
Jeg vil i det følgende argu-
mentere for, hvordan han
føler sig truet, og vil i den
forbindelse tage udgangs-
punkt i, at Dronning Ingrids
Hospital (også) er et psykia-
trisk sygehus og i den nor-
ske sociolog Y. Løchens bog
(1976): »Idealer og realiteter
i et psyk. sygehus«.
Her beskrives bl.a. hvor-
dan der eksisterer et over-
ordnet bytteforhold mellem
et psykiatrisk sygehus og
samfundet, hvor sygehuset
mod at løse nogle problemer
får bl.a. økonomiske midler.
Denne aftale indeholder dog
både pligten og retten til at
anvende bestemte ideologier
inden for en bestemt ram-
me.
Spørgsmålet er så, om det
er muligt at opfylde denne
aftale uden væsentlige æn-
dringer i institutionen - især
når, som her, sygehuset skal
til at relatere til et andet
samfund. Når magthave-
rens primære interesse be-
står i at bevare indtrykket
af, at den påståede ideologi
gennemføres, og at den
grundlæggende aftale mel-
lem sygehus og samfund ik-
ke trænger til revision, kan
man ofte se tilstedeværelsen
af det, som Y. Løchen kalder
en »diagnostisk kultur«.
Han ser sådan en som en
parallel til en psykologisk
forsvarsmekanisme, hvor
den »diagnostiske kultur« i
stedet forsvarer det sociale
system (her relationen mel-
lem sygehusforvaltningen
og Sundhedsministeriet)
mod ændringer - en system-
bevarende mekanisme, som
fungerer som en social kon-
trol, hvor opmærksomhe-
den rettes mod individer i
stedet for mod systemet (jvf.
igen forvaltningschefens
indlæg, hvor han referer til:
» - en cocktail af enkelt-
stående personsager.«
Jeg tolker forvaltnings-
chefens reaktioner på kritik
som tegn på tilstedeværel-
sen af en »diagnostisk kul-
tur«. Den sociale kontrol
har taget form af forbud,
tvang, mundkurve, mystifi-
kation og i den forbindelse
en udpræget drejning af op-
mærksomheden væk fra sy-
stemet mod individet.
Afsked under pres
Et eksempel er sagen med
overlægen, som ifølge for-
valtningschefen selv tog sin
afsked. Svend Skov Jensen
forsøger at give indtryk af,
at der tale om en frivillig af-
sked. Sandheden er, at af-
skeden er sket under pres og
på en sådan måde, at læge-
foreningen er gået til mod-
angreb. Overlægen er efter
13 år i Grønland pludselig
blevet karakteriseret som
samarbejdsvanskelig. Det er
påfaldende, at overlægen
først nu, efter 13 års tjeneste
og i forbindelse med, at der
er kommet ny forvaltnings-
ledelse, påstås samarbejds-
vanskelig!
I den forbindelse er det
dog værd at bemærke, at
overlægen har en anden me-
ning om den fremtidige psy-
kiatriske udbygning og det
fremtidige behov, og at han
for nogle år siden fik en
»næse« af Sundhedsmini-
steriets 6. kontor efter at
være blevet citeret for kriti-
ske kommentarer om det
grønlandske sundhedsvæ-
sen. Er det nærliggende at
formode, at der er en sam-
menhæng mellem hans kri-
tik af det grønlandske sund-
hedsvæsen og den aktuelle
afsked?
Er denne såkaldt frivillige
afsked et eksempel på, at
forvaltningsledelsen effek-
tuerer et ønske hos Sund-
hedsministeriet om at kom-
me af med besværlige kritik-
kere, som kunne problema-
tisere overdragelsen?
Læge afvist
Et andet eksempel er sagen
om den erfarne læge, som
tidligere i en årrække har
arbejdet i Grønland, og som
efter en tid i Danmark flyt-
ter tilbage til Grønland igen
og tilbyder sundhedsvæse-
net sin arbejdskraft. På
trods af, at lægen indrøm-
mes gode faglige kvalifika-
tioner, og at der er læge-
mangel i Grønland, ønsker
forvaltningen alligevel ikke
at ansætte hende.
Skal denne afvisning ses i
lyset af, at lægen tidligere
har fremsat kritiske kom-
mentarer og fremlagt utra-
ditionelle ideer om det frem-
tidige grønlandske sund-
hedsvæsen?
Og i den forbindelse:
Hvorfor ignorerer Sund-
hedsministeriets hendes
brev til sundhedsministe-
ren?
De seneste mange måne-
der efterlader i hvert fald
det indtryk at det er med
mennesker, som har indgå-
ende kendskab til det grøn-
landske samfund og lang er-
faring inden for det grøn-
landske sundhedsvæsen,
specielt hvis de er kritiske
eller tillader sig at fremstå
med en anden mening end
den forvaltningsledelsen re-
præsenterer.
Chefen kører sololøb
Det er også påfaldende, at
der ikke længere er et sam-
arbejde med et sundhedsfag-
ligt råd, og at forvaltningsle-
delsen derfor i stor udstræk-
ning tillader sig selv at køre
sololøb uden hensyntagen
til dens manglende viden om
specielle grønlandske for-
hold. Grønland kan man ik-
ke ukritisk sammenligne
med Vestsjællands Amt el-
ler en jysk provinsby. Når
det grønlandske sundheds-
væsen gøres til » - en slag-
mark for politiske og faglige
ambitioner« (som forvalt-
ningschef Svend Skov Jen-
sen selv udtrykker det i sit
indlæg), skyldes det pri-
mært, at man især i forvalt-
ningsledelsen, finder dem
som sætter en senere karrie-
re inden for sundhedsvæse-
net i Danmark højere end en
engageret, samfundsdialek-
tisk, arbejdsindsats i Grøn-
land.
Med tanke på den store
økonomiske interesse, den
danske stat har i hurtigt og
uden væsentlige ændringer
(læs: fordyrelse) at overdra-
ge det grønlandske sund-
hedsvæsen til hjemmesty-
ret, kommer det frem, at til-
stedeværelsen af en »diag-
nostisk kultur« i dette til-
fælde ikke kun er et symp-
tom på et misforstået for-
hold mellem det grønlands-
ke sundhedsvæsen (som det
fremstår nu) og det grøn-
landske samfund, men også,
og ikke mindst, er en be-
kræftelse af, at der nu netop
hersker et godt forhold mel-
lem den grønlandske sund-
hedsforvaltning og det dan-
ske sundhedsministerium.
Den aktuelle »diagnostiske
kultur« tildækker disse rela-
tioner uden at kunne skjule
dem helt.
Samfundets
vokseværk
Netop et samfund som det
grønlandske præget af vok-
seværk og forandringer - er
følsomt over for opståelsen
af forsvarsmekanismer, der
minder om »diagnostisk
kultur«. Faren er særlig
overvældende, når ledelsen i
forvejen er meget sårbar
over for kritik.
Et eksempel på dette er
sagen vedrørende optræ-
ningshjemmet »Aaqa«. Soci-
aldirektoratet har i årevis
været karakteriseret ved en
form for »diagnostisk kul-
tur«, hvor kritik af ledelsens
beslutninger har været
bandlyst. Sagen omkring
»Aaqa« bringer frem, at le-
delsen i socialdirektoratet
benytter mystifikation, soci-
alkontrol og, når tingene ik-
ke går som ønsket, retter op-
mærksomheden mod enkel-
te ansatte i stedet for mod
systemet. Den inhabile un-
dersøgelsesgruppe bekræf-
ter socialdirektoratets frem-
gangsmåde.
Det fremgår, at diskussio-
nen om det fremtidige sund-
hedsvæsen i Grønland kræ-
ver, at der bliver spillet med
åbne kort fra alle sider.
Hvad retfærdiggør uddeling
af mundkurve, trusler om
afskedigelse og afvisning?
Hvad er den »diagnostiske
kultur« et forsvar mod?
Hvilke idealer og hvilke rea-
liteter skal vi forholde os til?
Hvordan skal de specielle
grønlandske præmisser
prioriteres? Det er ikke nok,
at forvaltningsledelsen, som
forvaltningschefen udtryk-
ker det » - lytter bedre og
informerer bredere.«. Det
drejer sig ikke om en samta-
leterapi, men om at åbne for
en ærlig diskussion, som er
loyal over for de ønsker og
behov, det grønlandske sam-
fund har til et eget sund-
hedsvæsen.
NUKISSIORFIIT
(Grønlands Energiforsyning)
pissarsiorpoq
INGERLATSINERMUT
PISORTAMIK
innaallagissamik-, imermik- kiassarnermillu pilersuivimmut
KANGAATSIAQ'miittumut
Kangaatsiaq illoqarfeeraavoq Kalaal-
lit Nunaata kitaaniittoq. Kangaatsiaq
500 missaannik innuttaqarpoq.
Ingerlatsinermut pisortaq illoqarfimmi
pisortat ingerlataannut nukissiuutinut
allaffeqarnikkut teknikkikkullu oqar-
tussaanerpaajusoq allaffimmi nukis-
siuutinillu isumaginniffiup (EGT)'p in-
gerlassaanni akisussaasuuvoq, tama-
tumalu ataani innaallagissiorneq-,
imeqarfiit aammalu taakkununnga
atasumik ledninginik atortulersuutit
akisussaavigalugit. EGT'muttaaq
atapput innaallagissamut atortunik ik-
kussuivik nioqqutissaasivittalik.
Piginnaasassat:
— Maskinmesteritut annertusisamik
soraarummersimaneq
— dieselmotorit ingerlatsiviginerinik
ilisimasaqarneq
— Imeqarfiit/kiassaateqarfiit inger-
latsiviginerinik soqutiginninneq
— naatsorsuuserinermik missinger-
suusiornermillu ilisimasaqarneq
Neqeroorutigaavut:
— Suliffik soqutiginartoq, sullivimmilu
annertuumik piumasaqarfiusumi
suleqatigiinneq pissanganartoq.
— Inuttut sulinikkullu suliamut tun-
ngasutigut aqutsinermullu tunnga-
sukkut ineriartornissamut periarfis-
sat pitsaasut.
— Pinngortitami kusanartumi sun-
ngiffimmi sammisassanut periar-
Akissaatit:
— Kalaallit Nunaanni Pisortat Isuma-
qatiginninniartuisa illillu kattuffip-
pit isumaqatigiissutaat naapertor-
lugu.
Atorfimmut atasumik tapisiaqartitsiso-
qarpoq.
Inigisaq:
— Pigisat poortorneqarnerat nassiun-
neqarnerallu sulisorisatta akiler-
neq ajorpaat, aammalu ukiuni
marlunni atorfeqareernermi assin-
ganik angerlamut nassiunneqar-
tarlutik.
Ilaquttat peqatigalugit angalaneq aki-
lertarparput, nunaqavissuunngitsu-
nullu ukiumoortumik sulinngiffeqar-
nermi angalaneq akilertarlutigu, taa-
maallaat ukioq atorfiniffik soraarfillu
pinnagit.
Atorfik pillugu paasissutissat erseqqin-
nerusut maanna ingerlatsinermut pi-
sortamit Ib Jakobsenimit, telefon 009
299 4 00 65, imaluunniit Finn Vil-
holm, telefon 33 13 84 72 lokal
2244, pissarsiarisinnaavatit.
Qinnuteqaatit »Driftsbestyrer«'imik al-
lakkap puuata qaavagut nalunaaqut-
sigaq, paasissutissanik ilasaq kingu-
sinnerpaamik 16. februar 1991 uun-
ga tiguneqareersimasussanngorlugu
nassiutissavat:
fis-
sat pitsaasut. NUKISSIORFIIT
(Grønlands Energiforsyning)
Personaleafdelingen
Hauser Plads 20
1127 København K.
Nukissiorfiil/Grønlands Energiforsyning Kalaallit Nunaanni Nomminersornerusut suliffiutigaat, Ka-
laallit Nunaanni illoqarfinni 18-ini innaallagissiornermik-, imermik- kiassarnermillu lunioraanermik
isumaginniffiusoq (tunisassiorneq tunioraanerlu).
Ukiumut kaaialukaartinneqartarlut 600 mio. kr.-iupput, 400-ngaiannillu sulisoqarpugut, annertu-
nerusukkut Kalaallit Nunaanni inissisimasunik, kisiannili aamma Københavnimi.